Fælles indsats får flere på fuldtid

0
(Foto: AVISEN)

Dialog, inddragelse og lokale løsninger. De værktøjer kan være med til at få flere kommunalt ansatte til at arbejde mere. Det viser midtvejsevaluering af det omfattende fuldtidsprojekt En Fremtid med Fuldtid.

For at sikre, at vi har medarbejdere nok til fremtidens kernevelfærd, skal flere kommunale medarbejdere arbejde flere timer, end de gør i dag. Det er blandt andet en af de erkendelser, der ligger bag projektet En Fremtid med Fuldtid. Projektet er en fælles indsats mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og som tæt på halvdelen af landets kommuner er med i.

Og indsatsen betaler sig – kommunerne er lykkedes med at få flere medarbejdere op på fuldtid. Midtvejsevalueringen for projektet viser, at 26 procent af de kommunale medarbejdere inden for ældre-, social-, rengørings- og det pædagogiske område i dag arbejder fuldtid. Hvorimod, at det i maj 2018 kun var 23,7 procent.

Ekstra timer kan ofte lette arbejdspresset

Evalueringen viser også, at en af de store barrierer for at gå op i tid for medarbejderne er, at de frygter, at det vil være for hårdt med ekstra timer. Samtidig viser evalueringen dog også, at dem, som er gået op i tid, faktisk oplever, at det ofte letter arbejdspresset.

– Den helt afgørende nøgle til at lykkes med at få flere op i tid er, at man lytter til medarbejderne. De har en berettiget bekymring for, om de kan holde til flere timer, fordi de i forvejen løber alt for stærkt. Men faktisk er vores erfaring fra fuldtidsprojektet, at de, som går op i tid, oplever et bedre arbejdsmiljø. For med flere timer giver de sig selv og hinanden flere kolleger, de når bedre at udføre deres arbejdsopgaver, og de skal ikke gå hjem med ondt i maven, fordi de ikke har nået at tage sig af de mennesker, de er ansat til at drage omsorg for,´+ siger formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.

Ud over at medarbejderne får flere faste kollegaer, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet, oplever borgerne også en bedre velfærd som resultat af fuldtidsindsatsen. Borgerne møder i højere grad de samme medarbejdere, færre vikarer og mere uddannet personale – alt sammen noget, som er med til at skabe tryghed.

Prøvehandlinger giver flere mod på at gå op i tid

Projektet har også bidraget til, at antallet af medarbejdere, der arbejder mellem 31 og 36 timer, er steget med 7.500 siden 2018. Det skyldes blandt andet, at man har arbejdet med prøvehandlinger på de næsten 200 arbejdspladser, som har været en del af projektet. Det kan fx være ”drømmeskemaer”, hvor medarbejderne deltager i vagtplanlægningen, eller forbedret struktur i arbejdsopgaverne, som sikrer jævn opgavefordeling, hvor spidsbelastningstidspunkter undgås.

Kendetegnet ved prøvehandlingerne er, at de er midlertidige. Det har vist sig at øge modet hos langt de fleste medarbejdere til at afprøve en arbejdsuge med flere timer – og når først de har prøvet at gå op i tid, vil langt de fleste gerne fortsætte med det højere timetal.

– Det er rigtig godt, at vi nu kan se, at indsatsen bærer frugt. Vi er meget stolte af, at vi i samarbejde med kommunerne har fundet nogle metoder og løsninger til at ændre den deltidskultur, der i årtier har præget det kommunale arbejdsmarked. Vi kan se, at det virker godt, når der etableres løsninger, som imødekommer, at den enkelte fx ikke skal møde ind flere dage eller tage flere weekendvagter, men at de kan få flere timer de dage, hvor de er på arbejdspladsen i forvejen, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Både han og Mona Striib glæder sig over potentialet i at udbrede de mange gode erfaringer.

– Vi er ikke i mål – vi har hele tiden vidst, at det ville blive et langt, sejt træk, når kultur og indgroet praksis skal ændres, og derfor fortsætter vi selvfølgelig arbejdet og har stort fokus på at få udbredt de gode løsninger og erfaringer, der er udviklet i fuldtidsindsatsen indtil videre, siger Michael Ziegler.

For Mona Striib er det afgørende, at det fortsat er muligt for den enkelte at arbejde deltid:

– Vi skal gøre det til normen at arbejde fuldtid. Men alle kan opleve tidspunkter i tilværelsen, hvor de kan få behov for deltid. Det skal vi værne om, at man fortsat har mulighed for, siger hun.

