Kortere sagsbehandlingstider ved domstolene: Ekspertudvalg fremlægger forslag til nye tiltag

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Rørdam-udvalget har i dag præsenteret en række tiltag, som kan være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Tiltagene skal fungere som et oplæg til de politiske drøftelser om en ny flerårsaftale for domstolene. Rørdam-udvalget har blandt andet undersøgt, om grænsen for nævningesager skal hæves, om det skal være muligt at idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse, og om visse sagstyper skal samles ved Tinglysningsretten i Hobro.

De seneste tal fra domstolene viser, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene er steget markant de seneste år, og i de alvorligste straffesager er sagsbehandlingstiderne næsten fordoblet siden 2018. Derfor har justitsministeren indkaldt Folketingets partier til drøftelser om en ny flerårsaftale for domstolene, der har haft deres andet møde i dag. På mødet gennemgik formand for Rørdam-udvalget, Thomas Rørdam, udvalgets første delafrapportering, som rummer en række tiltag, der kan være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne. Tiltagene vil indgå i justitsministerens drøftelser med Folketingets øvrige partier om en ny flerårsaftale for domstolene.

Udvalget har behandlet forskellige forslag og peger bl.a. på, at man kan hæve grænsen for, hvornår en straffesag skal behandles som en nævningesag. I dag behandles sager, hvor anklagemyndigheden påstår fængselsstraf på fire år eller længere, som udgangspunkt som nævningesager. Hvis grænsen hæves til f.eks. seks år, vil det betyde, at færre dommere skal behandle sager, hvor anklagemyndigheden nedlægger påstand om fængsel i 4-6 år, så der frigøres dommertid og ressourcer til at behandle andre sager.

Derudover peger udvalget på, at grænsen for udeblivelsesdomme kan hæves, så man kan idømme op til 1 års fængsel uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig. På den måde vil retterne skulle udsætte færre sager, hvis tiltalte udebliver ulovligt. Udvalget peger også på, at visse særlige sagstyper om f.eks. bortkomne dokumenter skal samles ved Tinglysningsretten i Hobro med henblik på at aflaste de øvrige retter.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– De meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene er et alvorligt problem. Hvis vi skal komme domstolenes problemer til livs, kræver det en indsats, der går på to ben. Vi skal både se på de ressourcer, domstolene har til rådighed, og på, hvordan vi mere strukturelt kan lette presset på domstolene. Rørdam-udvalget har fremlagt nogle interessante forslag, som vi nu med Folketingets øvrige partier skal drøfte videre. Udvalget har set på mange forskellige forslag og har f.eks. peget på at hæve grænsen for nævningesager. Det er godt, for der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at komme hele vejen rundt, hvis udfordringerne skal løses – for retssikkerhed handler også om at få en sag behandlet inden for rimelig tid.

Baggrund

Rørdam-udvalget som tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam er formand for, er kommet med den første delafrapportering ud af forventeligt tre.

Den første afrapportering indeholder en række konkrete forslag, som kan bidrage til at lette presset på domstolene. Forslagene indeholder bl.a. ændringer af grænserne for domsmands- og nævningesager, udeblivelsessager og en række andre tiltag.

Fyns Politi efterlyser gerningsmand, der har antastet en 13-årig pige torsdag aften

0
Politi, Foto: AVISEN

Fyns Politi beder om hjælp til at finde gerningsmanden, der har antastet en 13-årig pige torsdag aften den 20. april 2023 kl. 20.20 på Havnegade/Bågøgade i Odense C.

Den 13-årige pige blev antastet af en mand, da hun var ude og gå en tur omkring Havnegade/Bågøgade i Odense C. Anmeldelsen lød umiddelbart på, at en mand kortvarigt fastholdt pigen. Pigen vrister sig fri, løber fra stedet og kontakter politiet umiddelbart efter episoden.

Fyns Politi var derfor til stede i området torsdag aften, for at lede efter gerningsmanden og sikre spor. Fyns Politi er i øjeblikket i gang med at efterforske sagen.

Fyns Politi vil meget gerne høre fra vidner eller andre, der kan hjælpe med at identificere manden bag episoden. Han beskrives som:

Mand, dansk, ca. 25 år, 180 cm høj, spinkel af bygning, langt mørkebrunt krøllet hår til lige under ørerne, små øjne, bred kæbe, bleg i huden, ingen skæg, iført sorte cowboybukser og sorte handsker, som var sportslignende.

Fyns Politi hører også gerne fra vidner, der befandt sig i området ved Havnegade/Bågøgade omkring gerningstidspunktet. Politiet hører også gerne fra borgere, der kan have videoovervågning fra området.

Oplysninger til Fyns Politi på telefon 114.

