Efter en nervepirrende kamp mod både tid og konkurrenter lykkedes det for den 24-årige danske cykelrytter, Emma Norsgaard Bjerg, at triumfere på den 6. etape af Tour de France Femmes. Hun kørte sig først over målstregen efter en hæsblæsende afslutning, hvor hun med det yderste af pedalerne holdt det jagtende hovedfelt bag sig.
Tilbage i den kølige morgen, før etapens begyndelse, havde Emma Norsgaard Bjerg ikke lagt skjul på sin ambition: Hun ville først over målstregen. Og med drømmen som drivkraft, udstået under mange kilometers sved og slid, skrev Emma en ny side i dansk cykelhistorie.
Allerede kort efter starten viste Norsgaard Bjerg sin angrebsiver og gik i udbrud. Vejen til målet var lang og præget af både modgang og usikkerhed, da et stærkt hovedfelt fortsat var lige i hælene på hende. Alligevel holdt den danske rytter stand, da hun nærmede sig de sidste kilometer.
Midt i et felt af spænding, drama og uvis udfald stod Norsgaard Bjergs beslutsomhed klart frem: Hun ville ikke indhentes. Og det blev hun heller ikke. Med en imponerende indsats og ekstraordinær udholdenhed lykkedes det for den danske rytter at holde sig foran og krydse målstregen først.
Etapen, som på papiret havde været flad og favorabel til sprinterne, blev vendt på hovedet af Norsgaard Bjergs dristige udbrud. Sammen med spanieren Sandra Alonso og polske Agnieszka Skalniak-Sojka, som tidligere havde stukket af, formåede Norsgaard Bjerg at skabe et forspring, som de jagtende sprintere aldrig helt formåede at indhente.
Forudså egen sejr Trods presset og den tikkende tidsforskel viste Norsgaard Bjerg styrke. Med kun få kilometer tilbage satte hun alle sejl ind og skabte afgørende afstand til sine medudbrydere. Feltet halede ind, men de kunne ikke indfange den dansker, som kørte over målstregen et sekund før de nærmeste forfølgere.
I et interview med DR inden starten på den 6. etape af Tour de France, lagde en ambitiøs Emma Norsgaard Bjerg ikke skjul på sin plan for dagen.
– Det kommer til at ske det, at Aude (Biannic, red.), min holdkammerat, og jeg går i udbrud. Vi holder hjem, hun kører lead-out for mig, og så er jeg den første, der krydser stregen, sagde Norsgaard Bjerg med en tydelig glød i øjnene.
Selvom første del af forudsigelsen, om at holdkammeraten Biannic skulle være med i udbruddet, ikke blev en realitet, har Norsgaard Bjerg formodentligt ikke brugt meget tid på at ærgre sig over det. For det vigtigste element i hendes vision – det at krydse målstregen før alle andre – blev nemlig til virkelighed på etapens hæsblæsende afslutning.
Med denne sejr skrev Emma Norsgaard Bjerg sig ind i historien som en af de få danske kvinder, der har vundet en etape i Tour de France Femmes. En fortjent hyldest til en rytter, der modigt og beslutsomt trodsede både odds og konkurrenter og skabte sin egen storslåede triumf.
Top 10 på etapen
Emma Norsgaard Charlotte Kool Lotte Kopecky Marianne Vos Soraya Paladin Chiara Conssoni Julie de Wilde Marta Lach Vittoria Guazzini Agniezka Skalniak-Sojka
Familien Berthelsen fra Fredericia, som tidligere i denne uge blev ramt af et voldsomt uvejr under deres ferie ved Gardasøen i Italien, har endelig fundet noget lys i mørket.
Familien blev overrasket af en haglstorm, der efterlod deres spritnye bil og elskede campingvogn i ruiner. Haglklumper på størrelse med mandariner smadrede bilens glastag og campingvognens ovenlysvinduer, hvilket førte til et desperat behov for reparationer.
Familien oplevede pludselig et totalt ferie-mareridt, da de blev ramt af en haglstorm. Deres spritnye bil og campingvogn, der skulle have været grundlaget for en fantastisk ferie, var nu smadret af kæmpe haglklumper – nogen af dem på størrelse med mandariner. Campingvognens ovenlysvinduer, der skulle have lyst deres feriedage op, var nu smadret til ukendelighed. Og bilens glastag, der skulle have givet dem udsyn til det smukke italienske landskab, var nu blot et minde.
Familiens nye bil, som de havde glædet sig til at køre i, var nu blevet ødelagt. Glastaget, der skulle have lyst ind i bilen, var nu splintret til tusinde stykker, og de stod tilbage med udsigten til en stor regning og en masse bøvl for at få den repareret.
Efter haglstormen måtte Dan Berthelsen forsøge at finde de nødvendige reservedele til at fikse bilens tag. Han tog rundt til forskellige lokale værksteder, men det var svært at finde den rigtige dem, og han fik ikke meget hjælp af Italienerne. Han indså hurtigt, at det ikke var nogen let opgave, de stod overfor.
