Ranum Efterskole og Skolerne i Oure byder på masser af aktiviteter og foredrag på bådudstillingen i Fredericia
Højskoler og efterskoler med sejladslinjer er vigtige for at introducere nye generationer for sejlerlivets glæder – og Boat Show Denmark er et vigtigt udstillingsvindue mod potentielle kommende elever. Så der er med andre ord tale om en god symbiose, når blandt andre Ranum Efterskole og Skolerne i Oure deltager helhjertet på Danmarks store indendørs bådudstilling, som åbner i Fredericia om blot to uger.
– Vi har et område på hele 250 kvadratmeter, hvor vi naturligvis præsenterer vores forløb indenfor sejlads, dykning, surfing, Coral Restoration, tropisk sejlads, yachtskipper etc. Vi har også en række aktiviteter, blandt andet en surf-simulator samt en dykkertank på 10.000 liter, hvor besøgende har mulighed for at prøvedykke, mens de er i kontakt med en instruktør via samtaleanlæg, fortæller forstander Olav Storm.
– Desuden udstiller vi vores specialdesignede AIRA 22 skolebåde, som vi har en halv snes af. Og så viser vi et stort koral-akvarium og fortæller om, hvordan man dyrker koraller og passer på dem, tilføjer Olav Storm, som kort efter Boat Show sender 67 elever til Thailand til et par uger med tropisk sejlads i katamaraner. Besøg på standen og foredrag på scenen Jesper Henriksen, leder af Skolerne i Oures sejllinjer, glæder sig også til at introducere de mange maritime tilbud, som fynboerne har på henholdsvis efterskole, kostgymnasium, højskole og sommerkurser. Skolen inviterer alle tidligere elever til Fredericia og håber naturligvis også at møde mange potentielle nye elever.
– Vi har oplevet stigende tilslutning på sejlads både før og efter corona, og vi ser frem til at bibringe endnu flere unge mennesker glæden ved at sejle samt de menneskelige og faglige kompetencer, der følger med, siger Jesper Henriksen.
Skolerne i Oure får i den første weekend besøg på standen af Felix Schmidt og Anders Mundelin. Makkerparret har lært at sejle i Oure, og de fortæller om de første spæde skridt i en programserie, som lanceres på Boat Show, hvor de også er på scenen med foredraget “Vind i sejlene” første lørdag/søndag. Skolerne i Oure er også involveret i andre spændende indlæg på scenen, nemlig “Elsker du vind i håret, og har du eventyr i blodet”, “Fra grøn sejler til America’s Cup på 10 år” samt højskoleprojektet “Oceans of Hope”, som også Ranum Højskole deltager i.
– Og så fortæller underviser Anders Kronborg Kjær begge lørdage om muligheden for både at sejle og tage en ungdomsuddannelse på vores kostgymnasium. Der sker et stort frafald af sejlere, når de begynder på ungdomsuddannelser, men ved at bo hos os bruges der ikke tid til transport mellem skole, sejlads, styrketræning med videre. Vi kører dem også til stævner etc., og vi har et stærkt sejlermiljø med mange ligesindede unge, konstaterer Jesper Henriksen. Boat Show Denmark finder sted i MESSE C Fredericia over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts
Programmet torsdag den 2. marts har ekstra fokus på ungdommen, som denne dag tilbydes fri entre til udstillingen. Se mere om program, billetkøb etc. på www.boatshow.dk.
I løbet af de første år med ny uddannelsesordning begyndte omkring hver tredje på en social- og sund-hedsuddannelse, viser evaluering fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Muligheden for uddannelsesløftet har også været relativt populær blandt ikke-vestlige indvandrere. Ordningen udløb ved årsskiftet.
Uddannelse
Social- og sundhedsuddannelserne har vist sig populære blandt ledige, der tog en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I juni 2020 indførte den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en midlertidig ordning, hvor ledige over 30 år fik ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Ordningen var målrettet faglærte med en forældet uddannelse og ufaglærte. Retten var betinget af, at uddannelsen gav gode jobmuligheder.
Analysen undersøger, hvilke uddannelser de ledige valgte, hvad deres baggrund var, og hvad deres arbejdsmarkedsstatus var senere.
Cirka 1.500 ledige benyttede sig af muligheden i ordningens første år – fra august 2020 til september 2021. Omkring hver tredje af dem begyndte på en uddannelse som enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
– I de kommende år bliver der langt flere ældre med plejebehov, og samtidig har vi en massiv mangel på social- og sundhedsmedarbejdere. Derfor er det positivt, at netop social- og sundhedsuddannelserne er populære blandt de ledige, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andre populære uddannelser på 110-procents-ordningen var til elektriker og industrioperatør.
– Hvis vi skal have det rette velfærdsniveau og nå i mål med den grønne omstilling, har vi generelt brug for langt mere faglært arbejdskraft. Vi taler ofte om de unges uddannelsesvalg, men der er også et stort uudnyttet potentiale i opkvalificering af voksne ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, siger Emilie Agner Damm.
I 2021 blev ordningen forlænget til udgangen af 2022, hvor den udløb.
– Muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på forhøjede dagpenge har vist sig som en succes og kan være med til at løse manglen på flere typer af faglærte. Så regeringen bør genindføre den, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– Blandt de personer, som begyndte et uddannelsesforløb med 110 pct. dagpenge frem til september 2021, startede cirka hver tredje på en social- og sundhedsuddannelse – det vil sige 460 personer. – Derudover startede en tiendedel på industrioperatøruddannelsen, mens en anden tiendedel begyndte på en elektrikeruddannelse. – Knap hver tredje var over 50 år, og ikke-vestlige indvandrere udgjorde en femtedel af de påbegyndte forløb. – Lidt mere end halvdelen havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse ved uddannelsesstart, mens hver tredje havde en erhvervsfaglig uddannelse. – I juni 2022 var omkring en tredjedel i beskæftigelse, og cirka en tredjedel var overgået til et voksenlærlingeforløb, mens en sjettedel fortsat var i gang med et forløb i ordinær uddannelse på dagpenge.
Vinterferien nærmer sig med hastige skridt, og for mange danskere betyder det et besøg i Europa. Tal fra Danmarks Statistik viser at især Østrig og Spanien er et populært valg, hvor ski og hygge i de østrigske bjergene står højt på ønskelisten, mens sol og strand i Spanien også trækker.
Selvom mange vælger at tage udenlands, bliver en stor del af danskerne hjemme i Danmark og nyder ferien her.
Tal fra Eurostat viser, at i februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien. Det betyder, at cirka 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i hver af de to lande.
– Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne, siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik, i en pressemeddelse.
Vinterferien har længe været en af de mest populære tidspunkter for danskere at tage på ferie, men i 2021 blev mange grænser lukket på grund af COVID-19 pandemien, så mange måtte aflyse deres planlagte ferier til varmere himmelstrøg eller til bjergene for skiløb.
I stedet valgte mange at booke et feriehus i Danmark, hvor man kunne nyde den danske natur og opleve ferie i eget land.
Men selv om mange blev tvunget til at holde ferie i Danmark, så er Spanien og Østrig stadig populære destinationer for danske feriegæster. I juli 2022 stod danskerne for 660.000 overnatninger i Spanien, mens tallet for Østrig lød på 254.000 overnatninger.
Ude godt, men hjemme bedst
Vinterferie er højsæson for at tage på ferie, men for mange danskere betyder det ikke at rejse langt væk. De foretrækker nemlig at blive hjemme i Danmark.
I 2022 bød februar på over 1 million overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i Danmark. Dette var en stigning i forhold til 2019 og 2020, hvor tallet var 922.000 og 956.000, henholdsvis.
Feriehuse spiller også en stor rolle i danskernes vinterferieplaner. De udgør en stor del af rejsebranchens omsætning, men er ikke medregnet i Eurostats overnatningstaller.
– Under COVID-19 steg antallet af feriehus-bookinger markant i Danmark, og selvom populariteten er aftaget siden da, er der stadig flere, der vælger at tilbringe deres vinterferie i et feriehus i forhold til 2019, siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard.
Så sent som i december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en ferieuge i et feriehus i februar 2023, men dette er færre end samme tidspunkt i både 2021 og 2020.
Yderligere fem personer er tiltalt i sagskomplekset, hvoraf fire er varetægtsfængslede.
To mænd på 31 og 37 år fra Middelfart blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt i alt fire år og seks måneders fængsel i et omfattende sagskompleks om produktion af skunk samt tyveri af elektricitet i forbindelse med produktionen.
De to mænd blev anholdt i forbindelse med en koordineret aktion den 17. maj 2022 og har været varetægtsfængslede lige siden.
Efterforskningen har været koordineret af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Fyns Politi.
Produktionen har fundet sted i Bredebro i Tønder Kommune, i Rødding i Vejen Kommune og i Haarby i Assens Kommune.
De to mænd blev dels dømt for at have produceret i alt 109 kilo skunk. Med i regnestykket er cannabisplanter og stiklinger, som politiet beslaglagde i forbindelse med ransagningerne, og hvor omregningen til skunk derfor er baseret på et takstmæssigt skøn. Dels blev de to mænd dømt for at have stjålet elektricitet fra to energiselskaber for i alt 847.000 kroner.
De modtog begge dommen.
Yderligere fem personer er tiltalt i sagskomplekset. De blev også anholdt i forbindelse med aktionen, hvoraf fire er varetægtsfængslede.
Retten i Sønderborg tog hul på denne del af sagskomplekset den 19. januar, hvor der ventes dom i sagen den 24. februar.
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at boligpriserne igen faldt i januar sammenlignet med måneden forinden. Dog er det seneste månedlige prisfald i en mindre størrelsesorden sammenlignet med de seneste måneder, hvilket gælder for samtlige boligtyper.
Det tyder på, at prisfaldene på boligmarkedet begynder at aftage i styrke.
Dugfriske tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at januar bød på mindre prisfald, end hvad vi har set siden sommeren sidste år, hvor priserne begyndte at falde.
Eksempelvis endte de landsdækkende salgspriser for huse med en kvadratmeterpris på 16.068 kroner i januar, hvilket akkurat er én procent lavere, end det var tilfældet i december 2022.
Dermed synes de aktuelle prisfald for januar i år at være på et lidt lavere niveau end i de foregående måneder. Eksempelvis faldt huspriserne med hele 2,6 procent fra november til december sidste år.
– De mindre prisfald i januar er et udtryk for, at folk måske er begyndt at vænne sig mere til de stigende leveomkostninger, der kom som et chok for mange i efteråret 2022, og som tærede meget på købekraften, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelse og tilføjer:
– Samtidig er renterne faldet en smule i forhold til de pludseligt voldsomme stigninger, som vi tilsvarende så omkring efteråret sidste år. Sidst har vi også før set mindre prisfald i januar, og derfor kan de sæsonmæssige udsving også være en del af forklaringen.
Gælder også for lejligheder og sommerhuse
Salgspriserne for ejerlejligheder endte på 31.930 kroner per kvadratmeter i januar måned, og de er dermed også faldet med en procent sammenlignet med måneden forinden.
Det er ligeledes et lavere månedligt fald, end vi har set de seneste måneder. Blandt andet faldt lejlighedspriserne med 1,8 procent fra november til december sidste år.
Også for sommerhuse er der tale om et lavere månedligt fald.
Her endte kvadratmeterprisen på 22.037 kroner i januar, hvilket betyder, at priserne er tæt på stagneret med et mindre fald på 0,4 procent siden december.
Til sammenligning faldt sommerhuspriserne med 1,9 procent fra november til december 2022.
Nærmer sig niveau i 2021
De seneste salgspriser for huse nærmer sig nu det prisleje, der gjorde sig gældende i februar 2021, som dengang lød på 16.023 kroner per kvadratmeter. Altså blot 45 kroner under det nuværende niveau.
Samme tendens tegner sig for ejerlejligheder, hvor den seneste kvadratmeterpris for januar i år nu er så godt som på niveau med lejlighedspriserne i januar 2021, som lød på 31.904 kroner per kvadratmeter.
– Det betyder altså, at selv om priserne er faldet løbende siden sommeren sidste år, så er prislejet generelt set stadig på et højt niveau. Det er vigtigt at huske, at store dele af boligejerne derfor ikke ser et større værditab i boligen, som det er nu, siger Birgit Daetz.
Store årlige prisfald
Selv om priserne fortsat er på et højt niveau, er der tale om kraftige prisfald, når vi ser på den årlige ændring.
Eksempelvis lyder den årlige, landsdækkende prisforskel på -7,2 procent for huse. Det svarer til, at et standardhus på 150 kvadratmeter, som kostede lige knap 2,6 millioner i januar 2022, nu koster lidt over 2,4 millioner – en forskel tæt på 190.000 kroner.
For ejerlejligheder lyder det årlige fald fra januar sidste år til samme måned i år på -8,4 procent.
Dermed kostede en standardlejlighed på 80 kvadratmeter i gennemsnit lidt under 2,8 millioner kroner i januar 2022, mens den nu koster lidt over 2,5 millioner kroner. Det svarer til en difference på lidt over 230.000 kroner.
Sommerhuspriserne ligger modsat priserne for helårsboliger over sidste års niveau med en halv procent.
Rigspolitichef Thorkild Fogde er blevet frikendt for tjenesteforseelse af forhørsledelsen, som nyligt har afgivet sin beretning til justitsministeren. Thorkild Fogde kan nu genoptage sin tjeneste som rigspolitichef, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Forhørsledelsen har afgivet sin beretning til justitsministeren i den tjenstlige undersøgelse mod rigspolitichef Thorkild Fogde som opfølgning på Minkkommissionens beretning. Forhørsledelsen konkluderer, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse.
Thorkild Fogde, der har været fritaget for tjeneste under sagen, kan dermed genindtræde i tjenesten.
– Forhørsledelsen med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen er nået frem til, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse. Jeg har naturligvis lagt forhørsledelsens konklusion til grund. Rigspolitichef Thorkild Fogde vil på den baggrund genindtræde i tjenesten, udtaler Justitsminister Peter Hummelgaard, og fortsætter:
– Thorkild Fogde har ydet en enorm indsats for Danmark, ikke mindst gennem corona-krisen. Jeg glæder mig til samarbejdet med ham.
Minkkommissionen afgav sin beretning til Folketingets Granskningsudvalg den 30. juni 2022.
Den daværende justitsminister besluttede som opfølgning herpå den 24. august 2022 på baggrund af rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som havde rådført sig med Kammeradvokaten, at indlede disciplinærforfølgning mod rigspolitichef Thorkild Fogde i form af et tjenstligt forhør. Rigspolitichefen blev fritaget fra tjenesten fra denne dato.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har med bistand fra Kammeradvokaten behandlet sagen om det tjenstlige forhør på justitsministerens vegne. Justitsministeriets departement har ikke været involveret i gennemførelsen af forhøret.
Forhørsledelsen bestod af fhv. højesteretspræsident Thomas Rørdam (formand), landsdommer Annette Dellgren og landsdommer Jens Hartig Danielsen.
Thorkild Fogde genindtræder som rigspolitichef i dag, og Lene Frank genindtræder som politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Forhørsledelsens beretning kan i uddrag læses her.
Regionens syv COVID-19-testcentre lukker dørene senest 31. marts. Sæsonen for influenzavacciner og COVID-19-boostervacciner synger også på sidste vers.
Behovet for at blive testet er faldet støt de seneste måneder. De nationale sundhedsmyndigheder har derfor besluttet, at alle regioner skal afrunde den offentlige PCR-testindsats senest 31. marts.
Region Syddanmark har syv COVID-19-testcentre i henholdsvis Odense, Svendborg, Vejle, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg samt et testtilbud på Ærø Sygehus.
Oversigt over sidste åbningsdag i regionens testcentre:
Kolding 28. februar 2023
Odense 30. marts 2023
Svendborg, Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg og Ærø Sygehus 31. marts 2023.
Farvel til PCR-testcentre
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:
– Det er glædeligt, at COVID-19 fylder forholdsvist lidt i vores samfund, her tre år efter de første danskere blev smittet med sygdommen. De nationale sundhedsmyndigheders vurdering er, at coronahåndteringen nu går ind i en ny fase. Det betyder, at det offentlige tilbud om PCR-test udfases senest 31. marts, og at vi nu kan nedlægge den regionale testindsats, der så dagens lys tilbage i april 2020.
Fra 31. marts vil man kun kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på sygehuset, hvis lægen vurderer, at der er behov for det. Hvis der ikke er et sundhedsfagligt behov, vil borgere, der ønsker at blive testet, skulle benytte en selvtest.
Vaccinationssæson har sidste dag 28. februar
Den nationale sæson for de influenzavaccinationer og COVID-19-boostervaccinationer, regionen har tilbudt borgerne i de regionale vaccinationscentre og hos praktiserende læger, er også ved at være afrundet.
Influenzavaccinationstilbuddet for alle over 50 år udløb 15. januar, og siden da er det kun gravide og sårbare borgere, der er blevet vaccineret mod influenza. Det tilbud udløber 28. februar. Muligheden for at få en boostervaccine mod COVID-19 i Odense, Kolding, Vejle, Aabenraa, Sønderborg og Esbjerg udløber også 28. februar. Vaccinationscentret i Svendborg lukkede allerede 1. februar på grund af faldende efterspørgsel på vaccinationer siden årsskiftet.
Kurt Espersen siger:
– Regionen vil stadig tilbyde 1. og 2. COVID-19-vaccination efter 1. marts, men det vil blive et noget mindre setup. Der vil fra 1. marts kunne bookes tid i vaccinationscentrene på www.vacciner.dk i byerne Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa cirka en dag om ugen. Vaccinationscentrene i Kolding og Sønderborg lukker dørene 28. februar.
Det er ikke afklaret, hvordan organiseringen af den nationale vaccinationssæson 2023/2024 kommer til at foregå. Regionen afventer en melding fra de nationale sundhedsmyndigheder om denne del.
En 54-årig lastbilchauffør fra Fyn blev ved Retten i Odense den 9. februar 2023 idømt en bøde på 237.000 kr. og 1 års ubetinget frakendelse af førerretten til de tunge kategorier.
Sagen tog sin opstart den 23. april 2021, hvor den 54-årige chauffør blev standset på Langeland af Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi. Det stod hurtigt klart, at der var mange overtrædelser af køre- og hviletiderne, som han havde forsøgt at skjule ved at tage sit førerkort ud af takografen, der blandt andet registrerer køre-hviletiden, og fortsætte arbejdsdagen uden førerkort i takografen.
Den 28. maj 2021 standsede medarbejdere fra Tungvognscenter Syd igen chaufføren – denne gang i Tørring. Endnu engang viste det sig, at der var massive overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, og det var igen forsøgt skjult ved, at chaufføren havde taget sit førerkort ud af takografen.
Chaufføren blev standset af Tungvognscenter Syd en tredje gang den 21. februar 2022 ved Fredericia, hvor der var kommet styr på køre- og hviletiden – til gengæld have chaufføren mistet sin førerret og måtte slet ikke køre. Anklageskriftet omfattede 43 forhold om overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne forsøgt skjult med kørsel uden førerkort og 20 forhold om kørsel uden førerret.
Chaufføren erkendte sig skyldig i enkelte forhold og nægtede sig i øvrigt skyldig. Han udbad sig betænkningstid.
For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige blevet enige om at afsætte i alt 2,4 mia. kr. til ny inflationshjælp til nogle af dem som er hårdt ramt af de høje priser. Der vil blandt andet blive udbetalt 5.000 kr. skattefrit i år til folkepensionister, der modtager ældrecheck.
Der er borgere og virksomheder, der fortsat mærker konsekvenserne af den høje inflation. Selvom inflationen aftog i slutningen af seneste år, er forventningen, at den vil blive ved med at være på et forhøjet niveau et godt stykke ind i 2023.
Derfor har regeringen indgået en bred aftale med en række af Folketingets partier om ny inflationshjælp på i alt 2,4 mia. kr.
Aftalepartierne er blandt andet enige om at sende en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken på 5.000 kr., mens der også afsættes penge til at hjælpe borgere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, og borgere med høje medicinudgifter såvel som til civilsamfundet.
For virksomhederne bliver blandt andet fristerne for betaling af A-skat og AM-bidrag udskudt. Derudover er der afsat en pulje på 75 mio. kr. til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger i små byer.
– Jeg er glad for, at et bredt flertal er gået sammen om at give en hurtig og målrettet økonomisk hjælp til nogle af de mennesker, som er mest trængt af de stigende priser. Denne hjælp løser ikke alle problemerne, men det er en vigtig håndsrækning. Vi gør det på en måde som er ansvarlig og ikke puster unødigt til inflationen, siger Finansminister Nicolai Wammen.
– Vi har indgået en ansvarlig og fuldt finansieret aftale, som giver større økonomisk tryghed for danske familier og virksomheder. Der er enighed om yderligere hjælp til blandt andet pensionister, og vi har aftalt at målrette en del af inflationspakken til virksomhederne, f.eks. til butikker i de små byer. Det vil være en hjælp til at komme gennem en svær periode og til at undgå, at gode danske arbejdspladser går tabt. Jeg er glad for, at det er lykkedes at finde bred opbakning til aftalen, siger Økonomiminister Troels Lund Poulsen.
– Jeg er glad for, at det er lykkedes at samle flere end 140 mandater i Folketinget bag en aftale, der hjælper de danskere, der er særligt hårdt ramt af høje priser og har svært ved at fylde indkøbskurven. Som kulturminister er jeg særligt stolt af, at vi holder hånden under kulturlivet og vores lokale butikker, der kæmper med høje energiomkostninger. Aftalen om inflationshjælp sætter målrettet ind, hvor behovet er størst, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Aftalen er blandt andet finansieret ved, at gennemføre EU-forordningens indtægtsloft og solidaritetsbidrag, mens aftalepartierne også er enige om at udmønte cirka 0,6 mia. kr. fra de generelle reserver afsat på det tidligere fremsatte finanslovsforslag fra august 2022.
I et nyt, stort studie har danske forskere identificeret 27 steder i arvemassen med en genetisk variant, der øger risikoen for ADHD. Det er mere end en fordobling af, hvad tidligere studier har fundet.
Hvorfor får nogle mennesker ADHD, mens andre ikke gør? Og hvor tidligt i livet eller forsterstadiet bliver kimen til ADHD lagt?
Det spørgsmål er forskere fra Aarhus Universitet kommet tættere på at besvare i et stort studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.
Sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere har forskerne undersøgt over seks millioner genetiske varianter i 38.691 personer med ADHD og 186.843 personer uden ADHD. Derved er det lykkedes at identificere 27 genetiske risikovarianter for den udbredte udviklingsforstyrrelse.
Risikogener er udtrykt i hjernen og neuroner
Studiet understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Foto: AU
Studiet er blandt andet banebrydende, fordi det finder over dobbelt så mange risikovarianter, som tidligere studier har identificeret.
Termen ”genetiske varianter” betyder forskelle i DNA – i dette tilfælde forskelle som man ser hyppigere hos personer med ADHD end hos personer uden diagnosen. Forskelle i DNA påvirker f.eks., hvor meget et gen kommer til udtryk – det vil sige, hvor meget protein der bliver udtrykt fra genet.
Ved at linke de genetiske varianter – altså forskellene i DNA – til specifikke gener, har forskerne fået ny viden om hvilke væv og celletyper, der specielt er påvirket i ADHD. Studiet bygger på data fra den danske iPSYCH kohorte, deCODE Genetics på Island og Psychiatric Genomics Consortium.
Efterfølgende har forskerne kombineret resultaterne med eksisterende data om gen-ekspression i forskellige væv, celletyper eller hjerneudviklingsstadier, og de har opdaget, at gener involveret i ADHD specielt har et højt udtryk i en lang række hjernevæv samt tidligt i hjerneudviklingen – faktisk allerede i fosterstadiet.
– Det understreger, at ADHD skal ses som en hjerneudviklingsforstyrrelse, og at denne højest sandsynligt bliver påvirket af gener, der har stor betydning for hjernens tidlige udvikling, siger Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der er førsteforfatter på studiet.
Desuden fandt forskerne, at den genetik, der øger risikoen for ADHD, især påvirker gener, der bliver udtrykt i neuroner og i særdeleshed i dopaminerge neuroner.
– Det er interessant, fordi dopamin spiller en rolle i forhold til belønningsrespons i hjernen, og fordi en hyppigt brugt form for ADHD-medicin virker ved at øge koncentrationen af dopamin i forskellige hjerneregioner. Vores resultater indikerer derfor, at ubalancen i dopamin i hjernen hos personer med ADHD til dels kan tilskrives genetiske risikofaktorer, fortæller Ditte Demontis.
– Den genetiske risikokomponent ser ud til at påvirke et af de signalstoffer i hjernen, der i højere grad er i ubalance hos personer med ADHD end personer, der ikke har lidelsen, siger hun.
Forbundet med nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse
ADHD influeres af mange hyppige genetiske varianter, der hver især øger risikoen en lille smule, fortæller professoren.
Faktisk har forskerne ved hjælp af avancerede statistiske modeller estimeret, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Særligt interessant er det, at langt størstedelen af disse varianter – 84-98 pct. – også influerer andre psykiske lidelser blandt andet autisme, depression og skizofreni.
Det er tidligere vist, at risikovarianter for ADHD kan påvirke en persons kognitive evner.
For at undersøge dette nærmere, analyserede forskerne data fra et uafhængigt datasæt bestående af 4.973 personer, som har gennemgået omfattende neuro-kognitive tests. Ved at bruge information fra det nye studie om, hvilke varianter der øger risikoen for ADHD, fandt de i det uafhængige datasæt, at øget load af ADHD risiko-varianter i arvemassen er forbundet med nedsat læse- og matematiske evner, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse.
– Resultaterne øger vores viden om de biologiske mekanismer, der ligger til grund for ADHD, og de peger på specifikke gener, væv og celletyper involveret i ADHD. Den viden kan bruges som udgangspunkt i yderligere studier af sygdomsmekanismerne og potentiel udvikling af drug targets, forklarer Ditte Demontis.
Og der skal følges op på undersøgelsen, understreger hun.
– Vi har kun kortlagt en lille andel af de hyppige varianter, der influerer ADHD – kun 27 ud af de 7.300, som vi nu ved findes. Så der er brug for større genetiske studier, siger hun.
Internationalt tværfagligt samarbejde er vejen frem
Store internationale samarbejder er helt afgørende for at afdække de genetiske årsager til psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, fordi det kræver undersøgelse af ti- eller hundredtusindvis af personer. Ligesom i det aktuelle ADHD-studie bidrager ofte 100 eller flere forskere fra forskellige ekspertise-områder som f.eks. genetik, psykiatri, psykologi, epidemiologi, molekylærbiologi, statistik, bioinformatik og datalogi.
– For at forstå mere af de genetiske og biologiske mekanismer er det vigtigt med endnu større studier med endnu flere personer med ADHD, siger professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er sidsteforfatter på studiet og en af forskningslederne ved det danske iPSYCH-projekt.
– Men det er også vigtigt med studier, der fokuserer på at afdække, hvordan de genetiske risiko-varianter forstyrrer biologiske processer i hjernecellerne (neuronerne), deres måde at forbinde sig på og kommunikere med hinanden i hjernen. Til den sidste del undersøges i dag både hjerneceller og tidlige udviklingsstadier af hjernen, såkaldte mini-hjerner eller brain organoids, fortæller han.
Bag om forskningsresultatet
Studiet er et genome-wide associations studie (GWAS); et studiedesign hvor man screener arvemassen for mange millioner genetiske varianter, hos tusindvis af personer, der er syge, og hos tusindvis af raske personer for at identificere genetiske varianter, der er statistisk overrepræsenteret i syge sammenlignet med raske.
Samarbejdspartnere: iPSYCH, deCODE Genetics fra Island og Psychiatric Genomics Consortium (ADHD working group)
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden.
Nye og spændende navne har fundet vej til...
120.000 syddanskere har talt. En ny undersøgelse viser høj tilfredshed med Region Syddanmarks sygehuse – særligt blandt akut indlagte og akut ambulante patienter. Tallene...