Vi tester S!RENEN og varslingssirenerne onsdag 3. maj

0

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester hvert år varslingskanalerne den første onsdag i maj klokken 12.00. I år får du også en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon.

Når større ulykker rammer, advarer myndighederne befolkningen om faren. En gang om året testes varslingskanalerne. Det sker den første onsdag i maj kl. 12.00.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen tester som vanligt de fysiske varslingssirener. I år vil du også modtage en testadvarsel via S!RENEN på din mobiltelefon. Du skal ikke downloade en app eller tilmelde dig. Du skal bare have en nyere mobiltelefon med opdateret styresystem.

Se mere om telefoner og styresystemer på sirenen.dk.

– Vi tester varslingskanalerne for at sikre, at de virker, som de skal, og at folk er trygge ved dem. Det er første gang nogensinde, at vi tester S!RENEN. Vi bestræber os på at komme så bredt ud som muligt med information om testen, så vi ikke skaber unødig bekymring, når mobiltelefonerne begynder at larme, siger direktør i Beredskabsstyrelsen, Laila Reenberg.

– Med S!RENEN får vi en ny kanal at varsle borgerne på i tilfælde af akutte situationer i et område, hvor vi har brug for borgernes opmærksomhed og handling. Det er et godt supplement til det nuværende varslingssystem, da myndighederne med S!RENEN kan nå ud med præcis varsling og handlingsanvisende budskaber til relevante borgere, siger politiinspektør i Rigspolitiet Bo Samson.

Hvorfor tester man varslingskanalerne?
S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.

Hvad skal jeg gøre i forbindelse med testen?
Du behøver ikke gøre noget i forbindelse med testen. Men du kan hjælpe os ved at svare på nogle simple spørgsmål. Onsdag 3. maj fra kl. 12.00 kan du tilgå et kort spørgeskema fra forsiden af brs.dk og sirenen.dk.

Hvad skal jeg gøre, når det ikke er en test?
Befinder du dig i et fareområde, og har du en nyere mobiltelefon med opdateret styresystem, modtager du automatisk advarsler via S!RENEN, hvis politiet advarer i området. Advarslen fortæller, hvad der sker, hvor det sker, og hvad du skal gøre. Tommelfingerreglen er:

STOP. LÆS. REAGÉR.

Hvis du hører de fysiske varslingssirener, og det ikke er en test, er det du skal:

GÅ IND, OG SØG INFORMATION HOS DR ELLER TV 2

Sirenerne afvarsler igen, når faren er ovre.

Du skal ikke ringe 1-1-2, når du hører varslingssirenerne. Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du er i akut fare og har brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Bred informationskampagne
Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet har informeret en lang række myndigheder og organisationer – herunder kommunerne, Udlændingestyrelsen og interesse-, patient- og nødhjælpsorganisationer – om S!RENEN og de fysiske varslingssirener og testen af dem.

Informationsmateriale er oversat til en række sprog og er tilgængelig på brs.dk og sirenen.dk.

Hjælp familie, venner og bekendte ved at fortælle, at lyden 3. maj er en test, og at der ikke er grund til bekymring.

Modtog du ikke en test-advarsel via S!RENEN?
Hvis du ikke modtog test-advarslen, selvom din telefon var tændt, kan det hænge sammen med typen af din mobiltelefon/styresystem.

På forsiden af brs.dk og sirenen.dk finder du fra onsdag 3. maj kl. 12.00 et link til et kort spørgeskema med spørgsmål om testen af S!RENEN. Du kan hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Det vil vi sætte stor pris på.

Hvem gør hvad?
Rigspolitiet er ansvarlig for at tænde for de fysiske varslingssirener og at udsende advarsler via S!RENEN. Beredskabsstyrelsen er i samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ansvarlig for driften af S!RENEN og de fysiske varslingssirener.

Faktaboks: Hvordan modtager jeg advarsler via S!RENEN?
Alle nyere telefoner, hvor styresystemet er opdateret, modtager advarsler via S!RENEN. Se mere om telefoner og styresystemer på sirenen.dk.
Du kan ikke slå advarsler via S!RENEN fra, selvom det måske ser sådan ud på din telefon. Se mere på sirenen.dk.

Største fald i børnevaccinationer globalt i 30 år

0
On 21 September 2022 in Northeast India, Alternate Vaccine Delivery (AVD) worker Dematso Khamblai poses for a photo while crossing a pedestrian suspension bridge spanning a river, as part of a team on its way to a Village Health Nutrition Day event, a mobile medical and immunization intervention. Health workers operating in the area must cross this type of bridge several times each day to shorten their travel time. Dematso, 29, has been working as an AVD person since 2015. Prior to the outbreak of COVID-19, he made seven or eight day-long treks per month to reach villages that are not reachable by road. Since COVID-19 vaccines became available, his workload has increased significantly, and he spends around 20 days per month reaching villages with vaccines. In the eastern mountains of Northeast India, where the sun rises early, Dematso Khamblai’s day of delivering vaccines starts well before dawn. He is a member of the area’s Alternative Vaccine Delivery System. At 3:30 a.m., Dematso leaves his home and heads to the local health centre. There, he stocks up on vaccines, packing them into a grey insulated carrier. By 4:30 a.m., he is on the road, bumping along for as far as a motorbike. When the roads end, he begins his trek over hills, through valleys and across rickety suspended bridges. His mission: to deliver vaccines to villages hidden away in the mountains of this north-east corner of India. “The mountains are steep, and we have to be very careful while hiking,” Dematso said. “It becomes dangerous during the monsoon season as rains make the trek slippery. There are also frequent landslides during the monsoon season, which make the trek tough.” Northeast India, known for its natural beauty and rugged terrain, poses a challenge for health workers striving to ensure that all children receive necessary vaccinations. High mountains, deep gorges, and dense forests, combined with unpredictable weather conditions, make the journey to reach vulnerabl

67 millioner børn verden over er gået glip af vigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Sidste år fordobledes antallet af mæslingetilfælde i forhold til året før, mens antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Det viser ny rapport fra FN’s børneorganisation UNICEF.

Det gik ellers lige så godt. I perioden fra 2000 til 2018 faldt antallet af børn under fem år, der døde af mæslinger, med 73 pct., og polio var næsten udryddet.

Men nye tal viser, at 67 millioner børn verden over er gået glip af livsvigtige vaccinationer i perioden 2019 til 2021. Det er det største tilbageslag i 30 år, fremgår det af UNICEFs årlige rapport ’State of the Worlds Children’, der i år har fokus på børnevaccinationer.

– Det er dybt bekymrede at se, at børn, der let kunne være sikret mod en række sygdomme med et stik i armen, nu risikerer deres liv, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Ifølge rapporten blev antallet af mæslingetilfælde fordoblet i 2022 set i forhold til året før, og antallet af børn lammet af polio steg med 16 pct. Og sammenligner med perioden 2019 til 2021 med den foregående treårsperiode er der tale om en ottdobling i antallet af børn lammet af polio.

Tilbageskridtet er sket under COVID-19-pandemien, hvor sundhedssystemerne blev sat under voldsomt pres. I mange lande blev børnevaccinationsprogrammerne helt afbrudt, fordi alle ressourcer blev sat ind på COVID-19-vaccinationer. Samtidig opstod der i offentligheden en mistillid til alle former vaccinationer, hvilket kom til også at omfatte børnevaccinationer.

– Da pandemien var på sit højeste florerede der verden over frygt og desinformation om alle typer vacciner – også børnevaccinationer, der intet havde med COVID-19 at gøre. Frygten og myterne eksisterer stadig mange steder, men det er afgørende, at vi får genopbygget tilliden til de basale børnevaccinationer. Ellers risikerer vi en bølge af dødsfald blandt børn med mæslinger, difteri eller andre sygdomme, der ellers let kunne være forebygget, siger Susanne Dahl.

Af de 67 millioner børn, der gik glip af de basale vaccinationer mellem 2019 og 2021, modtog 48 millioner ikke én eneste vaccination.

Pandemien har desuden forstærket de i forvejen eksisterende uligheder. Ifølge rapporten er det især børn i verdens fattigste, mest fjerntliggende og marginaliserede samfund, der ikke få de basale vaccinationer. Globalt set får ét ud af fem børn i de fattigste familier slet ingen vaccinationer, mens det i de rigeste familier kun er ét ud af hvert 20. barn.

Desuden viser rapporten, at børn, der lever i områder hærget af krige eller konflikter, er i større risiko for at gå glip af de basale vaccinationer end andre børn. I 2018 boede 40 pct. af verdens

ikke-vaccinerede børn i konflikt- eller kriseområder, hvor vaccinationstilbud ofte falder.

– Vi vil ikke acceptere denne ulighed. Lige nu gælder det om at styrke sundhedssystemerne i alle verdens lande – det gælder både direkte finansiering men også bedre uddannelse af sundhedspersonale. Og så skal vi have genoprettet tilliden gennem tæt samarbejde med regeringer og kampagner målrettet befolkningerne, siger Susanne Dahl.

Helt konkret opfordrer UNICEF regeringer til at fordoble de nationale budgetter til immunisering og til at fremskynde de vaccinationsprogrammer, der er blevet afbrudt under COVID-19-pandemien. Men der er grund til at bevare håbet, mener Susanne Dahl:

– Vaccinationer er en af UNICEFs vigtigste prioriteter, og vi står for vaccinationen af 45 pct. af verdens børn. Vi når de børn, der bor dybest inde i slummen og højest oppe i bjergene. Vi forpligter regeringer og lokalsamfund til at engagere sig i, at alle børn bliver omfattet af de rutinemæssige vaccinationsprogrammer, og vi sikrer, at vaccinerne holdes kolde, fra de forlader lageret, til de er fremme hos børnene, siger hun.