Men da det så allerværst ud, og de næsten havde givet op, kom hjælpen pludselig fra en uventet kant.
Mads og Maria fra Tørring hørte om Berthelsens nødråb, og de samlede et glastag op i Vejle og kørte det hele vejen til Gardasøen. Ankomsten af glastaget gav familien mulighed for at foretage de nødvendige reparationer på bilen.
– Mads og Maria fra Tørring, de var simpelthen fantastiske. De stod op før solen, samlede et glastag op i Vejle og kørte så direkte ned til os. Vi fik sat det nye glastag på bilen, og ved 22-tiden var den igen tæt. Du kan tro, at vi alle pustede lettet ud! De er rigtig gode venner, de er. De tog turen herned, bliver kun i to nætter, og så kører de hjem igen. Det siger mig, at de kun gjorde alt det her for vores skyld. Jeg kan slet ikke sige, hvor taknemmelig jeg er, siger Dan Berthelsen, far i familien, tydeligt taknemmelig.
Selvom uvejret har efterladt en betragtelig mængde skader, har familien været i stand til at genoprette en vis normalitet takket være den generøse indsats fra Mads og Maria.
– Sådan her og nu begynder vi virkelig at mærke, at livet begynder at vende tilbage til en vis normalitet hernede. Vores bil er nogenlunde repareret, så sikkerheden og trygheden er genoprettet. Det giver os en vis ro i maven, og det føles som om, at vi kan trække vejret lidt lettere. Vi begynder at kunne fokusere på andre ting end skaderne fra uvejret. Det er virkelig en utrolig følelse, og det er stort set kun muligt, med al den støtte og velvilje hjemmefra, uddyber Dan.
Trods den hårde start på deres ferie, har Berthelsens besluttet sig for at fortsætte deres ophold ved Gardasøen, styrket af den støtte og generøsitet, de har modtaget.
Flere studerende starter i år på en videregående uddannelse uden for de fire største byer. Det er en god udvikling, mener Landdistrikternes Fællesråd, men bemærker dog, at der fortsat er lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes.
I dag får 15.183 besked på, at de er optaget på en uddannelse uden for de fire største byer. Det er en stigning på 6 % sammenlignet med 2022, og det glæder formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
– Det er positivt, at vi ser en fremgang i optaget på uddannelserne udenfor de største byer. Det vidner om, at flere unge har ønsket en uddannelse uden for de største byer, eller måske en lokal uddannelse i år, siger Steffen Damsgaard til Ritzau.
Sammenlignet er optaget på uddannelserne i de fire største byer steget med 1 % siden 2022.
– Vi kan desuden se en øget interesse for de nye uddannelsesudbud uden for de største byer. Og selvom mange af uddannelserne uden for de fire største byer ligger i mellemstore byer, så er der nye uddannelser i både større og lidt mindre byer, som har et fint optag, fx datamatikeruddannelsen på Bornholm, pædagoguddannelserne i Tønder og Holbæk samt softwareingeniøruddannelsen i Sønderborg, udtaler Steffen Damsgaard.
Siden 2022 er der oprettet 63 nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer. I år er der kommet endnu flere udbud til, og det har sendt søgningen i vejret, så flere end dobbelt så mange er optaget. I alt starter 1.796 studerende i år på de nye udbud uden for de største byer.
– Gennem flere uddannelsesudbud styrker vi uddannelsesmulighederne i landdistrikterne. Det er godt for de unge, de lokale virksomheder og det offentlige, og det bidrager til et Danmark i bedre balance. Dén udvikling skal vi holde fast i og styrke, understreger Steffen Damsgaard.
Sammenlagt er 2.690 studerende blevet optaget på de nye uddannelsesudbud uden for de fire største byer, siden de første blev udbudt i 2022. Udviklingen skyldes særligt de seneste års politiske fokus på at skabe en bedre uddannelsesmæssig geografisk balance, samt gøre det mere attraktivt for uddannelsesinstitutionerne at drive uddannelse uden for de største byer.
– Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet flere uddannelsesudbud uden for de største byer. Det er bl.a. nye uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger Steffen Damsgaard.
Uddannelser uden for de største byer er fortsat under pres I år starter 3 ud af 4 studerende på en videregående uddannelse i én af de fire største byer i Danmark. Det vidner om, at de decentrale uddannelser fortsat er under pres, ifølge Steffen Damsgaard.
– Der er fortsat lang vej til at kalde søgningen til de decentrale uddannelser for en succes, og det vil kræve både tid og ressourcer at vende udviklingen. For at gøre uddannelser uden for de store byer mere attraktive, foreslår vi at give studerende mulighed for at veksle SU-gælden, der eventuelt optages under uddannelser længst væk fra de største byer, til et attraktivt skattefradrag. Derudover bør en differentieret SU til gavn for studerende på disse uddannelser, undersøges nærmere. Foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.
