16.1 C
Copenhagen
søndag 24. august 2025

Et år med jordbærduft og drømme i Strib

0

BUSINESS. Når man drejer fra motorvejen og sætter kurs mod Strib Landevej, åbner landskabet sig. Marken står gylden, vinden leger med græsset i grøftekanten, og der er en ro, som man ikke finder ved motorvejens afkørsler til kæderestauranter og tankstationer. Lidt længere fremme dukker den op, Vernholt Gårdbutik, med sin hvide facade, grønne omgivelser og den slags hjemlige atmosfære, der får én til at sænke skuldrene.

Herinde dufter der af friskbagt brød, krydderurter og søde bær. Hylderne bugner af danske specialiteter, lokalt forarbejdede varer og små detaljer, der får en til at gå langsomt gennem butikken. Der er ingen stress, ingen jag. Kun små øjeblikke, hvor man opdager et nyt glas marmelade, en flaske koldpresset saft eller en skål håndlavet keramik.

Bag disken står Jeanette, med et åbent smil og et blik, der afslører både stolthed og en anelse træthed – den gode slags, som følger med at have skabt noget fra bunden. Ved hendes side er Esben og døtrene Emma og Sarah, som alle har en hånd med, når butikken skal holdes i gang. For præcis et år siden åbnede de dørene for første gang.

»Det er jo gået over alle forventninger. Vi har haft en ung pige på 25 år til at stå for vores sociale medier, og det har virkelig gjort en forskel. Folk er begyndt at kende os, og vi har fået mange gæster. Det er dejligt at mærke den opbakning« fortæller Jeanette, mens hun lægger en friskbagt rugbrødsbolle i en papirpose.

Men virkeligheden bag en gårdbutik er også hårdt arbejde, fyldt med opgaver, man ikke ser udefra. Jeanette ler lidt, da hun fortæller om dem. »Vi har jo små klistermærker på alle vores produkter. Det tager tid at tjekke, at køleskabene er i orden, at varerne står rigtigt, og at alt det nye bliver lagt på plads. Man opdager hurtigt, hvor meget der ligger i detaljerne, når man står midt i det.«

Kunderne har deres klare favoritter. Jordbær, hjemmelavet is, safter og de mange dagligvarer trækker flest til. »Smagsprøverne har gjort en stor forskel. Når folk får lov at smage, kommer de ofte igen. Interiørvarerne er først noget, vi for alvor er begyndt at satse på nu« siger hun og peger mod et hjørne med keramik, duftlys og små kurve.

Selv om butikken ligger i Middelfart Kommune, er kunderne ikke kun lokale. Den strategiske placering tæt på motorvejen betyder, at folk kommer fra hele landet. »Vi skal bare have folk til at forstå, at man kan dreje ind her i stedet for at tage McDonalds eller Burger King. Det handler om at vise dem, at vi er et stop, der er værd at tage« siger Jeanette med et glimt i øjet.

Økonomisk har rejsen været tungere, end de først troede. »Det er meget dyrere at lave sådan en virksomhed, end vi regnede med. Uden vores liftudlejning i Horsens kunne vi slet ikke få det til at løbe rundt. Det er den, der hjælper os i baggrunden« siger hun ærligt.

Noget af det, de har lært, er, at butikken altid skal se fyldt ud. »Varer sælger varer. Der skal mange flere på hylderne, end vi troede i starten« siger Jeanette og retter en pose kaffebønner til, så mærkatet vender lige frem.

Fremtiden byder både på videreførelse og nye ideer. »Vi skal nok selv til at lave vores is. Og så bliver julemarkedet stort i år. Vi starter i uge 41 og fortsætter hen over november. Den 29. november slutter vi af med et stort julearrangement« fortæller hun.