Det handler om ledelse

0

Den aktuelle samfundsdebat og den udvikling, som samfundet gennem længere tid har været og stadig er præget af, peger tilbage på én enkeltstående fællesnævner, som alle samfund, fællesskaber, netværk og aktører er dybt afhængige af, men som vi endnu ikke har fået godt nok greb om. Det handler om god ledelse.

Der er og bliver talt og skrevet meget om god ledelse, men det er endnu ikke lykkedes os at finde nøglen til det lederskab, hvori svarende ligger på. Hvordan skal det lederskab, som vi så stærkt har brug for, være og udfolde sig fremadrettet? Udviklingen har vist, at vi mennesker i den grad lader os lede fra krise til krise. Historieskrivningen er overfyldt med krisebeskrivelser, og i dag er det næsten sådan, at vi ikke kan vente på den næste krise. Hver krise finder sine vindere og tabere. Det er efterhånden blevet en selvopfyldende profeti, som alle samfundsaktører bevidst eller ubevidst bidrager til og/eller lader sig styre af. Mange af nutidens ledere har måske ligefrem baseret deres ledervirke på krisehåndtering. Men sådan behøver det ikke at være.

I Det Ønskede Samfund har vi i flere sammenhænge haft spændende debatter om god ledelse, og Uffe Steiner Jensen og jeg har med udgangspunkt i disse debatter bl.a. skrevet om ”Fremtidens ledere i Det Ønskede Samfund”, ”Det åbne og ansvarlige lederskab”, ”Dens visions-nære leder” og ”Valgtemaet – Det politiske lederskab”.

Men jeg savner stadig en mere uddybende debat om og svar på mange af de spørgsmål, som vi stillede dengang. Her er nogle af dem:

  • Hvilke værdier og overbevisninger skal fremtidens ledere være præget af? Er det ordentlighed, gennemsigtighed, troværdighed, gensidig tillid, respekt for andre menneskers model af verden, medinddragelse af alle, udvikling af medarbejdernes engagement og kompetencer?
  • Hvilke ledelsesprincipper skal fremtidens ledere være præget af og lede ud fra? Er det ærlighed, loyalitet, initiativ, handlekraft, og situationsbestemt ledelse?
  • Hvordan skal fremtidens ledere være i stand til at lede sig selv og fastholde sig der, som forudsætning for at lede andre?
  • Hvilke lederprofiler skal nutidens og fremtidens ledere have?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens ledere med sigte på, at de skal være i stand til at medskabe og lede fællesskabet ud fra en fælles vision og mission og samtidig favne hele den omverden, der omgiver lederen, og de udfordringer, som samfundet står overfor?
  • Hvordan udøver fremtidens ledere retfærdighed og ligeværdighed over for alle aktører i lyset af de utallige dilemmaer, som er i spil omkring lederrollen? Herunder:
  • Give alle muligheden for at bidrage,
  • Sikre den personlige frihed under ansvar og samtidig slippe medarbejderne fri,
  • Give plads til uenighed, for uenigheden gør os stærkere,
  • Sikre mangfoldigheden med et multikulturelt afsæt
  • Hvordan bør disse lederegenskaber komme til udtryk i lederens adfærd?
  • Hvordan sikrer vi, at ledernes magthåndtering og lederadfærd sker inden for de moralske og etiske rammer, som vi som samfund fastsætter for dem? Hvad gør vi, når de svigter vores fælles kodex for god ledelse?
  • Hvilke krav skal vi stille til nutidens og fremtidens lederudvælgelse og lederudvikling?

Jeg vil derfor i den kommende tid sætte et fornyet fokus på ”kunsten at lede sig selv og andre” ved bl.a. at søge svar på ovenstående spørgsmål. Det vil jeg gøre gennem artikler, podcasts og Tv-interviews, samtaler, foredrag, høringer, og debatter.

Udgangspunktet bliver en vekselvirkning mellem andre lederes og ledtes (medarbejderes) erfaringer og synspunkter (gennem podcasts, Tv-interviews, høringer og debatter) tilsat mine egne ledelseserfaringer (gennem artikler, podcasts, foredrag og samtaler).

Vi har behov for at rette blikket mod og sætte fokus på god lederadfærd. Men det er ikke nok at se på det, høre på det, tale om det, og være enige om det. Kunsten i at lede andre og dig selv godt ér, AT GØRE DET. Det er den konkrete lederadfærd, der tæller. Vi lære bedst, mest og hurtigst via de gode eksemplers og eksperimenters magt og afprøvning. Men det er kun, hvis vi er i stand til at uddrage netop det, der passer ind i vores egen personlige lederprofil, identitet og kontekst, at vi får de allerbedste resultater.

Jeg igangsætter dette initiativ, fordi jeg er overbevist om, at vi ikke kommer længere i samfundsdebatten og udviklingen af vores samfund, så længe vores ledere ikke er i stand til at lede os derhen, hvor vi gerne vil hen. Det gælder for alle samfundslag og -forgreninger. Ikke fordi de ikke er dygtige nok, men fordi de endnu ikke har de nødvendige forudsætninger og rammebetingelser for at kunne lede os uden om alle kriser, før de indtræffer og skyller ind over os.

Som samfund kæmper vi stadig med at få os igennem den ene krise efter den anden. Vi er nærmest blevet problem- og kriseafhængige, og vi har de facto indrettet samfundsmaskineriet efter det. Det gælder både lokalt og globalt. Vi har ikke været dygtige nok til at fastholde og videreudvikle de muligheder og potentialer, som er dukket op undervejs gennem de visionære ledere, der har haft modet til at sætte nye retninger for samfundet og fastholdt dem, før kriserne opstod. Ledere der har haft evnerne til rettidigt at få alle samfundsborgere med på den nødvendige forandringsrejse, inden kriserne opstod, og vi i fællesskab har nået rejsemålet succesfuldt.

Vi skal derfor tage ved lære af og dyrke de gode eksempler på succesfuld ledelse, ikke for at kopiere, men for at lade os inspirere. Succesfuld ledelse er dybt personligt, tæt knyttet til den enkelte leders personlige identitet og profil. Det glæder jeg mig til at tage fat på. Jeg håber, at I vil være med 

Bidrag og kommentarer er meget velkomne til es@es-leadership.dk.

Vinderen af arkitektkonkurrencen om det nye danske robotcenter på Lindø er fundet

0

Det bliver arkitektfirmaet Christensen & Co, der skal tegne det nye danske robotcenter Center for Large Structure Production (LSP) på Lindø. Et projekt som A.P. Møller Fonden har bevilget 90 millioner kroner til.

Når robotcentret Center for Large Structure Production om et par år står færdigt ved Odense Havns områder på Lindø, vil det være i en bygning tegnet af arkitekterne Christensen & Co. I valget af Christensen & Co er der lagt vægt på den høje arkitektoniske kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt.

Det nye center skal forske og udvikle automatiserede løsninger til at bygge store konstruktioner som vindmøller, skibe og byggerier. Med centeret kan aktiviteterne for alvor folde sig ud så forskere og virksomheder kan udvikle robotter til de store konstruktioner. Robotter som ikke findes i den skala i dag.

Klare tråde til Lindøværftet og SDU
For A.P. Møller Fonden og bedømmelseskomiteen har det været afgørende, at det nye robotcenter bliver et vartegn for danske industriarbejdspladser og automatisering. Det bliver en bygning, som giver en markant ankomst til Odense Havns områder på Lindø med stærke referencer til såvel stedets eksisterende industribygninger og SDU. På den måde kommer den nye bygning til at løfte den samlede bygningskvalitet på det gamle værftsområde.

– Vi synes, det er en fantastisk flot bygning, der matcher de behov, vi har, samtidig med at den kan bidrage til at forløse det enorme potentiale, der er i LSP-projektet. Vi tror på, at det kan blive et vartegn med en virkelig flot arkitektur og klare referencer til SDU i Odense, som samtidig peger frem mod nye kapitler i SDU’s og Fyns roboteventyr. Der skal lyde en stor tak til A.P Møller Fonden for den generøse donation, som gør byggeriet muligt, siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Ringsmose

En spændende arkitektonisk opgave
Hos Christensen & Co er der stolthed over at skulle tegne det store LSP-byggeri. Arkitekt og partner i firmaet Mikkel Hermann Sørensen forklarer, at de er begejstrede over at skulle tegne en bygning til fremtiden.

– Vi er enormt glade for og stolte over at have vundet konkurrencen. Det er et projekt, som sætter sig i en historie og en tradition ved Lindøværftet. Samtidig er den nye bygning et startskud til en ny måde at arbejde på med automatiserede storproduktionsløsninger, og det bliver virkelig spændende at være en del af at skulle skabe en industrielbygning i så stor skala, der også skal favne kreativ tænkning og nyudvikling, siger han.

Forventes færdigt i 2025
Sidste år blev det offentliggjort, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal havde doneret 90 millioner kroner til opførelsen af en bygning til Center for Large Structure Produktion (LSP), som Syddansk Universitet driver med en række samarbejdspartnere på Odense Havns områder på Lindø.

De nye bygningerne forventes at stå færdige i 2025 og vil til den tid huse såvel robotter og teknologisk udstyr som studerende, forskere og virksomheder.

Med bevillingen har A.P. Møller Fonden sammen med Syddansk Universitet sikret, at vinderforslaget kan opføres, og at det således vil være muligt at tilbyde konkurrencens vinder en aftale om totalrådgivning i umiddelbar forlængelse af konkurrencen.

Fakta:
Fire arkitektvirksomheder er blevet bedt om at indsende forslag til det kommende LSP-byggeri.
En bedømmelseskomité bestående af følgende medlemmer har udvalgt vinderforslaget med bidrag fra en række særlige rådgivere:

– Direktør Mads Lebech, A.P. Møller Fonden (formand)
– Rektor Jens Ringsmose, SDU
– Fagdommer arkitekt Lars Bendrup
– Fagdommer arkitekt Torsten Stephensen
– Det nye Center for Large Structure Production på Lindø skal udvikle automation og robotter til at bygge store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og byggerier. Centeret er etableret under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og skal drives af universitet samt en række samarbejdspartnere på Odense Havns områder på Lindø.

EU’s Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 millioner kroner.

Speedway-legenden Nicki Pedersen: Alder er bare et tal i verdens hårdeste liga

0

Den danske speedway-legende Nicki Pedersen har igen bevist sit værd i den polske liga, som han betegner som verdens hårdeste. På trods af sin alder på 46 år fortsætter han med at konkurrere på højeste niveau og inspirerer både sine kolleger og fans over hele verden.

I et eksklusivt interview med AVISEN fortæller Nicki om sine oplevelser, udfordringer og den stærke drivkraft, der holder ham i gang. Han understreger vigtigheden af at holde gejsten oppe og ikke lade alderen sætte en stopper for hans passion.

Annonce

Selvom han nu er den ældste kører, der nogensinde har konkurreret på så højt et niveau, mærker Nicki stadig nervøsitet før et løb. Han forklarer, at det er spændingen, der får ham til at føle sig syg, men det går over, så snart han slipper koblingen og kører det første heat. Denne nervøsitet er et tegn på, at han er klar og fokuseret.

Med en filosofi om at tage en sæson ad gangen og fortsætte, så længe han kan lave toårige kontrakter i Polen, ser Nicki frem til fremtiden. Han vægter muligheden for at hjælpe sine kolleger, tjene penge og holde kroppen i form. – Det kunne være sjovt at runde 50 år, siger han.

De unge kørere er imponerede over Nickis hurtige starter, og den polske verdensmester har endda inviteret ham til at arbejde på sit team engang i fremtiden. Hans største rival roser ham også og siger, at han elsker at se Nicki på tv.

Tilbage i 1998 og 1999 sov Nicki altid i lufthavnen og brugte alle sine penge på cyklen. Han værdsætter nu at vågne op i en seng og have en dyne. – Det er min drengedrøm, jeg stadig lever, siger han.

Nicki bor i Middelfart i et dejligt hus, men understreger, at materielle ting ikke er det vigtigste i livet. Hans børn lærer at værdsætte, hvad de har, og arbejder for at opnå det, de ønsker.

Under coronapandemien sad familien indespærret i en lejlighed, men de nød stadig hinandens selskab. – Det er ikke de fede ting, der gør, at vi har det godt. Det er det, at vi har hinanden, siger Nicki.

Til trods for ikke at være 100% efter en skade, har Nicki stadig evnen til at præstere på højeste niveau. Han bruger sin mentale styrke og kører endda ekstra heats, når hans team er bagud. Nicki elsker det, han laver, og hans passion for speedway er tydelig for alle at se.

Som en af Danmarks mest succesrige speedwaykørere gennem tiderne er Nicki Pedersen et ikon inden for sporten. Med tre individuelle verdensmesterskaber (2003, 2007 og 2008), tre hold-VM titler (2006, 2008 og 2012), og et utal af andre præstationer, herunder ni podieplaceringer ud af elleve Grand Prix finaler på et år, har han sat sit præg på sporten og inspireret kommende generationer af kørere.

Pedersen har også vist en utrolig evne til at komme tilbage efter ulykker og skader. Eksempelvis vandt han verdensmesterskabet i 2003, efter at have været styrtet i alle Grand Prixerne og derefter vandt det Engelske Grand Prix på Millennium Stadium i England, efter at have været styrtet tre gange.

Nicki Pedersens karriere er et bevis på, at alder er bare et tal, og at passion, dedikation og viljestyrke kan føre til en lang og succesrig karriere. Hans historie er en sand inspiration for alle, der kæmper for at realisere deres drømme og opnå succes på deres livs rejse. Som Nicki fortsætter med at konkurrere på højeste niveau i verdens hårdeste speedway-liga, er der ingen tvivl om, at han vil fortsætte med at inspirere og skrive historie i denne spændende sport

140.000 mennesker til ære for køerne på græs

0

Økologisk Landsforening arrangerede søndag økodag på Ågårdslund, en økologisk gård beliggende nær Jelling. Tusindvis af forventningsfulde tilskuere stod mast sammen og ventede på at dørene gik op, men det var ikke dronning Margrethe, som de ventede på. Det var de økologiske køer, som skulle lukkes ud på græs.

Økodagen er et årligt PR-stunt, som tiltrækker masser af børn og voksne. Ifølge Økologisk Landsforening følger omkring 140.000 personer med på dagen, og alene ved Ågårdslund var der tilmeldt 8000 på forhånd.

Der var på flere måder trængsel ved dørene til kostaldene kl. 12 i går, da Økodag blev afholdt på 45 værtsgårde rundt om i hele landet.

For mens køerne muhhhhede om kap lige bag stalddøren, var der også trængsel bag de afspærringer, hvor Økodags gæster havde stillet sig op. Hele 140.000 gæster var kommet til Økodag for at deltage i årets store økologiske festdag og se køerne kommer på græs.

– På Økodag fejrer vi dyrevelfærden med hele Danmark, og så hylder vi koen og dens betydning for biodiversiteten og naturen. Og jeg skal da lige love for, at der var mange, der ville deltage i den fest. Jeg er helt overvældet over det flotte besøgstal, som vi igen i år kan mønstre. Det er helt enestående, siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.

Deltagerantallet er tæt på identisk med sidste år, og det flugter med Økologisk Landsforenings forhåbning forud for arrangementet.

– Igen i år har vi haft et billetsystem, så vi ved, hvor mange deltagere, der er på de enkelte gårde. Det har vi gjort for at sikre, at gæsterne får en god oplevelse. Det er vi lykkes med. Og med et par værtsgårde mere på plakaten i år, havde vi håbet på et deltagerantal i nærheden af sidste år. Det nåede vi. Alt i alt betragter vi dagen som en stor succes, siger Louise Køster.

Årets udgave af Økodag var den 19. af slagsen. Økodags 20 års jubilæum bliver afholdt den 14. april, så skal man med der, bør man allerede nu sætte et stort kryds i 2024-kalenderen.

Som udgangspunkt er økologiske køer på græs fra midt i april til november, hvis vejret er med køerne. Men søndag var det en helt særlig dag, hvor de økologiske køer blev fejret og forkælet med grønne marker og masser af opmærksomhed.

Skabelsens håndværker: Henny Jensen

0

I en baggård i Riddergade finder man et lille kunstværksted, den åbne dør afslører et væld af farver, malerier og tegninger fra lokale kunsterne, en af dem, Henny Jensen skriver også bøger, centreret om hendes egne illustrationer.

Fra den fjerne ende af værkstedet lyder der musik og penselstrøg, Erik Møller Jørgensen, som Henny deler værksted med er i gang. Overalt i lokalet er der spor af kreativitet – farveblyanter, pensler og andet værktøj ligger spredt ud over bordet, og gamle malerkrukker er fyldt med en regnbue af farver.

Selvom foråret kun netop er ankommet, føler man varmen blandt farverne badet i solens stråler. Det er som at træde ind i en verden af fantasi og skaberkraft, hvor alt er muligt, og hvor kunstneren har magten til at skabe hvad som helst.

Henny er en kunstner, der ikke lader sig begrænse af traditionelle stilarter. Hendes kunstneriske udtryk strækker sig fra børneuniverset til naturen, vikingerne og abstrakte former. Hendes kreative værksted er en vigtig del af hendes arbejde, hvor hun maler og illustrerer på bestilling til både børn og voksne. Men Hennys arbejde stopper ikke her. Hendes kunst er også inspireret af alt fra natur til abstrakte udtryk og alt imellem.

– Børn og deres betydningsfulde voksne er et univers, jeg har skabt, i det ligger det, at det ikke er mor og far og nærmeste familie, som har betydning for barnet. Det er også pædagogerne og lærerne, som er omkring det. Fra de er nul til otte år, vil børn have glæde af det, jeg har skabt her. Både bøgerne, men også de produkter, og de ydelser jeg tilbyder til pædagogisk personale, fortæller Henny Jensen og fortsætter:

– Kreative hjerner har det ikke godt med at være fastlåst, det bremser kreativiteten. Skulle jeg kun male vikinger, ville jeg dø i det, hvis jeg ikke samtidig får lov at eksplodere ud i et andet projekt. Jeg er ret optaget af det abstrakte. Det kan være nogle bestemte farver, det kan være et naturterapi forløb, jeg deltager i, hvor jeg bliver helt optaget af naturen, alle de grønne farver. Det kan godt være det bliver forvirrede, men jeg hører faktisk kun positive ting om alle projekterne.

Hendes største styrke ligger i hendes evne til at eksperimentere og udforske forskellige stilarter og teknikker. Hun betragter sig selv som en kreativ håndværker snarere end en kunstner, hun opfylder ønsker for folk og har en god teknisk forståelse inden for både tegning og maleri.

– Lige nu lægger jeg sidste hånd på et skriftligt materiale, som nok ender med at blive en bog. Den kommer til at hedde krea-pædagogik. Det er mig, der har fundet på det, om ikke andet, er det kun mig, der kommer op, hvis man Googler det. Jeg tænker, at ordet er nyt, men tankerne og teorien bag og hele det her praktiske fundament, jeg står på. Det er som sådan ikke nyt, jeg har bare samlet den teori og min praktiske erfaring. jeg har, som jeg ved, giver mening. Det læner sig fuldstændig ind i craft-psykologien, fortæller hun.

Craft-psykologi er en kobling mellem en håndværksmæssig skabelse og psykologi. Det er i store træk psykologiske teorier som begrunder og beskriver den form for skabelse og den gavnlige virkning, som det har for menneskers sundhed og trivsel. At fokus og koncentration har en modpol, som kræver løssluppenhed og frit løb.

– Mennesket keder sig ikke længere, derfor er vi heller ikke vant til at kede os. Der skal ske noget hele tiden altså, og hvis det bliver svært, så scroller vi videre, bliver det kedeligt, scroller vi videre. Men man ved fra hjerneforskningen, at kedsomhed det har mennesker godt af. Det er simpelthen at komme ned i gear, når man laver noget med sine hænder, så sker der noget oppe i hjernen, tanker får lov at flyve og det kan fortælle os ting, give os ideer, siger Henny, smilende.

Hennys mangfoldige kunst tager mange forskellige former og har en bred appel. Hendes arbejde er også en påmindelse om, at kunst kan skabe en bedre verden for både børn og voksne. Hendes værksted og børneunivers viser, at kunst kan bruges til at udforske nye måder at udtrykke sig på og skabe en mere engagerende tilgang til livet. Henny er en inspiration til at udfolde og udforske måder, vi udtrykker os.

Henrik Dahl vil i Europa-Parlamentet

0
Foto: AVISEN

Liberal Alliance (LA) har netop indstillet Henrik Dahl som en af deres kandidater til Europa-Parlamentet ved det kommende valg i 2024. Dahl, der er medlem af Folketinget for LA, har tidligere besiddet positionen som partiets udenrigsordfører fra 2016 til 2019.

Dahl har udtalt, at han er meget interesseret i at blive spidskandidat for LA til Europa-Parlamentet i 2024 på grund af sin omfattende politiske erfaring og viden, herunder hans særlige ekspertise inden for udenrigspolitik. Han har også påpeget, at han har siddet i Folketinget i ni år, hvilket har givet ham en stor indsigt i, hvordan man arbejder i et parlament.

Henrik Dahl er en kendt og respekteret politiker i Danmark og har været en stærk fortaler for LA’s politiske dagsorden. Hans ekspertise og erfaring vil helt sikkert være en fordel for partiet, hvis han bliver valgt som deres spidskandidat til Europa-Parlamentet. Det er dog vigtigt at huske, at indstillingen af Dahl som kandidat ikke betyder, at han automatisk bliver valgt til spidskandidat. Der vil være andre kandidater i spil, og valget af spidskandidat vil først blive afgjort på selve valgdagen.

Pas på, hvor du træder: Regnvandet kan være fyldt med skadelige...

0
SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar...

Danskerne slipper billigt – forsikringsselskab melder om få skader trods uvejret

0
VEJRET. Selvom DMI har varslet voldsomt og farligt vejr, har de regnskyl, der siden mandag aften har ramt store dele af landet, endnu ikke...

Efteranmeldt voldssag fra Ørbæk Marked på politiets travle døgnrapport

0
KRIMI. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 21. juli, hvor døgnrapporten vidner om en del opgaver rundt på øen. Før vi kigger...

35-årig fredericianer taget med narko efter brugstyveri af varebil

0
KRIMI. En 35-årig mand fra Fredericia er havnet i problemer med loven på Fyn. Natten til mandag, kort efter midnat, var Fyns Politi ude til...

Svenskere anholdt efter skyderi mod kolonihavehus

0
KRIMI. Efter flere måneders intens efterforskning har Fyns Politi nu anholdt to svenske mænd, der mistænkes for at stå bag skudepisoden mod et kolonihavehus...

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

0
VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare...