Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse.

Det er gået tilbage med læsekompetencen for de danske elever i 4. klasse. Det viser en ny international læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), der hvert femte år giver en status på, hvor godt de danske elever læser, og som samtidig gør det muligt at sammenligne læseresultater deltagerlandene i mellem.

PIRLS 2021 viser, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer, end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen.Den omfatter i dag mere end 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever – heraf 5.000 danske 4. klasseelever.

Simon Skov Fougt, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen. Han siger:

-Faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og faktisk er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere læsere siden 2021, siger han og påpeger, at i en tid med fake news, og hvor eleverne i stigende grad er i fare for at blive manipuleret med på sociale medier, er det et kæmpe problem.

På baggrund af de nye PIRLS-resultater mener han, at det står klart, at vi må nytænke læseundervisningen. Han mener blandt andet, at mere skrivning i skolen kan være nøglen til bedre læsning.

-Eleverne skal både læse og skrive mere, og det skal være meningsfuldt for dem. Det bliver det fx, hvis de læser og skriver om emner, som de også arbejder med fagligt eller er optaget af. Danskundervisningen skal med andre ord være bundet op på en meningsfuld kontekst, siger han.

I lyset af corona
Trods tilbagegangen placerer de danske elever sig i den øvre del af PIRLS 2021-rangeringen – sammen med blandt andet de svenske og norske elever. Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.

PIRLS 2021-resultaterne skal ses i lyset af corona-pandemiens skolenedlukninger, som kan være årsag til, at stort set alle deltagerlande oplever et fald i elevernes læsescore i forhold til sidste undersøgelse i 2016. Her er det værd at bemærke, at den danske tilbagegang er blandt de mindste sammenlignet med de fleste andre lande.

-Det har formentlig haft en positiv betydning, at vi i Danmark allerede inden pandemien havde oparbejdet stor erfaring med digitale læremidler i skolen. Det gjorde lærerne i stand til at fortsætte undervisningen digitalt, mens børnene var hjemsendt, siger Simon Skov Fougt.

Faldende læseglæde
Han hæfter sig ved den fælles skandinaviske tilbagegang, og især ved at Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som ’rigtig godt kan lide at læse’.

Kun hver syvende danske elev udtrykker, at de ’rigtigt godt lide at læse’. Ved målingen i 2016 kunne hver femte elev rigtigt godt lide at læse.

I 2016 var 25 procent af pigerne rigtigt glade for at læse, men det er faldet til 16 procent i 2021-undersøgelsen. For drengene er udviklingen gået fra 15 til 12 procent. Til sammenligning svarer 4 ud af 10 af eleverne i den samlede undersøgelse, at de rigtigt godt kan lide at læse. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Simon Skov Fougt:

-Her skal vi sætte ind, for vi ved også, at de elever, der ikke kan lide at læse og sjældent gør det i deres fritid, læser dårligst. Vi skal derfor afdække årsagerne til den vigende læseglæde, og så skal vi finde en måde at øge deres motivation for læsning i fritiden.

Mor og far skal også læse
Undersøgelsen viser også en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse derhjemme og deres læseglæde.

-Det handler bl.a. om tid og ressourcer i hjemmet. Hvis forældrene har bøger liggende fremme og er optaget af dem, så kan det inspirere børnene, som har brug for gode rollemodeller, der fx kan vise dem glæden ved at være opslugt af en bog, siger Simon Skov Fougt.

Også lærernes læseglæde har indflydelse på elevernes, viser undersøgelsen.

-Elevernes gennemsnitlige læsescore er lavest, når dansklæreren aldrig læser for fornøjelsens skyld. Men heldigvis læser langt de fleste dansklærere for deres fornøjelses skyld. Igen viser det, at børnene har brug for rollemodeller, der oprigtigt er optaget af at læse, og som fx kan inspirere og guide dem til at finde de helt rette bøger på skolebiblioteket, siger Simon Skov Fougt og peger på, at netop veludbyggede skolebiblioteker kan være med til at gøre en positiv forskel for elevernes læsekompetencer.

Fokus på de svage læsere fremfor kønsforskel
Fordi andelen af svage læsere er stigende, og andelen af dygtige læsere er uændret siden 2016, er spredningen i elevernes læsekompetencer blevet større.

-Det betyder øget ulighed i klasserummet. Og det stiller store krav til lærernes evne til at bedrive differentieret undervisning, konstaterer Simon Skov Fougt.

Et andet sted, hvor uligheden træder frem, er mellem kønnene. Pigerne læser gennemsnitligt signifikant bedre end drengene. Men det er der ikke noget nyt i.

-Det har tidligere PIRLS-undersøgelser også vist. Og det gælder for næsten alle deltagerlandene. Så den forskel skal vi nok bare acceptere og i stedet rette opmærksomheden mod de svage læsere. For faktum er, at forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen, siger han.

Der er desuden en sammenhæng mellem om og hvor ofte, der tales dansk i hjemmet, og elevens gennemsnitlige læsescore. Simon Skov Fougt uddyber:

-Undersøgelsen viser, at elever, der ikke er født i Danmark, i gennemsnit læser dårligere end elever, der er født i Danmark. Sammenhængen mellem ikke at være født i Danmark og læsescoren er dog først synlig, hvis barnet var mere end tre år, da det ankom til Danmark.

Mætte og friske børn læser bedre
Læringsklimaet og følelsen af at høre til og trives i skolen har også betydning for elevernes læsescore. Undersøgelsen viser fx, at elever med den højeste gennemsnitsscore i læsning i gennemsnit har et stærkt tilhørsforhold til deres skole.

Desværre gør det modsatte sig også gældende: Syv procent af eleverne i den danske del af undersøgelsen oplever at blive mobbet ugentligt. Og oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.

PIRLS 2021 viser også, at flere elever end i 2016 føler sig trætte og sultne i løbet af skoledagen. Og her er der en sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.

-Det understreger, at elevernes læsekompetencer hænger sammen med deres sundhed, trivsel og sociale liv i og uden for skolen, fastslår Simon Skov Fougt.

Hovedresultater i PIRLS 2021
– Danske 4.-klasseelever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.
– Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.
– Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske i PIRLS 2021: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.
– Eleverne i de fleste deltagende lande og regioner i PIRLS 2021 er faldet signifikant i gennemsnitlig læsescore.
– Det signifikante fald i Danmark er blandt de mindste af de signifikante fald internationalt.
– Faldet i den danske gennemsnitlige læsescore hænger primært sammen med, at der er kommet flere svage læsere.
– Spredningen i de danske 4.-klasseelevers læsescore er stigende, og afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større.
– Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende, og deres læsekompetence i informerende tekster er faldet signifikant siden 2016. Dette gælder til gengæld ikke for læsning af de skønlitterære tekster.
– I Danmark læser piger i gennemsnit stadig signifikant bedre end drenge. Forskellen mellem pigers og drenges læsning i Danmark har været stabil i alle PIRLS-runder siden 2006.
– Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen.
– Danske 4.-klasseelever læser i 2021 mindre hyppigt i fritiden end i PIRLS 2016. Den tid, eleverne bruger på at læse, når de læser, er dog uændret. Elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve.
– Siden PIRLS 2011, hvor de danske 4.-klasseelever klarede sig bedst, er der kommet signifikant flere elever i gruppen, der læser under 30 minutter om dagen.
– Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.
– Andelen af elever med stor tiltro til egen læseforståelse er i 2021 signifikant mindre end i 2016.
– Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore.
– Der er positiv sammenhæng mellem hhv. sprog talt i hjemmet, forældrenes læsevaner og elevens læsescore.
– Flere elever føler sig trætte eller sultne i PIRLS 2021 end i 2016. Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.
– 7 procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.
– Der er få skoler i Danmark med ordensproblemer, manglende tryghed og rå omgangstone. Der er signifikant sammenhæng mellem atmosfæren på skolen og elevernes gennemsnitlige læsescore.