Fakta I år er 15.183 blevet optaget på en videregående uddannelse udenfor de fire første byer, som dækker over kommunerne Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er en stigning på 6 % i forhold til 2022. Sammenlignet stiger optaget på uddannelser i de fire største byer med 1 % i forhold til 2022. Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Juli har givet os nogle rekordvarme temperaturer globalt, og alt tyder på, at vi har oplevet den varmeste måned i menneskehedens historie. Denne information kommer efter analyse af data fra anerkendte kilder som DMI, WMO, EU’s Copernicus-klimaservice og Leipzig Universitet.
Det ekstreme vejr, som har påvirket millioner af mennesker i juli, er det barske resultat af klimaforandringer – og kun en forsmag på, hvad der venter os.
– Behovet for at reducere drivhusgasser er vigtigere end nogensinde. Klimahandling er ikke en luksus. Det er et must, udtaler Generalsekretær for WMO, Petteri Taalas, i en pressemeddelse.
Leipzig Universitets analyse forudser, at den globale gennemsnitstemperatur for juli vil være 1,3-1,7 grader over den normale julitemperatur fra før vi begyndte at brænde fossile brændstoffer. Juli 2023 synes at være 0,2 grader varmere end den hidtil varmeste juli i 2019.
Det bliver ikke kun den varmeste juli, men også den varmeste måned nogensinde målt på den absolutte globale middeltemperatur. Vi skal måske tusinder, hvis ikke titusinder af år tilbage for at finde tilsvarende varme forhold på vores planet, forklarer klimaforsker ved Leipzig Universitet, Karsten Haustein.
Bemærkelsesværdige hændelser
Ekstreme hedebølger i Nordamerika, Asien og Europa. I Death Valley i Californien, USA, satte man en skræmmende rekord med 48,9 graders varme i løbet af natten – den højeste nattetemperatur nogensinde registreret på globalt plan. Høje nattetemperaturer blev også bemærket i Algeriet.
Professor Eigil Kaas fra DMI’s Center for Klimaforskning udtrykker overraskelse over disse data og bemærker overfor Danmarks Radio, at selvom juli endnu ikke er ovre, er det klart, hvad der er på vej.
– Det her er noget, man kan sige med meget stor sikkerhed, fordi vi via vejrprognoserne ved ret nøjagtigt, hvordan vejret bliver de næste fire dage, siger han.
Kaas mener, at den igangværende globale opvarmning er hovedårsagen til den varme juli, snarere end det kendte vejrfænomen El Niño.
Juni måned er også blevet kategoriseret som den varmeste juni nogensinde. En nylig international undersøgelse konkluderer, at menneskeskabte klimaforandringer har en “overvældende” indflydelse på de ekstreme hedebølger, der aktuelt påvirker blandt andet Sydeuropa. Ifølge denne undersøgelse er den europæiske hedebølge 2,5 grader varmere end den ville have været i en verden uden klimaforandringer.
Selv om juli har ramt den kritiske 1,5 graders grænse, mener forskerne stadig, at det er muligt at opfylde målene i Parisaftalen. Denne aftale stræber efter at holde den globale temperaturstigning “godt under” to grader og helst ikke overstige 1,5 grader inden 2100. Men ifølge FN er verden på vej mod en temperaturstigning på 2,6 grader, hvilket gør 1,5 grader stadig mere utopisk.
Ved midnatstid vil spændingen blive udløst for 61.382 personer, som vil modtage beskeden om, hvorvidt de har fået plads på deres ønskede videregående uddannelse.
Mens antallet af ansøgere til de største velfærdsuddannelser generelt har stabiliseret sig efter flere års fald, er der dog én undtagelse: Pædagoguddannelsen oplever fortsat et fald i antallet af optagne studerende. Fra 2022 til 2023 er antallet af optagne faldet med fem procent.
Til trods for dette er pædagoguddannelsen stadig landets største uddannelse med i alt 3.968 optagne i år, men denne nedadgående trend bekymrer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
– Det understreger vigtigheden af, at et flertal i Folketinget inden sommerferien indgik et bredt forlig, hvor vi blandt andet aftalte, at vi skal have en ny og bedre pædagoguddannelse, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Listen over de ti største uddannelser i 2023 tæller også sygeplejerskeuddannelsen med 3.351 optagne, civilingeniør med 3.297 optagne og diplomingeniør med 2.928 optagne. Disse følges af erhvervsøkonomi (2.500), folkeskolelærer (2.253), socialrådgiver (2.075), finansøkonom (1.921), markedsføringsøkonom (1.801) og medicin (1.784).
Dyrenes Beskyttelse oplever flere sager med folk, der holder langt flere dyr, end de magter. De er velmenende, men dyrehoarding går ud over dyrene og presser dyreinternaterne.
Sager med dyreejere, der holder langt flere dyr, end de magter – såkaldte hoardersager – er dybt alvorlige og har store konsekvenser for dyrene. Derfor bekymrer det Dyrenes Beskyttelse, at foreningens beredskab allerede er rykket ud til 27 sager om dyrehoarding i år – mod 31 sager i hele 2023.
– Vi begyndte først at registrere hoardingsager sidste år, men vi ser dem oftere, og vi har tit behov for både politiets og private borgeres hjælp for at få fjernet dyrene, så de kan få et godt liv, siger Yvonne Johansen, Dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Sagerne kan være svære at løse, da hoarderne typisk holder meget af deres dyr. Faktisk ønsker de ofte at redde så mange dyr som muligt. Og de evner sjældent selv at se, at dyrenes forhold er dårlige.
–Vores beredskab møder rigtig mange mennesker, som af forskellige årsager har samlet mange dyr sammen. Det er ofte mennesker uden store sociale netværk og ofte er dyrene det eneste disse mennesker har, og det enormt sårbart at fjerne dem fra hjemmet, selvom det kan være den bedste løsning for dyrene, siger Yvonne Johansen.
En stor opgave for internaterne
Det kræver meget plads at tage imod mange dyr på en gang, særligt hvis der er tale om større dyr som hunde der har brug for hver deres rum. Derudover er dyrene ofte syge og meget dårligt socialiseret, så mange af dyrene kræver intensiv behandling, hvis de skal ud i et nyt hjem.
– Vi ved at disse sager presser vores internater, ikke kun fordi der kommer mange dyr på en gang, men de er ofte i dårlig stand. Vi gør altid alt hvad vi kan for at hjælpe, men vi oplever engang i mellem at dyrene er så dårlige, at vi ikke kan redde dem, og det tager hårdt på alle. Derudover kan det være en udfordring at finde nye hjem til denne type dyr, siger Yvonne Johansen.
Strafferammen skal udnyttes optimalt
Hvis problemet skal løses, så kræver det en indsats fra myndighederne. Det er næsten umuligt at få frakendt retten til at eje dyr i dag. Hvis det endelig sker, så kan dyrene registreres i en andens navn, men stadig bo ved hoarderen. Det er bedre at forebygge og hjælpe borgerne rettidigt, og her har myndighederne et stort ansvar at løfte.
– Vi så gerne at den fulde strafferamme blev brugt, når der er tale om sager, hvor mange dyr har lidt overlast i menneskers varetægt. Derudover så vil vi rigtig gerne have kontakt til de her folk tidligt i forløbet, da vores erfaring siger at det er nemmere at tale dyreejerne til fornuft tidligt i processen. Vores håb er, at vi kan gøre danskerne opmærksomme på problemet, så de ringet til 1812, hvis de oplever noget, der kunne være hoarding af dyr, siger Yvonne Johansen.
Der er netop afsagt dom i en hoardersag fra 2020, hvor et kærestepar sultede hunde til døde, og smed dem i skraldespanden. De resterende hunde blev overdraget til Dyrenes Beskyttelse. Dommen lød på 60 dages betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i to år.
Dyrenes Beskyttelse betegner en dyrehoarder som en privatperson, som anskaffer sig flere dyr, end vedkommende kan tage sig af. Tit ender opgaven med at vokse personen over hovedet, og det ender med, at dyrene går under elendige forhold. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at personen lider af samlemani, også kendt som compulsive hoarding.
TRE TING DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
Det kan være rigtig svært at opdage, at en person hoarder. Både for myndigheder, dyreværnsorganisationer og privatpersoner. Ofte vil hoarderen nemlig have lukket dyrene inde i sit hjem uden megen kontakt til omverdenen. Derudover vil personen typisk heller ikke selv opfatte situationen som værende problematisk. Her er dog tre tegn, du kan være særligt opmærksom på.
Mange dyr samlet Hvis en person har ualmindeligt mange dyr samlet under samme tag, kan det være et tegn på, at situationen er ved at løbe løbsk for vedkommende.
Dyrene mistrives En hoarder vil typisk ikke være i stand til at tage sig af sine dyrs mest basale behov. Derfor vil dyrene ofte være meget tynde, beskidte eller sygdomsramte. I værste fald dør dyrene af sult.
Manglende selvindsigt En hoarder vil typisk benægte, at vedkommendes dyr mistrives, eller at situationen er ude af kontrol. Personen vil stå fast på, at alle dyr er sunde og raske. Også selvom der er tydelige tegn på det modsatte.
Sent i aftes kunne Grøn melde Esbjerg udsolgt, hvilket betyder, at alle otte koncerter er udsolgte. Derved skriver Muskelsvindfonden og Tuborg historie: Det er aldrig sket før i Grøns 40 år, at der har været udsolgt på hele turnéen. 180.500 gæster har sikret sig en billet på tværs af koncerterne, og overskuddet fra de totalt udsolgte koncerter går til Muskelsvindfonden.
Da Grøn rullede afsted for første gang i 1983, var der seks koncerter, 40 frivillige og to bands.
Gennem fire årtier har Grøn vokset sig til en af de største musikinstitutioner i Danmark, og med sommerens historisk succesfulde turné har koncertkaravanen gjort det klart, at Grøn står stærkere end nogensinde.
Theis Petersen, der er indsamlingschef for Muskelsvindfonden, fortæller:
– Vi vidste, at det ville blive en særlig sommer, fordi vi drog afsted på turné for at fejre 40 år med Grøn, men vi havde aldrig turde drømme om, at vi også ville skrive ny historie og melde alt udsolgt til alle 8 koncerter, og fortsætter:
– Grøn er sat i verden for at skabe unikke sommerminder og oplevelser for danskerne med et godt formål i centrum. Alt overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe et bedre liv med muskelsvind. Vi er stolte og overvældede af alle de publikummer, der støtter op om Grøn og fester med et godt formål. Grøn er virkelig en fest der gør en forskel. På vegne af Tuborg og Muskelsvindfonen har jeg kun én ting at sige: TAK!
Arrangørerne bag Grøn er Muskelsvindfonden og Tuborg, og det hele startede i sin tid, fordi Tuborg forærede en gratis koncert til Dyrehavsbakkens i anledning af deres 400 års fødselsdag.
Christopher Bak Billing, sponsordirektør hos Carlsberg Danmark, udtaler:
– Vi er utrolig stolte af og glade for, at Grøn efter 40 år stadig samler hele Danmark i et stort fællesskab omkring musikken. Det er fantastisk at mærke danskernes fortsatte interesse for at støtte et godt formål, imens de, under åben himmel, oplever noget af det bedste danske live-musik og nyder en kold Tuborg. Vores samarbejde med Muskelsvindfonden omkring Grøn betyder noget helt specielt for Tuborg, og vi glæder os allerede til 50-året.
Danskerne bakker op om en fest, der gør en forskel Grøn gør en forskel for mennesker med muskelsvind, og overskuddet fra sommerens koncerter går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet.
Hvor stort et overskud Grøn giver til Muskelsvindfondens arbejde, er endnu for tidligt at sige, men med otte udsolgte koncerter er fundamentet for et godt resultat for 2023 skabt.
Henrik Ib Jørgensen, der er direktør for Muskelsvindfonden, fortæller:
– Vi er utroligt glade og stolte over danskernes opbakning til Grøn. De udsolgte koncerter kan betyde et pænt overskud til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind og forskning i muskelsvind. Grøn er en vigtig indtjeningskilde, men Grøn er meget andet og mere end økonomi. Det er også synlighed omkring Muskelsvindfondens arbejde og vision om Plads til forskelle. Det er en kæmpe, mangfoldig arbejdsplads af frivillige, der hver dag løfter en opgave, der burde være umulig. Det skaber stolthed blandt vores medlemmer, at vi hvert år kan sende Grøn på landevejen og give danskerne en god dag med musik, hygge og plads til forskelle.
Grøn fortsætter turnéen ugen ud og slutter af i Valby den 30. juli.
Med præcis et år til OL har Danmark sikret sig 19 OL-nationspladser i fire sportsgrene. DIF og Team Danmark forventer at sende et dansk OL-hold til Paris på cirka 120 atleter i omkring 20 sportsgrene.
Når kalenderen viser 26. juli 2024, tændes den olympiske ild i Paris som symbolet på, at lidt mere end to uger med topsport sættes i gang. I dag er der præcis et år til OL, og det år skal bruges til at sikre en række OL-kvalifikationer til danske atleter.
– Det kommende år bliver vanvittigt spændende. Her skal vi forhåbentlig sikre over 100 OL-kvalifikationer til danske atleter, så vi kan sende et dansk hold på over 120 atleter i omkring 20 sportsgrene til OL i Paris næste sommer, siger Søren Simonsen, der er chef de mission i DIF og dermed ansvarlig for den danske OL-delegation. Han fortsætter:
– Den kommende periode er altid spændende, for hvem lykkes, og hvem lykkes ikke i OL-kvalifikationen. Der kommer altid nogle unge og mere eller mindre ukendte atleter fra baghjul og overrasker positivt, og så er der desværre også risiko for, at etablerede navne ikke præsterer som forventet eller bliver skadet og dermed slukker deres OL-ild. Sådan er elitesport både ubarmhjertigt og glædeligt, og det er med til at gøre topsport fascinerende, fordi vi ikke kender udfaldet på forhånd.
OL-holdet et år før ilden tændes
Det danske hold består med et år til OL af 19atleter i fire sportsgrene. De fordeler sig på følgende måde:
– 14 mandlige håndboldspillere
– 3 dressurryttere (m/k)
– En mandlig bokser i -71 kiloklassen
– En kvindelig skytte i 50 meter riffel tre positioner
For næsten et år siden kvalificerede det danske dressurhold sig til OL ved at vinde VM-guld på hjemmebane, og kort efter sikrede skytten Rikke Mæng en OL-kvalifikation til Danmark ved at vinde EM-guld. I januar 2023 fulgte det danske herrelandshold i håndbold trop ved at blive verdensmestre, og senest sikrede Nikolai Terteryan en dansk OL-kvalifikation i boksning i -71 kiloklassen ved at vinde guld ved European Games.
– Allerede nu kan vi se, at det danske OL-hold kommer til at bestå af en blanding af rutinerede OL-medaljevindere og debutanter i både velkendte sportsgrene og i sportsgrene, som danskere kun stifter bekendtskab med på skærmen hvert fjerde år, siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark, og fortsætter:
– Det kommende år er vigtigt, og i Team Danmark forsøger vi sammen med forbundene at skrue og optimere på hver lille detalje, så vi kan få flest mulige danske atleter til Paris i sommeren 2024 og i den skarpeste form. Det kræver mere i dag end tidligere at opnå olympisk succes, for den internationale konkurrence skærpes hele tiden, og det er imponerende, hvor dedikeret og professionelt atleter og trænere knokler hver eneste dag for at repræsentere Danmark på flotteste vis til OLz
Der er endnu ikke sat navne på de 19 danske OL-nationspladser. Det sker i løbet af det kommende år, og det ikke er givet på forhånd, at det er den eller de personer, der har sikret OL-nationspladserne, som ender til OL i Paris.
Til det seneste OL i Tokyo deltog Danmark med 111 atleter, som vandt 11 medaljer.
Den yderste kran til venstre, er havnens ældste med, den er 40 gammel og bygget hernede af Aarhus maskinfabrik. Foto: AVISEN
Vigtige havstrømme, der i dag omfordeler varme, kulde og nedbør mellem troperne og de nordligste egne i Atlanterhavsområdet vil kollapse omkring år 2060, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Sådan lyder konklusionen i nye beregninger fra Københavns Universitet, der modsiger seneste rapport fra IPCC.
Stik imod det vi ellers forestiller os om klimaforandringerne i Europa, går vi måske en koldere fremtid i møde. For i et nyt studie forudsiger forskere fra Niels Bohr Instituttet og Institut for Matematiske Fag, at et system af havstrømme, der i dag fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, helt vil stoppe, hvis vi fortsætter udledningen af klimagasser, som vi gør det i dag.
Forskerne har med avancerede statistiske værktøjer og data på havtemperaturer fra de sidste 150 år beregnet, at havstrømmen, kaldet Den Termohaline Cirkulation, med 95 procents sikkerhed vil ophøre mellem år 2025 og år 2095. Mest sandsynligt sker det om 34 år i 2057, og det kan skabe store udfordringer med særligt i troperne pga. opvarmning og storme i Nordatlanten.
– Lukker Den Termohaline Cirkulation ned, kan det få meget alvorlige konsekvenser for Jordens klima, for eksempel ved at ændre på, hvordan varme og nedbør fordeles globalt. For selv om en nedkøling af Europa kan forekomme at være mindre alvorlig, når kloden som helhed bliver varmere og hedebølger bliver hyppigere, så vil nedlukningen bidrage til en forøget opvarmning af troperne, hvor stigende temperaturer i forvejen skaber udfordrende levevilkår, siger professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet.
– Vores resultat understreger, hvor vigtigt det er, at vi hurtigst muligt reducerer de globale udledninger af klimagas, fortsætter forskeren.
Beregningerne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Communications, og modsiger budskabet i den seneste IPCC rapport, hvor en brat ændring af Den Termohaline Cirkulation på baggrund af simulationer af klimamodeller anses for at være meget usandsynlig i dette århundrede.
Tidlige advarselssignaler er der
Forskernes forudsigelse er baseret på observationer af tidlige advarselssignaler, som havstrømmene udviser, når de er på vej til at blive ustabile. Sådanne Early Warning Signals for Den Termohaline Cirkulation har været rapporteret tidligere, men udviklingen af avancerede statistiske metoder gør det først nu muligt at forudsige, hvornår kollapset sker.
Forskerne har analyseret overfladetemperaturer fra 1870-2020 i en bestemt del af Nordatlanten. Disse historiske overfladetemperaturer udgør et “fingeraftryk”, der vidner om, hvor styrken af Den Termohaline Cirkulation, der ellers kun har været målt direkte de seneste 15 år.
– Med nye og bedre statistiske værktøjer har vi lavet beregninger, der giver et mere robust estimat for, hvornår et kollaps af Den Termohaline Cirkulation højest sandsynligt vil ske, og det har vi ikke kunnet tidligere, forklarer professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag.
Den termohaline cirkulation har fungeret i sin nuværende tilstand siden sidste istid, hvor kredsløbet faktisk var kollapset. Pludselige klimaspring mellem den nuværende tilstand af havstrømmen og den kollapsede tilstand er blevet observeret at ske 25 gange i forbindelse med istidsklima. Det er de berømte Dansgaard-Oeschger-begivenheder, der først blev observeret i iskerner fra den grønlandske indlandsis. Ved disse begivenheder var klimaændringerne ekstreme med 10-15 graders ændringer over et årti, mens nutidens klimaændringer er 1,5 grader opvarmning over et århundrede.
Fakta:
– Den termohaline cirkulation også kendt som grønlandspumpen eller på engelsk AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation), er en del af det globale system af havstrømme, og står for den langt betydeligste del af omfordelingen af varme fra troperne til de nordligste egne i Atlanterhavsområdet – ikke mindst det vestlige Europa.
– Ved de nordligste breddegrader sikrer cirkulationen at overfladevand omdannes til dybe, sydgående havstrømme. Omdannelsen skaber plads til yderligere overfladevand, der transporteres nordover fra områderne omkring Ækvator. Den termohaline cirkulation er derfor helt afgørende for det relativt milde klima i den Nordatlantiske Region.
– Forskning er støttet af TiPES, et Fælleseuropæisk forskningssamarbejde fokuseret på tipping points i klimasystemet. TiPES-projektet er et EU Horizon 2020 tværfagligt klimaforskningsprojekt fokuseret på tipping points i klimasystemet.
København, en by, der altid pulserer med liv og energi, stod stille den 26. juli 2023, da hele Danmark samledes for at fejre sin nybagte dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard. Denne dag blev Rådhuspladsen og Tivoli i Danmarks hovedstad fyldt med en energi af stolthed og beundring, der sjældent er set før.
Vinderen af Tour de France 2023, Jonas Vingegaard, blev fejret i København, først på Rådhuspladsen og derefter i Tivoli. Seks af de i alt 11 danske Tour de France-deltagere var med ham hele vejen: Anton Charmig, Jonas Gregaard, Mathias Skjelmose, Mads Pedersen, Michael Mørkov, og Kasper Asgreen.
På Rådhuspladsen, som var fyldt med mennesker fra tidlig morgen, styrede den kendte tv-vært, Jimmy Bøjgaard, begivenhederne. Der blev spillet “De skal have baghjul nede i Touren” på trompet, og råb af “Jonas” blev besvaret med et rungende “Vingegaard” fra mængden.
I timerne op til Jonas Vingegaards ankomst på Rådhuspladsen blev atmosfæren mere og mere elektrisk. Overalt på pladsen var der en tydelig følelse af forventning, og alle tilstedeværende kunne fornemme, at dette ville blive et historisk øjeblik.
Selvom ventetiden var lang, blev den aldrig kedelig. Hver eneste person på pladsen delte et fælles mål – at være vidne til denne historiske begivenhed, at være en del af denne unikke fejring, og at vise deres respekt og anerkendelse for den to-gange vinder af Tour de France, Jonas Vingegaard. Og hver eneste minut, der gik, bragte dem tættere på dette øjeblik.
Mens alle ventede spændt på Jonas Vingegaards ankomst, fortsatte gæsterne med at strømme til området lige før indgangen til. Blandt de ankomne var Vingegaards forældre, Claus og Karina, samt de tidligere nævnte ryttere. Disse prominente gæster tiltrak opmærksomheden fra Jimmy Bøjgaard, der fik et par ord med hver enkelt ved indgangen til Rådhuset.
Også fra de politiske rækker ankom der vigtige gæster. Både Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, statsminister Mette Frederiksen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt lod sig interviewe på Rådhuspladsen.
Spændingen blev forløst
Spændingen steg og steg. Omkring klokken 13:00 kom hovedpersonen selv, Jonas Vingegaard, i en åben Skoda. Han vinkede til folket, der også fik et par ord med på vejen, inden at turen gik ind på Rådhuset, hvor der en række taler.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen roste alle danske ryttere og fremhævede cyklingens rolle i det danske samfund:
– I dag synes jeg, vi bør tage hatten af for alle danske ryttere. Denne tur har illustreret, hvorfor vi skal arbejde for at få et nyt World Tour-cykelløb til Danmark, med start i Roskilde og mål i København, fortalte Hæstorp Andersen.
Statsminister Mette Frederiksen fokuserede på Jonas Vingegaards bemærkelsesværdige præstation:
– Du har mere end noget andet vundet en plads i alle danskers hjerter, og vi er så stolte af dig. Din præstation har efterladt udenlandske medier så betagede, at de har omtalt dig som en cykelrytter fra en anden planet, ja sågar fra en anden galaks, sagde statsministeren.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt lagde vægt på den store indsats, der kræves for at vinde et cykelløb som Tour de France:
– At vinde et cykelløb en gang er vanvittigt. Men at gøre det en anden gang. Det er en større præstation, vi bare gør. Du har for længst valgt historien, forklarede Engel-Schmidt.
Selv Jonas Vingegaard, hovedpersonen selv, delte nogle af hans tanker og følelser:
– Jeg har vundet. Vi gjorde det og jeg ved ikke, om jeg havde troet på det. Der var tidspunkter, hvor min tro på mig selv blev sat på prøve undervejs. Så tog jeg det ene skridt efter det andet, og jeg måtte ligesom blive ved med at tro på vores plan og på, at det vi gjorde, var det rigtige, sagde hovedpersonen.
Efter den imponerende række af taler var det tid til lidt hyggeligt samvær og rådhuspandekager. Overborgmesteren havde dog, som en særlig gestus, sørget for en ekstra overraskelse. På baggrund af Vingegaards kommentar i Paris, om hvor meget han glædede sig til at komme hjem og spise en dürum, var der nemlig også blevet arrangeret en af slagsen til ham. Dette blev modtaget med stor munterhed fra både Vingegaard og de tilstedeværende gæster.
Dernæst fulgte et øjeblik, som mange havde ventet på. Det var tid til at træde ud på balkonen. Først kom Jonas Vingegaard alene ud, vinkende til den vrimmel af mennesker, der var samlet for at fejre ham. Dernæst fulgte han i følgeskab med Kasper Asgreen og Mads Pedersen, som også havde vundet Tour de France-etaper. Men det mest rørende øjeblik kom, da han stod der sammen med sin datter, Frida, og konen Trine, der strålede af stolthed ved hans side.
Fra solskin til regn
Men selvom tiden i salen var uforglemmelig, skulle Jonas Vingegaard videre. Han havde et sponsorarrangement at deltage i, inden turen gik til Tivoli. Her ventede der endnu en fejring, da dagen i hans ære var langt fra overstået.
Til at styre det storslåede arrangement på scenen i Tivolli var Jimmy Bøjgaard og Stine Bjerre Mortensen, der med deres erfaring og udstråling sørget for at holde begivenhederne i gang. Men inden de trådte i karakter, var det bandet Scarlet Pleasure, der startede med at sætte stemningen. De spillede et nummer, der straks fangede publikums opmærksomhed.
Efter musikken begyndte værterne deres arbejde. Én efter én præsenterede Jimmy og Stine Tour-rytterne, der trådte på scenen til stor jubel. Men da sidste mand, Vingegaard, kom frem, nåede begejstringen nye højder. Det var en øredøvende modtagelse, der viste, hvor stolt nationen var af deres nye sportsikon.
Til trods for det uforudsete vejr, med regn der begyndte at sile ned efter en dag med solskin, viste rytterne deres taknemmelighed over, at folk blev. De så deres fans stå i regnen for at hylde dem, og det gjorde øjeblikket endnu mere særligt.
Under de forskellige interviews på scenen blev det både til dybe indblik og muntre øjeblikke. Et af de mindeværdige var, da Mads Pedersen tog ordet for at udfordre Jonas Vingegaard. Da Vingegaard blev spurgt, om han var overrasket over sin egen præstation på enkeltstarten, svarede han ja. Dette fik Pedersen til at gribe ind, og han forklarede, hvor godt forberedt Vingegaard var, og at hans præstation derfor ikke var nogen overraskelse. Det blev modtaget med latter og klapsalver fra publikum.
Undervejs blev nationalmelodien også sunget. Bathsheba indtog scenen, og sang ‘Der er et yndigt land’. Danmarks nationalmelodi, begyndte at fylde luften. Tusindvis af stemmer løftede sig i en rørende og nærmest ærefrygtindgydende hyldest til deres land og deres cykelhelte. Sangen fandt vej til hvert hjørne af Tivoli, og hvert ord blev genlyd af en samlet nation, der stod stolt bag deres ryttere, især Jonas Vingegaard. Det var ikke kun en individuel præstation, men en triumf for hele Danmark, og dette øjeblik vil uden tvivl blive indgraveret i hukommelsen af alle, der var vidne til det.
Inden det sluttede i Tivoli, fik også en særlig gæst mulighed for at sige et par ord. Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, tog scenen for at udtrykke sin beundring for de danske rytteres præstationer i Tour de France. Han talte varmt om forholdet mellem Frankrig og Danmark, og bemærkede, hvordan denne begivenhed yderligere styrkede båndene mellem de to nationer, ikke mindst med Grand Depart, der var i Danmark sidste år.
Efter den intense hyldest på scenen, fortsatte fejringen med mere musik. Scarlet Pleasure tog atter mikrofonerne og spillede videre, mens publikum nød resten af den mindeværdige dag.
Stoltheden over Vingegaard
At se den danske stolthed og hyldest til Tour de France-rytterne, og i særdeleshed Jonas Vingegaard, var intet mindre end bevægende. De mange mennesker, der trods regnen blev stående i Tivoli, vidnede om en dyb respekt og beundring for de atleter, der havde repræsenteret deres land på den mest imponerende måde.
Blandt dem, var Jonas Vingegaard, den unge rytter fra Glyngøre, en særlig kilde til stolthed. Hans ydmyghed, trods hans exceptionelle præstationer, gjorde ham til et symbol på den danske folkesjæl – en person, der trods sin succes aldrig glemte sine rødder. Dette blev yderligere underbygget ved hans sympatiske udsagn om at glæde sig til en simpel dürum efter Tour’en.
Dagen var mere end en fejring af en cykelsejr, det var en påmindelse om den styrke, udholdenhed og vilje, der bor i hver enkelt dansker. Vingegaards præstationer som Tour de France-stierne og hans modtagelse hjemme i Danmark var et bevis på, at enkeltpersoners bedrifter kan løfte en hel nation.
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af...
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine...
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer....
TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til...
ENERGI. Efter flere måneder med lavere priser og masser af solskin, måtte danskerne i juli igen betale mere for strømmen.
Det viser en ny månedsopgørelse...
