Benjamin Abana udfolder historier fra Det Nye Testamente via kunst

Benjamin Abana har malet i mange år. Han har senest arbejdet sammen med kunstudvalget i Missionshuset hos Indre Mission i Fredericia. Det er blevet til tre spændende værker med bibelreferencer, men også referencer til Fredericias historie.

Kunstner Benjamin Abana, der også er kendt fra Danmarks bedste portrætmalere, har malet tre store værker for Indre Mission. De kan nu ses i Fredericia. Kunstneren fortæller i et interview om sine tanker om de tre værker. Han har ønsket at bringe de gamle bibelfortælling til live via en lettere fortolkning.

– Jeg har kunstnerisk frihed. Jeg har taget udgangspunkt i tre bibelhistorier fra Det Nye Testamente. Noget, som jeg ved, at folk kender til. Efter de praktiske dele var på plads, har jeg arbejdet med projektet i den sammenhæng, som jeg synes gav mening, blandt andet starter vi med “stormen” – stormvejr i venstre side, og så har vi i midten fiskefangsten, der handler om arbejdertro, og til sidst tro og håb, det med at som kristen tror man på et evigt liv. Det handler om tro, men måske lidt ikke så teologisk baseret, men mere i en verdensagtig situationer, fortæller Benjamin Abana.

Lokale islæt går igen i værkerne, da både Den Nye Lillebæltsbro, Danmarks Port og Landsoldaten er blandt de lokale vartegn, som Benjamin Abana har valgt at inddrage. Det var dog ikke specifikt planlagt, at de skulle med.

– De var ikke nævnt specifikt fra starten af, men vi havde en snak om at bringe Fredericia i spil, og så gav det bare mening at gøre det, da jeg satte dem sammen. Når det starter med havet, så giver det mening, at bruge lillebæltsbroen, fordi det kunne være meget sjovt. På samme måde at tage noget gammelt, og tage noget tidsvarende ind i maleriet. Jeg arbejder med tre tidsperioder, hvor Fredericias historier passer godt ind. Derfor har jeg indarbejdet fortiden og nutiden. Der er også personer med briller på malerier for at trække fortiden ind i nutiden, fortæller Benjamin Abana.

Formmæssigt har Abana valgt at arbejde med en masse små lærreder for at give det en kirkelig stil med et moderne touch.

– Jeg har valgt at arbejde med et mosaikagtig udtryk. For at tage noget gammelt fra en kirke, og gøre det moderne med opsætningen. Det var faktisk også nemmere at arbejde med, når jeg tog en masse mindre lærreder og sætte dem sammen. Så fik jeg også den form, jeg ønskede. Det går lidt nedefra og op mod vinduet i højre side, og det bryder med det rum, vi står i, så kunsten får lov til at få sin egen plads i rummet, og ikke bare være udsmykning, men i stedet noget man skal tage stilling til.

Det er ikke første gang, at Benjamin arbejder med kristen kunst.

– Det er ikke nyt for mig at lave kristen kunst. Jeg er selv kristen, men det er nyt for mig at lave noget i stå stor skala. Det er det største, jeg indtil videre har malet i min karriere. Jeg har lavet noget i samme størrelse, men ikke i denne skala og med den kompleksitet, så det var en dejlig udfordring, fortæller Benjamin Abana og slutter:

– Det har været inspirerende at arbejde med, hvilket hus er vi, det er Indre Mission, og den kristne tro er hovedtema, og så det med at få noget fra den gamle bog ind i nutiden. Gøre det mere relevant for at folk at tolke og se. Nogle gange kan det være meget teologisk og tungt, så jeg har været inspireret til at gøre det lettere ved at tage noget lidt gammelt til noget, man bedre kan forstå og se sig selv i.

Om Benjamin Abana

Benjamin Abana, f. 1982 i Danmark.