Ny analyse: Indvandringen til Danmark slår rekord

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Knap 22.000 udlændinge flyttede til Danmark i årets første tre måneder. Dermed slog indvandringen rekord. Danske virksomheder har hårdt brug for arbejdskraften, så det er en meget glædelig nyhed, at Danmark er så attraktivt et land at leve og arbejde i, mener SMVdanmark, der efterlyser mere smidige regler for at få endnu flere udenlandske medarbejdere til landet.

De kommer fra Tyskland, Polen, USA, Indien og mange andre lande. De er næsten alle i alderen 20-54 år, og langt de fleste kommer for at arbejde. I alt knap 22.000 udlændinge indvandrede til Danmark i januar, februar og marts, og det tal for de måneder er aldrig set højere i statistikken historie.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Rekorden er glædelig, mener Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.

– Det er super positivt, at så mange vil hertil. Danske virksomheder tørster efter arbejdskraft, og den tørst er udlændingene med til at slukke. Statens finanser nyder også godt af det, for udlændingene betaler skat og afgifter i Danmark. Og havde vi ikke den indvandring, ville danske arbejdsgivere kappes endnu mere om arbejdskraften, og vi ville derfor risikere endnu højere, men også uholdbare, lønstigninger og inflationspres. Så vi skal være glade for de mennesker, der kommer til landet, og at vi tilsyneladende er så godt et sted at bo og arbejde, siger han.

En gratis omgang

Han påpeger også, at de nye medarbejdere ikke har kostet de danske skatteydere en krone for alle de offentlige serviceydelser, der ellers som regel følger med danskere, fra de bliver født, til de går ud på arbejdsmarkedet, det vil sige fx pasning i daginstitutioner og skolegang.

– Så de nye medborgere er en ren gevinst set ud fra et økonomisk synspunkt. Og man skal ikke være bange for, at de tager danskernes job, for vi har utroligt mange ledige stillinger, og knap 3 ud af 10 forsøg ender forgæves, når danske virksomheder prøver at rekruttere nye medarbejdere, siger Thomas Gress.

Han efterlyser, at de danske regler blev gjort mere smidige, så endnu flere udlændinge kan komme til landet og få job.

– Vi får brug for endnu flere arbejdsduelige indvandrere i fremtiden, for danskerne bliver ældre, og der kommer færre unge. Det er en situation hele Europa står i, så der bliver kamp om arbejdskraften. Vi bør derfor udnytte bølgen og ændre kravene, så udlændinge, der kommer fra ikke-EU-lande, har nemmere ved at komme ind. Fx har myndighederne i dag ret til at afvise en udlænding, fordi de mener, han tjener for meget. Det jo tosset. Hvis en arbejdsgiver rent faktisk vurderer, at en ansat er sin høje løn værd, så skal myndighederne da ikke blande sig i det, siger han.

Ny indsats skal hjælpe forældre med at engagere sig i deres børns digitale liv

Af
Mille Dyhrberg
-
0
(Arkivfoto - Pixabay)

De fleste forældre synes, det er vigtigt at være involveret i børns digitale liv, og 8 ud 10 oplever også, at de har forståelse for deres børns færden på digitale platforme. Men spørger man forældrene om, hvor ofte de taler med børnene om deres digitale liv, svarer 44 pct., at sådanne samtaler kun finder sted 3 gange om måneden eller sjældnere.

Det viser en undersøgelse foretaget i forbindelse med en ny indsats, ’Genvej – til dit barns digitale liv’, som Forbrugerrådet Tænk og Ole Kirk’s Fond nu lancerer i samarbejde med Børns Vilkår, Mary Fonden, Medierådet for Børn og Unge og Red Barnet.

Med ’Genvej – til dit barns digitale liv’ vil organisationerne åbne børn og unges digitale verden for forældrene og give dem endnu bedre forudsætninger for at understøtte deres børns brug af digitale platforme.

Den nye undersøgelse viser nemlig også, at 3 ud af 4 forældre er trygge ved, at deres børn nok skal komme til dem, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet. Men ifølge tidligere undersøgelser, hvor man har adspurgt børn og unge selv, sker det kun et fåtal af gangene. Det viser blandt andet en undersøgelse fra Medierådet. Og en undersøgelse fra Red Barnet viser fx, at kun hvert fjerde barn er gået til deres forældre efter at være blevet udsat for en digital krænkelse.

-Vi ved, at danske forældre rigtig gerne vil være der for børnene i deres digitale færden. Men vi er bekymrede for, om de generelt overvurderer deres egen involvering og indsigt i børnenes liv på de sociale medier, og når de gamer. Børn og unge har i dag helt nye muligheder for positive fællesskaber, læring og underholdning. Dem er danske forældre gode til at omfavne, men der er også en alvorlig bagside i form af risiko for mobning, svindel, krænkelser og grooming, som børn og unge behøver hjælp til at undgå, siger Anja Philip, Formand for Forbrugerrådet Tænk.

Via indsatsens sociale medier og hjemmesiden genvej.org vil forældre fremover kunne finde viden om en lang række emner og problematikker, som børn og unge kan støde på online. Derudover vil ’Genvej – til dit barns digitale liv’ give gode råd og konkrete redskaber til at starte samtalen med sit barn og engagere sig mere i dets hverdag på digitale platforme.

-Forældre, som ønsker at hjælpe deres børn med at navigere digitalt, har ofte et behov for selv at blive klædt ordentligt på til at kunne guide deres børn bedst muligt. Der findes i dag mange forskellige tilbud og gode råd indenfor forskellige problematikker, som billeddeling, datamisbrug og grooming. Udfordringen er bare, at forældrene skal gå mange forskellige steder hen for at samle den aktuelle viden om, hvordan de på bedste vis støtter op om de unges digitale liv. Derfor er vi glade for, at vi med ’Genvej – til dit barns digitale liv’ har samlet kræfterne og skabt en samlende portal målrettet forældre, siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.

Om Genvej – til dit barns digitale liv

’Genvej – til dit barns digitale liv’ tilbyder en indgang, en genvej, til børn og unges digitale liv. Gennem projektets sociale kanaler og på hjemmesiden genvej.org kan forældre og omsorgspersoner finde konkrete råd og viden og inspiration og øvelser i forhold til en lang række emner og problematikker, som børn og unge måtte støde på online, såsom mobning, digitale krænkelser, influencere og reklamer, ensomhed, gaming og digitale fællesskaber.

På Genvej.org findes både helt nyt materiale men også allerede eksisterende indhold, så det er samlet og let tilgængeligt for forældre.

Formålet med Genvej er at åbne børn og unges digitale verden for forældrene og give dem endnu bedre forudsætninger for stillingtagen og for at understøtte deres børns brug af digitale medier og platforme.

Genvej er et partnerskab mellem Forbrugerrådet Tænk og Ole Kirk’s Fond i samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår, Mary Fonden og Medierådet for Børn og Unge samt med en række andre aktører.

Fakta om børns digitale liv

8 ud af 10 (82 pct.) forældre svarer ”helt enig” eller ”delvist enig” til, at de har forståelse for deres børns digitale liv (Genvejs baselinestudie 2023).
3 ud af 10 elever i 5. klasse (29 pct.) og 4 ud af 10 i 8. klasse (42 pct.) oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres forældre forstår, hvad de laver online (Børns Vilkår 2022).
3 ud af 4 forældre har tillid til at deres barn kommer til dem, hvis de oplever noget ubehageligt digitalt (Genvejs baselinestudie 2023)
Mange børn og unge deler ikke deres online hverdagsoplevelser med deres forældre, da flere peger på, at de(forældrene) alligevel ikke kan relatere sig til det (Medierådet for Børn og Unge 2022).
Kun hver fjerde barn er gået til deres forældre eller anden voksen person i familien/omgangskredsen efter at være blevet udsat for en digital krænkelse. Hver femte har ikke sagt det til nogen (Red Barnet 2021).
44 pct. af danske forældre taler med deres børn om, hvad de laver digitalt, 3 gange om måneden eller sjældnere. 21 pct. taler med deres børn sjældnere end 1 gang om måneden eller aldrig (Genvejs baselinestudie 2023).
42 pct. af børn og unge har oplevet noget ubehageligt på nettet i løbet af det seneste år (Red Barnet 2021).
15 pct. af de 11-19-årige har oplevet at blive bestjålet eller franarret ting på internettet, mens 8 pct. har oplevet trusler eller krænkelser (VIVE 2022).

Øvrige partnere udtaler

-Alt for mange børn, der er blevet udsat for digitale krænkelser, står helt alene med det. De får simpelthen ikke den hjælp, de har brug for. Følelser af skyld og skam betyder, at de undlader at række ud til deres forældre eller en anden voksen. Derfor er det så vigtigt, at forældre er nysgerrige og tager dialogen med deres børn om, hvad børnene laver online, og at forældrene ved, hvor de kan gå hen, og hvad de skal gøre, hvis barnet udsættes for krænkelser. Vi har udviklet en digital førstehjælpskasse til landets forældre, som de for eksempel kan bruge, hvis deres søn afpresses til at dele nøgenbilleder eller deres datter bliver mobbet online – Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

-Vi ved, at børnebeskyttelsen på internettet ikke er god nok, at der bliver høstet data, anvendt fastholdelsesmekanismer, og at børn kan møde indhold, der ikke er alderssvarende, eller som endda er ulovligt eller krænkende. Det er et fælles ansvar at passe på børn og unge, der færdes på nettet, og i dette er forældrene en vigtig del af børn og unges ”skjold”. Derfor er det et stort problem, at mange børn og unge føler, at de ikke kan snakke med deres forældre eller andre voksne om deres onlineoplevelser. Det betyder noget, at de voksne forstår deres virkelighed, men det kan virke uoverskueligt at forholde sig til alt det, som børn og unge har adgang til og bruger meget tid på. Vi har derfor udviklet explainer-videoer til tre udbredte digitale tjenester, som kan hjælpe forældrene med øget viden og kritisk opmærksomhed – og vi giver tips til samtalen,- Miriam Michaelsen, forperson i Medierådet for Børn og Unge.

-Ofte udspiller børns digitale aktiviteter sig skjult for forældre, som derfor kan have svært ved at hjælpe børnene med at navigere online. Men børn og unge har brug for deres forældre til at færdes i en ofte kompleks online verden, hvor meget er på spil for børnene. Heldigvis ved vi, at forældre rigtig gerne vil engagere sig i og støtte op om deres børns digitale liv. Derfor ønsker vi med Genvej at give forældre et bedre indblik i børnenes digitale verden samt nogle konkrete råd og redskaber til, hvordan de kan forstå deres online-liv og stå til rådighed, uanset om det handler om digital mobning, fælles chattråde, (manglende) likes, billeddeling, gaming eller streaks, – Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

-Den digitale udvikling går meget hurtigt, og som forældre kan man hurtigt tabe pusten i forsøget på at følge med. Men vi bliver nødt til at prøve. For børn og unge har brug for deres forældre til at håndtere det digitale liv. Med Genvej ønsker vi at give forældre en håndsrækning, så de bedre kan guide deres børn igennem den digitale jungle. I Mary Fonden er vi særligt optagede af, at forældre bidrager til positive børne- og ungefællesskaber online. Alle har brug for at være en del af inkluderende fællesskaber, hvor de bliver anerkendt og respekteret – uanset om det er fysisk eller online, – Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Frederiksen: Putin og Rusland skal holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Ukraine

Af
Matthias Runge Madsen
-
0
(Foto: AVISEN)

Statsminister Mette Frederiksen deltager den 16.-17. maj i Europarådets topmøde i Reykjavik. Her mødes hun med de andre europæiske statsledere til det kun fjerde møde, siden rådet blev oprettet lige efter 2. verdenskrig.

– Europa står mere samlet end nogensinde i kampen for demokratiet og for den verdensorden, der har sikret os fred og frihed i årtier. Jeg ser frem til at genbekræfte og yderligere styrke det europæiske sammenhold mod den russiske aggression, udtaler statsminister Mette Frederiksen.

På topmødet forventes statslederne at blive enige om at opbygge et register over tab og ødelæggelser i Ukraine. Registret skal drage Rusland til ansvar for deres krigshandlinger. Statsminister Mette Frederiksen leder på mødet en rundbordsdrøftelse om samme tema.

– Putin og Rusland skal holdes ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Ukraine. Den russiske aggression og brutalitet over for Ukraine og det ukrainske folk må ikke gå ustraffet hen, udtaler statsminister Mette Frederiksen.

Topmødet forventes desuden at munde ud i en sluterklæring, hvor medlemslandene blandt andet vil udtrykke støtte til tvangsdeporterede ukrainske børn og deres familier.

I alt 46 lande er med i Europarådet, efter Rusland blev ekskluderet fra rådet i marts 2022. Udover statsledere fra medlemslandene deltager EU’s præsident

De røde fagforeningsbosser gav Lizette ”frie hænder”

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Pressen svømmer af gode grunde over med beretninger om den tidligere fagforeningsboss Lizette Risgaards seksuelle krænkelser af en meget lang række af yngre mænd, som hun havde et ansættelsesforhold til. Hun har hårdt presset fremstammet en erkendelse af, at hun gramser på yngre mænd. Det er tydeligt at den røde fagforeningsboss har haft andet og mere i tankerne end fantasier om løn og ansættelsesforhold. Det er slemt, men værre er det, at der åbenbart, kunne have været sat en stoppe for overgrebene for længe siden. Vi har alle en pligt til at påtale og- eller anmelde mistanke om eller kendskab til overgreb. Det er påfaldende, at en lang række prominente fagforeningsprofiler med et fast blik fortæller til journalister, at ”alle” har kendt til Risgaards krænkelser. Risgaards krænkelser får dermed røde fagforeningsbosser til at ligne dele af præsteskabet i den katolske kirke. Hvorfor gjorde I ikke noget ved det? Hvorfor lod I stå til? Frygtede I i højere grad for jeres egen position, magt og milliongage og alle de gode ”ben”. Var det derfor at, I gav bossen ”frie hænder” og nøjedes med passivt at se til. Hvis jeres såkaldte advokatundersøgelse skal give mening, er det jer, der skal undersøges. Lizette har indrømmet og der er afregnet – i første omgang. Det er påfaldende, at jeres ihærdighed og jagt og handlekraft overfor virksomhedsejere der ikke, vil lave en overenskomst med jer er kontant og hårdhændet. Virksomheder bliver boykottet, intimideret, udsat for blokade og meget mere indtil konkurs, sammenbrud eller kapitulatuion. Der lægges der ikke fingre imellem. Det ville være befriende, hvis I tager jeres egen medicin og lusker skamfuldt af. Her giver det mening at følge Lizettes spor. I har ”frie hænder”.

Præsident Erdogan mangler lige akkurat sejren i første runde af Tyrkiets præsidentvalg: Anden runde planlagt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I det nylige præsidentvalg i Tyrkiet opnåede ingen kandidat det nødvendige flertal på 50 procent plus én stemme for at vinde i første runde, ifølge den øverste tyrkiske valgmyndighed, og rapporteret af Reuters. Som et resultat skal en anden valgrunde afholdes den 28. maj.

Den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik 49,51 procent af stemmerne, mens hans nærmeste modstander, oppositionskandidaten Kemal Kiliçdaroglu, opnåede 44,88 procent. Valget var oprindeligt mellem fire kandidater, men en af dem, Muharrem Ince, trak sig tilbage kort før valget. Den tredje kandidat, Sinan Ogan, sikrede omkring fem procent af stemmerne. Kun de to kandidater med flest stemmer går videre til anden runde.

Erdogan har været en dominerende figur i tyrkisk politik i de sidste to årtier, hvor han tjente som premierminister fra 2003 til 2014, før han blev præsident – en position, han har holdt siden. Landet har ikke længere en premierministerpost.

Skatteminister står fast på kilometerbaseret vejafgift trods protester fra lastbilsektoren

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Skatteminister Jeppe Bruus (S) understreger, at den tunge vejtransportsektor ikke bidrager tilstrækkeligt gennem skatter og afgifter, set i lyset af dens betydelige omkostninger relateret til vejbelastning, trafikpropper, sikkerhedsproblemer og miljøforurening. Trods blokader af lastbiler på motorveje og tilkørselsveje mandag, i protest mod forslaget om en kilometerbaseret vejafgift, står ministeren fast på sin position.

– Jeg har ikke planer om at trække forslaget tilbage. Dog er vi lydhøre overfor den kritik og bekymring, der kommer til udtryk, udtaler Jeppe Bruus.

Blokaderne er arrangeret som en form for demonstration mod afgiften. Jeppe Bruus bemærker, at det er en del af demokratiet at udtrykke sin utilfredshed, så længe det sker inden for lovens rammer. Denne holdning deles dog ikke af Ole Birk Olesen (LA), der sympatiserer med lastbilchaufførerne og vognmændene, men ikke kan støtte ulovlige aktiviteter, der hindrer andre mennesker i at komme på arbejde, og levere deres varer.

Planen om en kilometerbaseret vejafgift blev indgået sidste år af den daværende S-regering og dens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Afgiften forventes at træde i kraft i 2025 og vil i gennemsnit betyde en omkostning på 1,30 kroner per kilometer for en lastbil, der kører på benzin eller diesel. Regeringen forudser, at denne aftale vil nedsætte CO₂-udslippet med omkring 0,3 millioner tons CO₂ i 2025 og cirka 0,4 millioner tons i 2030.

Skatteministeren anerkender bekymringerne hos vognmændene, men understreger, at afgiften også vil gælde for udenlandske vognmænd, hvilket skaber lige konkurrencevilkår. Han påpeger det overordnede formål:

– For at nå vores klimamål, skal alle sektorer bidrage til omstillingen.

Den nye afgift kan potentielt påvirke forbrugerne, men skatteministeren forventer kun en “meget marginal” effekt, da transportomkostningerne ved individuelle varer allerede er lave. 

Ørsted forpligter sig til klimaopgave og sikrer CO2-fangst inden 2025: ‘Vi følger vores plan trods tvivl’

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Ørsted, en af Danmarks største energiproducenter, har forpligtet sig til at gøre en afgørende forskel i landets klimaindsats ved at implementere CO2-fangstteknologi på sine kraftværker inden 2025. Dette løfte kommer på trods af skeptiske bemærkninger fra førende forskere på området.

Ørsted har planer om at fange og begrænse tusindvis af tons CO2 fra at trænge ind i atmosfæren gennem udstødning fra sine kraftværker. Inden for de næste to og et halvt år forventes kraftværkerne at blive udstyret med teknologi, der fanger de skadelige drivhusgasser, hvorefter de vil blive sendt til Norge og lagret dybt under Nordsøen.

Ørsted blev for nylig tildelt kontrakten på et stort udbud om CO2-fangst og lagring. Med næsten otte milliarder danske kroner i statsstøtte, forventes Ørsted at bidrage betydeligt til at opnå Danmarks klimamål om at reducere landets CO2-emissioner.

Ole Thomsen, der er chef for Ørsteds kraftværker, udtrykte sin begejstring for projektet:

– Vi er utroligt glade. Vi mener, at dette er en fantastisk dag for klimaet.

Klimaminister Lars Aagaard (M) deler Thomsens entusiasme, idet han erklærer, at “øjeblikket, hvor CO2 bliver fanget fra skorstenene, er lige om hjørnet”.

Ørsted planlægger at implementere CO2-fangstteknologi på to af sine kraftværker, Avedøre og Asnæsværket, med det formål at fange i alt 430.000 ton CO2 årligt fra disse to faciliteter. Den forventede driftsstart er sat til december 2025, hvilket er tidligere end forventet ifølge Philip Fosbøl, en førende dansk forsker inden for CO2-fangst. Fosbøl har tidligere udtalt, at CO2-fangst sandsynligvis først ville være muligt i 2027, hvilket gav anledning til tvivl om Ørsteds planer. Imidlertid har Ole Thomsen fra Ørsted stået fast ved virksomhedens tidsplan, idet han henviser til deres norske leverandør, Aker Carbon Capture, som han siger har “stor erfaring på området”. Thomsen erklærer:- Jeg er klar til at garantere, at dette vil forløbe efter planen.

Ørsteds planer er dog ikke uden kritik. Klimarådet har tidligere fremhævet, at Danmarks brug af biomasse ikke er bæredygtig, og opfordret til at reducere for forbruget. Ørsteds kraftværker, der planlægger at fange CO2, anvender biomasse som halm og træflis som brændstof. Mens denne proces teoretisk set kunne resultere i negativ CO2-udledning, da planterne absorberer CO2 fra atmosfæren, har brugen af biomasse været kontroversiel på grund af dens indvirkning på biodiversiteten og dens begrænsede tilgængelighed.

Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker hos Concito, understreger, at selvom det er positivt, at Danmark har fået sit første fuldskala CO2-fangstprojekt, bør det ikke betyde, at vi fortsætter med at forbrænde biomasse i stor skala. Han understreger, at brugen af biomasse skal være bæredygtig, hvilket inkluderer en bevidst anvendelse af ressourcerne.

Ole Thomsen fra Ørsted er dog uenig i denne kritik og understreger, at biomassen kommer fra bæredygtigt drevne skove, og at halmen er fra lokale marker på Sjælland.

– Vi mener ikke, det er korrekt, at der er noget at udsætte på biomassen. Vi mener bestemt, den er bæredygtig, siger Thomsen. 

Mikkel Hansen vender retur til håndboldbanen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Aalborg Håndbold bekræfter på deres hjemmeside, at stjernespilleren Mikkel Hansen, der blev sygemeldt med stress-symptomer i februar, ikke vil vende tilbage til spil i denne sæson, men han er på vej tilbage. Næste gang Aalborg skal i aktion er mod Fredericia HK i semifinalen.

Efter at have konsulteret de faglige eksperter, som Hansen har benyttet i løbet af de seneste måneder, er det besluttet, at han stille og roligt vil påbegynde sin genoptræning, både individuelt og sammen med sine holdkammerater i den kommende periode. Det er essentielt for Hansen, at det bliver en gradvis tilbagevenden og optrapning af træningen.

– Jeg har været gennem en hård mental periode, hvor jeg heldigvis har haft en fantastisk opbakning fra min familie, venner, faglige eksperter og arbejdsgiver. Nu er jeg et sted, hvor jeg igen har energi og overskud til at kunne fokusere på at komme tilbage til den sport, som jeg elsker, siger Mikkel Hansen.

– Med den positive udvikling i Mikkels helbred håber vi, at han vil være klar til at deltage i træningen med resten af spillertruppen, når vi starter forberedelserne til den nye sæson i slutningen af juli måned. Dog kan vi på nuværende tidspunkt ikke være konkrete i forhold til hvornår han kan gøre comeback i kamp, siger Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.

Der er ingen yderligere information om Mikkel Hansens situation på nuværende tidspunkt. Aalborg Håndbold har bedt medier og andre om at respektere hans og familiens privatliv og undlade at kontakte dem.

Mikkel Hansen har hidtil bidraget med 169 scoringer i 30 kampe for Aalborg Håndbold. Hans fravær vil utvivlsomt være et betydeligt tab for holdet i resten af sæsonen, men hans helbred og velvære er af største prioritet.

Flere uheld på motorvejen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0


I løbet af en kort periode har der været to harmonikasammenstød på Fynske Motorvej.

Da oprydningsarbejdet fra det første uheld nær Ejby i østlig retning nærmede sig sin afslutning, fandt et andet harmonikasammenstød sted nær Odense V, rettet mod Sjælland.

Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi, bekræfter overfor Ekstra Bladet, at flere køretøjer har været involveret i disse harmonikasammenstød.

1...380381382...431Side 381 af 431

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle...

Maj-Britt Andreassen - 0
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

Andreas Andreassen - 0
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...

42-årig mand optrådte aggressivt

Andreas Andreassen - 0
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage. En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte...

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Patrick Viborg - 0
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Andreas Andreassen - 0
Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse...

Skarpt træk af FHK’s ledelse

Patrick Viborg - 0
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...