10 C
Copenhagen
torsdag 6. november 2025

Syddanske unge blandt de tidligste alkoholdrikkere – forældre har svært ved at blande sig

0

SUNDHED. Når børnene forlader folkeskolen og begynder på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser, bliver fester og alkohol ofte en stadig større del af deres hverdag. En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at det især gælder i Region Syddanmark, hvor unge hører til blandt dem, der oftest debuterer med alkohol i en tidlig alder.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra mere end 1.500 forældre med teenagebørn landet over, viser en tydelig tendens i Syddanmark. Her fortæller hele 35 procent af forældrene, at deres børn i alderen 13-17 år allerede har prøvet at være fulde. Det placerer Region Syddanmark sammen med Region Nordjylland i toppen på landsplan, hvor gennemsnittet ellers ligger på 32 procent. Region Sjælland ligger i den anden ende med kun 28 procent.

Projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum, understreger vigtigheden af, at forældre tager aktivt del i at begrænse deres børns alkoholforbrug.

»Vi ved, at unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre end unge, som ikke har aftaler. Forældrene har altså meget at vinde ved at holde fast i den lidt svære snak,« siger han.

Men netop denne samtale opleves som svær for mange forældre, især når teenagerne begynder på en ungdomsuddannelse. 39 procent af forældrene i undersøgelsen synes, at det er vanskeligt at blande sig i deres teenagers alkoholvaner, når børnene begynder på eksempelvis gymnasiet. Her handler det ofte om, at forældrene føler, at de mister følingen med deres barns sociale liv, og dermed mister de også indflydelsen på deres alkoholvaner.

Syddanske forældre introducerer ofte alkohol tidligt

Et andet centralt resultat fra undersøgelsen handler om forældrenes egen rolle i forhold til introduktion af alkohol i hjemmet. Her viser undersøgelsen, at godt halvdelen af danske forældre – 57 procent – har valgt at introducere deres børn til alkohol hjemme. I Region Syddanmark matcher dette landsgennemsnittet præcist med samme 57 procent. Det er lidt højere end i Region Hovedstaden, hvor tallet ligger på 50 procent, men betydeligt under Region Sjælland, der topper med hele 64 procent.

Når forældre vælger at lade deres børn smage alkohol, sker det ofte med de bedste hensigter. Ifølge undersøgelsen er den mest udbredte forklaring, at forældrene gerne vil lære deres børn at omgås alkohol ansvarligt og fornuftigt i trygge rammer.

Men eksperterne advarer mod, at denne strategi ofte virker modsat hensigten. Peter Dalum understreger, at netop denne tilgang kan få unge til at drikke mere, end de ellers ville.

»Forskningen viser, at børnene drikker mere, end de ellers ville have gjort, hvis forældrene introducerer alkohol derhjemme. Det har altså ofte den modsatte effekt,« siger han.

I stedet for en tidlig introduktion opfordrer Peter Dalum og Kræftens Bekæmpelse derfor forældre til at lave klare aftaler med deres børn omkring alkoholforbrug, især når børnene starter på en ungdomsuddannelse. Netop aftaler har en dokumenteret effekt og kan hjælpe med at forebygge alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Unges alkoholforbrug bekymrer forældre

Undersøgelsen viser samtidig, at mange forældre nærer stor bekymring for deres børns alkoholvaner. Hele 45 procent af forældrene, hvis børn har prøvet at drikke alkohol, frygter især risikoen for ulykker, voldelige konflikter, røveri og seksuelle overgreb. Denne bekymring deler forældrene i Region Syddanmark med forældre fra resten af landet.

For mange forældre kan det være en udfordring at finde balancen mellem at vise tillid og samtidig sætte klare grænser – især når alkoholkulturen fylder meget på ungdomsuddannelserne. Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden, fremhæver, at det netop i denne fase af de unges liv er helt afgørende, at forældrene fastholder en løbende dialog med deres børn.

»Danmark er stadig det land i Europa, hvor flest 15-16-årige drikker sig fulde, og her kan forældreaftalerne være med til at påvirke unges alkoholvaner i en sundere retning,« siger han.

Han tilføjer, at selvom samtalerne om alkohol kan føles besværlige og konfliktfyldte, så viser undersøgelser, at unge ofte er mere positive over for klare regler og forældreinddragelse, end mange forældre tror.

»Det er fortsat vigtigt, at forældre tager snakken og laver klare aftaler – også når deres børn er begyndt på en ungdomsuddannelse,« understreger Søren Stokholm Thomsen. Han fremhæver samtidig, at en åben dialog kan mindske bekymringerne og skabe en sundere alkoholkultur blandt de unge.

Flere syddanske unge drikker regelmæssigt

En af undersøgelsens klare konklusioner er, at Region Syddanmark ligger højst blandt regionerne, når det handler om regelmæssigt alkoholforbrug blandt unge. Her svarer hele 29 procent af forældrene, at deres børn drikker alkohol cirka en gang om måneden eller oftere. Dette tal er det højeste i landet, mens Region Midtjylland ligger lavest med 24 procent.

Eksperterne peger på, at et hyppigt alkoholforbrug i en tidlig alder øger risikoen for både akutte problemer som ulykker og overgreb, men også for langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, herunder alkoholafhængighed og kroniske sygdomme.

Selvom mange forældre oplever, at det er svært at tage samtalen om alkohol med deres børn, viser undersøgelsen samtidig, at de faktisk har større indflydelse, end de måske selv tror. Hele 84 procent af forældrene tror på effekten af klare aftaler, men i praksis er det kun 41 procent, der aktivt laver sådanne aftaler.

Afslutningsvis understreger Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse vigtigheden af, at flere forældre handler aktivt.

»Der er meget at vinde ved at tage den svære snak og sætte tydelige grænser, for vi ved, at aftaler har en klar effekt på unges alkoholvaner,« siger han.

Fejl på køreledning stopper togtrafikken mellem Odense og Fredericia

0

TRAFIK. Søndag eftermiddag blev togpassagerer mellem Odense og Fredericia ramt af forsinkelser og aflysninger på grund af en fejl på en køreledning ved Ejby. Ifølge DSB betyder fejlen, at togene i øjeblikket holder stille på strækningen, og passagerer må derfor væbne sig med tålmodighed.

Problemet opstod tidligere på eftermiddagen, hvor DSB klokken 14.37 oplyste, at togene hverken kunne ankomme til eller afgå fra Middelfart Station. Kort efter klokken 15 var situationen uændret.

»Der kører færre tog, og der er længere rejsetid mellem Odense og Fredericia. Dette skyldes en fejl på en køreledning ved Ejby mellem Odense og Middelfart. Derfor har vi kun ét spor at køre i ved Ejby,« skriver DSB på det sociale medie X.

DSB forsøger lige nu at skaffe togbusser som alternativ transport, men det er endnu ikke oplyst, hvornår passagererne kan forvente at komme videre med bus.

I øjeblikket er det uklart, hvornår togtrafikken kan genoptages normalt, og DSB opfordrer derfor passagerer til løbende at holde sig opdateret via deres hjemmeside eller X-profil.

Situationen giver lige nu fortsat udfordringer for de rejsende, der har planlagt turen mellem Odense og Fredericia, og DSB anbefaler derfor at søge alternative rejseruter, hvis muligt.

Børsen og Syddansk Universitet går sammen om ny bestyrelsesuddannelse

0

UDDANNELSE. Erfarne ledere og bestyrelsesmedlemmer får snart mulighed for at forbedre deres kompetencer med en helt ny uddannelse, der bliver udbudt i et samarbejde mellem Dagbladet Børsen og Syddansk Universitet. Uddannelsen bliver en kombination af teori og praktiske værktøjer målrettet bestyrelsesarbejde i en moderne og kompleks verden.

Bestyrelsesuddannelsen, som skal foregå på SDU i Odense, tager udgangspunkt i klassiske discipliner som økonomistyring og corporate governance, men vil også fokusere på mere aktuelle områder som digitalisering, innovation og værdiskabelse i et bredere samfundsperspektiv. Initiativtagerne ønsker at klæde deltagerne bedre på til at håndtere nutidens udfordringer, som virksomheder og bestyrelser står overfor.

Ansvarshavende chefredaktør på Børsen, Nikolaj Sommer, understreger vigtigheden af, at bestyrelsesmedlemmer i dag er i stand til at håndtere både traditionelle og nye komplekse problemstillinger i erhvervslivet.

»Den verden, som virksomhederne skal navigere i, har aldrig været mere kompleks. Som bestyrelse skal du mestre både traditionelle discipliner som at have styr på finansiering og forsyningskæder og samtidig kunne navigere sikkert gennem et landskab af geopolitisk uro, skærpede krav fra eksterne stakeholdere og teknologiske kvantespring inden for AI. Sammen kan Børsen og SDU tilbyde en bestyrelsesuddannelse, som kommer hele vejen rundt om både det teoretiske og det helt virkelighedsnære,« siger Nikolaj Sommer.

På uddannelsen vil Syddansk Universitet bidrage med den nyeste forskning og indsigt fra universitetets faglige miljøer. Det handler blandt andet om ekspertise inden for robotteknologi, digitalisering, grøn omstilling, innovation og globale tendenser.

Hanne Søndergaard Birkmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU, fremhæver betydningen af samarbejdet mellem Børsen og SDU. Hun ser partnerskabet som et naturligt match, hvor universitetets forskning spiller tæt sammen med Børsens viden om erhvervslivet.

»Det er naturligt for os at sætte vores viden i spil og bidrage med vigtig ny viden til danske virksomheder. Vi har en lang tradition for at tilbyde uddannelser til erhvervslivet og er meget glade for, at vi nu også kan tilbyde en bestyrelsesuddannelse i tæt samarbejde med Børsen. Vi ser partnerskabet som et godt og naturligt match, hvor Børsen er garant for højaktuel viden, og hvor vi bidrager med førende og relevant forskning inden for bl.a. teknologisk innovation, geopolitik og virksomhedsledelse,« siger Hanne Søndergaard Birkmose.

Uddannelsen strækker sig over otte dage fordelt på fire moduler, hvor deltagerne løbende får mulighed for at teste sig selv og deres viden gennem realistiske cases fra den virkelige verden. Undervisningen bliver varetaget af et team bestående af erfarne bestyrelsesfolk, rådgivere samt eksperter fra både Børsen og SDU. Udover viden får deltagerne mulighed for at styrke deres professionelle netværk på tværs af brancher.

Den første udgave af den nye uddannelse hos SDU begynder 10. marts 2026.

Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag

0
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark

POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.

Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.

»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.

Konkrete løsninger mod lange ventetider
Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:

»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.

I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:

»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«

Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger
For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:

»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:

»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«

Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere
Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:

»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.

Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:

»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«

Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:

Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark

En grundlov til nye tider

0
Foto: AVISEN

LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.

Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:

Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.

Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.

Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.

Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.

Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.

Region Syddanmark får del i 20 millioner til bedre lægedækning

0

KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.

To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.

Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.

Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.

»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.

Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:

»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.

Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:

»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«

Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.

Niels Flemming Hansen besøger norsk klima-projekt: “Her bygges fremtidens løsninger”

0

POLITIK. Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (C) har netop besøgt det norske Northern Lights-projekt ved Øygarden, et samarbejde mellem energigiganterne TotalEnergies, Equinor og Shell. Her arbejder man målrettet på at indfange CO₂ fra den tunge industri og transportere den til permanent lagring under havbunden.

Projektet kan ifølge Hansen spille en afgørende rolle i vejen mod klimaneutralitet:

»Her oplevede jeg, hvordan man målrettet arbejder med CO₂-fangst og permanent lagring. Det er en teknologi, som kan blive helt central i kampen mod klimaforandringerne,« siger Niels Flemming Hansen efter besøget.

Det første anlæg ved Øygarden forventes at være i drift allerede i august og vil kunne håndtere flere millioner ton CO₂ årligt. Dermed bliver det et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt og internationalt samarbejde kan skabe konkret klimahandling.

»Det gør stort indtryk at stå ved faciliteterne. Her ser vi tydeligt, at fremtidens klimaløsninger ikke blot diskuteres, men også bygges. Det er inspirerende,« udtaler Niels Flemming Hansen, der takker holdet bag besøget for en givende og lærerig oplevelsen.

Odense løfter folkeskolen: Lejrskoler, kultur og 30.000 nye bøger til eleverne

0

SKOLE. Fra næste skoleår bliver folkeskolen i Odense ikke blot lærerig, men fyldt med flere oplevelser og nye fællesskaber. Kommunen præsenterer en række initiativer, som skal give eleverne stærke minder og øget motivation i skoledagen.

Eleverne kan fremover se frem til mindst én lejrskole i løbet af deres tid i folkeskolen, en årlig kulturel dannelsesrejse med musik, teater og museumsbesøg samt en stor investering i hele 30.000 nye bøger, som skal vække læselysten til live.

Minderne fra lejrskolerne varer livet ud. Borgmester Peter Rahbæk Juel understreger, at netop lejrskoler har en særlig betydning for elevernes sociale og personlige udvikling:

»Når skoledagen flytter uden for klasseværelset, opstår der noget helt særligt. Lejrskolerne skaber minder, der varer livet ud. Uanset om turen går til et shelter i lokalområdet eller en hytte længere væk, så er det afgørende, at eleverne får mulighed for at være sammen døgnet rundt – væk fra ringeklokker og skemaer,« siger Peter Rahbæk Juel.

Samtidig sikrer Odense Kommune, at kulturen bliver en fast del af undervisningen hvert eneste år. Fremover får eleverne en årlig dannelsesrejse, hvor hvert barn kommer til at opleve mindst én koncert, én teaterforestilling og ét museumsbesøg.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen er begejstret for, at kulturen nu systematisk bringes tættere på skoleeleverne:

»Kultur skal være tilgængelig for alle børn. Det er ikke blot en oplevelse for her og nu, men en investering i elevernes dannelse og udvikling som mennesker. Jeg håber, at initiativerne åbner dørene til en livslang glæde og interesse for kunst og kultur,« siger Susanne Crawley Larsen.

I en tid, hvor digitale medier fylder meget, satser Odense Kommune samtidig stort på at bringe fysiske bøger tilbage i klasseværelserne. Kommunen investerer otte millioner kroner i nye bøger, hvilket svarer til cirka to bøger pr. elev og samlet set 30.000 bøger.

Ambitionen er at styrke læseglæden hos alle elever:

»Med 30.000 nye bøger håber vi at vække læselysten og skabe en mere varieret skoledag, hvor der også bliver plads til fordybelse uden skærm,« siger Peter Rahbæk Juel og Susanne Crawley Larsen.

Samlet set bygger initiativerne på Juni-erklæringen fra sidste år, hvor Odense Kommune satte fokus på trivsel og fællesskab i skolerne. Politikerne investerer i alt 100 millioner kroner i skoleområdet i de kommende år, hvoraf størstedelen går til flere ansatte og trivsel i indskolingen.

Fra næste skoleår er der altså endnu mere at glæde sig til for folkeskoleeleverne i Odense – med lejrture, kulturelle oplevelser og masser af helt nye bøger.

Tidligere superligatræner overtager kvindelandsholdet

0

SPORT. DBU har præsenteret Jakob Michelsen som ny landstræner for det danske kvindelandshold i fodbold. Den tidligere Superliga-træner overtager posten efter sommerens EM-slutrunde i Schweiz, hvor han afløser Andrée Jeglertz.

Michelsen, som har underskrevet en kontrakt frem til 2028 med mulighed for forlængelse frem til sommeren 2029 ved kvalifikation til EM i 2029, kommer med solid erfaring fra både dansk og international fodbold. Tidligere har han stået i spidsen for blandt andre SønderjyskE, OB, Hammarby IF i Sverige og senest HamKam i Norge.

Jakob Michelsen begyndte sin trænerkarriere med kvindefodbold i Skovbakken tilbage i 2007. I 2015 blev han kåret som Årets Træner i Danmark efter en historisk Superliga-sæson, hvor SønderjyskE vandt sølvmedaljer.

DBU’s fodbolddirektør Peter Møller udtaler:

»Vores nuværende landstræner Andrée Jeglertz har efter aftale med DBU søgt nye muligheder, og derfor har vi gennem længere tid arbejdet på at finde den rette afløser. Jakob Michelsen har været vores topkandidat hele vejen, og vi er sikre på, at han er den helt rigtige til at føre kvindelandsholdet videre mod nye succeser.«

Møller fremhæver især Michelsens evner som kommunikator og hans evne til at få maksimal effekt ud af spillertruppen:

»Jakob har i mange år bevist, at han kan skabe resultater med engagement og stor taktisk indsigt. Han er en ung træner med masser af erfaring, og vi forventer, at han kan fortsætte kvindelandsholdets positive udvikling.«

Michelsen: »En kæmpe ære«

For Jakob Michelsen var beslutningen om at vende hjem og blive landstræner oplagt, selvom det betyder farvel til Norge:

»Min familie og jeg har haft en god tid i Norge, og det var svært at sige farvel. Men det er en kæmpe ære at blive landstræner for Danmark og Kvindelandsholdet. Det er et spændende hold med mange ambitiøse spillere, og der ligger et stærkt fundament at bygge videre på.«

Han ser frem til at arbejde tæt sammen med spillerne, trænerstaben og klubberne for at sikre en fortsat positiv udvikling af kvindefodbolden:

»Mit fokus bliver at fastholde den positive udvikling og samtidig finde områder, hvor vi kan tage nye skridt. Det er nødvendigt for at følge med internationalt.«

En stor opgave venter i Nations League

Jakob Michelsens første opgave som landstræner bliver at sikre Danmarks forbliven i Nations League A efter holdets nederlag mod Sverige, som betyder, at der venter playoffkampe til efteråret.

DBU takker Andrée Jeglertz

Inden Michelsen overtager, står Andrée Jeglertz i spidsen for Danmark ved EM-slutrunden i Schweiz denne sommer. Her møder Kvindelandsholdet Sverige, Tyskland og Polen i gruppespillet.

Peter Møller takker Andrée Jeglertz for indsatsen:

»Jeg vil benytte lejligheden til at takke Andrée for hans store arbejde med holdet. Han har opnået betydelige resultater, og vi ønsker ham en god afslutning ved EM.«

Jeglertz selv udtaler, at han er taknemmelig for tiden med holdet:

»Det har været en fornøjelse at arbejde med dedikerede spillere og stab. Nu handler alt om at præstere bedst muligt ved EM.«

Jakob Michelsen tiltræder officielt som landstræner 1. august 2025.

Fjernvarmesektoren glæder sig over lavere eltariffer fra Energinet

0

ENERGI. Energinet har netop meddelt, at selskabet vil sænke sine eltariffer med op til 10 procent fra 2026 og samtidig fastfryse tarifniveauet frem mod 2030. Denne beslutning modtages med stor tilfredshed i den danske fjernvarmesektor, hvor elektrificering er afgørende i indsatsen for at udfase fossil energi.

Dansk fjernvarme er i fuld gang med en grøn omstilling. Elektrificering spiller en central rolle i bestræbelserne på at udfase fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie til fordel for mere klimavenlige alternativer som elkedler og store varmepumper.

Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, hilser derfor Energinets udmelding meget velkommen:

»Det er en rigtig god nyhed for varmesektoren, at Energinet ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Tarifferne er steget betydeligt gennem de seneste år, så det er positivt, at udviklingen nu vendes, og at der samtidig gives vished frem mod 2030. Det skaber større sikkerhed omkring investeringer i elektrificering hos fjernvarmeselskaberne.«

Fjernvarmeselskaberne er i stigende grad blevet store elforbrugere. Alene det seneste år har sektoren haft et elforbrug på omkring 2 TWh, og med de planlagte investeringer ventes elforbruget at stige markant i de kommende år. Med tarifreduktionen forventes sektoren derfor at kunne spare mindst 27 mio. kr. årligt ud fra det nuværende elforbrug. Denne besparelse ventes at stige væsentligt i takt med sektorens voksende elforbrug.

Elektrificering af fjernvarmen bidrager desuden positivt til samfundets samlede grønne omstilling. Varmepumper og elkedler kan nemlig effektivt udnytte overskydende grøn strøm fra sol- og vindenergi og dermed sikre balance og stabilitet i det danske elnet.

»Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler lagre energien som varme. Det er en vigtig fleksibilitet, der bidrager til stabiliteten i elnettet,« siger Michael Søgaard Schrøder.

Energinet har samtidig meddelt, at ikke alene forbrugerne, men også elproducenter som kraftvarmeværker kan forvente fald i tilslutningsbidrag og balancetariffer allerede fra næste år.

Fakta:

  • Fjernvarmesektoren har et årligt elforbrug på ca. 2 TWh.
  • Energistyrelsen oplyser, at 97 % af nye fjernvarmeanlæg frem mod 2027 vil være baseret på el.
  • Antallet af varmepumper i fjernvarmeproduktionen er tredoblet siden 2019.
  • En tarifreduktion på 10 % svarer i dag til en besparelse på ca. 27 mio. kr. årligt for fjernvarmeselskaberne, et tal som forventes at vokse de kommende år.

20 år med Jordemoder.dk: Birgit Thalwitzer fejrer to årtier i omsorgens...

0
Når man træder ind ad døren til Jordemoder.dk, mødes man af duften af kaffe, dæmpet musik og en ro, der næsten føles som et...

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0
ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis...

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0
Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden. »Vi...

Indoor Liga Cup samler fodboldglæden i Fredericia Idrætscenter

0
Fredericia KFUM står klar til endnu en fodboldfest, når klubben fra fredag den 14. november til søndag den 16. november afvikler Indoor Liga Cup...

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

0
KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger,...