Selvlært billedkunstner med både dansk og nigeriansk oprindelse. Hans stil er ekspressionistisk og figurativ med stærke bånd til den neoklassiske stil. Han bevæger sig elegant på lærredet, men elsker også at eksperimentere med andre medier. Størstedelen af hans kunstværker skildrer levende ting som planter, dyr og mennesker, ofte fanget i et øjeblik mellem stillestående liv og bevægelse. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative med det visuelle. Værkerne er ofte præget af klare farver og stærke kontraster, som fremhæver dybde og lag i hans malerier. De er rige på visuel pragt og giver alligevel masser af plads til fortolkning. Benjamin er en ægte kolorist. Farver bruges til at afspejle grundlæggende menneskelige følelser og til at fremhæve skønheden i melankolien, indfange personlighed og iscenesætte den. Drevet af sin nysgerrighed og passion for menneskers mangfoldighed, deres udtryk og aftryk, er Benjamin en observatør og fortæller, som viser alt fra menneskets smigrende sider til ærligt og direkte at tænde for de mørkere sider hos andre. Han finder inspiration i kristen filosofi, bibelhistorier og sit eget personlige liv.

Læs mere her

Nu kan der snart søges om i alt 4,8 mia. euro fra EU’s Innovationsfond

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Inden længe er der igen midler at hente fra EU’s Innovationsfond. Der er i 2023 afsat over fire mia. euro til nye innovative klima- og energiteknologier. Indkaldelsen af ansøgninger åbner den 23. november 2023, og ansøgningsfristerne forventes at ligge den 8. februar og den 9. april 2024.

Innovationsfondens funktion og de omfattede områder. EU Kommissionen
Den 23. november åbnes der igen for projektsøgninger til EU Kommissionens omfattende Innovationsfond til at støtte banebrydende energiteknologier i stor skala. Fonden, som er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, støtter projekter inden for vedvarende energi, energilagring, industriprocesser samt optag, lagring og anvendelse af CO2.

Det er fjerde gang, der åbnes for en fælles indkaldelse under EU’s Innovationsfond til grønne projekter for alle berettigede sektorer i samtlige projektstørrelser. Puljen forventes denne gang at overstige 4 mia. euro, og den foreløbige frist for ansøgninger er den 9. april 2024.

Find mere information om EU’s Innovationsfond og ansøgningsprocessen for den fælles indkaldelse på EU-Kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Nye initiativer i EU’s Innovationsfond skal styrke udbyttet af midlerne

EU-innovationsfonden er i 2023 blevet styrket markant. Fonden er nu finansieret af salget af hele 530 mio. CO2-kvoter, og foruden tidligere inkluderede sektorer åbnes der denne gang også for ansøgninger til projekter inden for søfart og transport.

Projektstørrelserne er yderligere blevet tilpasset, og der kan nu søges støtte til projekter i størrelsesordenen:

– Små projekter på op til 20 mio. euro.
– Mellemstore projekter mellem 20-100 mio. euro.
– Storskalaprojekter på over 100 mio. euro.
– Ud over den fælles indkaldelse åbnes der som noget nyt for et konkurrenceudbud, der støtter pilotprojekter inden for grøn brintproduktion. – Denne pulje forventes ligeledes at åbne d. 23. november 2023, men forventes at lukke allerede d. 8. februar 2024, eller når budgetgrænsen er nået. I denne pulje er der i alt 800 mio. euro at hente.

Læs mere om det nye konkurrenceudbud på EU-kommissionens hjemmeside om EU ETS Innovation Fund.

Desuden skal et nyoprettet sekretariat i Energistyrelsen fremover gøre det lettere for danske virksomheder at få del i EU-midlerne ved proaktivt at understøtte virksomhedernes egen indsats for at hjemtage EU-finansiering.

Sekretariatet, der er under etablering, får den helt centrale arbejdsopgave at accelerere hjemtagningen af midler primært fra den meget store EU-Innovationsfond ved at facilitere og kvalificere ansøgninger fra danske virksomheder.

Kom til informationsmøde

Danske ansøgere kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. januar 2024, hvor der afholdes en national informationsdag om indkaldelsen og ansøgningsmulighederne.

Herudover afholdes der i forbindelse med åbningen af de nye udbud internationale informationsmøder. Datoer for møderne er endnu ikke endeligt fastlagt.

Det moderne parcelhus kræver solafskærmning

0

Når solens stråler bryder gennem himlen og sender sit varme lys ind gennem vores vinduer, kan det for mange skabe drømme om Sydeuropa og minder om solrige eftermiddage på en terrasse i Italien eller Spanien. Men med de store, smukke vinduer, som mange nybyggede huse i dag er prydet med, kommer også udfordringer. Hvordan balancerer man lysindfaldet med et optimalt indeklima? Hvordan håndterer man den moderne arkitekturs kombination af store glaspartier og solens kraft?

Lars Junker fra Moogio, ekspert inden for solafskærmning, guider os gennem vigtigheden af at tænke på solafskærmning i moderne hjem, inspireret af Sydeuropa, og hvordan det kan forbedre vores dagligdag og komfort.

Hotel Fredericia er klar til et overflødighedshorn af arrangementer

Hotel Fredericia ser tilbage på et godt 2023, hvor gæsterne er blevet forkælet af dedikerede medarbejdere. Hoteldirektør Einar Kring fortæller om de kommende planer for hotellet, og selvom et hotel også handler om dyner og puder, så er der meget mere på programmet.

2022 var et rekordår hos mange hoteller i Danmark, og det år bliver svært at komme efter, men der hviles ikke på laurbærene hos de danske hoteller. Der sker nye ting hver eneste dag.

– Det går godt på Hotel Fredericia. Det gør det af flere årsager. Vi har for det første rigtig mange gæster, der besøger os. Når man har det, og de også kommer igen, så er man rigtig glad, så overordnet set går det godt.Vi har også som alle andre udfordringer, sådan er det at drive virksomhed. Vores er pt., at vi er ramt af inflationen, hvilket betyder, at det er blevet prismæssigt dyrere for os at handle ind, det er præcis som i husholdningen i den private økonomi, hvorfor vores priser er steget på nogle produkter, siger Einar Kring og tilføjer:

– Derudover har vi medarbejdere, som vi lykkes med at få trukket til området, men der er en generel mangel på arbejdskraft, hvorfor vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi får folk til området. Det er noget, vi har meget fokus på.

Hotel Fredericia oplever også, at konkurrencen om faglærte medarbejdere er hård, derfor kræver det også, at man tænker ud af boksen.

– På nogle områder er det faktisk blevet lidt lettere at tiltrække folk, men på andre, hvor der er behov for stor faglighed, som eksempelvis kokke. På det område er vi virkelig begrænset af, hvor mange kokke, man får ind i vores branche, det betyder også, at alle ser til, hvad naboen står med af kapacitet, og så forsøger man at trække dem til sig. Der kommer ikke nok nye ind, og det er en af de store udfordringer at stå med lige nu, fortæller Kring.

– Vi prøver at være en attraktiv arbejdsplads, blandt andet med nogle vagtplaner, der ikke bare sender en på arbejde weekend efter weekend, men også giver en fri. Vores kokke har en 5-2 arbejdsplan. Det betyder, at vores kokke i den ene uge kun har to arbejdsdage, det er en af de ting, vi slår på, fortsætter han.

Det skal være sjovt og givende at arbejde på Hotel Fredericia, og det understøtter man gerne på det populære hotel.

– Generelt handler det om at have et arbejde og en dagligdag, hvor man synes, at det er sjovt at være på arbejde. Det gør vi ved, at man får lov at lave de ting, man interesserer sig for, at man har nogle gode kolleger og har et fælles mål om at nå nogle ting. Jo mere, at vi kan understøtte det, jo bedre er det også, set med mine øjne, lyder det fra Einar Kring.

Internationale turister forventes at fylde mere i de mindre byer de kommende år. Det er der flere årsager til, blandt andet flere ruter til Billund Lufthavn.

– Vi mærker ikke konkret, at der er flere ruter til og fra Billund Lufthavn, men vi forventer det, fordi man har en formodning om, at der indenfor en årrække vil komme flere internationale gæster, der ikke kun går til hovedstaden, men også til mindre byer og ukendte byer. Der betyder det helt vildt meget, at Billund har fået flere destinationer. Lige nu har man 120 destinationer til Europa, og i den forbindelse skal vi da arbejde med, at vi får nogle af de gæster, forklarer Einar Kring og tilføjer:

– Vores sommer i 2023 var ikke så god som 2022, men i 2022 var der også en ketchupeffekt, der var imponerende, især når det kommer til danskerne, der besøgte vores hoteller. Vi kørte med en belægning på 90 procent i 2022 og 70 procent i 2023, men vi ser ind i positiv tid, hvor pibelinen ser god ud.

Der er snart udsolgt til årets julefrokoster, men der er også mange andre muligheder hos Hotel Fredericia de kommende måneder.

