Ørsted tager hul på en ny epoke inden for grøn søfart med første spadestik på Europas største e-methanolprojekt

Af

-

06:04 - 25. maj

Ved et arrangement i Örnsköldsvik i det nordlige Sverige i dag tog Ørsted første spadestik på Europas største e-methanolprojekt, FlagshipONE. Det markerer ikke kun starten på byggeriet af projektet, men også det første skridt i en ny epoke inden for grøn søfart, hvor store produktionsanlæg vil levere methanol til en stadig voksende flåde af methanoldrevne fartøjer. På nuværende tidspunkt er over 110 e-methanoldrevne fartøjer enten bestilt eller i drift – en stigning fra 80 fartøjer ved udgangen af 2022. Samtidig øger ny lovgivning, såsom Fuel EU Maritime, også efterspørgslen efter nye grønne brændstoffer til skibsfarten. FlagshipONE påbegynder produktionen i 2025 og kommer til at producere 50.000 tons e-methanol om året.

FlagshipONE er oprindeligt udviklet af det svenske e-fuel-selskab Liquid Wind og skal ligge ved siden af Övik Energis kraftvarmeværk Hörneborgsverket i Örnsköldsvik, hvor det første spadestik også blev taget. Her deltog politiske repræsentanter fra både lokale, regionale, nationale og internationale instanser samt repræsentanter fra samarbejdspartnere som Siemens Energy, Carbon Clean og Topsoe, der skal levere hhv. elektrolyseanlæg og kontrolsystemer, udstyr til CO2-fangst og udstyr til methanolsyntese. Ud over disse store leverandører af udstyr er lokale virksomheder allerede involveret i projektet, og driften af anlægget vil endvidere skabe direkte og indirekte arbejdspladser i Örnskoldsvik.

En af talerne ved arrangementet var Klimatklivet, der er en del af den svenske miljøstyrelse og har støttet FlagshipONE med 151 millioner svenske kroner. Det første spadestik blev taget af Anna Dahlberg, statssekretær for Sveriges statsminister; Anna-Britta Åkerlind, ordførende i Örnsköldsvik Kommunes kommunalbestyrelse; Anders Nordstrøm, driftsdirektør for Ørsted P2X; Claes Fredriksson, stifter af og administrerende direktør for Liquid Wind; og Kristina Säfsten, administrerende direktør for Övik Energi.

Arrangementet i Örnsköldsvik fokuserede på behovet for at reducere CO2-udledningen fra den globale skibsfart og på Sveriges gode muligheder for at blive et vigtigt marked for produktion af e-methanol, som er godt på vej til at blive søfartsindustriens foretrukne middel til at opnå CO2-neutralitet i 2020’erne. Sverige har rig mulighed for at udvikle vedvarende energi som fx land- og havvind og har en af verdens førende skovindustrier, der kan levere den biogene CO2, der er nødvendig for at producere e-methanol. Örnsköldsvik er et af knudepunkterne i den svenske skovindustri i kraft af sine avancerede skovbrugsbaserede industrivirksomheder.

Anders Nordstrøm, driftsdirektør for P2X i Ørsted, siger:

-FlagshipONE er et banebrydende projekt, der åbner en ny epoke inden for grøn søfart og for Ørsted. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er gået i gang med byggeriet sammen med andre førende aktører inden for grønne brændstoffer samt repræsentanter fra Örnsköldsvik, Västernorrlands Län og Sverige som helhed. FlagshipONE bliver det første projekt i en ny grøn industri i Sverige, og her vil Ørsted gå forrest.