Om fødselsdagen bliver der også markeret. Familien holder lidt ferie lige nu, men der sker noget, lover Jeanette. »Vi laver et eller andet i anledning af dagen. Det kommer vi til at lægge ud på vores sociale medier.«

Og når hun ser frem mod det næste år, er ønsket enkelt. »At folk har lyst til at komme, og at de bliver ved med at støtte op om os.«

Udenfor står solen lavt over markerne. Inde i butikken klirrer flasker, døren går op, og endnu en kunde træder ind. Vernholt Gårdbutik er ikke bare en forretning. Det er en familiefortælling, et sted, hvor hverdagen får et andet tempo, og hvor alt – fra det lille klistermærke til de store planer – handler om kærligheden til det gode håndværk og de mennesker, der kommer forbi.

Vejle og Brøndby gæster Monjasa Park – fire nye kampe fastlagt for FC Fredericia

0

SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi til et klassisk mandagsopgør, mens traditionsklubben Brøndby IF lægger vejen forbi Monjasa Park i begyndelsen af oktober.

De nye kampe er nu officielt fastlagt med dato og tidspunkt, og det betyder, at FC Fredericia og fansene kan begynde at se frem til endnu flere store navne på hjemmebanen.

Det første opgør bliver mod Vejle Boldklub mandag den 15. september klokken 19.00. Et rivalopgør med masser af historie og følelser, som nu får en prominent placering i programmet som mandagskamp i bedste aftenluft. Der er traditionelt intens stemning og stor interesse, når de to klubber tørner sammen, og med Fredericia på Superligakortet for første gang i nyere tid bliver opgøret ekstra interessant.

Efterfølgende venter en udebanetur til Odense fredag den 19. september klokken 19.00, inden endnu en udekamp står for døren søndag den 28. september, hvor FC Fredericia møder Viborg FF med kampstart klokken 14.00.

Men det helt store trækplaster falder søndag den 5. oktober. Her gæster Brøndby IF Monjasa Park til en sen søndagskamp med kick-off klokken 20.00. Det bliver første gang, de blågule lægger vejen forbi i en Superligakontekst, og der kan ventes både fyldte tribuner og masser af opmærksomhed omkring opgøret.

Med de fire nye kampe på plads tegner efteråret til at blive både travlt og spændende for FC Fredericia, der fortsætter med at måle sig med nogle af de største klubber i dansk fodbold både på og uden for banen.

Bil i buskads og indbrudstyv på cykel: Her er nattens hændelser på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med alt fra trafikulykker til falske identiteter og et cykeltyveri, der blev afbrudt på fersk gerning. Her er nattens vigtigste hændelser fra politiets døgnrapport.

På Lærkevej i Glamsbjerg endte en bil tirsdag aften klokken 19.26 i et buskads for enden af en villavej. Vidner så en mand løbe væk fra stedet sammen med en hund. Hvad der helt præcist skete, og hvorfor manden valgte at stikke af, efterforskes fortsat af politiet.

Tidligere på dagen, klokken 15.47, blev en 19-årig mand fra Hedensted Kommune tilbageholdt ved Østre Stationsvej i Odense C, efter at han havde opgivet falsk identitet til DSB-personalet, fordi han ikke havde en gyldig billet. Da politiet visiterede den unge mand, fandt de desuden euforiserende stoffer. Han er nu sigtet for både at give urigtige oplysninger og for narkobesiddelse.

Om formiddagen blev en indbrudstyv overrasket midt i et tyveri på Munkebjergvej i Odense M klokken 10.50. En årvågen nabo opdagede, at gerningsmanden netop havde knust et vindue og var i færd med at stjæle en Playstation. Tyven beskrives som en mand af dansk udseende iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Han forsvandt hurtigt fra stedet på en herrecykel med en rygsæk og en pose i hånden. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

I Svendborg melder flere borgere om problemer efter voldsomt vejr. På Sundbrovej forsvandt den forreste nummerplade på en personbil fredag den 1. august, efter kraftige regnskyl og store vandmasser på vejen. En lignende hændelse skete på Svendborgmotorvejen allerede den 22. juli, også her forsvandt en nummerplade under et kraftigt skybrud.

Og tilbage i begyndelsen af juli, nærmere bestemt den 3. juli klokken 11.00, blev en række cykler udsat for hærværk ved Hjerteparken i Svendborg. Flere cykler blev fundet med bøjede kurve, ridser og ødelagte låse. Politiet undersøger fortsat sagen.