– Julefrokostsæsonen 2023 ser god ud. Vi har lukket flere af vores dage allerede, der er dog nogle få pladser på enkelte dage, hvis man ikke har nået det endnu, så er det ved at være tiden. Vi har planlagt det siden sommerferien, men vi kører løbende arrangementer, som vi planlægger. Der er alt fra Mortens Aften, julefrokoster til Nytårsaften. I foråret har vi en fiskeaften og aspargesaften. Det er oplevelser, vi sælger som gavekort allerede nu. Det kunne være en pakke under juletræet. Vi prøver at være på forkant med tingene, siger Einar Kring og slutter:

– Det er vigtigt, at medarbejderne får lov at prøve forskellige ting, men også at gæsterne kan se, at der er et hav af muligheder på denne destination. Vi prøver at lancere så meget som muligt, nogle gange er det i huset, men andre gange også ekstern, når vi eksempelvis kører mad ud af huset Nytårsaften.

Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.

For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.

Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:

– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

0

Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de ligger alene.

Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden. Asger Thielsen Dyrenes Beskyttelse
Når skolerne holder ferie, har mange danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det kan mærkes ved Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da bekymrede borgere ringer ind, når de har set sæler ligge alene på stranden.

– Det er tydeligt at mærke på telefonerne, når skolerne har ferie. Folk har tid til at gå en tur på stranden, og her spotter de ofte sæler. Når sælerne ligger helt alene midt på stranden tror mange, at de er i nød, da mange opfatter dem som sociale dyr, der lever i flok. Sælerne er dog ikke i nød bare fordi de ligger alene, forklarer projektleder Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:

– Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig.

Ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene, forklarer Peter Gravlund Nielsen.

– Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

De fleste opkald kommer fra danskere der er bekymrede for sæler, når de ligger alene på stranden. Det er dog ikke altid tilfældet.

– Når folk ringer ind om sæler, starter vi altid med at forklare dem at det er helt normalt for sæler at hvile sig på land. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. Hvis der er noget galt, vil sælen for eksempel have synlige sår eller være meget tynd, understreger Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Hvis man ser en sæl ligge alene, er der nogle tegn som er gode at kigge efter. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand. Er man i tvivl skal man altid ringe 1812, for at få vejledning.

Hvis Dyrenes Beskyttelse vurderer at sælen er nødstedt, gives besked videre til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er dem, der laver den endelige vurdering af sælens helbred.

Stramme budgetter på plads i kommunerne: Nu venter nødvendig diskussion om velfærdens fremtid

0
Pressefoto

Trods svære vilkår overholder kommunernes budgetter for 2024 den samlede økonomiske ramme. Kommunernes ressourcer er dog under pres, og det får KL’s formand og næstformand til at efterlyse handling: ”Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.”

Kommunernes budgetter holder sig millimeterpræcist inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

Det viser en foreløbig opgørelse fra KL, efter at alle 98 kommuner nu har landet en budgetaftale for den kommunale økonomi i 2024.

Selvom KL’s formand Martin Damm glæder sig over, at det er lykkedes at overholde de økonomiske rammer, er han dog også bekymret for velfærdssamfundets fremtid:

– Det er ingen hemmelighed, at årets budgetproces har været meget vanskelig. På mange måder har den derfor også været en fremkaldervæske for den pressede situation, kommunerne befinder sig i. For hvis vi skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne fremover, er der brug for, at vi som samfund meget snart tager livtag med den svære diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, siger han.

Når kommunerne alligevel er kommet i mål med budgetprocessen, skyldes det ifølge næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, et stærkt kommunalt samarbejde:

– Vilkårene har været svære i år. Men sammenholdet har endnu engang vist sin styrke. Selvom økonomien alle steder har været under pres, og selvom man har måtte spare forskellige steder i velfærden, har kommunerne alligevel vist sig villige til at finde en fælles vej. Det fortjener stor cadeau og understreger, at kommunerne og lokaldemokratiet tager ansvar for at give borgerne den bedst mulige velfærd– også når beslutningerne er svære, siger han.

Stigende socialudgifter og administrative besparelser

En af de betingelser, der har gjort årets budgetlægning svær, har været de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og udviklingen bekymrer Martin Damm:

– De sidste mange år har kommunerne af egne midler prioriteret ekstra milliarder til socialområdet – og 2024 bliver ingen undtagelse. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig ønsker at passe ordentligt på de sårbare i vores samfund. Men de stigende udgifter presser desværre også vores økonomi i en grad, hvor jeg må sige til Christiansborg: Den her udvikling kan ikke fortsætte.

Samtidig har kommunerne også skulle finde administrative besparelser i næste års budgetter, fortæller Jacob Bundsgaard:

– Det har været et vilkår, at vi har skulle reducere på vores administration. Nu forventer vi så gengæld også, at regeringen sætter handling bag løfterne i økonomiaftalen og kommer i gang med at rydde op i alle de mange statslige regler og detailkrav, som skaber bunker af unødvendigt bureaukrati ude hos os i kommunerne.

Noget af det, der også har fyldt i dette års budgetproces, har været spørgsmålet om skat. Her forventes det, at der samlet set vil være en stigning på omkring 650 millioner kroner i kommunernes skattegrundlag.

De endelige tal for næste års kommunale budgetter bliver offentliggjort af Danmarks Statistik til januar.

Mest populære elbiler stiger med 30.000 kr.

0

De mest populære elbiler står overfor mærkbare afgiftsstigninger og vil i gennemsnit blive næsten 30.000 kroner dyrere, viser en ny analyse fra Dansk Industri

– 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen

Stadig flere bilkøbere vælger at køre grønt, og salgskurven for de rene elbiler har været støt stigende. Men nu truer mørke skyer den grønne omstilling, for med de aftalte afgiftsstigninger i 2026 vil de mest populære elbiler blive ramt af mærkbare afgiftsstigninger, viser en ny analyse fra Bilbranchen i Dansk Industri (DI). Den gennemsnitlige stigning vil således være cirka 30.000 kroner.

– Det vil efter alt at dømme sænke tempoet i den grønne omstilling. Erfaringer fra Norge, Sverige og Tyskland viser, at markedet for elbiler er meget prisfølsomt, og 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

Bilbranchen opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at demontere den tikkende bombe under salget af elbiler.

– Det er vigtigt, at politikerne forstår, at bilindustrien er en supertanker og ikke en speedbåd. Bilforhandlerne skal løbende melde ind, hvad de forventer at sælge de kommende tre-fire år, så det er vigtigt, at de allerede nu kender rammevilkårene. I bilindustrien er 2026 lige om lidt.

Udviklingen bekymrer også Bilbranchens medlemmer, som er nyvognsforhandlerne i Danmark, viser den nye DI-analyse. Tre ud af fire nyvognsforhandlere mener derfor, at der fortsat fra 2026 vil være behov for at fastholde elbilernes lave afgiftsniveau. Derfor foreslår DI at fastfryse 2023-niveauet for registreringsafgift på elbiler frem til 2030. Det skal finansieres ved et løft i ejerafgiften for alle biltyper.

– Det vil give ro på bilmarkedet og fastholde omstillingen fra fossilbiler til elbiler, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.

Danske Regioner vil beskytte medarbejderes navne i journaler

0

Det er afgørende, at regionernes medarbejdere er så trygge som muligt.

– Vi arbejder løbende på at sikre trygge rammer for vores medarbejdere, også der hvor det er svært. I fremtiden vil vi derfor give mulighed for at beskytte medarbejderes navne i journalerne, hvor der er behov for dette, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, hvilken løsning der skal arbejdes videre med for at beskytte medarbejdernes identitet, når der er behov for det. Ordningen kommer til at betyde, at regionen kan sløre sundhedspersonalets navne i journaler og logs, når en patient optræder truende eller voldeligt. I stedet for medarbejdernes navne, vil patienterne i stedet se en kode. Med andre ord: Medarbejderes navne vil blive pseudonymiseret. Løsningen kommer til at gælde visningen af journaler og logs på Sundhed.dk og i app’en MinSundhed.

Ud over sløring af medarbejderes navne overfor på individ-niveau vil Danske Regioners bestyrelse på sigt også gøre det muligt, at pseudonymisere på afdelings-niveau, når afdelinger har særlige udfordringer med udadreagerende patienter.

Fortsat fuld adgang til information for de fleste patienter

– Vi har valgt en model, der tager udgangspunkt i, at det heldigvis er et lille mindretal af patienterne, der optræder voldelig og truende, siger Anders Kühnau.

– Derfor vil hovedparten af patienterne fortsat kunne se i journalerne, hvem de er blevet behandlet af. Til gengæld skal vi også være parat til at beskytte vores medarbejdere i de tilfælde, hvor der er behov for det. Vi synes, at vi med denne model har fundet en god balance mellem at fastholde åbenheden for de mange, men til gengæld give navnebeskyttelse i de situationer, hvor der er behov for det, tilføjer han.

Kompleks opgave både teknisk og juridisk

Danske Regioner arbejder nu videre med at udvikle og implementere modellerne for beskyttelse af sundhedsmedarbejdernes navne.
For nylig vedtog Danske Regioner også et andet tiltag, der kan bidrage til mere sikkerhed for medarbejderne. Det gælder de navneskilte, som ansatte bærer på deres arbejdstøj. I fremtiden vil alle regionernes medarbejdere selv kunne vælge, om de kun vil skilte med fx deres fornavn i stedet for deres fulde navn.

The Never Ending Story

0

Her troede Jeg at “Den uendelige historie” er en fantasyfilm fra 1984, det viser sig endnu engang at være konflikten i Mellemøsten.

Efter Hamas’ angreb på Israel, hvor over 1000 civile israelere blev dræbt, var der først stilhed i de danske medier. Demonstrationer opstod i den arabiske verden, inklusive støttedemonstrationer i vestlige lande. I Danmark blev Israel anset som årsagen til palæstinensisk opstand.

Den danske venstrefløj påpegede, at Israels langvarige behandling af to millioner palæstinensere i Gazastriben ville medføre uro og opposition. Medierne i Danmark begyndte efterfølgende at vise flere historier om civile ofre i Gaza fra Israels bombeangreb. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved autenticiteten af billeder fra Gaza og forbavsende få israelske civile ofre nåede mediernes søgelys.

Hamas’ eksistens og magtposition i Mellemøsten skyldes primært Irans finansiering, træning og styring. Vestlige nationer, herunder USA under Obama-Biden-administrationen, sendte også penge til regionen. Ingen vestlige demokratier protesterede mod politikken. Ligger vi derfor, som vi har redt?

Trump forsøgte at ændre kursen med sanktioner mod Iran og fredsaftaler mellem Israel og arabiske nationer. Kan Irans støtte til Hamas være en reaktion på en tilnærmelse mellem Israel og Saudi-Arabien?

Vestlige lande er blevet beskyldt for at tage parti af frygt for yderligere terrorangreb. Mange håber, Israel vil tage afgørende skridt mod Hamas, og argumenterer for, at en arabisk-ledet administration i Gaza vil være til gavn for regionen.

En varig fred med de mange religiøse og politiske forskelligheder ser ud til først at være mulig, hvis fanatikerne hos alle parter fjernes fra magten. Der har været uro i området i tusinder af år. Den nuværende konflikt er sørgelig og beklagelig for alle parter, der er ingen vindere. Sædvanlig er sandheden og de uskyldige civile de største taberne i denne og øvrige konflikter.

Hvem der har ret og uret, ændre ikke det faktum at normale mennesker ønsker at leve i fred med deres familier hvor end de er. Ufatteligt at religion, den nyhedshungrende presse og politiske opildner fortsat kan skabe så meget splid i denne, ellers så dejlige verden.

Poul Rand Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.

Efterskoler fra hele landet mødes i Middelfart til stor gymnastikopvisning

SPORT. Fredag aften er der gymnastikhøjdepunkt i Middelfart, når GFH holder sin årlige efterskoleopvisning i Middelfart Sparekasse hallerne. Fem efterskoler fra hele landet har...

Mistænkt for brandbombe mod beboere

0
Tre personer er tirsdag formiddag anholdt i forbindelse med eksplosionsbranden i opgangen Korsløkkeparken 25 i Odense natten til søndag den 1. februar. De anholdte...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør. En 37-årig mand fremstilles...

Stor politiaktion i Odense

0
Fyns Politi gennemfører tirsdag formiddag en planlagt aktion på flere lokationer. Politiet oplyser, at indsatsen foregår kontrolleret, og at der ikke er anledning til...

42-årig mand optrådte aggressivt

0
Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage. En nabo i Odense SV forhindrede lørdag aften et indbrud på Egøgårdvej. Naboen hørte...