20.6 C
Copenhagen
lørdag 2. august 2025

Unges forbrug af rusmidler har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse

0

Unge med et højt rusmiddelforbrug har mindre chance for at gennemføre gymnasiet eller erhvervsskolen. Jo større rusmiddelforbrug, jo lavere karaktergennemsnit.

Der er en gruppe af unge på gymnasier og erhvervsskoler, der begynder at drikke alkohol tidligt og drikker mere, ryger og eksperimenterer med stoffer. Gruppen af unge har langt sværere ved at komme i gang med eller at gennemføre en videregående uddannelse. Herudover har de har et lavere karaktergennemsnit ved deres afsluttende eksamen, når man sammenligner med unge, der har et lavt rusmiddelforbrug. Det er konklusionen på rapporten ”Risikoadfærd blandt unge og konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse”, som Sundhedsstyrelsen udgiver i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten viser også, hvor vigtigt det er, at forebyggelsesindsatser målrettet unge er helhedsorienterede, og ikke kun fokuserer på én enkelt risikofaktor. Der skal være fokus på, at unge ofte har ikke kun en, men en kombination af risikofaktorer, og hvad de har af udfordringer i øvrigt.

-Teenageårene er generelt en periode, hvor der er en høj grad af risikovillighed, og unge bliver særligt påvirkede af deres miljø, når det handler om at afprøve forskellige former for rusmidler. Vi skal, både lokalt og nationalt, blive langt bedre til at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere rusmidler. Enkeltindsatser skal rumme flere dele af ungdomslivet på samme tid, og skal involvere både forældre, skoler, fritid og unge selv i planlægningen, siger sektionsleder Maja Jørgensen.

Miljøer skal i fokus
Rapporten viser, at der skal være opmærksomhed på de miljøer og fællesskaber som de unge befinder sig i, og som kan påvirke dem i løbet af tiden på deres ungdomsuddannelse, hvor de tit er meget aktive socialt. Unges forbrug af rusmidler er påvirket af de sociale sammenhænge, de indgår i. Det gælder også, når unge går fra grundskolen til et efterskoleophold eller til en ungdomsuddannelse. Det betyder, at nogen unge vil mindske deres brug af rusmidler, når de skifter til et nyt miljø, mens andre unge vil øge det, hvis miljøet styrker dem i det.

Voksne er kulturskabere og kulturbærere for de rammer, der er for alkohol og andre rusmidler. Det gælder uanset, om de voksne er forældre, lærere på ungdomsuddannelser eller frivillige i foreninger. Derfor har vi som voksne et stort ansvar for at støtte op om, at rusmidler ikke spiller en rolle i de miljøer og fællesskaber som unge befinder sig i.

-Det er vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret på os. Forældre skal involvere sig og sætte tydelige grænser, for eksempel ved at lave aftaler med deres børn om alkohol og ikke servere alkohol for dem derhjemme. Ungdomsuddannelser og forenings- og fritidslivet omkring de unge skal sammen med forældre tage ansvar for at skabe gode rammer, der kan forebygge, at unge bruger rusmidler, eksempelvis gennem rusmiddelpolitikker og alkohol- og nikotinfrie arrangementer, fortæller sektionsleder Maja Jørgensen.

I 2014 deltog 75.000 unge fra en række ungdomsuddannelser i Ungdomsprofilundersøgelsen. Undersøgelsen giver et nuanceret indblik i konsekvenserne af forskellige risikoadfærdsmønstre blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark. Ved hjælp af nationale registre er der fulgt op på disse unge frem til udgangen af 2020. Det er derfor i dag muligt at sige noget om, hvordan de unges videre vej har været både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet cirka seks år senere.

Inspiration til at skabe gode rammer for unge
I indsatsen ”Fælles om ungelivet” samarbejder Sundhedsstyrelsen med Trygfonden og fem pilotkommuner om netop at afprøve indsatser med fokus på at involvere forældre og andre voksne omkring de unge til at skabe rusmiddelforebyggende rammer for de unges fællesskaber.

Sir Paul McCartney fortæller, at kunstig intelligens har gjort det muligt at skabe en ultimativ Beatles-sang

0
Foto: Pixabay.

Sir Paul McCartney har bekendtgjort, at han har anvendt kunstig intelligens til at hjælpe med at skabe det, han betegner som “det sidste Beatles-album”. 

Under en samtale med BBC Radio 4’s Today-program afslørede den legendariske musiker, at teknologien blev brugt til at “udtrække” John Lennons stemme fra en gammel demo for at fuldføre sangen.

– Vi er lige blevet færdige med det, og det vil blive udgivet i år, forklarede han.

Selvom Sir Paul McCartney ikke nævnte sangens navn, tyder det sandsynligvis på, at det drejer sig om kompositionen fra 1978 af Lennon kaldet “Now And Then”. Sangen blev allerede overvejet som en potentiel “genforeningssang” for Beatles i 1995, da de samlede deres karrierespændende Anthology-serie.

McCartney modtog demoen et år tidligere fra Lennons enke, Yoko Ono. Det var en af flere sange på en kassette med påskriften “Til Paul”, som Lennon havde lavet kort tid før sin død i 1980. Optagelserne blev lavet på en boombox, mens musikeren sad ved et klaver i sin lejlighed i New York.

Gennem årene har McCartney gentagne gange givet udtryk for sin vilje til at fuldføre sangen. Nu har teknologien tilsyneladende givet ham mulighed for at nå dette mål. Peter Jacksons dokumentar “Get Back” blev et vendepunkt, hvor dialogredigeren Emile de la Rey trænede computere til at genkende Beatles-stemmer og adskille dem fra baggrundsstøj og endda deres egne instrumenter for at skabe en “ren” lyd.

Den samme proces gjorde det muligt for Sir Paul McCartney at “synge en duet” med Lennon under hans seneste turné og skabe nye surround sound-mixes af Beatles-albummet “Revolver” sidste år. McCartney fortalte Radio 4’s Martha Kearney: “Han [Jackson] kunne trække John’s stemme ud fra en skrøbelig lille kassette. Vi havde John’s stemme og et klaver, og han kunne adskille dem ved hjælp af kunstig intelligens. De fortæller maskinen: ‘Dette er stemmen, og dette er en guitar. Fjern guitaren.’ Så da vi skulle lave det, der vil være det sidste Beatles-album, var det en demo, som John havde, og vi kunne tage Johns stemme og få den ren gennem denne AI. Derefter kunne vi blande sangen som man normalt ville gøre. Så det giver en vis fleksibilitet.”

Dog indrømmede musikeren, at han var bekymret over andre anvendelser af kunstig intelligens. Han sagde: “Jeg bruger ikke så meget tid på internettet, men folk vil komme hen og sige til mig, ‘Åh ja, der er en sang, hvor John synger en af mine sange’, og det er bare AI, ikke? Det er lidt skræmmende, men også spændende, fordi det er fremtiden. Vi må bare se, hvor det fører os hen.”

SDK FREJA leverer rekordstærk finansiel præstation på trods af udfordrende markedsvilkår

0

På trods af udfordrende markedsvilkår har SDK FREJA præsteret et bemærkelsesværdigt finansielt resultat. Virksomheden rapporterede et EBIT resultat på DKK 331 mio. – en stigning på 25 procent sammenlignet med det foregående år, og desuden et EBT resultat på DKK 287 mio. og en omsætning på DKK 6,6 mia.

Regnskabsåret 2022/23 var præget af SDK FREJAs tilpasningsevne og kundefokus i et marked domineret af volatile energipriser, stigende inflation og rente samt udfordringer med fragt- og lagerkapacitet.

SDK FREJA har gennem de senere år gennemgået en større udvidelse af porteføljen og består i dag af de tre forretningsområder: Shipping, Logistik og Environment & Recycling.

– Vores tre forretningsben har hver især demonstreret imponerende tilpasningsevne og stærk konkurrenceevne i et uforudsigeligt marked. Vores medarbejdere har endnu en gang vist deres dygtighed og fleksibilitet og har sikret, at vi fortsat kan tilbyde vores kunder den bedste løsning og service,” siger Søren Gran Hansen, CEO for SDK FREJA.

Gennem året har koncernen fortsat arbejdet på at styrke organisationen og forretningsplatformen gennem blandt andet investeringer i IT og digitalisering, hvilket har bidraget til at styrke virksomhedens position på markedet.

– Vi er stolte af at kunne levere vores historisk bedste resultat inden for shipping. Det har været et år præget af høj aktivitet inden for stort set alle vores Agency og Stevedoring segmenter, som har krævet en ekstraordinær indsats fra vores værdifulde medarbejdere, fortæller Lars Jespersen, CEO for SDK Shipping.

Han suppleres af Ulrik Rasmussen, CEO for FREJA Transport & Logistics Holding:

– Vi har eksekveret effektfuldt på vores strategi, som skal gøre det let at være kunde i FREJA, og hvor kunden altid er i centrum. Det har båret frugt, og vi er meget tilfredse med at kunne levere et rekordresultat i år. Den primære årsag til rekordresultatet kan dog tilskrives vores værdifulde medarbejdere, der har været helt exceptionelle til at navigere rundt i et uforudsigeligt marked.

Opkøb har fortsat høj prioritet
SDK FREJA forbereder sig dog på en ny hverdag. De stigende renter og inflation har allerede medført mindre byggeri og lavere privatforbrug, hvilket kan aflæses af en vis reduktion i godsvolumen. SDK FREJA forventer derfor en normalisering af shipping- og logistikmarkedet i takt med, at verdensøkonomien vil vokse mere afdæmpet. SDK FREJA har dog fortsat høje ambitioner inden for M&A.

– Organisk vækst og vækst gennem opkøb og fusioner forbliver strategisk vigtige for os. M&A kan skabe værdi gennem hurtigere geografisk ekspansion, opnåelse af stordriftsfordele, nye produkter og spidskompetencer. Det er derfor en hjørnesten i udviklingen af SDK FREJA at fortsætte med at være aggressive på opkøbsfronten og være på udkig efter nye muligheder, fortæller CEO Søren Gran Hansen.

Det fortsat dedikerede fokus på at gennemføre virksomhedsopkøb gør, at virksomheden kontinuerligt evaluerer potentielle opkøbskandidater. Den proaktive opkøbsstrategi for SDK FREJA er led i en samlet strategi, som kan spores tilbage til virksomhedens ejerskab, det familieejede A/S United Shipping and Trading Company (USTC).

Fokus på CO2 udledning i Scope 2
SDK FREJA udgiver i forbindelse med årsregnskabet sin konsoliderede bæredygtighedsrapport.

– Vi har i SDK FREJA arbejdet særligt målrettet med at nedbringe vores Scope 2 emissionstal i løbet af dette år. Blandt andet har vi investeret i at forbedre terminaler og kontorbygninger med det formål at sænke forbruget af el og varme, siger CEO Søren Gran Hansen.

SDK FREJA har set en markant reduktion i både varme- og energiforbrug, og for flere af SDK FREJAs anlæg er der tale om en reducering af energiforbruget med mere end 50%. Dette har kunnet lade sig gøre ved at opgradere både infrastrukturen og teknologien på anlæggene, bl.a. ved at installere CTS- anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). For SDK FREJAs største terminaler er resultatet en nedbringelse af kulstofudledninger med 25% sammenlignet med sidste rapporteringsperiode i 2021/2022.

SDK FREJA er et full-service shipping, logistik og miljøselskab, som beskæftiger 1.500 medarbejdere og opererer i otte lande. SDK FREJAs primære aktiviteter omfatter spedition inden for vej-, luft-, søtransport og projektopgaver, kontraktlogistik, stevedoring, havneagentur, krydstogtsagentur, kommerciel befragtning, linerservices samt miljø- og genanvendelses services.

SDK FREJA er en del af det danske, familieejede A/S United Shipping & Trading Company (USTC). USTC-gruppen har aktiviteter inden for olie og energi, rederivirksomhed, shipping og dør-til-dør logistik, risikostyring, bilaktiviteter, IT, vedvarende energi samt miljø og genanvendelse. USTC-gruppen har for nuværende mere end 160 kontorer i 40 lande og beskæftiger mere end 4.300 medarbejdere på verdensplan.

Nedslående nyheder for Mette Frederiksen: Internationale medier tvivler på hendes chancer for NATO-topposten

0
Foto: AVISEN

To prestigefyldte internationale aviser, Financial Times og Wall Street Journal, har udgivet historier, der stiller spørgsmålstegn ved sandsynligheden for, at den danske statsminister Mette Frederiksen kan blive Natos næste generalsekretær.

Dette bragte Jyllands-Posten onsdag formiddag.

To af verdens mest respekterede mediehuse peger på, at den danske statsministers chancer for at få jobbet i NATO kan være i fare. I begge rapporter siges det, at den internationale modstand muligvis kunne hindre Mette Frederiksens mulige opstigning til rollen.

Ifølge Wall Street Journal, er Polen bekymret over ideen om endnu en nordisk generalsekretær for NATO, da to tidligere generalsekretærer har haft deres oprindelse fra Skandinavien: den danske Anders Fogh Rasmussen og den nuværende generalsekretær, norske Jens Stoltenberg.

Polen synes interesseret i at have en NATO-chef fra alliancens østlige flanke, og den estiske premierminister, Kaja Kallas, er blevet nævnt som en potentiel kandidat. “Warszawa vil angiveligt modsætte sig favoritten, den danske statsminister. Estisk leder ses som det bedste alternativ,” siger rapporten.

Desuden antyder Wall Street Journal, at Danmarks manglende opfyldelse af NATO’s mål om at bruge 2% af BNP på forsvar kan tælle negativt for Frederiksens kandidatur. Modstand fra Polen kan endeligt spolere hendes chancer, da NATO’s generalsekretær skal vælges med enighed blandt alle 31 medlemslande.

Financial Times tilføjer til debatten ved at foreslå, at det måske ville være bedst, hvis Jens Stoltenberg fortsatte for endnu en periode som generalsekretær. Selvom Stoltenbergs periode allerede er blevet forlænget tre gange, og han har afvist ideen om at forlænge igen, mener avisen, at det kunne være den bedste løsning, hvis medlemslandene ikke kan nå til enighed om en efterfølger før det store topmøde i Vilnius i juli.

På trods af den brede støtte til ideen om NATO’s første kvindelige generalsekretær, viser der sig ifølge Financial Times også at være en stigende præference for en kandidat fra Østeuropa på grund af situationen i Ukraine.

Mette Frederiksens navn er blevet nævnt mange gange i debatten om, hvem der kunne være Natos næste generalsekretær, men hun har konsekvent afvist, at hun er i spil til posten. På trods af dette har internationale medier og diplomater fortsat med at nævne hende som en potentiel kandidat.

Men uanset hvor ofte hendes navn nævnes, er hun langt fra den eneste kandidat, der er i spil. Flere forskellige kandidater, herunder den britiske forsvarsminister Ben Wallace, er blevet nævnt, og med medlemslandes forskellige krav og præferencer er det stadig uklart, hvem der vil vinde støtten til at blive Natos næste generalsekretær.

Domino’s Pizza kaster håndklædet i ringen i Danmark: Lukker alle butikker

0

Efter flere år med udfordringer og en kamp for at skabe en profitabel forretning har Domino’s Pizza nu besluttet at lukke alle sine 27 butikker i Danmark.

Det oplyser det australske selskab Domino’s Pizza Enterprises, som ejer de danske butikker, i en pressemeddelelse.

Domino’s Pizza Enterprises overtog de danske Domino’s-butikker i 2019 for 2,5 millioner euro – svarende til omkring 18,6 millioner danske kroner – efter de gik konkurs i marts samme år. Siden da har selskabet drevet butikkerne som franchisetagere fra det amerikanske Domino’s Pizza International.

Domino’s Pizza Enterprises er et stort globalt foretagende, der driver over 3800 butikker spredt ud over Australien, New Zealand og flere steder i både Asien og Europa. Trods denne store tilstedeværelse på verdensplan har det dog ikke været muligt for selskabet at tjene penge på det danske marked.

Ifølge Europachef i Domino’s Pizza Enterprises, Andre Ten Wolde, har udfordringerne i Danmark ikke ligget i butikkernes kvalitet, men snarere i det blakkede ry, de tidligere ejere efterlod. “Mens vores teams indsats vandt nogle kunder tilbage og skabte loyale fans, var arven efter skaden fra det tidligere ejerskab i sidste ende for stor til, at vi kunne overvinde det inden for en overskuelig fremtid”, udtaler Andre Ten Wolde.

Inden konkursen i marts 2019 var der en række historier i danske medier om dårlig hygiejne i flere af Domino’s-restauranterne.

Domino’s Pizza Enterprises forventer, at lukningen af de danske butikker vil forbedre driftsresultatet før skat og renter med 12 millioner dollar. Men det er ikke kun i Danmark, selskabet trækker stikket. Der planlægges også lukning af omkring 65-70 “underperformende” butikker på andre markeder.

Den australske franchisetager oplevede i sidste halvdel af 2022 sit største fald i resultatet siden 2011, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Domino’s Pizza, der oprindeligt er fra USA, kom til Danmark i juni 2011. Konkursen i marts 2019 påvirkede kun den danske del af kæden.

Tjekker du mærket, før du køber? Ikke alle solbriller beskytter øjnene

0

Gå efter solbriller, der beskytter mod solens farlige stråler, lyder opfordringen fra Fredericia-optiker. Et mærke på solbrillen viser, at den beskytter øjnene mod uv-stråler

Solbriller er ikke bare solbriller. Selvom glassene er farvede i mørkegrå eller brune toner, er det ikke sikkert, de beskytter mod solens uv-stråler.

Derfor bør du kigge efter CE-mærket eller et UV400-mærke, når du handler solbriller, lyder opfordringen fra chefoptiker Michael Biegala, som ejer Louis Nielsen Fredericia.

Mærkerne viser, at glassene i solbrillen ifølge producenten beskytter mod solens uv-stråler.

-Mange bruger solbriller, så de ikke skal knibe øjnene sammen. Men de færreste ved, at solbriller faktisk også beskytter øjnene mod solens uv-stråler, fortæller Pernille Lindhardt Steiness, som er optisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Beskyttelsen kræver dog, at der er lagt et uv-filter på glassene, og det afslører et lille mærke på brillen, forklarer hun:

-Se efter mærket CE eller UV400 på indersiden af stangen på solbrillerne, når du kigger på nye solbriller. Tjek også de briller, du har derhjemme. Hvis de ikke er rigtigt mærkede, opfordrer vi til, at du køber nye, som beskytter øjnene og huden omkring øjnene mod uv-stråling, siger Pernille Lindhardt Steiness.

Ifølge hende bør forældre være særligt opmærksomme på at købe CE- eller UV400-mærkede solbriller til børn.

-Børn tilbringer mere tid udendørs og har større pupiller end voksne. Derfor får de mere sollys ind i øjnene, og det gør det ekstra vigtigt at beskytte øjnene med solbriller med uv-beskyttelse, siger hun.

Forsikringsselskab advarer: Uforsigtighed i tørken kan koste dyrt

0

Hvis man handler groft uagtsomt i sommertørken, og sætter ild til genstande, kan det gå ud over forsikringen, lyder advarslen fra skadedirektør i Gjensidige.

Den vedvarende sommertørke har flere steder i landet fået beredskabsstyrelser til at indføre afbrændingsforbud. Bruger man alligevel åben ild, risikerer man at være væsentligt dårligere dækket af sin forsikring, hvis uheldet skulle være ude.

Det forklarer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige

– Hvis man handler på en måde, der i den nuværende tørkesituation må anses som groft uagtsomt, og det fører til brandskader på enten egen eller andres ejendom, kan man stå i en situation, hvor man står med en større del af regningen selv, fordi forsikringen ikke dækker den fulde udgift til erstatning. Derfor bør man tænke sig rigtig godt om og føle beredskabernes råd, opfordringer og forbud.

Man bør i den nuværende tørkesituation tænke sig godt om, når man har med åben ild at gøre også i områder, der ikke er omfattet af afbrændingsforbud. Det drejer sig både om ukrudtsbrændere, grill, bålpladser eller noget så småt som et cigaretskod. Beredskaber mange steder i landet har allerede måtte rykke ud til brande, og derfor har vi alle et ansvar i den kommende periode, lyder det fra Henrik Sagild.

– I den nuværende situation kan selv de mindste gløder gøre enormt stor skade, og derfor opfordrer vi også danskerne til at være ekstra påpasselige og følge myndighedernes vejledninger, når det kommer til brugen af åben ild. Er uheldet ude, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe vores kunder, men vi håber, at mange vil tænke sig ekstra godt om, og ikke handle uforsigtigt i sommervarmen.

På Brandfare.dk kan man hele tiden følge med i, hvilke beredskaber der har indført afbrændingsforbud, og samtidig læse gode råd til, hvordan man skal agere i den nuværende tørkesituation.

Arbejdsnedlæggelser hos DSB forårsager fortsat kaos: Passagerer opfordres til at holde sig opdaterede

0

Arbejdsnedlæggelser blandt DSB’s værkstedsmedarbejdere har skabt omfattende forstyrrelser i togdriften, hvilket har ført til aflysninger på de danske jernbaner. Onsdag morgen den 14. Juni er der fortsat aflysninger, dette forventes at fortsætte de næste dage.

– Situationen bliver værre og værre, som tiden går. Vi har færre og færre togsæt til rådighed, siger DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til Ritzau.

Det er endnu uvist, hvor længe arbejdsnedlæggelsen vil vare.

– Vi ved jo ikke, om håndværkerne møder på arbejde enten senere i dag eller i morgen tidlig. Men selv hvis de gjorde, ville der være et stort efterslæb, tilføjer han.

Arbejdsnedlæggelserne har ført til, at DSB forventer aflysninger, nedformeringer og kortere tog på en række strækninger i hele landet, herunder Helsingør-Nivå-København, Næstved-København, Esbjerg-Kolding-Fredericia, Kalundborg-Holbæk-København og Odense-København. Ifølge oplysninger fra DSB, kan der også opstå sporadiske aflysninger og kortere tog på S-togslinjerne.

Strækningerne mellem København og Holbæk samt København og Nykøbing F. forventes at blive særligt ramt af aflysninger onsdag, mens DSB vil køre med kortere togsæt i resten af landet.

Passagerer opfordres til at holde sig opdaterede om aflysninger og ændringer i togdriften på Rejseplanen.

Ifølge den faglige organisation FO Jernbaner er medarbejderne utilfredse med de lønforhandlinger, der tidligere har været med DSB. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig.

På mandag, blev der afholdt et møde mellem de to parter i Arbejdsretten. Efter dette møde udtalte DSB’s kommunikationschef, Niels-Otto Fisker, at han forventede, at medarbejderne ville vende tilbage til arbejdet.

Det er jo sådan, at vi tror på den danske model og gennem forhandlinger skal nå løsninger på uenigheder og ikke arbejdsnedlæggelser, sagde han.

Dette fremhæver de fortsatte udfordringer, DSB står overfor. I de kommende dage vil rejsende skulle forberede sig på mulige ændringer i deres rejseplaner.

Ifølge et opslag på Facebook fra Jernbanearbejdernes Landsklub, vendte det strejkende personale tilbage til arbejdet tirsdag.

– Vi har med vores handling ville vise DSB vores frustration over deres måde at føre forhandling på, stod der i opslaget, underskrevet af “Lokomotivførere i materielforsyningen i DSB og stationspersonalet”.

Forbered jer på mulige ændringer i rejseplanen og hold øje med opdateringer fra DSB, hvis I skal ud at rejse med tog i de kommende dage.

VIVE-rapport kortlægger udviklingen på plejehjemmene: Hver tredje leder mener, at ledelsesspændet er for stort

0

Ny VIVE-rapport kortlægger udviklingen på plejehjemmene gennem de sidste 10 år. Rapporten konkluderer bl.a., at der på landets plejehjem er et stort ledelsesspænd.

Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet viser, at ledelsesspændet på landets plejehjem er stort. I gennemsnit har lederne et personaleansvar for 55 medarbejdere. To ud af tre ledere fortæller, at deres nuværende ledelsesspænd er passende, mens hver tredje leder mener, at det er for stort eller alt for stort. Rapporten viser også, at det kun er halvdelen af lederne, der oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune.

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

”God ledelse er afgørende for, at en arbejdsplads fungerer. Derfor synes jeg, det er bekymrende, at plejehjemslederne fortæller, at de har ledelsesvilkår, der vanskeliggør at lykkes godt med opgaven. Samtidig ærgrer jeg mig over, at så få af lederne oplever at blive inddraget i udviklingen af ældreområdet i deres kommune. For lederne er jo nogle af dem, der oplever konsekvenserne af politikken i hverdagen.

-Mette Kierkgaard

I rapporten fremgår det, at antallet af plejehjem i Danmark er faldet fra 955 i 2014 til 941 i 2021, mens plejehjemmene, målt på antal beboere, er blevet en smule større. Undersøgelsen viser også store geografiske forskelle, generelt er plejehjemmene i hovedstadskommunerne næsten dobbelt så store som i landkommunerne. Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

-Rapporten viser, at der fra plejehjem til plejehjem og fra landsdel til landsdel er relativt store forskelle på, hvordan man bygger og organiserer sig. Derfor er det vigtigere at have for øje, at man på plejehjemmene skal kunne tilbyde de ældre en god omsorg og pleje og samtidigt skabe et attraktivt miljø at arbejde i, hvor ledere og medarbejderne kan bruge deres faglighed og være der for de ældre.

-Mette Kierkgaard

Rapporten kortlægger udviklingen i antallet af plejehjem de seneste 10 år. Derudover fokuserer rapporten på ledelse og ledelsesvilkår på de danske plejehjem, og i hvilket omfang plejehjemmene er demensvenligt indrettet.

Fyns Politi efterlyser mand på el-løbehjul i Hjalleseområdet i Odense

0

Fyns Politi har i løbet af de seneste uger modtaget tre anmeldelser om en mand, der med sin adfærd skaber utryghed i bydelen Hjallese i Odense.

Politiet vil gerne i kontakt med manden, der kører på et el-løbehjul og beskrives som:

  • Mand
  • 30-50 år
  • almindelig til kraftig af bygning
  • talende dansk og engelsk – begge dele med accent
  • kørerende på et sort el-løbehjul

Manden har blandt andet grebet fat i, forskrækket og eller antastet de forurettede.

Politikommissær Morten Ravn-Christoffersen fra Fyns Politi siger:

– Vi vil rigtig gerne tale med den her mand, for han har en opførsel, som skaber utryghed og som potentielt kan skabe farlige situationer. Vi vil også gerne tale med borgere som evt. kender til manden eller har oplysninger, der kan bringe os tættere på, hvem han er.

Fyns Politi kan som altid kontaktes på telefon 114

Vejle Boldklub ydmygede OB: En aften, Nørreskoven sent glemmer

0
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer....

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

0
VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag...

Virksomhed: Vi har ikke flere forpligtelser

0
BUSINESS. Den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC) vil ikke efterkomme det millionkrav, der er rejst...

Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

0
Kender du den afskyelige følelse, der sidder knugende i mellemgulvet – angsten – frygten – som bare ikke vil slippe sit tag? I skrivende stund...

112-dag er snart tilbage: Brandmanden Andreas vil give Middelfart tryghed helt tæt på

0
EVENTS. Når brandfolkene fra TrekantBrand i Middelfart normalt suser gennem byen med blå blink og sirener, er det ofte med alvoren tæt på. Men...

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

0
POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og...