Mange af de mest udsatte unge tabes af uddannelsessystemet allerede som 18-årige

0

De mest udsatte 25-årige havde allerede en lav uddannelsesaktivitet, da de var 18 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen viser også, at gruppen i gennemsnit har været uden job og uddannelse i 61 måneder af deres ungdom.

43.000 unge er uden job og uddannelse, men nogle er længere væk fra uddannelse og beskæftigelse end andre.

I en ny analyse undersøger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i hvor høj grad 25-årige uden uddannelse har været uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i løbet af deres ungdom (15-24 år).

Analysen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og fokuserer på de 10.150 25-årige, der per september 2022 stod uden anden uddannelse end grundskolen.

Den fjerdedel af de 25-årige, der har tilbragt flest måneder på sidelinjen, har i gennemsnit være uden job eller uddannelse i 61 måneder – svarende til halvdelen af tiden – fra de var 15 til 24 år.

Analysen viser også, at den samme gruppe af unge hurtigt bliver tabt af uddannelsessystemet efter grundskolen. Som 18-årige er deres gennemsnitlige uddannelsesaktivitet faldet til 35 procent af året. Det svarer til, at cirka to ud af tre af de unge fra den tunge gruppe ikke er i uddannelse som 18-årige.

Som 20-årige er deres uddannelsesaktivitet faldet til 13 procent af året.

– De unge, der har allermest brug for støtte og hjælp ryger ret hurtigt ud af uddannelsessystemet efter grundskolen. Det er almindeligt kendt, at 43.000 unge er uden job og uddannelse, men det er overraskende, at vi taber mange af dem så tidligt, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har et problem med, at for få unge har en god skolegang, og at for mange forlader folkeskolen uden at få en ordentlig vejledning,” siger Emilie Agner Damm.

– Der er heldigvis bred politisk fokus på at hjælpe den her gruppe af unge, og regeringen har foreslået at investere i målrettede læringsforløb til de fagligt svageste elever i folkeskolen og en mere praktisk skole. Men det hjælper ikke alle dem, der har forladt grundskolen. For mange er FGU, den forberedende grunduddannelse, en rigtig god vej videre. Derfor bør regeringen også prioritere flere midler til netop FGU’en, hvis de mener det seriøst, at de vil hjælpe de unge, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ufaglærte 25-årige har i gennemsnit hverken været i job eller i gang med en uddannelse i 42 måneder i løbet af de seneste 10 år. Det svarer til 3,5 år eller lidt mere end en tredjedel af perioden. Til sammenligning har 25-årige med uddannelse haft 10-18 måneder uden job og uddannelse.
  • Den tungeste gruppe bliver tabt tidligt. Den fjerdedel af de ufaglærte 25-årige, der har været længst tiden uden job og uddannelse i deres ungdom, er således stort set uden både job og uddannelse allerede som 20-årige.
  • For en stor del af de unge ufaglærte har uddannelsessystemet, som vi kender det, ikke givet dem de nødvendige forudsætninger for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor fornuftigt at tænke i nye ungdomsuddannelser, der hjælper denne gruppe unge bedre på vej. Det kunne f.eks. være med en styrkelse af den forberedende grunduddannelse (FGU) og den højere praktiske eksamen (HPX), som Reformkommissionen foreslår.

Gudmundsson: Jeg sagde, vi kunne vinde

0

Det kom ikke som en overraskelse for FHK-træner Gudmundur Gudmundsson, at fredericianerne vandt 37-34 på udebane mod GOG. Faktisk sagde han inden kampen til spillerne, at de skulle tro på, at de kunne vinde.

Tro kan flytte bjerge er der ordsprog, der hedder.

FHK har ikke vundet på udebane mod GOG i mange, mange år. Det lykkedes søndag aften i Gudme, og det var derfor en FHK-trup med stolthed, der gik ud ad omklædningsrummet.

– Hele holdet spillede fantastisk. Det startede godt i forsvaret og vi fik lavet mange kontramål, og det var en del af strategien at løbe kontra. jeg er glad for, at vi spillede seks mod seks godt, og spillede klogt og gav os god tid til at spille disciplineret. Vi spillede for hinanden. Til sidst var vi undertal, og stjal to bolde. Det var meget hektisk, men vi spillede klogt og trak tiden så meget vi kunne, og det er en meget positiv udvikling. Jeg har været i den situation før, hvor vi har smidt det til sidst, og det var et store skridt vi tog på udebane, sagde Gudmundsson efter kampen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De fleste var overraskede. Der var euforiske scener blandt de medrejsende fans, som ikke har prøvet at vinde på Sydfyn før. Det samme gjalt den ene holdleder Klaus Bernhardt, som heller ikke kunne huske, hvornår FHK sidst har vundet på de kanter. Det gjorde, at sejren for mange var overraskende, men ikke for Gudmundur Gudmundsson. 

– Jeg sagde til spillerne, at vi skal tro på, at vi kan vinde – det kan du bare spørge dem om. Vi havde talt om, at vi skulle vinde og ikke kunne bruge andet end en sejr, jeg er glad, men jeg er ikke overrasket, forklarede Gudmundsson.

I stedet for at komme ind og “gøre det så godt som muligt”, har Gudmundur Gudmundsson i stedet valgt at være klar i mælet: Han vil vinde hver kamp, og det rykker holdet, mener han.

– Jeg tror, det er vigtigt, at går ind til kampen med sådan en tilgang. Det var som vi talte om, at vi skal tro på, at vi kan slå alle hold, sagde Gudmundur Gudmundsson.

adp-as.dk

Den islandske FHK-træner kan nu se frem mod en kamp igen allerede på onsdag, hvor KIF Kolding venter.

– Det bliver hårdt, da kampen mod GOG var meget svær og intens, så det kostede masser af energi, så nu skal vi kigge på, hvordan det set ud, sluttede Gudmundur Gudmundsson.

Sikkert er det, at Gudmundsson ikke har Jonas Langerhuus til rådighed i kampen mod KIF Kolding, da han døjer med en lægskade. Til gengæld er det uvist om Thorsten Fries er med, da han har døjet med en hovedskade, som han pådrog sig i hjemmekampen mod Ribe-Esbjerg for et par uger siden.

Nanna Ditzels univers udstilles på Trapholt

0

Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.

Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:

– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen

– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.

– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus

– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag

Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.

– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.

Historisk FHK-sejr mod GOG

0

Fredericia Håndboldklub gjorde noget, de ikke har gjort i mange år: De besejrede GOG på udebane med cifrene 37-34.

GOG valgte i september at afskedige deres nye cheftræner Ian Marko Fog fra trænerpositionen. Som erstatning en trio bestående af kendte håndboldnavne som Kasper Jørgensen, Thomas Brandt og Mikkel Voigt indsat i en midlertidig rolle. De skal bære fynboerne gennem resten af den foreløbige tumultagtige sæson.

Trænerændringen har utvivlsomt givet GOG en smule momentum tilbage, men der var tydelige tegn på usikkerhed i deres spil igen i dag, hvor FHK løb med sejren. FHK leverede målene, når GOG var usikre. Bolde blev hurtigt opfanget eller kastet frem fra hænderne af Sebastian Frandsen i FHK-målet, når han gang på gang pillede fynboernes forsøg.

Foran 1.678 forventningsfulde tilskuere udspillede sig en forestilling, der nærmest kan beskrives som chokerende. FHK, med en dynamik og intensitet, der mindede om GOG i deres storhedstid, satte tidligt dagsordenen. Men blandt mange stærke præstationer skilte især én spiller sig ud: Målmanden Sebastian Frandsen.

Frandsen, med sin imponerende højde, var en veritabel mur i målet for FHK. Hans præstationer i de første minutter var nærmest overjordiske. Efter kun 11 minutters spil viste måltavlen en overvældende 10-5 fordel til FHK, hvilket tydeligt viste deres overlegne taktik og udførelse. De udnyttede enhver given mulighed og omsatte den til mål. FHKs velspillende offensiv blev leveret af flere spillere, blandt andet Kristian Stoklund og Anders Kragh Martinussen.

GOG, i erkendelse af at de var under pres, forlangte på en timeout. Herefter fandt de en smule fodfæste og formåede at reducere føringen til 11-7. Men FHK’s energi og taktiske snilde betød, at GOG’s opblussen kun var kortvarig. Til trods for en stærk periode fra GOG, som bragte dem ind på en 12-10 score, formåede FHK at sætte en dæmper på GOG’s momentum. Midt i denne nervepirrende halvleg, med stillingen 14-11 til FHK, oplevede GOG endnu en nedtur ved at misse deres tredje straffekast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Resten af første halvleg var domineret af GOG, men dommerne skabte forviklinger. FHK-lejren udtrykte stor utilfredshed med en episode i det 26. minut, hvor Reinier Taboada blev udvist efter at have modtaget en bold fra en GOG-spiller på bænken. Dette blev vurderet som en hindring for en kontramulighed. Samtidig begyndte FHK at misse chancer over for Tobias Thulin i GOG-målet, hvilket resulterede i en pausestilling på 17-17.

Anden halvleg var et konstant trækspil. De to hold skiftedes til at have momentum, men ingen af dem kunne distancere sig. 22-21 viste måltavlen efter 37 minutter til GOGs fordel, og ti minutter senere stod det 29-29.

Den tætte kamp fortsatte. Gudmundur Gudmundsson havde løbende rokeret blandt spillerne hos GOG. Eksempelvis var Nikolaj A. Nielsen og Sebastian Henneberg på banen midt i anden halvleg. I kampens slutfase trådte Evgeni Pevnov igen ind, men det var en af de mere etablerede spillere, der blev afgørende.

Efter en første halvleg fyldt med højspændt drama stod det 17-17. Anden halvleg fortsatte i samme højtempo-rille, hvor begge hold leverede en spektakulær præstation. Ingen af dem formåede dog at tage en afgørende ledelse, hvilket kulminerede i en uhyre tæt og ubeslutsom slutning.

adp-as.dk

Men det var i disse afgørende øjeblikke, at spillere som Kristian Stoklund og Martin Bisgaard for FHK virkelig trådte i karakter, og med deres mål sikrede en skelsættende sejr for deres klub.

Med sejren på 37-34 skrev FHK historie ved at vinde på Sydfyn for første gang i en menneskealder. Historikken viser, at FHK tidligere har spillet uafgjort mod GOG på udebane, specifikt den 28. november 2004. I den kamp lykkedes det en ung Peter Nielsen at udligne i allersidste sekund. I slutspillet i den foregående sæson endte deres opgør også i et uafgjort resultat, 33-33. Denne friske sejr over GOG markerer dog et nyt kapitel i rivaliseringen mellem de to klubber og vil uden tvivl blive husket i FHK’s historiebøger.

Efter denne historiske præstation indtager FHK nu en foreløbig andenplads i ligaen. Deres næste udfordring ligger lige rundt om hjørnet på onsdag, hvor de møder KIF Kolding i endnu et lokalopgør.

Sådan vandt FHK over GOG: Læs minut for minut

0

GOG er inde i en mindre krise, og fyrede for noget tid siden Ian Marko Fog som træner. Søndag klokken 20:00 møder de FHK, som på den anden side i den seneste tid har været en opadgående formkurve. Vi er til stede i Gudme og liveopdaterer fra kampen mellem de to hold.

DF er én stor familie igen

0

Dansk Folkeparti har afholdt årsmøde med 700 deltagere i Viborg Stadionhal. Susanne Eilersen mener, at det viser partiet igen er én stor familie.

DF har været i vælten, men det ved at vende. Op til sidste Folketingsvalg var der tale, om de kom over spærregrænsen, og det lykkedes de med. Med Morten Messerschmidt som ny formand er der kommet positive vibes over partiet igen.

– Hvis man kigger isoleret på årsmødet i Viborg, var det helt fantastisk, mødet var lavet efter en ny skabelon, grundet økonomien vi har i dag, da vi ikke fik så mange stemmer som de forrige valg, så vi skulle lave det på en anden måde, vi har en masse frivillige, der bakker op og hjalp til og vi har fået tilkendegivelser, om det var mere hyggeligt og afslappet, og det vil vores medlemmer gerne. Det skal ikke være på bonede gulve og med fint mad, vi var i Viborg i håndboldhallen, som var pyntet fint op og der var Grandprix musik og DJ bagefter så selv Pia fik svinget træbenet, siger Susanne Eilersen.

I forbindelse med formandsvalget i Dansk Folkeparti var der uro i partiet. En del meldte sig ud af partiet, men Susanne Eilersen gjorde ikke – og det var der en grund til.

– Det er her jeg hører hjemme. Jeg synes, at når det blæser og stormer omkring ørerne på en, og det ser skidt ud, og hvis man mener det inderst inde, skal man blive og holde ved og ikke smutte, og jeg kan se, at vi stadig har de samme værdier som jeg gik til valg med på med ældre og handicappede og dem der har det svært, og udlændinge, og EU, som jeg ikke er begejstret for, og de borgerlige dyder med at yde noget til samfundet, og ikke bare have og have, så alle de ting finder vi ind til kerne af, og Pia K. er stadig med, og det var hende som jeg dengang meldte mig ind for, og hun er der stadig og det er dejligt. Morten er ved at finde en god linje. Han er inddragende og skal lave et nyt arbejdsprog, fordi programmet fra i dag er helt fra Pia og der er ikke lavet noget nyt siden hun gik af som formand og verden har ændret sig og det skal vi følge med i. Jeg er glad for, at Morten til årsmødet sagde, at vi er medlem af blå blok, og at vi har det bløde hjerte, og kærer os om dem, der har det svært, forklarer Susanne Eilersen.

Eilersen mener, at Dansk Folkeparti er et godt sted i dag, og stadig kører på de dyder, der gjorde, at hun meldte sig ind i partiet.

– Det synes jeg, at jeg kune mærke. Vi var 700 som var et flot antal efter det vi har været ude i, så det viser Morten har fundet til rødderne og det dna DF blev skabt på i 1995, og den kerne skal vi arbejde ud fra og så vil man se DF bider sig fast på de forskellige mærkesager igen, siger Eilersen.

At der skete uroen i Dansk Folkeparti dengang, kan vendes til noget positivt i dag, da partiet ikke er splittet.

– Der har været det positive i det, at vi vil den sammen retning os der er mere i dag, og det var som om der var to retninger, nogen ville et og nogen ville andet, og det gav gnidningerne som vi er ovre over nu, og dem der er med vil Mortens linjer og den vej kigger vi alle. Så det er godt at lufte ud og se sig selv i øjnene, om man kan være med på rejsen, og hvis ikke, er det bedst man tager sit gode tøj og går. Der er ro og positiv stemning, og det er ligesom en stor familiefest, da jeg startede, og vi er en fætter-kusine fest der mødes en gang om året, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen mener, at Dansk Folkeparti ligner sig selv. Det er et parti, der fører borgerlig politik med kulturhistorier, kiger på skattepolitikken indenfor arveafgifter, samt at afgiften på biler skal sættes ned, men samtidig har fokus på ældrepolitiken med et godt sundhedsvæsen, og at der passes på de ældre. Det har ikke ænder sig, slår hun fast.

Nyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk

0

Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.

Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der vil udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren.

– I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn, siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.

På Hotel- og Restaurantskolen vækker bevillingen stor begejstring:

– Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Men med faldende elevtal og begrænsede ressourcer kan netop dette projekt åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger, der heldigvis også kan glæde sig over, at elevtallet siden 2020 har været stigende.

Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre. 40 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal vil projektet nedbringe.

Samarbejde med unge og branchen

Udover engagererede undervisere og eksterne partnere er et samspil med eleverne på skolen og branchen forudsætninger for, at projektet kommer i mål.

– Vi tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og med brug af deres sanser, og vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden, siger Anne-Birgitte Agger.

Hun er overbevist om, at skolen ved at dyrke et stærkt gastronomisk håndværk kan tiltrække flere elever og få flere til at gennemføre uddannelsen. Oveni vil en åben skole med faglige workshops, madklubber og netværksarrangementer skabe større trivsel hos eleverne.

Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne. Hun ser flere interessante perspektiver i det nye initiativ:

-Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi, vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse – men også fordi, det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen. Jeg synes derfor, det er vildt spændende at gøre Hotel- og Restaurantskolen til et eksperiment for nye tilgange til undervisning og skole – og jeg glæder mig til at følge projektet i den kommende tid.

Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.

FAKTA OM PROJEKTET

Projektet har tre hovedspor:

– Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.
– Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.
– En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.

Over 60 læger viser interesse for regionens natlægevagt

0

Der var stor tilslutning, da Region Syddanmark onsdag inviterede interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i den kommende natlægevagt. Her kunne regionen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten. Her kunne afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH Poul Henning Madsen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov:

– Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.

Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:

– Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.

Store fremskridt i arbejdet
Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:

– Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.

For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.

Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.

214 skunkplanter fundet på landejendom

0

Den 4. oktober 2023 ransagede Fyns Politi en landejendom i Tommerup.

Her blev fundet 214 skunkplanter samt tørret skunk svarende til en vægt på 10,3 kilo hash.

Gerningsmanden – en 64-årig mand fra Assens kommune – er løsladt men sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191.

Fyns Politi har ikke yderligere

Efterskoler fra hele landet mødes i Middelfart til stor gymnastikopvisning

SPORT. Fredag aften er der gymnastikhøjdepunkt i Middelfart, når GFH holder sin årlige efterskoleopvisning i Middelfart Sparekasse hallerne. Fem efterskoler fra hele landet har...

Mistænkt for brandbombe mod beboere

0
Tre personer er tirsdag formiddag anholdt i forbindelse med eksplosionsbranden i opgangen Korsløkkeparken 25 i Odense natten til søndag den 1. februar. De anholdte...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør. En 37-årig mand fremstilles...

Stor politiaktion i Odense

0
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...

42-årig mand optrådte aggressivt

0
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage. En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte...