Fordobling af lynladere i september

Af

-

23:07 - 11. oktober

Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.

De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.

Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.

– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.

Regulering af lademarkedet nødvendig

Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.

– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Af

Mille Dyhrberg

-

23:06 - 11. oktober

0

BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Af

Mille Dyhrberg

-

23:05 - 11. oktober

0

Folkeskolen — Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

Af

Mille Dyhrberg

-

23:03 - 11. oktober

0

Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen

Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.

– Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling, siger Søren Heisel.

– Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.

– Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.

– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.

– Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.

Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.

– Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode, siger Søren Heisel.

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Af

Mille Dyhrberg

-

23:02 - 11. oktober

0

Kommunernes Landsforening KL — Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Af

Mille Dyhrberg

-

22:59 - 11. oktober

0

Madkulturen. Birker¿d Privatskole. Madlavning. Elevrestaurant. For¾ldre. Underholdning.

Veksler skolerne de lange skoledage til færre timer med flere voksne, bør det være voksne med en stærk faglighed. Her udgør de erhvervsuddannede pædagogiske assistenter et stort potentiale.

Skoledagen skal gøres kortere for alle børn – og endda kan den gøres endnu kortere, hvis skolerne bruger de penge, de sparer, på at give børnene flere timer, hvor der er to voksne i klassen.

Sådan lyder et af initiativerne i regeringens nye udspil til markante ændringer i folkeskolen, Frihed og fordybelse.

I FOA hilser formand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen udspillet med to voksne i undervisningstimerne velkomment. Ikke mindst på grund af den høje klassekvotient.

– Det er meget meningsfuldt at have to voksne til stede i klasserne. Elevtallet i hver enkelte klasse er over de seneste årtier mange steder blevet tårnhøjt. Samtidig har vi set en stigning i andelen af børn, der mistrives. At sikre børnene flere voksne vil betyde, at børnene bedre kan få hjælp med det faglige, men det vil også kunne skabe bedre trivsel, fordi der bliver skabt større overskud til at møde det enkelte barns behov og til at støtte børnene socialt, siger Kim Henriksen.

Han peger derfor på vigtigheden af, at det bliver pædagogisk uddannet personale, der bliver sat ind som den ekstra voksne, børnene skal have i klassen ud over læreren. Især peger han på, at de pædagogiske assistenter kan træde ind i den rolle.

– Børnene skal omgives af uddannede voksne med en stærk børnefaglighed. Det gælder alle børn, men er især vigtigt for de børn, som er i udsatte positioner. De pædagogiske assistenter er med deres uddannelse netop i stand til at understøtte børn i deres trivsel og udvikling. Det gælder både i skolen og i de såkaldte mellemformer, som fletter tilbud til børn med særlige behov sammen med skolen. De pædagogiske assistenter kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med blandt andet idræt og bevægelse. Det, de pædagogiske assistenter kan tilføre, rammer fuldkommen plet i forhold til regeringens ønske om at fremme det flerfaglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.

I dag udgør FOAs faggrupper en del af det pædagogiske personale i folkeskolen, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Men her bør kommunerne sætte ind og tilbyde erfarne pædagogmedhjælperne at blive uddannet pædagogiske assistenter. Er man over 25 år og har man mere end to års erfaring, kan man få merit for ens praktiske erfaring og tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse på mindre end et år.

– På hele det pædagogiske område – båden inden for dagtilbud og i de sociale botilbud, er der en kolossal mangel på personale med en pædagogisk uddannelse. Men vi skal også styrke den pædagogiske faglighed i folkeskolen. Derfor bør vi målrettet gå efter ikke kun at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere, men også efter at trække flere unge til uddannelsen til pædagogisk assistent, siger Kim Henriksen.

Interessen for at tage uddannelsen er stigende. Men selv om behovet for flere pædagogiske assistenter tydeligvis er stort, bliver en stor del af de ellers egnede ansøgere til uddannelsen afvist på grund af manglende studiepladser. For eksempel blev der i 2021 optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler. Imens fik endnu flere – nemlig 1.231 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

– Det er en helt meningsløs flaskehals, som vi skal have gjort op med. For der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter skal med inden for rammen, når man tegner et billede af fremtidens folkeskole, siger Kim Henriksen.

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

Af

Patrick Viborg Andersen

-

14:56 - 11. oktober

0

Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.

De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.

Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.

Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.

Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.

Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.

Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.

Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.

– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024

– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Regeringen foreslår:

Frihed under ansvar

Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
Afskaffelse af minimumstimetal i historie
Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Juniormesterlære i udskolingen
En markant investering i bedre faglokaler
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

Bedre praksis for brug af Aula
Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
Repræsentation af det lokale erhvervsliv
Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Et styrket lærerværelse

Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse

Stærkere fællesskab i klassen

Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
Bedre mulighed for udsat skolestart
Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
Etablering af en Trivselskommission

Inflationen i Danmark rammer laveste punkt siden februar 2021

Af

Andreas Andreassen

-

11:21 - 10. oktober

0

23.09.11 Fødevarer inflation priser6 — Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

September bragte positive økonomiske nyheder, da inflationen i Danmark faldt til 0,9% sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser de nyeste data fra Danmarks Statistik. Dette niveau af inflation er det laveste, vi har set siden februar 2021. August bød på en højere inflation på 2,4%, men september måneds tal repræsenterer en markant nedgang. Dette markante fald skyldes primært lavere energipriser.

Yderligere analyser viser, at kerneinflationen – der ser bort fra udsvingende energi- og råvarepriser – også er faldet. Den ligger nu på 3,7%, en nedgang fra 4,2% i den foregående måned.

Profil sad pludselig på bænken: Gudmundur endte med at få ret

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:13 - 9. oktober

0

FHK tog en overraskende sejr på udebane mod GOG. I anden halvleg blev den tyske profil, Evgeni Pevnov, bænket. Det vidste sig at være en god beslutning.

Med fem mål på fem forsøg endte Pevnov med at spille en hovedrolle i sejren, der blev på 37-34 mod GOG, som fredericianerne besejrede for første gang på udebane i mange, mange år.

Af de tilgængelige statistikker fremgår der ingen sejre, men to uafgjorte kampe mod GOG i de opførte statistikker. En uafgjortkamp tilbage i 2004 og den uafgjorte kamp mellem de to mandskaber i slutspillet i sidste sæson. Ellers har FHK haft for vane at tabe på udebane til GOG, men det var ikke tilfældet søndag aften, hvilket Evgeni Pevnov ikke var klar over før, at AVISEN gjorde ham opmærksom på det. “Really?”,udbrød Pevnov.

– Det er første gang for mig, så det er fedt at være en del af det, og det vi viste var en god kamp, hvor vi kæmpede. I forsvaret gik vi til den, fordi de er meget hurtige. Det er virkelig hårdt at stå imod dem, men vi spillede klogt og udnyttede vores chancer. Måske var vi lidt heldige, men jeg synes, vi fortjente sejren, siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I september fyrede GOG Ian Marko Fog som cheftræner. Ændringen i trænerteamet fik GOG tilbage på sporet efter en svingende sæsonstart. Derfor var der spekuleret i, om FHK mødte GOG på et dårligt tidspunkt.

– Det betyder intet for mig, det var en kamp som alle andre, forskellen er bare. hvem vi møder. Næste gang er det Kolding for os, siger Pevnov.

Så du er ligeglad med, hvem modstanderen er?

– Jeg ser selvfølgelig video på modstanderen, men jeg tænker ikke: Oh my god, det er GOG vi møder. Jeg er virkelig ligeglad, hvem vi møder: Jeg vil vinde ligemeget, hvem det er mod, slår Evgeni Pevnov fast.

Stregspilleren nævner det selv: Næste modstander for FHK er KIF Kolding på onsdag, og med kun få dages restitution efter den hårde kamp i Gudme, bliver det hårdt.

– Det bliver hårdt med træningen mandag og tirsdag og så skal vi være klar til kampen onsdag. Dem, der kommer i arenaen onsdag vil se en fight og det vil jeg give dem, forklarer Evgeni Pevnov.

I omkring det 40. minut blev Pevnov pillet ud. Først med fire minutter igen af kampen kom han ind igen, og det var der en grund til.

– Jeg var på bænken, og “Gummi” (Gudmundur Gudmundsson, red.) sagde jeg skulle slappe af, så det gjorde jeg. Jeg tror, han valgte rigtig, da jeg kom ind og var klar til slutningen af kampen, slutter Pevnov.

Med en sejr til FHK på 37-34, efter at have været bagud 32-31, fik indskiftningen af Pevnov blandt andet indflydelse på kampens udfald, og dermed fik Gudmundsson disponeret stregspillerens kræfter rigtigt i opgøret.

Læg mobilen – politiet holder ekstra øje

Af

Mille Dyhrberg

-

15:04 - 9. oktober

0

Billist bruger mobil_foto Raadet for Sikker Trafik — Foto: Rådet for Sikker Trafik

I denne uge sætter politiet ind med kontroller af uopmærksomme trafikanter. Det er der brug for, hvis man spørger bilisterne. Over halvdelen af dem oplever uopmærksomhed på vejene som et stigende problem, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

En hånd på rattet og den anden på mobilen samtidig med at bilisten læser og skriver beskeder med 50, 80 eller 110 km/t. Det er desværre ikke et særsyn i trafikken.

I en nylig undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer hver 7. bilist, at vedkommende meget ofte, ofte eller en gang imellem benytter håndholdt mobil bag rattet, når de kører i trafikken.

Derfor sætter politiet i den kommende uge ind med øget fokus på uopmærksomme trafikanter.

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter og skyld i mange ulykker. Derfor er det vigtigt, at alle som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på netop trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden. For at forebygge ulykker på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering sætter politiet ind med kontrol i den kommende uge, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Bilister: Et stigende problem
Politiet kontrol sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 59 kommuner i de her uger gennemfører en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

Og spørger man bilisterne, så er der brug for fokus på området. 53 % af bilisterne mener, at uopmærksomhed i trafikken er et stigende problem. Det viser en undersøgelse blandt 1.526 bilister, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2022.

Selv om flere og flere bilister over årene har lagt den håndholdte mobil fra sig, så er der stadig meget, der kan tage vores opmærksomhed.

Det kan fx være samtaler via håndfri mobil, som man skal koncentrere sig meget om at være med i. Det kan også være beskeder og opkald på et smartwatch, information på bilens touch- og infoskærm eller at man vil skifte lydbøger og podcast under kørslen. Alt sammen ting som betyder, at man er mentalt fraværende og ikke har øjnene på vejen.

– Selv om køretiden opleves som spildtid, hvor man gerne vil underholdes, så kræver det vores fulde opmærksomhed og sunde fornuft at være i trafikken, så flere kan komme sikkert hjem til dem, de elsker. Uheld sker ofte på et splitsekund, hvor man mindst forventer det, og skaderne kan blive voldsomme, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Undersøgelser med REGIONALE TAL:

Så mange bilister bruger meget ofte, ofte eller engang i mellem håndholdt mobil under kørslen (fordelt på politikredse):

København og Bornholm: 17 %
Københavns Vestegn: 19 %
Nordsjælland: 12 %
Midt- og Vestsjælland: 13 %
Sydsjælland og Lolland-Falster: 11 %
Fyn: 12 %
Midt- og Vestjylland: 13 %
Sydøstjylland: 15 %
Syd- og Sønderjylland: 18 %
Nordjylland: 14 %
Østjylland: 13 %
Gennemsnit: 14 %

ODENSE

Fordobling af lynladere i september

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Frihed under ansvar

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

Et styrket lærerværelse

Stærkere fællesskab i klassen

Inflationen i Danmark rammer laveste punkt siden februar 2021

Profil sad pludselig på bænken: Gudmundur endte med at få ret

Læg mobilen – politiet holder ekstra øje

Efterskoler fra hele landet mødes i Middelfart til stor gymnastikopvisning

Fredericia trækker et nationalt læs – nu skal Danmark også løfte...

Messerschmidt: Valget handler om udlændingepolitik, leveomkostninger og pension

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

Mistænkt for brandbombe mod beboere

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Stor politiaktion i Odense

42-årig mand optrådte aggressivt