5.6 C
Copenhagen
søndag 16. marts 2025

Danskerne samlede 100 millioner kroner ind til verdens sårbare børn ved årets Danmarks Indsamling

0
Foto: AVISEN

Danmarks Indsamling lukkede dette års show på Værket i Randers med 100.009.254 kroner til verdens sårbare børn. Pengene skal nu ud at gøre gavn i 15 lande fordelt over hele kloden.

Indsamlingsshowet, der blev sendt på DR1 og DRTV lørdag aften, samlede endnu engang danskerne for at donere til børn i nogle af verdens fattigste lande. Den samlede donation endte på 100.009.254 kroner, og det er ikke kun resultatet af indsamlingen på aftenen, men af aktiviteter rundt om i Danmark i hele januar måned og starten af februar.

Mange danskere har løbet, bagt, gået, samlet pant, spillet håndbold og gennemført en masse andre aktiviteter for at samle penge ind.

– Januar har været fyldt med et ufatteligt engagement fra de mange danskere, virksomheder og organisationer, som har arbejdet på højtryk for at rejse penge til verdens sårbare barn. Det er fantastisk at mærke så meget initiativ og drivkraft i en periode, hvor der er nok af udfordringer både for danskerne og ude i verden. Men viljen til at hjælpe, hvor vi kan, den er intakt, siger Mulle Juul Korsholm, der er formand for ‘Danmarks Indsamling’.

Værket i Randers satte scenen

Det fem timer lange indsamlingsshow blev i år styret af de erfarne værter Sara Bro, Ulla Essendrop og Katrine Muff, som satte fokus på nogle af de udfordringer, verdens sårbare børn oplever netop nu på grund af klimaforandringer, krig og eftervirkninger fra pandemien, og hvorfor det er så vigtigt at hjælpe.

Indsamlingsshowet tager hvert år til en ny by i Danmark, og i år dannede Værket i Randers rammen, hvor mange lokale indbyggere fik mulighed for at kigge indenfor:

– Det er dejligt at komme rundt i landet med ‘Danmarks Indsamling’, og derfor har vi også nydt at være i Randers. Det er endnu engang overvældende at møde den store opbakning fra danskerne, som har igangsat et hav af initiativer for at rejse penge til verdens mest sårbare børn, siger Jan Lagermand Lundme, der er redaktør for ‘Danmarks Indsamling’ hos DR.

I årets indsamlingsshow var det traditionelle callcenter for donationer blevet genfortolket og omformet til ‘Sara & Monopolet’. Så de faste monopolister tog aftenen igennem imod både dilemmaer og donationer fra de danskere, der ringede ind. Derudover støttede en række kunstnere op om aftenen med underholdning herunder Swan Lee, Anne Linnet, Maximillian, Nicklas Sahl og TV-2.

Det indsamlede beløb går til 12 målrettede udviklingsprojekter i 15 lande på tværs af jorden. Danmarks 12 største humanitære organisationer står bag projekterne, som skal hjælpe nogle af de mest sårbare familier, som er ramt af verdens kriser. Læs mere om projekterne her.

  • Indsamlingsshowet ’Danmarks Indsamling’ 2023 blev sendt på DR1 og DRTV den 4. februar, og kan ses eller genses på DRTV.

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet – eller den unge

0

Debatindlæg af Sara Darling Jørgensen (SF) og Suzi Würtz Kjærgaard (SF), begge medlem af social- og psykiatriudvalget i Region Syddanmark.

Lad os starte med et muligt scenarie om fremtidens børne- og ungepsykiatri i Region Syddanmark:

Suzi Würtz Kjærgaard

Ida på 16 år har fået stillet diagnosen skizofreni. Hun bor omkring Esbjerg, hvor hun også er tilknyttet sengeafsnittet i børne- og ungepsykiatrien. Hendes forældre har ingen bil og har derfor ikke mulighed for, at komme hurtigt til Aabenraa for en akut indlæggelse, eller for den sags skyld Odense, hvis Ida ikke får ”timet” sit akutte behov til før kl 18, for der vil akutmodtagelsen i Aabenraa lukke, hvis hun overhovedet havde muligheden for at komme afsted….- eller vent, det er faktisk ikke kun et muligt scenarie, for det VIL blive virkeligheden, hvis administrationens forslag om, at man skal lukke sengepladserne i børne- og ungepsykiatrien i Esbjerg og halvere åbningstiden på den psykiatriske akutmodtagelse for børn og unge i Aabenraa til kl 18 vedtages i Region Syddanmark.

I SF er vi godt klar over de udfordringer, der er med lange behandlings- og udredningslister, fordi der blandt andet er mangel på speciallæger i børne- og ungepsykiatrien, MEN som vi har ytret af flere omgange, er vi meget bekymrede over de forslag, som ligger i høringsudkastet.

Dette indeholder bl.a centralisering af akutmodtagelser, forringelser af nære sengepladser, de varslede personaleflytninger, at man vil “flytte “ unge allerede fra 18 år over i voksenpsykiatrien – en voksenpsykiatri, som i forvejen er helt i knæ.

Sara Darling Jørgensen

Vi stemte for udsendelsen af høringsudkastet, men vi har meget svært ved at se, at SF kommer til at stemme for forslaget; – og vi håber, at rigtig mange vil komme med høringssvar, så alle politikere forhåbentlig kan blive klogere.

Guldvindere fundet i 45 fag ved DM i Skills 2023

0
45 nye Danmarksmestre ved DM i Skills 2023. Foto: Lasse Lagoni.

Jublen på scenen var stor, da unge fra 45 forskellige fag fik en guldmedalje om halsen ved afslutningen på DM i Skills 2023. Efter tre intense konkurrencedage kan de kalde sig Danmarks dygtigste håndværkere.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og i år blev det afholdt i Messe C i Fredericia. Omkring 300 unge var med som deltagere og kæmpede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste industritekniker, bager, gulvlægger, møbelpolstrer og så videre.

– Jeg har til dette DM set nogle fuldstændig dedikerede unge mennesker, som bringer en glæde over at være her med sig. Det er virkelig de bedste af de bedste, og det giver en positiv ånd blandt alle de mange mennesker, der har været forbi gennem de sidste tre dage. En positiv ånd over for det at tage en erhvervsuddannelse, sagde Søren Heisel, formand for SkillsDenmark efter et veloverstået DM og et møde med alle de glade vindere.

DM i Skills er altid en unik demonstration af, hvad de enkelte fag kan, men Søren Heisel bemærkede, at det i år blev ekstra tydeligt, hvordan unge faglærte også går forrest i forhold til den grønne dagsorden.

– Skills er helt klart blevet mere grønt. På erhvervsuddannelserne rundt i landet har man stor fokus på bæredygtighed, og det kunne man også se på mange af konkurrencestandene, hvor der blev vejet affald, brugt genbrugsmaterialer, minimeret brugen af plastic og så videre. Det er her, den grønne indstilling starter, forklarede Søren Heisel.

Han glædede sig også over, at nye målgrupper var inviteret med til DM i Skills 2023.

– Vi har denne gang både haft en særlig konkurrence for FGU-elever og haft elever fra det almene gymnasium på rundtur. Og de foreløbige evalueringer viser, at folk ændrer holdning, når de har været med til Skills. Og det er jo lige præcis det, vi er her for. Så disse nye grene på træet skal vandes, så Skills bliver ved med at udvikle sig, lød det fra Søren Heisel.

