ODENSE

-

11:46 - 1. august

KRIMI. Tyve på rov efter guld, hærværk mod biler og flere narkosager – Fyns Politi har haft travlt det seneste døgn. Her får du overblikket over, hvad der skete nær dig.

Middelfart: Smykker stjålet ved indbrud

Torsdag den 31. juli klokken 15.00 modtog politiet anmeldelse om indbrud på Havevænget i Middelfart. En ukendt gerningsperson havde brudt et vindue op og stjålet smykker.

Faaborg-Midtfyn: Indbrud uden overblik

På Albanivej i Årslev brød gerningspersoner torsdag morgen den 31. juli klokken 06.40 en dør op. Der er endnu intet overblik over, hvad der eventuelt er stjålet.

Nyborg: Kvinde bestjålet på åben gade

En kvinde fik tirsdag den 29. juli klokken 17.00 på Vestergade i Nyborg stjålet sin pengepung fra jakkelommen. To mænd stillede sig på hver sin side af hende, og efterfølgende opdagede hun, at pungen var væk.

Onsdag den 30. juli klokken 16.00 blev endnu en person bestjålet i Nyborg, denne gang på Storebæltsvej, hvor en mobiltelefon blev stjålet fra personens lomme af en ukendt gerningsmand.

Odense C: Guldhalskæde franarret på Skibhusvej

På Skibhusvej i Odense C blev en person torsdag den 31. juli klokken 11.55 franarret en guldhalskæde. En kvinde henvendte sig og spurgte om vej til sygehuset, hvorefter halskæden forsvandt. Kvinden beskrives som østeuropæisk af udseende, 45-50 år, kraftig kropsbygning, mørk hud, lyst hår, iført sort hovedtørklæde og en grønlig storblomstret kjole.

Samme dag klokken 16.54 observerede politiet mistænkelig adfærd hos en 18-årig kvinde og en 19-årig mand fra Odense Kommune. Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Klokken 17.45 blev en 53-årig mand fra Odense Kommune standset på Næsbyvej, hvor han kørte spirituspåvirket på lille knallert. Klokken 18.25 blev en 17-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune og en 18-årig kvinde fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i Benediktsgade.

Odense M, NØ og SV: Flere indbrud og hærværk på biler

På Platanvej i Odense M blev der torsdag klokken 23.08 begået indbrud, hvor der blev stjålet smykker.

På Birkeparken i Odense NØ blev højre forreste siderude på en bil knust torsdag klokken 16.20 af en ukendt gerningsmand. Dagen før, onsdag den 30. juli klokken 21.00, var en bil på Kertemindevej blevet udsat for omfattende hærværk, hvor både for- og sideruder blev knust, og bilen blev ridset og fik buler.

På Åbakken i Odense SV blev der onsdag klokken 12.00 begået indbrud via en knust rude. Der blev stjålet diverse solbriller og kontanter.

Otterup: Tricktyveri af guldkæde

En ukendt kvinde henvendte sig torsdag den 31. juli klokken 13.00 til en borger på Nørregade i Otterup og ville vise en halskæde frem. Under fremvisningen lykkedes det gerningspersonen at stjæle en guldkæde fra offeret.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politi.

»Tog til Europa med børn – eventyr eller ren stress?«

Af

-

11:08 - 1. august

TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.

De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«

Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.

Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.

I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.

Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.

Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!

Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.

Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.

I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.

Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.

Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.

Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.

Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.

Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

Af

-

07:09 - 1. august

VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.

DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.

Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.

Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.

Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.

Sådan bliver weekenden

Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.

Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte

Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.

Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.

Virksomhed: Vi har ikke flere forpligtelser

Af

-

23:57 - 31. juli

BUSINESS. Den fynske milliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC) vil ikke efterkomme det millionkrav, der er rejst mod dem i kølvandet på konkursen af miljøvirksomheden Nordic Waste. Det skriver erhvervsmediet Finans tirsdag.

Kuratellet i konkursboet efter Nordic Waste kræver ifølge USTC’s seneste årsregnskab 70 millioner kroner tilbage fra koncernen. Kravet drejer sig om udbytter, som ifølge konkursboet blev udbetalt i strid med selskabsloven, fremgår det af Finans.

Men USTC bestrider kravet fuldstændigt.

»USTC mener ikke, at koncernen har yderligere økonomiske forpligtelser over for konkursboet efter Nordic Waste,« lyder det i et skriftligt svar til Finans.

Ifølge Finans har konkursboets kurator, advokat Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmidt/Kammeradvokaten, tidligere undersøgt pengestrømme ud af Nordic Waste. I maj sidste år fortalte han til RadioIIII, at ejerkredsen bag Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling havde fået udbetalt 96,3 millioner kroner i udbytter.

Skandalen om Nordic Waste begyndte i december 2023, da et voldsomt jordskred ramte virksomhedens ejendom i byen Ølst ved Randers. Nordic Waste overlod oprydningsopgaven til Randers Kommune og gik kort efter konkurs.

Kollapset har efterfølgende været en massiv økonomisk belastning for Randers Kommune, der ifølge Ritzau har haft udgifter på 484,6 millioner kroner i forbindelse med oprydning og afværgeindsats. Staten har dækket cirka 192 millioner kroner, mens kommunen har måttet låne resten – mere end 290 millioner kroner – med dispensation fra Indenrigsministeriet.

Kommunen har dog understreget, at lånet er en midlertidig løsning, og at man stadig arbejder efter princippet om, at den ansvarlige forurener skal betale regningen.

Fredericias Skyggebørn – et mareridt fra virkeligheden.

Af

Mette Marie de Place

-

18:09 - 30. juli

Kender du den afskyelige følelse, der sidder knugende i mellemgulvet – angsten – frygten – som bare ikke vil slippe sit tag?

I skrivende stund sidder den afskyelige følelse stadig i mig, efter nattens uhyggelige mareridt. Et mareridt, hvor jeg løber grædende og fortvivlet rundt, blandt hvidklædte mennesker jeg aldrig har set før, for at finde min familie. Og uanset, hvem jeg spørger om hjælp med at finde dem, er svaret ”Det skal nok gå – vi ved, det er dét bedste for dig, uden din familie.”

Angsten stiger, uvisheden banker med tunge hjerteslag! Et mareridt i bedste stil med fortællingen om den unge Edwin i Kenneth Bøgh Andersens roman De Hvide Mænd. For han ved, hvis det hele ikke er helt perfekt, så er konsekvensen at De Hvide Mænd kommer … og tar’ én…

Skønt min familie sidder ude i haven nu, i virkeligheden, og det hele blot var et mareridt for mig – SÅ ER MARERIDTET VIRKELIGHED, FOR MANGE BØRN OG UNGE, OG DERES FAMILIE I FREDERICIA KOMMUNE.

Fredericia Kommune har drønende travlt i familieafdelingen – med at tvangsanbringe børn og unge på stribe. Det siger lige ”HAPS – HAPS – HAPS –” og WUPTI, så er problemet løst med en tvangsanbringelse. Efterfølgende klapper de hinanden på skuldrene i anerkendelse af, at netop familieafdelingen gør noget godt for børn og unge i Fredericia. Og derpå vasker de yderligere deres hænder i bagvaskelse af forældrene til de tvangsanbragte børn og unge. Dette i form af uigennemsigtig sagsbehandling, subjektive bias, manipulation, lemfældig tilgang til retssikkerheden og ved at skjule, ændre og forvrænge faktuelle oplysninger.

Kan det nu også være sandt? Svaret er JA!

Faktuelt er Fredericia Kommunes familieafdeling ”en synkende skude” med ”systematisk svigt og manglende ansvar”, som Poul Rand udtrykker i sit indlæg den 27. juli i år. Han skriver ligeledes; ”(…) Familieafdelingen i Fredericia har brug for en grundig oprydning. (…) tage både politisk og fagligt ansvar kan man skabe en ny start, hvor børnene og familierne igen er i centrum. Borgere og skatteydere i Fredericia har krav på et system, der fungerer (…)”. Det kan jeg kun være enig i!

Jeg forstår så sandeligt godt, Fredericia Kommunes familieafdeling er på totalt overarbejde, som Helene Lykke nævner i sit læserbrev 18. juli i år ”Når medarbejdere i Fredericia Kommunes familieafdeling græder på jobbet, over 10% er sygemeldte og én må til hjertelæge – ja, så er der ikke bare tale om et dårligt arbejdsmiljø, men derimod om et system i forfald. (…) Et nyligt strakspåbud fra Arbejdstilsynet slår fast, at arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen er direkte sundhedsskadeligt… (…) Og hvordan i alverden skal medarbejderne kunne hjælpe udsatte børn og familier, når de selv er ved at knække?”.

Det jeg hæfter mig ved, er ”et system i forfald” og ”arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen” – hvilket siger mig, at familieafdelingens ressourceallokering halter gevaldigt. Og her taler jeg ikke om økonomisk ressource; for med et budget for 2025, der når historiske højder med et trecifret million beløb, må der være tale om en allokering, der skal efterses i sømmene.

Det er min opfattelse, at dér, hvor det halter allermest i familieafdelingen, er troen på og forventningen til, at sagsbehandlere har kompetence og indgående viden om børn og unges psykiske, sociale og udviklingsmæssige aspekter. Det har de ikke! Og det er ej heller dét, de er uddannet til. Så man skulle jo synes, at der i alle børnesager i familieafdelingen er en børnesagkyndig med ind over i sagsbehandlingen, førend sagsbehandlere går med en tvangsanbringelse. Det er der ikke!

Ud fra de børnesager jeg har kendskab til i familieafdelingen, er der mange afgørelser, møder og ugennemtænkte indsatser, der er overflødige; som absolut ikke giver mening og ikke tilfører værdi til barnets, den unges, trivsel eller deres familier. Og her er tale om helt almindelige familier som min, din, hr og fru Danmarks. Det er ressourcespild – på tid, arbejdsmængde og skatteydernes penge.

Dertil kommer den største overflødige indsats i familieafdelingen; de mange lemfældige tvangsanbringelser. Og først her; ved Børne- og Ungeudvalgsmødet, hvor den endelige beslutning om tvangsanbringelse tages; en beslutning, som egentlig allerede er taget forinden, først her sidder der to børnesagkyndige med ved bordet. Først her skal de børnesagkyndige vurdere om barnets eller den unges udfordringer er så grelle, at forældrene ikke kan varetage den opgave, at en tvangsanbringelse er nødvendigt. Dette helt uden kendskab til barnet/den unge og helt uden at have mødt barnet/den unge overhovedet. De har blot skimtet sagens dokumenter, som kan indeholde op til trecifret sideantal.

De børnesagkyndige stoler troskyldigt på sagens rigtighed. Det svarer til at underskrive en lånekontrakt, uden at læse det, der står skrevet med småt! Disse lemfældige tvangsanbringelser øger blot arbejdsbyrden i familieafdelingen og den økonomiske byrde i kommunen, uden nogen effekt og målopnåelse for vores børn og unge i Fredericia. Så ja, det er et mareridt i virkeligheden – i Fredericia!

Professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen og lektor emeritus i sociologi Morten Ejrnæs appellerer i et debatindlæg, fra 2021 om, at vi (samfundet, red.) ikke må ”lade de groveste sager sætte dagsordenen for hele vores indsats over for børn, der har vanskeligheder. Nogle anbringelser er nødvendige, men forskningen viser, at de fleste har bedre af at blive støttet hjemme”.

Herrerne henviser i indlægget til en svensk undersøgelse fra 2020 foretaget af Bo Vinnerljung, professor i socialt arbejde ved Stockholms Universitet, hvor ”resultaterne er overordentlig relevante til at belyse spørgsmålet, om flere anbringelser i en nordisk kontekst vil gavne børnene. Resultaterne af undersøgelsen viser, at børn, der bliver anbragt, ikke får et bedre liv som voksne end deres søskende, der forbliver i eget hjem. Tværtimod: de begår og forsøger hyppigere selvmord, får hyppigere invalidepension, har som gruppe højere dødelighed, er sjældnere i beskæftigelse og er hyppigere afhængige af sociale ydelser. Kort sagt: De anbragte børn fik et dårligere liv end deres hjemmeboende søskende.”

Bo Vinnerljungs undersøgelse begrunder nemlig ovenstående resultat med; ”resultaterne er nemlig en eklatant tydeliggørelse af, at det er forkert at antage, at det altid er forældrenes omsorgssvigt, som er grunden til børnenes problemer, hvilket netop er regeringens hovedantagelse (iht. ny Barnets Lov 2024, red.). Undersøgelsen viser jo, at forældrene er i stand til at varetage omsorgen for de ikke anbragte børn, således at de klarer sig bedre end deres anbragte søskende. Derfor er det helt skævt, når regeringen foreslår (…) anbringelse af et barn (…). Det stigmatiserer forældrene, selv om der kan være mange grunde til, at et barn eller en ung anbringes, der ikke skyldes forældrene, som for eksempel psykisk sårbarhed, problemer i skolen eller problemer med relationerne til jævnaldrende”.

Så … alt imens ”et system i forfald” fortsætter, og der foretages ”en grundig oprydning” i familieafdelingen, bliver der fortsat tvangsanbragt børn og unge i Fredericia Kommune på tarveligste vis, på blind troskyldighed og på udokumenteret forskningsgrundlag.

Det forlænger blot virkelighedens mareridt for de børn og unge, der allerede er blevet revet væk fra deres familie. De børn og unge løber, i skrivende stund, grædende og fortvivlet rundt; blandt mennesker de ikke kender; blandt mennesker de ingen relation har til; blandt mennesker, der ikke instinktivt har kærlighed til dem – børnene løber rundt blandt hvidklædte, forlorne mennesker, som i roman De Hvide Mænd – kun med ét inderligt håb om, snart at vågne op fra mareridtet, og vide, de er i tryg favn hjemme hos deres egen familie igen.

112-dag er snart tilbage: Brandmanden Andreas vil give Middelfart tryghed helt tæt på

Af

-

16:33 - 30. juli

EVENTS. Når brandfolkene fra TrekantBrand i Middelfart normalt suser gennem byen med blå blink og sirener, er det ofte med alvoren tæt på. Men én gang om året skiftes udrykningen ud med brede smil, åbne brandbiler og en invitation til hele byen. Sådan bliver det også i år, når 112-dagen vender tilbage med alt, hvad redningskorpset har at byde på af sjov, læring og tryghed.

På brandstationen på Mandal Allé har 112-dagen gennem årene udviklet sig til at være en af årets helt store familiebegivenheder. Lørdag den 6. september gentager succesen sig igen med masser af aktiviteter, der både kan få børnenes øjne til at lyse og måske endda inspirere nogle af de voksne til at overveje en karriere inden for beredskabet.

34-årige Andreas Hansen, der er deltidsbrandmand og deltidsholdleder, er en af dem, der står bag arrangementet. For ham, der selv kommer fra en familie, hvor brandmandsfaget ligger dybt i blodet, er det en helt særlig dag, som handler om meget mere end bare underholdning.

»Det er en festlig tradition, som vi har kørt i mange år. Vi gør det først og fremmest for at åbne op for civilbefolkningen, så de kan få et blik ind i vores verden,« fortæller han og fortsætter:

»Mange har jo nok set os komme kørende med fuld fart gennem byen og tænkt, hvad der mon sker. Nu kan de møde os stille og roligt, se hvad vi laver, og få lov til at prøve tingene helt tæt på. Vi elsker virkelig at vise vores arbejde frem, især for børnene og de voksne, der også stadig har barnet gemt i sig.«

En dag fuld af overraskelser

Hvad der præcist er på programmet til dette års 112-dag, vil Andreas ikke afsløre helt endnu. Men sikkert er det, at dagen som altid vil byde på en række spændende demonstrationer, aktiviteter og oplevelser for hele familien. Besøgende kan regne med at se både brandfolk, ambulancer og vejhjælp i aktion, ligesom der også vil være mulighed for at prøve forskellige ting med egne hænder.

For Andreas selv handler det især om glæden ved at se begejstringen hos de besøgende, når de kommer helt tæt på beredskabets udstyr og køretøjer.

»Det hele er fedt at vise frem, og vi bruger meget tid på at gøre det godt hvert år. Bare det at børnene kan komme helt tæt på brandbilerne og vores grej, mærke det i hænderne og få en helt anderledes oplevelse af brandvæsenet, det betyder virkelig meget. Det er noget af det, jeg personligt glæder mig allermest til hvert år,« siger han.

Fra sidste års populære 112-dag i Middelfart, hvor brandfolkene demonstrerede, hvordan man sikkert slukker en oliebrand. I år lover Andreas Hansen, at der igen vil være masser af spændende demonstrationer og aktiviteter for hele familien.

Men dagen handler ikke kun om oplevelserne. Andreas understreger, at arrangementet også spiller en vigtig rolle i at nedbryde nogle af de myter, der kan opstå omkring brandvæsenets arbejde. Han håber især, at dagen kan efterlade et varigt indtryk hos børnene, så de føler sig trygge, hvis de en dag pludselig står ansigt til ansigt med brandfolkene i en alvorlig situation.

»Vi vil rigtig gerne have, at folk går hjem med en følelse af tryghed omkring os. Måske vil børnene opleve det som mindre skræmmende, hvis vi en dag kommer ud og hjælper dem i en virkelig nødsituation. Hvis vi samtidig kan inspirere de voksne til at blive brandfolk, så er det jo også fantastisk,« forklarer han.

Netop muligheden for at vække interessen hos nye kollegaer er en vigtig sidegevinst ved 112-dagen, som brandstationen hvert år oplever en stigende interesse omkring.

»Vi håber selvfølgelig, at nogen går fra dagen og tænker, at det at være brandmand måske kunne være noget for dem. Om det sker i år eller først om et år eller to, det er ikke afgørende. Bare vi tænder en gnist hos nogen, så har dagen virkelig været en succes.«

At blive brandmand er noget, Andreas også selv har reflekteret meget over. For ham handler jobbet om langt mere end blå blink, sirener og action. Det handler om et særligt fællesskab og ikke mindst om at gøre en konkret forskel for andre mennesker.

»Jeg tror faktisk, det gælder for alle brandfolk, at vi først og fremmest drives af lysten til at hjælpe dem, der virkelig har brug for os. At kunne gøre en reel forskel i andre menneskers liv er utroligt motiverende,« siger han begejstret.

Og lige fællesskabet på stationen er noget, Andreas fremhæver som helt særligt.

»Det fællesskab, vi har på stationen, er helt unikt. Vi står sammen både i svære situationer, hvor vi virkelig har brug for at stole på hinanden, men også i hverdagene, hvor vi har det sjovt og passer godt på hinanden. Som holdleder nyder jeg især at tage ansvar for mine kollegaer og træffe hurtige beslutninger, når vi står midt i en kritisk situation. Det kræver både overblik, ro og tillid, og det er en rolle, jeg virkelig værdsætter,« forklarer Andreas.

Invitation til lokalsamfundet

112-dagen handler altså i bund og grund om at bringe redningsberedskabet og borgerne tættere på hinanden. For Andreas er det vigtigt, at alle i Middelfart føler sig trygge ved at have et brandvæsen, der altid er klar til at hjælpe.

»Vi vil gerne vise, at vi er helt almindelige mennesker. Vi er ikke farlige, og vores job er heller ikke så farligt, som mange måske tror. Vi er her for jer, og det håber jeg, folk virkelig mærker, når de besøger os,« afslutter han.

Så når portene til stationen på Mandal Allé åbnes op, er det ikke bare en dag med oplevelser, men også en invitation til et fællesskab, hvor hele Middelfart får mulighed for at se, mærke og opleve beredskabets arbejde helt tæt på. Og måske bliver det startskuddet for nogle nye brandfolk blandt byens borgere.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

Af

-

15:23 - 30. juli

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

Af

-

12:27 - 30. juli

REJSER. Snart slipper du for at stå og kæmpe med at presse shampoo, parfume og håndsprit ned i små plastikposer i lufthavnen.

Fra næste gang du rejser ud af Billund Airport, må du nemlig tage beholdere med op til to liter væske med gennem sikkerhedskontrollen. Det oplyser lufthavnen til Ritzau.

Den nye regel kommer efter, at Billund Airport som den første lufthavn i Danmark har fået godkendt nye 3D-scannere, der benytter CT-teknologi.

»Vi har fået grønt lys, så det er et spørgsmål om kort tid. Når vi har fået opdateret den påkrævede software, meddeler vi Trafikstyrelsen det, og så kan det blive sat i gang,« siger Henrik Kristiansen, sikkerhedschef i Billund Airport til Ritzau.

Lufthavnen har i det seneste halve år testet de avancerede scannere, som betyder, at rejsende heller ikke længere skal tage elektronik ud af taskerne, inden de sendes gennem scanneren.

Københavns Lufthavn er næste lufthavn i rækken til at få godkendt de nye 3D-scannere, fortæller kommunikationschef Lise Agerley Kürstein.

»Det er forhåbentlig vores tur næste gang. Vi regner med, at processen er på plads inden længe. Vi venter bare på at få godkendelsen,« siger hun.

Lufthavnen har allerede fem nye scannere stående klar, og planen er, at sikkerhedskontrollen skal udvides til i alt 20 spor med 3D-scannere i maj 2026.

EU-Kommissionen har opdateret retningslinjerne for håndbagage efter indførelsen af 3D-scannere i flere europæiske lufthavne.

To fredericianere på rundens hold – nu venter FCK på Monjasa Park

Af

-

07:02 - 30. juli