Middelfart-familie bringer fiskehusets traditioner videre

0

MIDDELFART. Når man træder ind ad døren, møder man først den svage duft af hav. Den slags duft, der er frisk og salt, og som instinktivt får én til at tænke på sommerdage ved stranden og lyden af mågerne over havnen. Men det, der måske for alvor fanger blikket, er det blå gulv under fødderne. Et gulv, der skal minde dig om havet og bølgerne, og måske endda om en fiskekutter, der netop er kommet hjem med dagens fangst.

Det er netop den stemning, som Mads Emil Møller Hansen ønsker at skabe, når han åbner dørene til sin egen butik på Faaborgvej i Dalum. Han er kun 21 år, men allerede godt på vej til at blive et velkendt ansigt i fiskehandlernes verden. Som søn af Erik Møller Hansen – manden bag Møllers Fiskehus og den prisvindende Restaurant Båringskov Gl. Badehotel – bærer han både familiens arv og traditioner videre, men på sin helt egen måde.

Når man lytter til ham fortælle om planerne for den nye butik, fornemmer man tydeligt, hvordan han balancerer mellem respekt for fortiden og drømmen om selv at sætte sit præg på fremtiden. Mads Emil taler i en tone, der både afslører ydmyghed og ambitioner, og selvom han beskriver butikken som »en kopi af butikken ude fra Båring«, er det tydeligt, at han ønsker at give folk i Odense en helt særlig oplevelse.

»Vi vil have fokus på takeaway, på de gode råvarer og på, at vi laver tingene selv. Det bliver vores varemærke, også inde i Odense,« siger han med den slags ro, som man kun har, hvis man hviler i sine beslutninger.

»Der kommer lidt mere sortiment ind i Odense af nogle forskellige varer, men ellers bliver det meget en kopi af det, vi allerede gør. Vi holder fast i det, vi kan og er gode til,« tilføjer han, næsten som en påmindelse om, at det, der allerede findes i Båring, er godt nok til at tage med sig til Odense.

Historien om valget af netop Faaborgvej er en fortælling, der bedst beskrives som tilfældighedernes spil. Mads Emil og hans far var egentlig på vej til en håndboldkamp i Svendborg, men da rygterne om den gamle slagterbutik på Faaborgvej nåede dem, måtte de slå vejen forbi. De kiggede ind gennem vinduerne, ringede straks til ejendomsmægleren og fik så at vide, at den allerede var solgt.

»Men måske kunne vi leje den i stedet,« forklarer Mads Emil med et skævt smil, der røber, at han godt selv kan se charmen ved tilfældigheden. »Vi kontaktede så ham, der havde købt den, og fik lov til at leje den. Så Faaborgvej blev det.«

Han holder en kort pause og tilføjer så med en let hovedrysten:

»Egentlig kunne det lige så godt have været midt inde i Odense, men nogle gange er det tilfældighederne, der afgør det. Og måske er det i virkeligheden sådan, at det skal være.«

Når dørene åbner, og kunderne træder ind, skal oplevelsen være noget særligt. Noget man husker. Noget der ikke bare handler om at købe fisk, men om at opleve, sanse og blive begejstret.

»Vi går efter wow-effekten. Når folk træder ind, skal de tænke: ’Wow, det her havde vi ikke forventet’. Og jeg synes allerede, vi er godt på vej,« siger Mads Emil med en overbevisning, der næsten får én til at forestille sig scenen på åbningsdagen. Det er tydeligt, at han allerede har gået turen gennem butikken i sit hoved mange gange – set sig selv tage imod kunderne og fornemmet forventningens glæde hos dem, der træder ind første gang.

Og selvom han kun er 21 år, virker han nærmest vant til det ansvar, der ligger i at skulle skabe den slags oplevelser. Han har nemlig prøvet at stå med ansvaret før. Allerede som 17-årig stod han med nøglerne til Restaurant Båringskov en hel sommersæson, da gymnasiet ikke længere føltes som hans rette plads. Men det blev også et møde med virkeligheden. Den slags virkelighed, hvor relationen mellem far og søn bliver sat på en prøve, og hvor samarbejdet ikke altid forløber uden gnidninger.

»Det var ikke altid nemt. Det var første gang, jeg virkelig skulle stå på egne ben, og samtidig var min far stadig tæt på. Det blev lidt for tæt, kan man sige. Efter sæsonen valgte jeg at tage til Nordjylland nogle måneder for lige at få lidt afstand,« fortæller han med en lethed i stemmen, der viser, at den tid nu er blevet en vigtig brik i fortællingen om ham selv. Han lærte, hvor vigtigt det var at finde sin egen vej, også selvom det førte ham tilbage til familiens traditioner.

Men denne gang er anderledes. Denne gang står han ikke længere i skyggen af sin far, men ved siden af ham – med sin helt egen butik, sine egne ansatte og beslutninger, der alene er hans ansvar.

»Nu er det virkelig min butik. Det bliver mit ansvar at ansætte folk og sørge for, at tingene fungerer. Men jeg er heldig, at jeg stadig har min far at spørge til råds. Det betyder meget,« forklarer Mads Emil med et lille, anerkendende nik. Han ved godt, at det ikke er alle unge på hans alder, der får sådan en chance. Og det er også derfor, han ser opgaven med en blanding af ydmyghed og stolthed.

Det at vokse op i en familie, hvor samtalen ved middagsbordet altid handler om arbejde, fisk og familiens virksomhed, sætter sine spor. For Mads Emil har det givet ham en forståelse af, hvad hårdt arbejde er, men også hvor vigtigt det er at følge sit eget kompas.

»Min far har faktisk altid rådet mig til at vælge en anden vej, men jeg kunne bare mærke, at det trak i mig. Noget ved det liv, jeg har set min far og bedstefar leve, fik mig til at vælge netop det her. Det var ikke en bevidst plan, men måske en uundgåelighed,« siger han eftertænksomt.

Og netop historien og fortællingen om råvarerne, og hvordan de bliver til et måltid, spiller en særlig rolle i måden, Mads Emil tænker butik på. Han ønsker ikke blot at servere fisk, men at invitere kunderne med ind i en fortælling om kvalitet, oprindelse og lokal stolthed. Dyrene på gården Troldhøjgaard, som hans far driver, og som lander i butikken og på restauranten, er et vigtigt kapitel i den fortælling.

»Jeg synes, det er vigtigt, at kunderne ved, hvor deres mad kommer fra. At det ikke bare er anonymt kød eller fisk, men noget, der er nøje udvalgt og behandlet med respekt. Det giver mening på et andet niveau,« forklarer Mads Emil med en alvor, der afslører, at han mener hvert et ord.

»Vi prøver at støtte lokalt. Om det så er jordbær fra Båring, kartofler fra en lokal gård eller rasp fra Brenderup. Det handler om mere end mad. Det handler også om at skabe arbejdspladser, styrke lokalsamfundet og give kunderne en oplevelse, der er værd at huske.«

Når han kigger ud i fremtiden, ser han store muligheder. Faaborgvej er nemlig kun begyndelsen på en rejse, der forhåbentlig fører ham endnu videre. Men han er samtidig klar over, at ambitionerne også indebærer en risiko.

»Når man er en familie med store ambitioner, kan det være svært at lade arbejdet blive på arbejdet. Nogle gange bliver aftensmaden hurtigt et forretningsmøde. Men det er vigtigt at huske at adskille tingene. Det prøver vi at være opmærksomme på,« fortæller han med en mild erkendelse af, at det måske aldrig bliver helt let.

Men han tvivler ikke på, hvad hans butik skal være kendt for.

»God mad, kvalitet og noget helt specielt. Det skal være dét, man tænker på, når man hører om vores butik.«

Og mens han siger ordene, mærker man tydeligt, at der ligger både historie, stolthed og en solid portion fremtid bag. Det blå gulv på Faaborgvej er måske kun starten på rejsen, men det er en rejse, der allerede nu dufter af saltvand, lokalt engagement og et ungt menneskes ukuelige vilje til at skabe noget, som kunderne husker.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen

0

I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter. 

Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden. 

Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig. 

Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.

Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark. 

Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle! 

Udsatte patienter skifter oftere læge – det koster på sundheden, advarer eksperter

0

SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.

Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.

»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.

»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.

Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.

»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.

Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.

Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.

»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.

Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.

Kommuner under angreb – firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

0

POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.

»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.

Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.

»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.

Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.

»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.

Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.

»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.

Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.

»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.

»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«

Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.

»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.

I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.

Hundredvis af passagerer siger farvel til togbusserne

0

TRAFIK. Mange har måske lagt mærke til de lange rækker af togbusser, der de seneste dage har fyldt Banegårdsvej ved Fredericia Banegård. Siden fredag aften har hundredvis af passagerer været nødt til at benytte banegårdens udgang mod Banegårdsvej, hvor busserne stod klar som erstatning for togene mellem Fredericia og Odense.

Fra fredag den 1. august klokken 21.00 og frem til søndag den 3. august blev al togtrafik mellem Fredericia og Odense nemlig erstattet med togbusser for samtlige InterCity-, InterCityLyn- og EuroCity-afgange. Årsagen var et større sporarbejde mellem Fredericia og Odense, hvor skinner og anlæg blev renoveret for at sikre en mere driftssikker togtrafik fremover.

På Fredericia Banegård har passagererne i perioden skullet benytte pladsen på Banegårdsvej, hvor togbusserne stod klar til at fragte dem videre mod Odense, København og andre destinationer. Regionaltogene kunne dog fortsat køre mellem Odense og Middelfart, hvorfra passagererne også måtte skifte til togbusser mod Fredericia.

Men nu er det slut med busserne for denne gang. Mandag morgen den 4. august vendte togene tilbage på strækningen, og dermed er togdriften tilbage til normalen.

Selvom togene igen kører normalt, skal passagererne stadig være opmærksomme på enkelte ændringer. Mandag aften kører det sidste regionaltog fra Odense mod Fredericia med en forsinkelse, hvor afgangen er flyttet til klokken 01.15 i stedet for den normale afgang klokken 23.40. Toget forventes at ankomme til Fredericia klokken 02.09.

DSB anbefaler derfor fortsat, at passagererne holder øje med Rejseplanen for at sikre, at rejsen forløber problemfrit.

I øvrigt skal rejsende være opmærksomme på, at der resten af august er ændrede afgangstider mellem København, Odense og Fredericia. Alle tider fra mandag den 4. august til søndag den 31. august er opdateret i Rejseplanen.

Udebanefans strandet i Fredericia: »Vi så kun nakker og flagstænger«

0

SPORT. Fredag aften skulle have været den store Superliga-premiere for FC Fredericia og hele fodboldbyen omkring Monjasa Park. Sommerferien var blevet brugt på at bygge to nye endetribuner, og man var klar til at vise fodbold-Danmark, at Fredericia hører til i landets bedste række. Men det var ikke Superliga-niveau, som udeholdets fans mødte i Fredericia. Det skriver flere fans til AVISEN. FC Fredericia ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere kritikken. Direktøren forklarer, at man afventer en evaluering.

Alt tegnede lyst. Solen skinnede, boderne grillede stadionpølser på store grill, fadølshanerne arbejdede på højtryk, og kontrollørerne tog venligt imod.

Men på trods af en ellers vellykket kulisse begyndte aftenen allerede før kampstart at vise revner. Tre gange blev strømmen på stadion kortvarigt afbrudt, og stadionlyset og musikken stoppede med et. Lyset kom igen hver gang. Små ting måske, men dog nok til at minde de mange tusinde tilskuere om, at Monjasa Park stadig er under opbygning og måske endnu ikke helt klar til Superliga-rammerne, selvom elektriker Ove Hansen fik løste problemerne, og TV2 kunne sende live fra Fredericia.

Det var dog først og fremmest gæsterne fra København, der mærkede problemerne denne aften. FCK’s fans ankom talstærkt og med højt humør efter den lange tur tværs gennem landet. Men forventningen blev hurtigt forvandlet til frustration. Mens en stor del af udebaneafsnittet var en klassisk ståtribune, måtte flere hundrede fans tage plads på et fladt plateau bag tribunen – et område, hvor udsynet til banen reelt var lig nul.

AVISEN har efter kampen modtaget et væld af mails fra vrede FCK-fans, der beskriver oplevelsen som kaotisk og skuffende.

»Jeg kunne kun skimte hjørneflaget, når jeg stod på tæer. Resten af kampen så jeg i nakken på folk foran mig,« lyder det fra en ung københavnerfan.

En anden skriver, at oplevelsen føltes som spild af penge:

»Vi har betalt fuld pris, men fik ingenting tilbage. Noget eller nogen må tage ansvar for det her.«

Situationen blev ikke bedre undervejs i kampen, da stadionspeakeren opfordrede udebanefansene til at rykke endnu tættere sammen på tribunen. Fansene stod allerede tæt som sild i en tønde, mens de bagerste forsøgte desperat at få øje på banen henover de andre fans. I øvrigt fortæller både fredericianske og københavnske fans, at man i fanafsnittet slet ikke kan høre speakeren.

»Det var absurd. Vi stod helt klemt sammen, og alligevel blev vi bedt om at presse os endnu tættere sammen. De bagerste kunne intet se eller høre, og vi forsøgte virkelig at få FC Fredericia i tale, men det hjalp ikke,« skriver en fan.

Hos FC Fredericia har direktør Stig Petersen efterfølgende modtaget en række spørgsmål fra Fredericia AVISEN om episoden:

Hvordan vurderer I selv afviklingen af kampen mod F.C. København, set i lyset af kritikken fra FCK-fans?

Er det korrekt, at away-tribunen blev oversolgt? Hvis ja, hvordan kunne dette ske?

Hvornår blev I klar over, at der var problemer med udsynet fra det flade plateau bag tribunen?

Har FC Fredericia på forhånd testet udsynet fra alle sektioner af tribunen?

Hvad agter klubben at gøre for at imødekomme fansenes krav om kompensation?

Har I haft kontakt til F.C. København efter kampen, og hvordan ser dialogen ud mellem klubberne lige nu?

Hvilke læringer tager klubben med sig fra denne situation i forhold til kommende Superliga-kampe?

Har klubben allerede iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke gentager sig?

Hvad siger I til kritikken om, at klubben “skal lære af denne fejl”?

Hvornår forventer klubben at kunne melde ud med en officiel løsning eller eventuel kompensation til de berørte fans?

Kan klubben garantere, at fansene vil få en bedre oplevelse på away-afsnittet ved næste hjemmekamp mod en større klub?

Vil klubben ændre procedurerne for billetsalg eller adgangskontrol som følge af denne episode?

Direktør for Stig Pedersen i FC Fredericia skriver til AVISEN.

– Vi evaluerer kampen i næste uge. Inden da har vi ingen kommentarer, ud over at vi selvfølgelig kigger på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, skriver Stig Pedersen.

Fredagens begivenheder på Monjasa Park efterlader et billede af to virkeligheder: En festdag for FC Fredericia med stadionrekord og imponerende nye tribuner, men også en dag hvor udebanefans rejste hjem med en bitter smag i munden. Betonfundamenterne er endnu ikke færdigstøbte, strømforsyningen ikke helt på plads, og logistisk knirker det stadig på den nye tribune.

Efterlyste Veronika er kommet hjem i god behold

0

Den 14-årige Veronika, som tidligere i dag blev efterlyst af politiet, er nu kommet hjem i god behold.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der samtidig takker offentligheden for hjælpen i forbindelse med eftersøgningen.

»Tak til alle, der har delt opslag og hjulpet med at lede,« lyder det fra politiet.

De beder desuden om, at billeder af Veronika, som er blevet delt i forbindelse med efterlysningen, nu slettes fra sociale medier og andre offentlige platforme.

Hastigheden sænkes efter togulykke

0
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...

Leder: Magtens paradoks

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0
KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet...

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19....

Han stod og så cykelløb – så dukkede en klovn op og stjal hans...

0
KRIMI. Fyns Politi har i det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra klassiske indbrud til narkokørsel og uro på åben gade. Men...

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0
KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18....

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0
ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet...