HK Privat: Nye overenskomster skal først og fremmest kunne ses på lønsedlen

0
(Foto: AVISEN)

HK Privat forventer svære overenskomstforhandlinger, men der er ingen vej udenom, at kroner og ører bliver det altoverskyggende tema.

Mere i løn. Det er den ubestridte topscorer, når HK Privat igennem 2022 har spurgt sine medlemmer, hvad der står øverst på ønskelisten til OK23.

Efter et år med buldrende inflation har HK’erne, ligesom de fleste andre lønmodtagere i Danmark, fået udhulet købekraften og banket reallønnen tilbage. Derfor bliver den absolutte topprioritet for HK Privat ved de kommende overenskomstforhandlinger, at resultatet skal kunne ses på lønsedlen. Det siger sektorformand, Simon Tøgern.

– Forventningerne fra vores bagland er høje. Jeg erkender, at vi er midt i en usikker tid med høj inflation, energikrise og krigen i Ukraine, så vi forventer nogle vanskelige forhandlinger, og vi kommer ikke til at indhente alt det tabte. Men vi vil kæmpe for, at der bliver skruet på alle de knapper, der kan give vores medlemmer flere penge mellem hænderne, siger han.

HK Privats funktionæroverenskomster har ingen mindstelønsbestemmelser. I stedet er de indrettet sådan, at der fra centralt hold forhandles fritvalg – en konto, hvor arbejdsgiver indbetaler en overenskomstaftalt procentsats af den ferieberettigede løn, som lønmodtageren selv kan vælge at få udbetalt som enten løn, feriefridage eller pension. Derudover forhandles der blandt andet pension, barselsbestemmelser og uddannelse, mens lønningerne altså forhandles lokalt i virksomhederne.

Meget tyder dog på, at der ikke har været det store at komme efter for HK Privats medlemmer ved de lokale lønforhandlinger det seneste år. HK Privats lønstatistik for 2022 tyder kun på en moderat lønfremgang, og ifølge en undersøgelse, som Epinion lavede blandt HK Privats medlemmer i efteråret, har 30 procent hverken fået en lønstigning eller haft en lønforhandling i 2022.

– Det er selvfølgelig ikke rimeligt, når vi ved, at produktiviteten er steget, og virksomhederne har haft en god indtjening gennem de senere år. Det burde i højere grad have afspejlet sig i medlemmernes lønudvikling, siger Simon Tøgern.

Derfor går HK Privat også til forhandlingerne med det formål, at overenskomsternes lønbestemmelser får et eftersyn, så det i højere grad sikres, at medlemmer har en reel mulighed for at forhandle sig til lønstigninger lokalt.

Udover løn handler de største medlemsønsker om større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, og at sikre at flere medlemmer er omfattet af overenskomsterne.

Flere ændringer af priser på togrejser

0
(Foto: AVISEN)

Søndag den 15. januar 2023 bliver billetpriserne for togrejser i Danmark reguleret.

Efter flere år med få eller ingen justeringer i taksterne, så kommer dette års ændringer til at afspejle de stigende udgifter på blandt andet brændstof.

Generelt må selskaberne i den offentlige transport i år lade priserne stige med gennemsnitligt 4,9 pct. Den ramme er fastsat af Trafikstyrelsen ud fra forventningerne til årets udgifter. Derefter taler tog- og trafikselskaberne sammen om, hvor prisændringerne skal ske.

Kunder, der rejser med enkeltbillet eller rejsekort, vil opleve, at prisforskellen på de to typer billetter bliver mindre og flere steder vil det fra den 15. januar være samme pris.

– Vi ønsker, at det skal være mere enkelt at gennemskue hvilken billet, der passer bedst til din rejse, uanset hvilken kanal billetten er købt i, så vi har valgt at regulere på priserne for at mindske forskellen i priserne, siger kundechef i DSB, Charlotte Saltoft Kjærulff.

Kundechefen tilføjer, at DSB fortsat vil have et stort udbud af billige Orange-billetter til salg til rejser både regionalt og på tværs af landet.

– Hvis man rejser mere fast, vil vi anbefale kunderne at prøve at tage et pendlertjek for at se, om det er et pendlerkort, der bedst kan betale sig. For selv om man arbejder hjemme nogle dage om ugen, kan det være en attraktiv mulighed fx at have et Pendler20 pendlerkort, siger Charlotte Saltoft Kjærulff.

Prisændringerne varierer på tværs af landet og de enkelte trafikselskabers område, som det fremgår af nedenfor.

Vest for Storebælt
Takstændringerne for togtrafikken i Jylland og på Fyn bliver fastsat i samarbejde med Arriva for togrejser vest for Storebælt. Den gennemsnitlige stigning for DSB’s togrejser er fastsat til 3,9 pct. fra januar 2023.

Taksten for enkeltbilletter stiger i gennemsnit 2,1 pct., og for rejser med rejsekort sker der en gennemsnitlig ændring på 6,9 pct., der resulterer i en ens pris for de to billettyper.

De kommende ændringer i priserne for pendlerkort er aftalt på tværs af alle tog- og trafikselskaber i Vestdanmark, hvor de gennemsnitlige stigninger bliver på 2,4 pct.

De største ændringer sker for rejser mellem 3 og 5 zoner med mellem 4,2 og 4,7 pct.

I Midttrafiks område ender den gennemsnitlige stigning for pendlerkort på 2,9 pct.

Øst for Storebælt
For rejser med bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn er der tale om en gennemsnitlig stigning på 4,9 pct. i DOT-samarbejdet, der består af Metroselskabet, Movia og DSB.

Blandt ændringerne i Østdanmark sker der også her justeringer i forskellen på rejser med enkeltbillet og på rejsekort for at gøre forskellen i prisen på de to billetter mindre.

Det betyder, at kunder, der rejser på enkeltbilletter, vil opleve et prisfald, hvis de rejser længere end to zoner. Den gennemsnitlige prisnedsættelse for enkeltbilletter vil være på ca. 6,3 pct. – eksempelvis bliver prisen for en længere rejse på enkeltbillet på 12 zoner 20 kr. billigere – fra 116 kr. til 96 kr.

Pendlere, der rejser med pendlerkort på ti zoner og mere, oplever ingen ændringer. På pendlerkort til kortere rejser sker der stigninger på mellem 0 og 9,8 pct. – eksempelvis stiger et to-zoners pendlerkort med 40 kr. om måneden til 450 kr., mens et otte-zoners pendlerkort fra eksempelvis Roskilde til København H stiger med 20 kr. til 1.350 kr. pr. måned.

Disse takstændringer er tidligere offentliggjort i en separat pressemeddelelse udsendt af DOT den 15. november 2022. Der er altså ikke noget nyt i forhold til sidst, og afsnittet er alene taget med for fuldstændighedens skyld.

Rejser over Storebælt
For togrejsende mellem Vest- og Østdanmark sker der en gennemsnitlig ændring på 3,2 pct. Ændringerne kommer her til at betyde, at forskellen på enkeltbilletter og rejsekort bliver mindre.

For pendlere over Storebælt sker der stigninger på pendlerkort på 2,6 pct.

Priserne for det fleksible pendlerprodukt Pendler 20 vil være uændret eller endda falde i pris, det gælder eksempelvis for rejser mellem København og Nyborg, der bliver 100 kr. billigere fra 4820 ti 4720 kr.

Hvis togturen derfor ofte går på tværs af landet, kan man med fordel tjekke om fx Pendler 20 passer bedre til rejsemønstret.

Der er fortsat et stort udbud af Orange-billetter for rejser mellem landsdelene.

119 nystiftede virksomheder i Middelfart

0
Jacob Christensen Flarup, direktør for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter på Fyn. Foto: PR

Helt præcist 1.095 virksomheder trodsede i 2022 usikkerhed, stigende renter og øget inflation. De nye virksomheder bidrager til regionen med arbejdspladser og vækst.

Der var stadig gang i iværksætterlysten blandt danskerne i det forgangne år, selvom året var præget af usikkerhed.

Ifølge en opgørelse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond,blev der oprettet 1.095nye virksomheder på Fyn i 2022. Danmarks Eksport- og Investeringsfond er en sammenlægning af Vækstfonden, DGIF og EKF Danmarks Eksportkredit og er statens finansieringsfond, der arbejder for at sikre virksomheders adgang til risikovillig kapital – og de er dykket ned i CVR-registeret.

Der er tale om et fald i forhold til 2021, hvor der blev stiftet 1.292 nye virksomheder på Fyn.

Iværksætterlyst trods krig, inflation og høje energipriser

Det er blandt andet invasionen af Ukraine i februar, der har betydet højere inflation, stigende renter og øget usikkerhed. Generelt har verdenssituationen haft store konsekvenser for erhvervslivet, og flere brancher har været hårdere ramt end det var tilfældet under covid-19.

Men trods de barske vilkår, er der alligevel en spirende iværksætterlyst blandt fynboerne. Og når 1.095 nye virksomheder trodser markedsvilkårene, er der grund til optimisme. Sådan lyder det fra Jacob Christensen Flarup, der er direktør for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds aktiviteter på Fyn:

– Det er et presset marked, vi oplever i øjeblikket, men der er stadig masser af muligheder, og vi skal glæde os over de virksomheder, som stadig tør. Vi oplever, at virksomhederne er blevet modnet over tid, og derfor ser vi ogsåstørre grundighed og påpasselighed. Det er sundt,” siger Jacob Christensen Flarup.

Regionen er tilbage på niveau før dansk erhvervslivs rekordår 2021 og årene før covid-19, som flere brancher kom overraskende positivt igennem. De 1.095 nye virksomheder i 2022 er således over niveauet i 2018 og 2019, hvor der blev stiftet henholdsvis 1.060 og 1.066 nye virksomheder.

Iværksætterlyst skaber lokale arbejdspladser

De mange nystiftede virksomheder på Fyn betyder også flere lokale arbejdspladser. Og hvis vi vil sikre vækst og økonomisk fremgang, så kræver det lokale arbejdspladser i hele Danmark.

– Jeg er stolt af, at vi på Fyn kan være med til at bidrage til vækst i hele landet. Nye, lokale arbejdspladser skaber vækst, innovation og fremgang, siger Jacob Christensen Flarup.

Et godt eksempel på en aktør, der bidrager til det voksende iværksættermiljø på Fyn, er kontorfællesskabet Co-working Plus. Her har mere end 500 medarbejdere fra 140 forskellige virksomheder deres daglige gang. Kontorfællesskabet skaber de praktiske rammer for både startups og scaleups, så de i stedet kan fokusere på vækst og udvikling af deres virksomhed, mens de har et godt netværk omkring sig.

Odense er øverst på listen

Det er igen i år Odense, der løber med førstepladsen med 507 nye virksomheder. Dernæst kommer Middelfart med 119 nystiftede virksomheder, skarpt forfulgt af Faaborg med 107 nye virksomheder. På en fjerdeplads findes Svendborg med 103 nye virksomheder.

Sådan går det med iværksætteriet i resten af landet

Det er ikke kun i Odense, Middelfart, Faaborg og Svendborg, at iværksætterlysten spirer. Dyk ned i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds tal og se, hvordan det er gået i det forgangne år i netop din kommune lige her.

*Data stammer fra CVR-registret og dækker selskabsformerne A/S og ApS. Holdingselskaber er sorteret fra, hvilket er en ændring i metoden i forhold til de forgangne års opgørelser. 

Et helt år uden bankrøverier

0

Antallet af bankrøverier har været nedadgående de seneste år, og i 2022 blev der for første gang ikke begået et eneste.

2022 vil af mange blive husket for krigen i Ukraine og den tårnhøje inflation. Men året er også skelsættende af helt andre årsager.

For første gang nogensinde lander antallet af bankrøverier begået i Danmark nemlig på nul. Det viser tal fra Finans Danmark.

Og det glæder næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

– Det er intet mindre end fantastisk. For det er en helt ekstrem belastning for de berørte medarbejdere, hver gang det sker. Det er noget, man slet ikke kan begynde at forstå det følelsesmæssige omfang af, hvis man ikke har prøvet det selv, siger han.

I 2000 var der 221 bankrøverier. Det svarer til næsten ét per bankdag, mens der siden 2017 har været mindre end ti bankrøverier om året.

Faldet er sket samtidig med, at mange banker helt har lukket de kontante kasser, mens blandt andet Danske Bank kun har en enkelt kontantkasse i København og én i Aarhus.

”En tikkende bombe”

Men selvom antallet af røverier er faldende, kæmper mange bankansatte, der har været udsat for røveri, fortsat med konsekvenserne.

Det mærker man i Finansforbundets socialrådgiverteam, der aktuelt har 12 verserende arbejdsskadesager, som omhandler røverier i perioden 2002 til 2018.

– Nogle af sagerne kører på tyvende år, da nogle af medlemmerne først mange år efter hændelsen får konstateret PTSD, siger socialrådgiver Olivera Nancovski. Hendes kollega Michael Dreyer supplerer:

– Det er en tikkende bombe, og det kan være småting, der udløser det. Ændrede arbejdsrytmer, hvis de får en ny funktion eller hvis de bliver placeret et andet sted i lokalet.

Socialrådgiverne fortæller, at nogle også har oplevet en retraumatisering i forbindelse med den øgede brug af mundbind under corona-pandemien. Særligt sorte mundbind har, på grund af deres lighed med de masker, som bankrøvere ofte har på, vækket traumer til live hos nogle ofre for bankrøverier.

Det er blandt andet symptomer som angst, tristhed, irritabilitet, rastløshed og søvnløshed, som de berørte medlemmer kæmper med. For nogle er det så indgribende, at de slet ikke kan arbejde og har fået tilkendt en førtidspension, mens andre bliver ansat i fleksjob, hvor der bliver taget hensyn til deres behov.

Fortsat problemer med vold og trusler

– Selvom der nu for første gang er gået et år, hvor ingen bankansatte har skullet stå ansigt til ansigt med en bankrøver, er der stadig store udfordringer med vold og trusler i sektoren, understreger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.

Det sker i dag i langt højere grad digitalt, men er fortsat et stort problem for de ansatte, påpeger han.

– Der er stadig medarbejdere – særligt i de kundevendte funktioner – der bliver svinet til på mailen eller telefonen. Medarbejdere, der bliver truet i virtuelle såvel som fysiske møder. Det er uacceptabelt, siger Steen Lund Olsen og fortsætter:

– Der er tale om helt almindelige mennesker, der bare passer deres arbejde. Det skal man selvfølgelig kunne gøre uden at risikere at blive chikaneret og traumatiseret.

Landsholdsspiller ude af coronaisolation

0
Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

Der var tale om gammel smitte, da Simon Pytlick mandag testede positiv for corona.

Håndboldherrerne er igen fuldtallige til træningen dagen før torsdagens første kamp ved NORLYS Cup mod Saudi-Arabien i Odense. Simon Pytlick er nemlig ude af den isolation, han har siddet i, siden hans coronaprøve ved ankomsten til VM-lejren i mandags viste sig at være positiv.

En ny prøve onsdag morgen har nu bekræftet forhåbningen om, at der var tale om gammel smitte, og den talentfulde bagspiller kan dermed igen slutte sig til holdet.

Ved VM tester Det Internationale Håndboldforbund for corona både før og to gange under mesterskabet, så risikoen for smitte skal begrænses mest muligt. Derfor blev Pytlick isoleret for en sikkerheds skyld, men nu ser han frem til igen at komme på banen.

– Det er jo fantastisk. Jeg er først og fremmest glad for bare at komme ud og snakke med folk. Det har været lidt kedeligt at sidde alene på værelset, og så er det jo også fedt, at jeg igen kan lave det, jeg er kommet for. Nemlig at spille håndbold, siger Simon Pytlick.

Danmark møder Saudi-Arabien i NORLYS Cup torsdag og lørdag i denne uge.

Lise Nørgaard giver os ‘Det sidste ord’

0

Forfatter og journalist Lise Nørgaard sov stille ind på årets første dag. Forinden sin død gav Lise Nørgaard et særligt interview til Mikael Bertelsen, der nu bliver sendt på TV 2 og TV 2 PLAY.

Lise Nørgaards mange ord og fortællinger har fyldt meget i danskernes liv gennem tiden. I et interview med Mikael Bertelsen tager hun nu ordet og fortæller en sidste gang.

Interviewet er en del af programserien ’Det sidste ord’, som i tre omgange har været vist på TV 2, og som adskiller sig ved at have den særlige præmis, at programmet først må sendes efter den medvirkendes død. Derfor bliver interviewet med Lise Nørgaard nu til en udsendelse, som vises på TV 2 og TV 2 PLAY søndag 8. januar klokken 20.

– Da jeg interviewede Lise Nørgaard til ‘Det sidste ord’, var hendes stemme hæs og ved at forsvinde. Hun mente selv, at det var fordi, hun havde talt uafbrudt i over hundrede år. Men selvom stemmebåndene svigtede, så var hun energisk og meget opsat på at medvirke. Lise Nørgaard var bevidst om at efterlade sig en slags manual til fremtidens kvinder med hendes egne erfaringer og råd til, hvordan man kan gøre sig selv fri og uafhængig. Og selvom hun var lille af statur i det store tv-studie, så håber jeg, at det kan ses, at hun var en stor og stærk personlighed. Da jeg på et tidspunkt var ved at være træt under optagelsen, havde Lise Nørgaard stadig masser af energi og sagde, at hun var klar til at ‘synge og danse hele natten’. Jeg er taknemmelig og glad for, at jeg nåede at opleve det,’ siger Mikael Bertelsen. 

Alt råmateriale arkiveres på Det Kgl. Bibliotek 

Som samarbejdspartner i projektet ‘Det sidste ord’ står Det Kgl. Bibliotek for at arkivere optagelserne for eftertiden. Kun nogle ganske få ansatte på Det Kgl. Bibliotek har adgang til dem, og først 20 år efter personens død kan bibliotekets brugere få adgang til optagelserne.

– Hele interviewet, der er noget længere end det, som bliver sendt, kan udgøre et interessant kildemateriale for forskere i fremtiden. Det er ikke mindst interessant, fordi konceptet inviterer til mere intense samtaler og dermed potentielt også viden, som ikke kan findes andre steder, siger Tonny Skovgård Jensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kgl. Bibliotek.

For TV 2 betyder det meget, at Lise Nørgaard valgte at medvirke i ’Det sidste ord’, forklarer TV 2s faktachef, Thomas Breinholt.

– Med Lise Nørgaard har Danmark mistet en af sine helt store personligheder. Som få har hun præget sit land og fortalt danskerne stærke, underfundige, levende og underholdende historier i bøger, aviser, film og tv. På TV 2 er vi stolte af, at hun også ville fortælle sin egen historie om, hvad livet har bragt hende af store øjeblikke, glæder, kærlighed og sorger i ‘Det sidste ord’. TV 2s ambition er, at samle danskerne om de store øjeblikke. Lise Nørgaards farvel til os alle sammen er ét af dem, siger Thomas Breinholt.

Tidligere har Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen og Povl Dissing været med i programserien. ‘Det sidste ord’ med Lise Nørgaard bliver dermed det fjerde i rækken og kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY søndag 8. januar kl. 20.

Landsholdsspiller i isolation

0
Foto: DHF

Der kan være tale om gammel infektion, men for en sikkerheds skyld er den talentfulde bagspiller, Simon Pytlick isoleret indtil en ny prøve er foretaget.

Da Håndboldherrerne mandag mødte ind til VM-forberedelserne, var nytårscigaren erstattet af en vatpind, da alle spillerne blev testet for corona.

Det udløste desværre et kedeligt svar til Simon Pytlick, der blev testet positiv og straks derefter isoleret fra resten af holdet for en sikkerheds skyld.

– Det er en svag positiv test, og derfor håber vi, at der er tale om en gammel infektion. Men vi går med livrem og seler, så Simon er isoleret, indtil vi får lavet en ny test i morgen, som gerne skulle afklare det endeligt, siger landsholdslæge Morten Storgaard.

Selvom pandemien har lagt sig i samfundet, kræver Det Internationale Håndboldforbund fortsat test af alle spillere og staben både op til VM, hvor Danmark spiller første kamp 13. januar, samt efter det indledende gruppespil og igen efter mellemrunden.

Det er derfor, Dansk Håndbold Forbund også allerede ved indgangen til VM-forberedelserne har testet hele holdet for at minimere risikoen for smitte.

Selv er Simon Pytlick ved godt mod og symptomfri på hotelværelset.

– Det er enormt ærgerligt ikke at kunne træne med holdet, men jeg er trods alt glad for, at det er så tidligt i forberedelserne, at jeg kan nå at blive helt klar til VM. Heldigvis har jeg ingen symptomer, så forhåbentlig kan jeg snart forlade isolationen og være med igen, siger han.

Danmark spiller i optakten til VM to landskampe ved NORLYS Cup mod Saudi-Arabien, torsdag i Odense og lørdag i København.

I dag begraves fodboldlegende

0

Fodboldlegenden Pelé døde den 29. december 2022 som 82-årig. På et døgn havde 27.000 fans, allerede været forbi til en sidste afsked med deres helt store fodboldidol.

Køen var lang, da man mandag aften kunne tage en sidste afsked med fodboldlegenden Pelé, der var anbragt i hans kiste på stadionet Santos i hjemby, til en mindeceremoni midt på banen.

Her begyndte den store stjerne også sin fodboldkarriere som 16-årig i 1956, hvor han hurtigt blev til et stort fodboldnavn. Pelés ansigt kom til udtryk over hele byen, hvor fans hang spillertrøjer med Pelés navn og ansigt op i gaderne.

I dag, tirsdag, vil der foregå endnu en stor mindeceremoni, hvor Pelés kiste vil blive båret gennem hans hjembys gader, og forbi hans mors nabolag, hvor fodboldlegendens mor på 100 år endnu bor. Pelé vil derefter blive begravet til en privat ceremoni.

Han skal begraves i dag. Brasiliens præsident, Luiz Inácio da Silva, tager desuden afsked kl 10

Er i kritisk tilstand efter hjertestop

0

Den 24-årige amerikanske footballspiller Damar Hamlin, der spiller i NFL for Buffalo Bills, kollapsede på banen under en kamp, da han blev tacklet så brutalt, at det resulterede i et hjertestop, oplyser NFL i en pressemeddelelse efter den voldsomme hændelse.

Holdet oplyser tirsdag morgen, at Damar Hamlin stadig er i kritisk tilstand og bedøvet:

– Damar Hamlin fik et hjertestop efter en tackling i vores kamp mod Bengals. Hans hjerterytme blev genoprettet på banen, og han blev overført til ‘UC Medical Center’ til yderligere test og behandling. Han er i øjeblikket bedøvet og betragtes som i kritisk tilstand, skriver Buffalo Bills. Hvorvidt, der er tale om kunstigt koma, nævner Bills ikke.

Analyse: Meget få topskattebetalere i offentlige faggrupper

0
Vordingborg Denmark - June 26. 2016: Danish Motorcycle police officer riding in the nature landscape on the countryside

Blandt offentligt ansatte, der har ét arbejde på normal tid og én lønindtægt, er der meget få topskattebetalere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen nuancerer den offentlige debat om topskat.

SKAT

I en række offentligt ansatte faggrupper arbejder langt de fleste, der betaler topskat, som ledere, i det private, bijobber eller lignende. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af datagrundlaget fra Finansministeriets Lovmodellen.

– Fra tid til anden bliver sygeplejersker og politibetjente brugt som argument for at lempe topskatten. For eksempel hører vi ofte, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat, og ens tanker falder måske på den almindeligt ansatte sygeplejerske på et offentligt sygehus. Men vores analyse viser, at langt de fleste topskattebetalende sygeplejersker også har indtægter fra andre jobs, overtid eller fuldtidsansættelse i den private sektor, siger Kristoffer Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Det er et legitimt politisk ønske at ville lempe topskatten, men det forvrænger debatten, hvis man gør det med henvisning til de her velfærdsmedarbejdere uden at fortælle, hvor deres primære indtægter kommer fra, siger Kristoffer Glavind.

Få ”klassiske” offentlige lønmodtagere betaler topskat

Analysen undersøger topskattebetalerne i seks offentlige faggrupper. Faggrupperne er pædagoger, lærere, sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet.

Blandt topskattebetalerne i hver faggruppe er der en gruppe, der er privatansat. En anden gruppe bijobber, mens en tredje gruppe er registeret som selvstændige. En fjerde gruppe modtager – ud over deres beskæftigelse i den offentlige sektor – honorarer, og en femte gruppe arbejder mere end fuldtid. En sjette gruppe har kapitalindkomster på over 50.000 kroner, mens en syvende gruppe er ansat som ledere.

– Topskattebetalerne i de her faggrupper har typisk indtægter fra andet end en almindelig lønmodtagerstilling i den offentlige sektor. Når vi først ser bort fra dem, der har indtægter fra andre steder, så er der ikke ret mange topskattebetalere tilbage blandt de klassiske lønmodtagere, siger Kristoffer Glavind.

5,9 procent af de ”klassisk” ansatte politibetjente betaler topskat – svarende til cirka 6 ud af 100 klassiske politibetjente. Blandt lærere, socialrådgivere og sygeplejersker er det cirka 2 ud af 100 af de ”klassisk” ansatte, som betaler topskat. For pædagoger er tallet 0,3 procent svarende til 3 ud af 1.000. For social- og sundhedsmedarbejdere er tallet 0,2 procent svarende til 2 ud af 1.000.

Analysens hovedkonklusioner

  • Der er meget få topskattebetalere blandt ”klassiske” lønmodtageransatte pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, socialrådgivere og ansatte i politiet. En stor del af dem, der betaler topskat, har nemlig indtægter fra andet end deres almindelige arbejde i den offentlige sektor.
  • 100 ”klassiske” pædagoger betaler topskat svarende til 0,3 procent af alle ”klassisk” ansatte pædagoger. 
  • 700 ”klassiske” folkeskolelærere betaler topskat svarende til 1,9 procent af alle ”klassisk” ansatte lærere.
  • 300 ”klassiske” socialrådgivere betaler topskat svarende til 2,4 procent af alle ”klassisk” ansatte socialrådgivere. 
  • 200 ”klassiske” politibetjente betaler topskat svarende til 5,9 procent af alle ”klassisk” ansatte politibetjente.
  • 200 ”klassiske” social- og sundhedsmedarbejdere betaler topskat svarende til 0,2 procent af alle ”klassisk” ansatte SOSU-medarbejdere.
  • 500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat svarende til 1,8 procent af alle ”klassisk” ansatte sygeplejersker.

Antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere inkluderer også pensionister, som arbejder sideløbende med, at de får udbetalt pension. Undlader man at medregne dem, ville antallet af “klassisk” ansatte topskattebetalere blive endnu mindre.

Læs analysen her

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og...

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...

COOP og 365discount betaler bøder på i alt 400.000 kroner

0
BUSINESS. 365discount A/S og COOP Danmark A/S har begge vedtaget bøder på 200.000 kroner for at have haft tobaksvarer og tobakssurrogater synligt placeret i...

Minister slår fast – omstridte p-afgifter er ulovlige

0
POLITIK. Det er slut med at få parkeringsbøder dumpende ind ad brevsprækken, uden at man overhovedet var klar over, at man havde parkeret ulovligt....

Middelfarts egen Rasmus Falk vender retur til Fyn

0
SPORT. Efter ni år i København vender Middelfarts egen Rasmus Falk tilbage til Fyn. Den 33-årige midtbanestjerne, der oprindeligt fik sin fodboldopdragelse i Middelfart...

Voldsomt vejr onsdag kan koste dyrt – her er eksperternes bedste råd

0
VEJRET. Onsdag eftermiddag og aften risikerer store dele af landet at blive ramt af voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Det...

Best Western Plus Hotel Odense udvider med 253 værelser – bliver landets største hotel...

0
BUSINESS. Odense styrker sin position som Danmarks eventhovedstad og konferenceby. Odense Sport & Event annoncerer i dag en markant udvidelse af Best Western Plus...