Her er den samlede vinderliste:

FagNavn, skole og læreplads
AlubyggerBenjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS
AnlægsgartnerAnton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, Anlægsgartner Mulvad og Casper Dam Mogensen, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg
AnlægsstruktørMagnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S
AutolakererJonas Yde Petersen, College360, Erling Høi-Nielsen A/S
AutomatikteknikerChristoffer Oliver Husted Christensen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Schur Technology A/S
BagerJulie V. S. Kirkegaard, Uddannelsescenter Holstebro, Bageriet Løgten v/Jan Boe Pedersen
BlomsterdekoratørSofie Scheibner, Aarhus Business College/Handelsfagskolen, Hasle Blomster
BrolæggerMicke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen
BygningsmalerLærke Rasmussen, EUC Sjælland, Gitte Kofod
BygningssnedkerMads Haugbølle Behrendsen, Roskilde Tekniske Skole, Bjaco
BygningsstruktørTroels Lyndgaard Pedersen, AMU Nordjylland, A. Enggaard A/S og Viktor Busch, AMU Nordjylland, HP BYG A/S
ElektrikerJakob Søe Lillelund, TEC, SIF Gruppen A/S
FlisemurerKristian Bak Hansen, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS
FrisørThea Voigt-Pedersen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, CHR IX Coiffure
GlarmesterVivien Denise Falke, EUC Nordvestsjælland, Hustømrerne
GourmetslagterChristian Egedal Olsen, ZBC, Munkholm Slagteren
Grafisk teknikerAndreas Balleby Hansen, TECHCOLLEGE, Stibo Complete
GulvlæggerMads Bruun Sørensen, Mercantec, Flex Gulvmontering
IndustriteknikerKasper Bergmann Mortensen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Grundfos A/S
KarrosseriteknikerMichael Bolvig Hansen, College360, Semler Retail Amager
KlejnsmedMathias Rosendahl Jørgensen, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Thomas Andersen
KokMagnus Lund Hansen, Kold College, Restaurant Værdsat
KonditorNicolai Brøndum, ZBC, Brøndums Bageri
KosmetikerSophia Munk Nielsen, TECHCOLLEGE, TECHCOLLEGE
LastvognsmekanikerFrederik Brandstrup Worm, TECHCOLLEGE, Im. Stiholt A/S
MaskinsnedkerMalthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Special-Snedkeriet ApS
MediegrafikerAnders Dissing Dæncker, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Clipper
MurerGry Astrup Hansen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Murerfirma Glenn Østergaard
MøbelpolstrerIda Hjelm Hansen, Skive College, Møbelpolstrer Jan Kjær
MøbelsnedkerNiels Næraa-Nicolajsen, Roskilde Tekniske Skole, Copenhagen Woodwork ApS
PersonvognsmekanikerJeppe Præstiin Mikkelsen, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern, Autohjørnet Ringkøbing Aps
ProcesoperatørMorten Wurr Waldstrøm, ZBC, Odsherred Forsyning,
Emilie Skovgaard Rasmussen, ZBC, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og Andreas Krog Jull Madsen, ZBC, FLC
ReceptionistIda Bekker Poulsen, Hotel- og Restaurationsskolen, The Square
SkilteteknikerFreja Vejrgang Pedersen, College360, Egotag Skilte & Reklame
SlagterSaid Baba Mokhtar, ZBC, Danish Crown
Smørrebrød og CateringMathilde Kristensen, AARHUS TECH, Food & Co
Social- og sundhedsassistentSigne Gundlach Nielsen, Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Ringkøbing Skjern Kommune
TagdækkerChris Grønbæk, Learnmark Horsens, K.N. Tagdækning
Teknisk isolatørPatrick Lykke Bundgaard, AMU SYD, Hovedstadens Isolering ApS
TjenerKatja Holm Kjærsgaard Olsen, Hotel- og Restaurantskolen, Dragsholm Slot
TækkemandJohan Andresen, Den jydske Haandværkerskole, Tækkemand Bo Henriksen ApS
TømrerJacob Munkgaard Sørensen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S
UrmagerClark Denniston Brown, ZBC, Gronemann Ure
VejgodstransportSebastian Hvass Frandsen, AMU Nordjylland, Bjørn Madsen
Vvs-energispecialistSimon Plauborg, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Hanning VVS ApS

Vandselskaber kan få nøglerolle i fremtidens nye energi

0

Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.

Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder.

I februarnummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, er temaet Power-to-X, og her bliver der særligt fokuseret på vand og vandselskabernes rolle i fremtidens energiproduktion.

– På nuværende tidspunkt forsøger DANVA og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND, og fortsætter:

– Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.

Fra problem til ressource

Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX. ”Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det”, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand. Og vandet kan ikke bruges til drikkevand.

– Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk, siger direktøren til DANSKVAND.

Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som ”teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.

– Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand, siger direktøren til DANSKVAND.

Spildevand som hovedingrediens

I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de, hvad der svarer til godt halvdelen af det samlede vandforbrug hos DIN Forsynings nuværende kunder i Esbjerg og Varde.

I runde tal leverer DIN Forsyning i dag 9 millioner kubikmeter drikkevand til kunderne om

året, mens det forventede årlige forbrug til de to store PtX-anlæg er på op til 5 millioner kubikmeter råvand. Og med trængte kildefelter, er det ikke sagen at bruge rent grundvand til

produktion af de grønne brændstoffer.

– Vores drikkevandsressourcer er pressede og faktisk faldende. Men prognosen viser, at vi skal bruge meget mere vand i fremtiden. Og det gjorde den allerede, før PtX var på tale. Så vi skal ikke bruge drikkevand til PtX. Vi skal finde noget andet, siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i DIN Forsyning, til DANSKVAND.

Selskabet har derfor valgt at fokusere på renset spildevand som råvand til PtX. Det er cirkulært, påvirker ikke drikkevandsressourcerne og bidrager ikke med yderligere stofbelastning af vandmiljøet, lyder ræsonnementet.

Haster med ny lovgivning

Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.

– Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand, siger Henrik Harborg Blicher, som samtidig slår fast, at det haster med en afklaring på de her problemstillinger, som gælder for den række af vandselskaber, der er involverede i lignende projekter.

Ud over at kunne erstatte fossile brændstoffer med brint og e-metanol er der også andre store gevinster at hente i et PtX-samarbejde. DIN Forsyning er et multiforsyningsselskab, som blandt andet også omfatter varme. Og med en stor PtX-industri i Esbjerg, åbner der sig perspektivrige muligheder for at udnytte ressourcerne på tværs af sektorer.

– Sektorkobling er en af løsningerne på energikrisen. Og her skal man tænke varme, vand, el og PtX sammen. Det er kun i fællesskab, vi kan udnytte potentialerne, siger han.

Fordi selve elektrolysen i et PtX-anlæg genererer store mængder varme, bliver denne overskudsvarme en vigtig del af synergien mellem forsyning og industri og kan på sigt opvarme en stor del af boligerne i Esbjerg.

Hård konkurrence

Kvaliteten og prisen på elektrolysens to hovedbestanddele, vand og strøm, er afgørende for konkurrenceevnen. Mængden og tilgængeligheden af billig, grøn strøm har stor betydning for, om Danmark bliver et PtX-foregangsland. Landets nuværende vindmølleparker er en fordel, men der er behov for langt flere møller på sigt.
På den anden side er vandet også et konkurrenceparameter. Regnvand, grundvand og overfladevand kræver betydelig mindre rensning for at opnå den ultrarene kvalitet, som PtX kræver, sammenlignet med havvand. Og i Esbjerg lyder vurderingen fra DIN Forsyning, at renset spildevand som råvand til PtX kan konkurrere med drikkevand på prisen.

Henrik Lund Frandsen, der er professor på DTU Energy, ser store perspektiver for PtX-teknologier i Danmark, fordi mulighederne for vedvarende energi er så store.

– Det er rigtig godt, at der fx bliver bygget et anlæg til produktion af grøn ammoniak i Esbjerg, for det giver nogle erfaringer på dansk jord og gør, at vi er med fremme i førerfeltet i Europa. Det er vigtigt, for konkurrencen bliver hård på den lange bane. Der kan jo sagtens laves brint og produceres grønne brændstoffer andre steder, siger Henrik Lund Frandsen.

Seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen, mener, at vandet til Power-to-X får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af anlæg.

– Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes, siger Karsten Normann Thomsen til DANSKVAND.

Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand, er enig i, at vandet er en vigtig faktor i planlægningen. Men det er særligt i forhold til fremtidens konkurrence, at placeringen med adgang til rigeligt af den rette vandtype får afgørende betydning.

– Vi skal tænke vandplanlægning sammen med vores myndigheder. PtX-anlæg skal ikke kun placeres tæt på den grønne strøm. Det skal også være steder, hvor der er vand nok. Lige nu handler det meget om at få anlæggene i gang, og her spiller vand en mindre rolle. Men kigger vi nogle år ud i fremtiden, bliver vand et konkurrenceparameter i forhold til PtX. Altså hvor får man vandet fra, og hvor meget rensning skal der til, siger Lars Nørgård Holmegaard.

Historisk dyr fyringssæson er ikke slut endnu

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri

Mens prisen på energi tilsyneladende har stoppet sin himmelflugt, så vil varmeregningerne for indeværende sæson fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri. For henved halvdelen af alle husejere – svarende til lidt over 800.000 familier – betyder det, at de fortsat bør ruste sig mod høje energipriser. De varmer nemlig deres huse op med en dyr varmekilde som gas, olie, elpaneler eller elvarme, og mange af dem bor i huse, der er relativt dårligt isoleret.

– Energipriserne er faldet betydeligt fra det toppunkt, vi så i sensommeren. De er dog fortsat langt højere, end vi har været vant til, og vi skal nok vænne os til større udsving og højere priser den kommende tid, end vi tidligere har været vant til. Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om de kommende års energipriser. Vi bør altså ruste os til, at energi kan være dyr. Når vi samtidig husker klimakrisen, er det altså vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, hvor vi kan – især den energi, der kommer fra fossile energikilder. Og her står banker og realkreditinstitutter klar med grønne, billige lån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

– Det gælder ikke mindst for mange danske husejere, der stadig gør klogt i at få gået deres hus efter med både energibesparelser og energirenoveringer for øje. Det er fortsat en alvorlig situation, vi står i, og vi er nødt til at gøre noget – både som boligejere hver især og som samfund. Det er også derfor, at vi i DI Byggeri er gået sammen med Finans Danmark om at se på det her i fællesskab, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, som påpeger, at dagens analyse vil blive efterfulgt af yderligere fælles analyser.

Mange huse er i dårlig energimæssig stand

Hvis man vil spare på energien og dermed begrænse udgifterne, så kræver det også, at ens hus er i en ordentlig energimæssig stand, så varmen ikke bare fosser ud.

I analysen fra Finans Danmark og DI Byggeri vises det blandt andet, at to ud af fem huse i Danmark er i forholdsvis dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke D eller E. En femtedel er i dediceret dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke F eller G. Det er først og fremmest disse boliger – og især hvis de samtidig er opvarmet med naturgas, olie eller ren elvarme – der rammes af høje varmeregninger.

Den geografiske placering spiller også en afgørende rolle. Mange boliger i kommuner på Sjælland og særligt i Nordsjælland opvarmes med dyre fossile brændsler, mens mange bynære kommuner har udrullet billigt fjernvarme. Samtidig er energistandarden af huse også bestemt af opførelsesåret samt efterisoleringer, hvilket også varierer meget på tværs af landet:

– Der er store geografiske forskelle på, hvor i høj grad husejere er ramt af de høje energipriser. Nogle kommuner har en betydelig ældre boligmasse end andre. Det er blandt andet i kommunerne på Lolland, Falster og Langeland, hvor energiregningerne er steget mest. Stigningen i udgifterne kan blandt andet tilskrives, at husene i mindre grad er efterisoleret sammenlignet med andre kommuner, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Prisen er fortsat høj

Selv om energipriserne er faldet en del igen siden himmelflugten i 2022, så kan varmeregningerne for indeværende fyringssæson i de værste tilfælde godt løbe op i over 4.000 kr. ekstra om måneden for et enfamiliehus i normal størrelse. For de fleste husstande, der ikke har fjernvarme, forventes de månedlige energiudgifter at ligget et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. højere i denne fyringsvarmesæson, sammenlignet med 2020.

– Der er altså fortsat store besparelsespotentialer for husejere ved at energioptimere og gå over til mere effektive og bæredygtige opvarmningstyper. Mange boligejere kan se frem til at få fjernvarme, mens andre gør klogt i at skifte til en varmepumpe. Dette vil uden tvivl forbedre situation for mange husejere, men for de familier, der bor i ældre huse, kan efterisolering og andre energioptimeringsløsninger også afhjælpe i forhold til de stigende udgifter til energi, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Afgørende skridt imod store administrative lettelser er taget

0
Foto: AVISEN

En årlig besparelse på ca. 2,9 mia. kr. for danske virksomheder er nu kommet endnu tættere på.

Regering vil gennemføre den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde målt ved at gennemføre initiativet Automatisk Erhvervsrapportering. Formålet er at gøre det mindre tidskrævende for virksomheder at fakturere køb- og salg, afstemme bogføring og indberette årsregnskab og moms.

I dag bliver et stort og vigtigt skridt nu taget mod realiseringen af regeringens ambitiøse initiativ, der vil give en effektiviseringsgevinst på 2,9 mia. kr. om året.

Helt konkret bliver der nu opstillet nogle grundlæggende krav til de digitale bogføringssystemer, der skal automatisere det tidskrævende administrative arbejde.

– Vi skal sikre, at vores virksomheder har de bedste vilkår, så de kan bruge tiden på at vækste i stedet for på administrativt bøvl. Men sandheden er desværre, at især mange SMV’er bruger enormt meget tid på at holde styr på fakturaer, bogføring og indberetning til myndigheder. Det koster både tid og penge. Men i dag har vi taget et afgørende skridt i bekæmpelsen af unødvendigt bureaukrati for danske virksomheder. Med Automatisk Erhvervsrapportering giver vi tiden tilbage til virksomhederne. Samtidig styrker vi værnet mod snyd og svindel, fordi vi gør det lettere for virksomhederne at efterleve lovkrav, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

De nye krav til virksomheders bogføring vil blive implementeret gradvist, så de omfattede virksomheder har god tid til at omstille sig. Således vil kravene tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder fra 2024 og tidligst i 2026 for de øvrige virksomheder, herunder de personligt ejede virksomheder. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og nøgleinteressenter for at sikre en god omstillingsproces.

Regeringen har besluttet at give udbyderne af bogføringssystemer og de omfattede virksomheder bedre tid til at omstille sig til de nye krav. Udbyderne får nu 9 måneder til at opfylde de nye krav mod oprindelig 6, og virksomhederne får nu mindst 6 måneder til at vælge bogføringssystem mod oprindelig 3.

Pressemøde: Regeringen afsætter to milliarder til akutplan for sundhedsvæsenet

0
Foto: AVISEN

På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringens ministre holder to-dages regeringsseminarer, hvor de diskuterer store politiske emner. For en ny regering, som den nuværende, er det vigtigt at ryste de tidligere politiske modstandere sammen, som indtil for nyligt ikke sad i samme regering.

I den nærmeste fremtid vil regeringen offentliggøre deres budgetforslag. Samtidig planlægger regeringen at oprette en “national energi-taskforce”, der skal tackle hindringer i lovgivningen og andre steder, der hindrer den grønne transformation.

SVM-regeringen har fokus på tre vigtige områder frem mod sommeren, nemlig forsvar, sundhed og uddannelse.

Forsvar står højt på listen med støtten til Ukraine og forhandlingerne om et forsvarsforlig i fokus. Sundhed er det næstvigtigste, mens uddannelsesområdet ligger tæt bagefter. Statsministeren ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er tilpasset den tid, vi lever i og den fremtid vi står overfor.

– Hvis vi ikke gør det, svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.

Regeringen vil også afsætte mere budget til uddannelser end i dag, inden regeringens periode slutter.

Forsvarsminister Jakob Ellemann støtter op om statsministeren og fremhæver, at reformer er nødvendige.

– Prisen for frihed stiger, så vi må styrke vores forsvar, siger Ellemann (V) om de forestående forhandlinger om et forsvarsforlig.

Ministeren påpeger, at aftalen både skal være økonomisk ansvarlig og tænke pengene rigtigt. Det handler om mere end Danmarks sikkerhed, men også om at beskytte demokrati, suverænitet og værdier på verdensplan.

– Verden har ændret sig og kræver noget af os, og det vil kræve meget af os alle sammen, understreger Ellemann og fortsætter.

– Vi skal have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært. Det er nødvendigt for at sikre Danmark og verden, vi er en del af, for fremtiden.’ regeringens beslutning om at have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med regeringsseminaret, hvor “Marienborg-ånden” har præget atmosfæren i løbet af forhandlingerne.

Han fremhæver, at der vil være brug for økonomiske midler, når antallet af børn og ældre stiger, og at den nuværende metode ikke vil være bæredygtig.

– Vi skal være modige og tænke innovativt, og det er en egenskab denne regering besidder, understreger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), beskriver regeringens ønske om at implementere en akutpakke. Tre aspekter står særligt højt på listen: At gøre det nemmere for dygtige sundhedsarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, at ensrette kravene og minimere bureaukratiet, og at sikre at sygehusene har ansvaret for patienter 72 timer efter deres udskrivelse for at reducere risikoen for genindlæggelse. Privathospitalerne vil ifølge regeringen være nøglen til at reducere de lange ventelister.

Sophie Løhde er optimistisk om forhandlingerne, der er i gang mellem regeringen, kommunerne, regionerne og privathospitalerne, og forventer at færdiggøre akutpakken inden få uger.

Regeringen har allokeret to milliarder kroner til en plan, der skal styrke sundhedssektoren i perioden 2022-2024. Forhandlinger om planen er igang, med det formål at styrke antallet af sundhedspersonale, forbedre akutmodtagelser og optimere både offentlige og private hospitalers kapaciteter.

Regeringen har planlagt en akutplan for sundhedsområdet, der skal honorere ekstraarbejde og gøre det nemmere for udenlandsk sygeplejersker at arbejde i Danmark. Målet er at have mere tid til patienterne, sikre fuldtidsarbejde for sygeplejerskerne samt uddanne flere specialsygeplejersker.

Der vil også være et fokus på at undgå sygehusophold gennem tæt samarbejde i sundhedsklynger og at færre patienter udebliver fra operationer. Reglen om udvidet frit sygehusvalg forlænges og der undersøges muligheden for at få privathospitalerne til at tage flere operationer. Der skal også være mindre administration og modregning i efterløn skal midlertidigt afskaffes.

Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning: 

Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

– Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil, hun fortsætter:

– Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker overraskelse over den aktuelle debat. Frederiksen påpeger, at de nuværende udfordringer ikke kan løses, hvis man ikke er villig til at træffe anderledes prioriteringer end dem, der er blevet taget i fortiden.

– Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark. Vi kan ikke løse alle de opgaver, vi står overfor, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at det kræver en ændring i arbejdsmønstre, herunder en længere arbejdstid, for at løse de aktuelle opgaver. Hun henviser til afskaffelsen af store bededag som et eksempel på en sådan ændring.

DI: Debat om digitalisering er skæv

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

– Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, DI’s branche for tech-virksomheder, i en kommentar til ny rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige som eksempelvis Digital Post og borger.dk.

– I løbet af det sidste år har debatten om digitalt udsatte fyldt meget i medierne og stadigt mere i den politiske debat. Der er en tendens til, at digitalisering er blevet et onde på niveau med stigende inflation, som man bør beskytte borgerne imod.

– Vi skal se digitalisering som et redskab. Om det er godt eller dårligt afhænger fuldt ud af konteksten, og hvordan vi gør brug af teknologien. Og jeg vil vove den påstand, at de udfordringer, borgerne møder, langt oftere handler om kompleks lovgivning, unødvendige krav og manglende sammenhæng snarere end de digitale løsninger i sig selv, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Til glæde for alle

– Når vi ser på tværs er det er helt unikt, at vi i Danmark har så høj tillid til de offentlige services og løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om. Tilliden til de digitale systemer er en vigtig del af grundlaget for vores velfærdsmodel. Derfor må fokus til enhver tid også være på at gøre restgruppen endnu mindre. Vi skal sikre, at den digitale udvikling er noget alle har glæde af.

– Men det handler ikke kun om de digitale løsninger i sig selv. Det handler i lige så høj grad om de regler systemerne understøtter. Hvis den offentlige sektor som sådan er for kompleks og usammenhængende mister borgeren overblikket og tilliden. Jeg mener faktisk at digitalisering er en helt afgørende faktor for at skabe den sammenhæng for borgeren, siger Rikke Hougaard Zeberg

Mand idømt 3 år og 9 måneders fængsel for besiddelse af et skydevåben og euforiserende stoffer

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 47-årig mand er i dag ved retten i Odense dømt skyldig i besiddelsen af et skydevåben, herunder at have transporteret det fra Horsens til Bogense. Manden er også dømt for besiddelse af 25,85 gram kokain.

Manden blev anholdt i Jylland med de 25,85 gram kokain på sig, mens skydevåbenet blev fundet, da Fyns Politi den 29. november 2022 foretog ransagning af en adresse, som manden havde lejet. Her fandt betjente en revolver med ammunition under nogle loftsplader på badeværelset.

– Dommen på 3 år og 9 måneders fængsel afspejler den alvorlige kriminalitet, der er tale om, når man er i besiddelse af et skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, så vi er tilfredse, siger anklagerfuldmægtig Cecilie Quist Raben fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Den 47-årige er tidligere straffet for besiddelse af skydevåben, idet han i 2020 fik en dom på 2 år og 3 måneder, hvilken han blev prøveløsladt fra tilbage i juli 2021 med ca. 9 måneders reststraf.

Den dømte modtog dommen og blev varetægtsfængslet efter dom.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Nye navne i udviklingstrupperne

0
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden. Nye og spændende navne har fundet vej til...

Axelsen varsler længere pause efter skuffende exit

0
Viktor Axelsen har taget en beslutning om at tage en længere pause fra badminton efter sin tidlige exit fra All England-turneringen, hvor han blev...

“Gang på gang sender de tilfredse patienter ud ad døren” – Syddanske sygehuse scorer...

0
120.000 syddanskere har talt. En ny undersøgelse viser høj tilfredshed med Region Syddanmarks sygehuse – særligt blandt akut indlagte og akut ambulante patienter. Tallene...

En passion for at skabe fællesskab og oplevelser

0
Direktør og medejer af EventC, Ulrich Nicolaisen kan i denne uge fejre 15 år som koncertarrangør og leder af virksomheden, der begyndte med en...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...