Claes Fredriksson, administrerende direktør og grundlægger af Liquid Wind, siger:

-FlagshipONE bliver snart Europas største elektrobrændstofanlæg i kommerciel skala, og i Liquid Wind er vi glade for, at Ørsted nu går i gang med projektets anlægsfase. FlagshipONE er det første projekt, vi har solgt, og dette markerer kun begyndelsen på vores bestræbelser på at blive en førende udvikler af elektrobrændstofanlæg. Denne milepæl vil forhåbentlig inspirere mange andre til også at bidrage til at reducere CO2-udledningen fra søfart. I dag er en historisk dag for Sverige, hvor landet sættes på landkortet som en udvikler og producent af grønne elektrobrændstoffer – og det hele sker med det formål at reducere verdens afhængighed af fossile brændstoffer.

Kristina Säfsten, administrerende direktør i Övik Energi, udtaler:

-I dag fejrer vi en længe ventet milepæl, hvor vi endelig ser FlagshipONE tage form ved siden af vores kraftvarmeværk. Med Ørsted og det nye e-methanolanlæg har vi fået en stor ny industrikunde i High Coast Innovation Park, samtidig med at vi har reduceret CO2-udledningen. Vi er glade for at kunne byde Ørsted velkommen til Örnsköldsvik og glæder os til at realisere dette vigtige grønne initiativ sammen.

Søfartsindustrien tegner sig for ca. 3 % af den globale CO2-udledning, og branchen er et fokusområde for Ørsted, i takt med at selskabet udvider sin tilstedeværelse inden for Power-to-X i Nordeuropa og USA. FlagshipONE er det første e-methanolprojekt i Ørsteds ambitiøse portefølje inden for grønne brændstoffer. Selskabet er desuden i gang med at udvikle ’Project Star’, et projekt på den amerikanske golfkyst med en årlig produktionskapacitet på 300.000 tons årligt, samt ’Green Fuels for Denmark’-projektet i København, der også skal producere store mængder e-methanol med henblik på at reducere CO2-udledningen fra søfart.

-FlagshipONE bliver opført ved det biomassefyrede kraftvarmeværk Hörneborgsverket i Örnsköldsvik, som drives af det svenske forsyningsselskab Övik Energi. -FlagshipONE skal producere e-methanolen ved hjælp af grøn strøm og biogen CO2, der opsamles fra Hörneborgsverket. Derudover skal FlagshipONE anvende damp, procesvand og kølevand fra Hörneborgsverket, og den overskydende varme fra produktionen af e-methanol vil blive sendt tilbage til Övik Energi og integreret i deres fjernvarmeforsyning.

Lederens kommunikation, valg og feedback

Af

Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

-

23:12 - 24. maj

0

Denne uges artikel handler om de næste tre overbevisninger, som lederen med stor fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd. Det drejer sig om kommunikationens betydning, lederens valgmuligheder og gensidig feedback.

Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får!

Betydningen og resultatet af din verbale og non-verbale kommunikation ligger ikke i, hvad du ønsker, og hvad du tror, du kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever, der sker, og ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af din kommunikation ligger derfor i de verbale og non-verbale svar du får tilbage. Det ligger i den respons, som du får fra verden omkring dig. For lederen er den erkendelse og overbevisning afgørende for et godt og effektivt lederskab. Hos lederen kræver det samtidigt en knivskarp Sensory Acuity (sanseskarphed) og evnen til at bearbejde de sanselige svar og indtryk og omsætte dem i den daglige lederadfærd.

Når lederen, i kommunikationen med og møder mellem mennesker, sætter fokus på den tilbagemelding og respons som andre giver tilbage, så styrker lederen sin personlige feedback og evne til at opfange andres model af verden. Det forstærker lederens evne til rapport, der kan defineres som evnen til at opnå en positiv, harmonisk og imødekommende kontakt med andre mennesker. Det styrker lederens evne til at kommunikere, og det er et første væsentligt skridt, som forudsætning for at få gennemslagskraft.

Eksempel: For nogle år siden oplevede jeg, under et direktionsmøde, en fremlæggelse af en meget engageret leder. Lederen var fuldstændig opslugt af sit eget oplæg til direktionens godkendelse og opdagede hverken den positive eller negative kommunikation, der flyd i en lind strøm fra de øvrige deltagere i direktionsmødet. Først på et meget sent tidspunkt – under drøftelse af oplægget – blev oplægsholderen for sent opmærksom på det, som de øvrige deltagere allerede havde kommunikeret få minutter inde i selve oplægget. Konsekvensen blev, at direktionen udskød beslutningen om den foreslåede og nødvendige investering til næste møde – 4 måneder senere. Havde den pågældende leder være mere bevidst om den respons, som hans kommunikation affødte, og samtidigt justeret sin kommunikation, kunne det sagtens være gået anderledes, godt.

Enhver situation indeholder flere valgmuligheder! Så hvis noget ikke virker – så gør noget andet!

Lederen står ofte over for at træffe forskellige valg. Store og små. Det forventer vi af vores ledere. Det er deres ”raison d’etre” – deres opgave og i sidste ende deres ansvar. Mange gange tages de helst store og vanskeligske beslutninger af lederen i ensomhed og i et valg mellem flere dilemmaer, hvis reelle konsekvenser først opdages i bagklogskabens krystalklare lys.

Når det sker for en leder, er overbevisningen om, at ”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”, en rigtig god ledetråd at lede efter.

Der vil altid være en alternativ løsningsmulighed for lederen i enhver situation. Det at træffe et valg og træffe en beslutning er blot en midlertidig fastlåsning af lederens og andres fremtidige forventninger til udviklingen af en given situation. Verden er i konstant forandring og åbner hele tiden op for nye valg og nye muligheder. Forekommer et valg utilstrækkeligt, så vælg et nyt og en anden adfærd.

At kunne se flere valgmuligheder forudsætter et mindset, der er i stand til finde nye veje fra nye perspektiver og andres modeller af verden, ud fra den feedback, vi får. Jo hurtigere og mere åbent du agerer på dét, jo større handlerum skaber du for dig selv og dine medarbejdere.

For flere år siden underviste jeg på en højere læreanstalt i beslutningsteorier og –processer med tilhørende gruppearbejde omkring forandringsprocesser i en koncern med ca. 25.000 medarbejdere. Undervejs i min indledning – så jeg lutter trætte ansigter, jeg fik kun svag respons, og jeg fornemmede, at jeg og de studerende var i hver vores verden. Min valgte introduktion den dag virkede ikke, så jeg gjorde noget andet. Jeg afbrød introduktionen og bad dem om to og to drøfte deres ønsker og forventninger til dagens indlæg og case-arbejde. Jeg åbnede op for en dialog om dagens tema. Ansigtsudtrykkene skiftede karakter, og stemningen blev vendt til positivt medspil.

Der eksisterer ikke fejltagelser, kun gensidig feedback

Denne overbevisning hører sammen med artiklens første. Al lederadfærd og -kommunikation resulterer i en respons og feedback fra din omverden. Du kan ikke, ikke kommunikere. Ved at sætte fokus på den positive feedback frem for dyrkelsen af fejltagelser (en ”omvendt nulfejls-kultur”), tager du, som leder, afsæt i ”sket er sket” og ”du kan alligevel ikke lave det om”. Rettidig, fokuseret og gensidig feedback er et af de stærkeste værktøjer i Lederskabet.

Gennem lederens egen positive og konstruktive respons og feedback over for andre, skaber lederen en endnu bedre forudsætning for god rapport, modtagelse af konstruktiv feedback og åbning for andre løsninger, som før var ukendte eller bare ”lukket land”.

Her er der også sammenhæng til de overbevisninger og antagelser, som jeg har skrevet om tidligere: At lederen tager et mentalt udgangspunkt i det, der virker; At tage styringen over sit sind og mentale tilstand og derigennem skabe resultater; At enhver situation altid indeholder flere valgmuligheder.

Det er i symbiosen mellem lederens antagelser, overbevisninger og værdier, at kimen til lederens unikke lederstil dannes.

Afrunding

I næste uge skriver jeg om flere overbevisninger og forestillinger om verden, som lederen med fordel også kan lede ud fra.

LIVE: Nu afgøres det – kan FHK fremtvinge en tredje DM-semifinale?

Af

Patrick Viborg Andersen

-

18:15 - 24. maj

0

FHK skal bruge en sejr for at tvinge DM-semifinaleserien mod Aalborg. Lykkes det? Følg med og få svaret.

Sparekassen Danmark og Totalbanken ønsker at fusionere

Af

Maj-Britt Andreassen

-

17:36 - 24. maj

0

Bestyrelserne i Totalbanken og Sparekassen Danmark undersøger mulighederne for en sammenlægning af de to pengeinstitutter og planlægger derfor en fusion. Det er hensigten, at det fusionerede pengeinstitut skal fortsætte som en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmark.

Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut.

Sparekassen Danmark er i dag ikke repræsenteret på Fyn. Med fusionen får Sparekassen Danmark en betydelig repræsentation på Fyn og en god base for yderligere vækst på Fyn og omegn.

Totalbanken vil fremtidig være en selvstændig region i Sparekassen Danmark med stor selvbestemmelse i en decentral struktur. Sparekassen Danmark har hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune og findes på 58 adresser i Jylland og i Storkøbenhavn. Totalbanken har i dag sit hovedkontor i Aarup, og i Odense har banken tre privatkundeafdelinger og en erhvervskundeafdeling. Der vil ikke ske afskedigelser som følge af fusionen.

Bestyrelse og direktion

Den nuværende formand for bestyrelsen i Totalbanken, direktør Claus Moltrup, indtræder ved fusionen i bestyrelsen for Sparekassen Danmark. Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af direktør Finn Hovalt Mathiassen, Aars, og advokat Birte Dyrberg, Hjørring.

Den nuværende administrerende direktør i Totalbanken, Ivan Sløk, indtræder ved fusionen i Sparekassen Danmarks direktion, der i forvejen består af administrerende direktør Vagn Hansen, Jan Skov, Kim Mouritsen, Lars Thomsen og Lisa Frost Sørensen.

Fælles værdier

– Bestyrelsen i Totalbanken er meget positiv over for den aftale, vi har indgået med Sparekassen Danmark om en fusion. Vi ser det som en rigtig god mulighed for at etablere et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut til gavn for Totalbankens aktionærer, kunder og medarbejdere. Vi mener i bestyrelsen, at medarbejderne i Totalbanken tilbydes gode forhold med spændende perspektiver, og at vederlaget for aktierne i Totalbanken udgør en attraktiv betaling. Derfor anbefaler vi aktionærerne at stemme for fusionen på en kommende ekstraordinær generalforsamling, siger bestyrelsesformand Claus Moltrup fra Totalbanken om fusionen.

Kunder og medarbejdere vil opleve en styrket bank med fusionen, som vil give nye muligheder for både kunderne og medarbejderne.

– Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi har fundet sammen af lyst og ikke af nød. Det overordnede værdigrundlag vil fortsat være baseret på lokal nærhed, og kunderne kan fortsat være trygge ved, at den personlige rådgivning er til kundernes fordel. Vi vil sammen blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor nuværende og kommende medarbejdere vil få mange flere muligheder, siger Ivan Sløk, administrerende direktør i Totalbanken.

Samtidig er vi glade for, at der med fusionen er skabt gode muligheder for at udbygge tilstedeværelsen på Fyn.

– Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Danmark glade for, at vi har fået muligheden for at indgå en fusion med et stærkt pengeinstitut som Totalbanken, som samtidig har de samme grundlæggende værdier som os. Vi ser frem til sammen at skabe et endnu stærkere pengeinstitut med lokal forankring til gavn for kunder og lokalsamfund, siger Formandskabet i Sparekassen Danmark, Birte Dyrberg og Finn Hovalt Mathiassen.

– Vores to pengeinstitutter passer rigtig godt sammen. Vi deler værdigrundlag og brænder for den lokale forankring. Sparekassen Danmark har i kraft af de store fonde den samfundsmæssigt mest bæredygtige forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene tjenes, siger Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Danmark.

Ombytningsforhold

Der er opnået enighed om et bytteforhold, hvor aktionærerne i Totalbanken modtager 233 kroner i garantkapital i Sparekassen Danmark for hver aktie á nominelt 20 kroner. I det omfang, vederlaget ikke er deleligt med 1000 kroner, udbetales den overskydende del af vederlaget kontant. En aktionær, der besidder 10 aktier vil således modtage for 2000 kroner garantkapital og 330 kroner kontant.

Godkendelser

Det er en forudsætning for fusionens gennemførelse, at den godkendes af Finanstilsynet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Desuden er det en forudsætning, at fusionen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Totalbanken og af repræsentantskabet i Sparekassen Danmark. Fusionen forventes realiseret den 1. september 2023.

Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar

Af

Maj-Britt Andreassen

-

11:45 - 24. maj

0

Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.

Truslen fra cyberkriminalitet og cyberaktivisme mod Danmark er høj ifølge Center For Cybersikkerheds (CFSF) nye rapport for 2023. Som følge af krigen er det sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at udfører destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Truslen kan stige med kort eller intet varsel. Det gælder også sundhedsvæsenet.

Regionerne mærkede en snert, da Region Hovedstadens hjemmesider i 2023 blev lagt ned af en prorussisk hackergruppe, hvor det lykkedes at dæmme op for yderligere angreb. Men cybertruslen forandrer sig konstant, og ofte er hackerne et skridt foran.

– Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation med pro-russiske hackere, som kan have sundhedsvæsenet på sigtekornet. Et cyberangreb kan få afgørende betydning for hospitalsdriften. Det kan skade danskernes adgang til behandling og sikringen af deres sundhedsdata. I lyset af krigen er der brug for et varigt løft af cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.

Større trussel kræver stærkere forsvar

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. For at opnå et tilfredsstillende sikkerhedsniveau er det nødvendigt med investeringer i systemer, der kan overvåge, i digitale skodder mellem netværk og i redskaber til forudsige og håndtere sikkerhedshændelser. Her kan regionerne ikke opkræve skatter eller vælte et gebyr for cybersikkerhed over på danskerne, og de bør ikke stå alene med ansvar og finansiering.

– En større trussel kræver et stærkere forsvar. Hvis der ikke sikres yderligere finansiering, kan penge til cybersikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Vi må ikke rokke ved tilliden til sundhedsvæsenet, som er en grundsten i samfundet, siger Lars Gaardhøj.

Statsministeren besøger USA’s præsident

Af

Matthias Runge Madsen

-

06:00 - 24. maj

0

Statsminister Mette Frederiksen møder præsident Joe Biden i Det Hvide Hus mandag den 5. juni 2023.

– Det er altid noget særligt for en statsminister at repræsentere Danmark i Det Hvide Hus. Det er det også for mig, og jeg glæder mig til besøget. USA er vores vigtigste allierede. Det transatlantiske bånd er så stærkt, som det nogensinde har været, siger statsminister Mette Frederiksen.

Der er lagt op til at tale om en række emner, herunder det dansk-amerikanske samarbejde, den fortsatte støtte til Ukraine, forventningerne til NATO-topmødet i Vilnius og samarbejde om fremtidens trusler samt grøn omstilling og klima.

– En usikker verden kræver sikre partnerskaber. Der er krig i Europa. Den geopolitiske situation er i opbrud. Autoritære tendenser vinder frem. Det har Ruslands brutale invasion kun bekræftet. USA er under præsident Bidens lederskab gået forrest i støtten til Ukraine. Vi står samlet, ikke splittet, siger statsminister Mette Frederiksen

KL ser frem til massiv investering i det nære sundhedsvæsen

Af

Mille Dyhrberg

-

22:00 - 23. maj

0

KL, Kommunernes Landsforening — (Foto: AVISEN)

Tiden er kommet til for alvor at få fokus på et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen og en investering i de kommunale sundhedsopgaver, lyder det fra KL, der ser frem til at følge Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og gå i dialog med regeringen om den nye sundhedspakke.

Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, kvitterer for, at regeringen med en ny sundhedspakke vil prioritere midler til omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder et løft af de store kronikerområder.

-Vi har gennem en årrække sagt, at der er brug for et løft af det samlede sundhedsvæsen og ikke mindst de opgaver, der ligger uden for sygehusene – i det nære sundhedsvæsen i almen praksis og kommunerne. For sundhedsvæsenet ender ikke ved udgangen fra sygehuset. Det foreslår vi, at Sundhedsstrukturkommissionen får særligt fokus på. Vi står mere end klar til at gå i dialog med regeringen og håber, at tiden nu er kommet til, at pengene endelig følger med opgaven, og vi får en massiv investering i kommunernes sundhedsopgaver, siger KL-udvalgsformanden.

Hun peger på, at det er vigtigt, at der nu er et råderum, som gør det muligt at lave udviklingsplaner for de store kronikerområder i det kommunale sundhedsvæsen. Flere og flere borgere lever med en kronisk sygdom, men får i dag ikke en sammenhængende behandling. Og i takt med, at antallet af kronikere vokser i de kommende år, samtidig med at manglen på arbejdskraft vokser, er der derfor brug for at omstille behandlingen. Dét skal ske i forlængelse af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

KL har sammen med Gigtforeningen og Hjerteforeningen offentliggjort 7 principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom. Principperne handler bl.a. om et langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer, og at de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb. De principper kan man med fordel tage udgangspunkt i i kommissionens arbejde også på andre kronikerområder som fx diabetes.

-Vi er nødt til at gentænke vores sundhedsvæsen, hvis vi skal have realistiske ambitioner om at komme det kæmpe pres på området til livs, sikre borgerne en god behandling og pleje, og samtidig gøre vores sundhedsvæsen robust til at modstå fremtidens udfordringer, siger Sisse Marie Welling.

Vigtig kommunal rolle på kræftområdet
Regeringen præsenterede også en Kræftplan V, som skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssikring af kræftområdet. Sisse Marie Welling håber, at man også her vil have blik for de mange opgaver, der ligger uden for sygehusene – både i forhold til forebyggelse og rehabilitering.

-Flere og flere danskere overlever et kræftforløb. Det er en kæmpe succes. Men det betyder også, at rigtig mange danskere skal have mulighed for at leve et godt liv med senfølger og derfor har brug for rehabilitering i kommunalt regi. Det skal vi kunne give dem, men det kræver, at en kræftplan også har blik for tiden efter et behandlingsforløb. Samtidig håber vi, at man også vil kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge kræft i det hele taget, siger KL-udvalgsformanden.

Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet

Af

Mille Dyhrberg

-

21:58 - 23. maj

0

Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.

Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:

-Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.

Gode initiativer på kræftområdet

Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.

Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.

Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.

-Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.

Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt

Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.

Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.

-Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os – lige nu og i 2024.

-Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.

DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum

Af

Mille Dyhrberg

-

21:56 - 23. maj

0

Portræt af Lars Sandahl Sørensen — Administrerende direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

Et stærkt erhvervsliv har fået flere i arbejde, og derfor kan Finansministeriet opjustere det finansielle råderum med 16 mia. kroner, og Dansk Industri ønsker at geninvestere i erhvervslivets rammer, så den positive udvikling kan fortsætte

Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.

I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.

-Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

-Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.

Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.

-Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.

Danmark risikerer at blive hægtet af

Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.

-Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.

-Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.

-En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.

Region Syddanmark sætter gang i udvidet amputationsundersøgelse

Af

Mille Dyhrberg

-

21:54 - 23. maj

0

Region Syddanmarks udvidede undersøgelse af benamputerede patienter går i gang 22. maj 2023. Undersøgelsen ser på alle forløb 10 år tilbage, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Undersøgelsen skal give patienter vished om, hvorvidt de har modtaget den rette behandling.

maj sætter Region Syddanmark gang i en udvidet undersøgelse af patientjournalerne for ca. 2.500 benamputerede patienter. Der er tale om patientforløb på regionens sygehuse, som har ført til amputation ved hofte, lår, knæ eller underben i perioden 15. juni 2013-31. december 2022. Amputationer, som var uundgåelige, f.eks. på grund af en ulykke, vil ikke blive undersøgt.

Undersøgelsen tager hensyn til, at patienter skal kunne nå at søge om erstatning hos Patienterstatningen, inden forældelsesfristen på 10 år udløber.

Regionen forventer, at undersøgelsen er færdig inden årets udgang.

Undersøgelse på baggrund af resultat fra 2022
Region Syddanmark satte i august 2022 gang i en journalgennemgang af patientforløb fra 2019 til 2022, hvor patienter havde fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben uden at være blevet tilset eller vurderet af en karkirurg inden for de seneste 12 måneder før amputationen.

På baggrund af sidste års resultater valgte regionen at sætte gang i en udvidet undersøgelse. Undersøgelsen fra 2022 fandt, at 11 patienter ud af 187 patientforløb skulle erstatningsvejledes. Derudover valgte regionen at erstatningsvejlede yderligere to patienter, som var blevet vurderet af en karkirurg, men hvor der ud fra de tilgængelige oplysninger er tvivl om, hvorvidt de burde være henvist til sygehuset tidligere, og om amputation derved kunne være undgået.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:

-Vi undersøger nu alle patienter, der siden 15. juni 2013 er blevet amputeret ved hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb. Den udvidede undersøgelse skal give patienterne en sikkerhed for, at vi har undersøgt deres sag, så patienterne har vished for, at de har fået den rette behandling. I de tilfælde, hvor lægerne er usikre på, om der er givet den rette behandling, skal vi give patienterne vejledning og mulighed for at søge erstatning. Regionen tager sagen meget alvorligt og handler derefter, da det handler om tillid og tryghed for den enkelte patient.

Samarbejde med Region Sjælland
Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om den udvidede undersøgelse, der går 10 år tilbage. Begge regioner vil benytte sig af lægefaglige eksperter fra andre regioner end deres egen til gennemgangen.

Kurt Espersen siger:

-Vi samarbejder tæt med Region Sjælland for at sikre en ensrettet journalgennemgang og størst mulig tryghed for de patienter og pårørende, der kan blive berørt af undersøgelsens resultater. Patientforløbene undersøges af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske speciallæger fra andre regioner end Region Syddanmark for at sikre en uvildig gennemgang af patientjournalerne.

Patientjournaler fra 2013 gennemgås først
Den udvidede undersøgelse vil gennemgå patientforløb fra 15. juni 2013 og frem. Undersøgelsen starter med journalforløb fra 2013 og starter med at gennemgå alle de sager, hvor patienterne fortsat er i live. Derefter følger gennemgangen af afdøde patienter.

Regionen vil løbende tage kontakt til levende patienter via digital post, hvis undersøgelsen viser, at der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået den rette behandling, og de derfor skal vejledes i at søge erstatning. Regionen vil, med hjælp fra skifteretten, kontakte pårørende til afdøde patienter.

Kurt Espersen siger:

-Vi er meget opmærksomme på, at der er en forældelsesfrist på 10 år for Patienterstatningen, som vi ikke kan ændre på. Patienter og pårørende, hvis forløb ligger tæt på forældelsesfristen, må gerne være ekstra opmærksomme på, om de modtager brev eller henvendelser fra regionen de kommende uger. Jeg vil også gerne opfordre patienter, der nærmer sig forældelsesfristen og føler sig usikre på, om de er blevet behandlet korrekt, til at kontakte Patienterstatningen. De behøver ikke at afvente regionens undersøgelse.

Patienterstatningen vil have adgang til patienternes sygehusjournal, patientjournalen hos egen læge samt eventuelle oplysninger fra hjemmepleje eller fra plejehjem. Patienterstatningen vil således have adgang til flere oplysninger om patienterne, end regionen har til rådighed i undersøgelsen.

Alle relevante patienter informeret
Region Syddanmark sendte i december 2022 brev ud til alle nulevende patienter, som har fået foretaget en amputation siden 2013. Brevet indeholdt klage- og erstatningsvejledning, resultatet af 2019-2022-journalgennemgangen og nyheden om den udvidede undersøgelse, regionen nu sætter i gang.

Alle patienter eller pårørende, som er bekymrede eller har en konkret mistanke om mangelfuld behandling på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager og søger erstatning. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-torsdag kl. 8.30-12.30 og fredag 9.00-12.30.

Patienter kan også altid søge om erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, at de ikke har fået den rette behandling på et af regionens sygehuse via https://patienterstatningen.dk/

Regionen vil desuden ugentligt fra uge 23 rapportere, hvordan undersøgelsen skrider frem, og offentliggøre antallet af udpegede patienter, der modtager erstatningsvejledning. Rapporteringen bliver tilgængelig via regionens hjemmeside fra 5. juni 2023. Man kan også læse mere om selve undersøgelsen på regionens hjemmside.

Fakta
Region Syddanmark sætter gang i en udvidet undersøgelse af amputationsager. Regionen undersøger alle sager mellem 15. juni 2013 og 31. december 2022, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Der er tale om ca. 2.500 patienters journaler, og undersøgelsen dækker forløb, hvor patienten er blevet tilset af en karkirurg, og forløb, hvor det ikke har været tilfældet.

Forløbene gennemgås af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske auditorer fra andre regioner end Region Syddanmark. Auditorerne starter med at gennemgå forløbene fra 2013, og alle forløb for de patienter, der er levende, gennemgås først.

Levende patienter, der skal erstatningsvejledes, vil modtage brev via digital post, så snart deres forløb er færdiggennemgået. Pårørende til patienter, der er afgået ved døden, vil blive kontaktet med hjælp fra skifteretten.

Alle erstatningssager sagsbehandles af Patienterstatningen. Ifølge opgørelser fra Patienterstatningen 15. maj. 2023 afventer 39 sager om amputationer fra Region Syddanmark behandling hos Patienterstatningen. Syv sager er blevet afvist. Én sag har fået tilkendt erstatning. De patientforløb, der blev udpeget til at modtage erstatningsvejledning sidste år, er ikke automatisk en del af Patienterstatningens sager, da det er op til den enkelte patient – eller de pårørende, hvis patienten er afdød – at søge om erstatning.

I Region Syddanmark bliver der hvert år gennemført ca. 300 benamputationer.

ODENSE

Ørsted tager hul på en ny epoke inden for grøn søfart med første spadestik på Europas største e-methanolprojekt

Lederens kommunikation, valg og feedback

LIVE: Nu afgøres det – kan FHK fremtvinge en tredje DM-semifinale?

Sparekassen Danmark og Totalbanken ønsker at fusionere

Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar

Statsministeren besøger USA’s præsident

KL ser frem til massiv investering i det nære sundhedsvæsen

Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet

DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum

Region Syddanmark sætter gang i udvidet amputationsundersøgelse

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

42-årig mand optrådte aggressivt

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Skarpt træk af FHK’s ledelse