Syddansk Universitet tildeles 19,7 millioner kroner til nye it- og ingeniøruddannelser i Trekantområdet

0
Arkivfoto

Aftalekredsen bag aftalen om udflytning af uddannelser er blevet enige om at tildele 19,7 mio. kr. til Syddansk Universitet med henblik på, at universitetet kan arbejde videre med at konkretisere en række nye udbud af it- og STEM-uddannelser i Vejle.

Partierne bag aftalen om udflytning af uddannelser er enige om at tildele Syddansk Universitet et ekstraordinært etableringstilskud på 19,7 millioner kroner til at gå videre med deres planer om at udvide udbuddet af uddannelser inden for it- og STEM-området.

Udover en uddannelsessatsning i Vejle indgår kandidatuddannelsen i Data Science, som netop er blevet godkendt af uddannelses- og forskningsministeren, i Syddansk Universitets planer om uddannelser inden for it og STEM i Trekantområdet.

Aftalekredsen, som foruden regeringspartierne tæller partierne SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, lægger vægt på, at der er i forbindelse med etableringen af de nye uddannelser skal tages hensyn til levedygtigheden af eksisterende udbud i området, eksempelvis i Horsens, herunder at vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud ikke grundlæggende forringes.

Partierne lægger således vægt på, at uddannelserne skal gennem en faglig vurdering af behov, relevans samt sammenhængen til og mulig forringelse af vilkårene for eksisterende udbud og uddannelser i området i forbindelse med såkaldt prækvalifikation.

Aftalekredsen opfordrer Syddansk Universitet til at indgå et tæt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner i området, herunder VIA, med henblik på, at de nye uddannelsesudbud ikke skaber unødig konkurrence imellem eksisterende og nye uddannelser.

– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu er enige om at afsætte penge til, at der kan arbejdes videre med udvikling af en række nye uddannelser i Trekantområdet. Jeg ser frem til at følge Syddansk Universitets arbejde i både Vejle og Kolding samt deres samarbejde med eksisterende uddannelser i området, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Unges solariebrug stiger: Knap hver fjerde går i solarium

0

På to år er andelen af unge solariebrugere mellem 15 og 19 år steget fra 15 pct. til 23 pct. Udviklingen er alarmerende og kræver politisk handling, mener Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen Modermærkekræft.

Andelen af solariebrugere har aldrig været lavere, men blandt de unge går udviklingen den helt forkerte vej. Hele 23 pct. af de adspurgte mellem 15-19-årige har været i solarium inden for det seneste år. Tilbage i 2020 var tallet nede på 15 pct., viser ny rapport om danskernes solarievaner.

I Kræftens Bekæmpelse vækker den markante stigning bekymring:

– Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant, og det er desværre den hyppigste kræftform blandt unge i alderen 15 – 34 år. Derfor er det også skræmmende, at vi ser en så voldsom stigning af netop unge solariebrugere, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Debutalderen overrasker
Det er ikke kun andelen af unge solariebrugere, der er alarmerende. Debutalderen for at gå i solarium peger også på en skræmmende tendens.

Hver tiende af de adspurgte var mellem 10 og 13 år første gang, de gik i solarium, mens næsten halvdelen af alle solariebrugere er under 18 år første gang.

Debutalderen for solariebrug kan have afgørende konsekvenser på længere sigt. Der er nemlig 60 pct. øget risiko for modermærkekræft, hvis man går i solarium, inden man er fyldt 35 år. Jo yngre man er, jo farligere er solariebrug.

18-års aldersgrænse for solariebrug
I dag er der ingen aldersgrænse for solariebrug i Danmark. Børn som gamle kan tage en tur under de kunstigt fremstillet uv-stråler. Det på trods af, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant og særligt for børn og unge.

Kigger man uden for landets grænser, ser billedet noget anderledes ud. Langt størstedelen af lande i Europa har en 18-års aldersgrænse for solariebrug. Danmark bør følge trop, mener Kræftens Bekæmpelse og Patientforeningen Modermærkekræft.

– Det er ikke i orden, at vi lige nu lader 10-årige gå i solarium, som et af de eneste lande i Europa. Politikerne skal tage ansvar og indføre en 18-års aldersgrænse, så vi ikke kommer til at se en lige så markant stigning i antallet af modermærkekræfttilfælde på sigt som følge af det stigende antal unge solariebrugere, siger forperson for Patientforeningen Modermærkekræft, Merete Schmiegelow.

En aldersgrænse er et af de mest effektive tiltag for at komme stigningen af unge solariebrugere til livs. Færre unge vil gå i solarie og det vil medføre, at færre får modermærkekræft i fremtiden.

Tiltaget vil formentlig heller ikke møde meget modstand. Halvdelen af 15-19-årige mener, der skal indføres en aldersgrænse på 18 år, mens knap to ud af tre danskere i aldersgruppen 15-70 år ønsker en aldersgrænse.

EjendomDanmark: Endelig kom vurderingerne på erhvervsejendomme, men usikkerheden er stadig for

0

Vurderingsstyrelsen har åbnet muligheden for at tilgå de foreløbige vurderinger på erhvervsejendomme. Hos EjendomDanmark, der er den samlende organisation for ejendomsbranchen, er blikket fortsat rettet på den store usikkerhed, der er ved vurderingerne – og den effekt det har for erhvervslivet.

Ejerne af de danske erhvervsejendomme har netop fået mulighed for at tilgå de første vurderinger på deres ejendomme, da Vurderingsstyrelsen har åbnet for adgang til de foreløbige erhvervsejendomsvurderinger. De har været længe ventet hos EjendomDanmark, der er den samlende organisation for ejendomsejere, udlejere og administratorer.

– Ventetiden har været meget lang for branchen, og vi havde gerne set, at vurderingerne var kommet ud for længe siden. Jeg håber, at fejlraten vil være lavere for erhverv, end det var tilfældet for ejerboliger, hvor der var behov for mange tilpasninger på bagkant. Det var ikke fair over for boligejerne, og det vil heller ikke være fair over for vores erhvervsliv, hvis der er mange fejlskud, siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og fortsætter:

– Nu vil vi analysere vurderingerne grundigt, for vi formoder trods alt, at der bliver behov for tilpasninger. Det giver på netop erhverv, hvor der også er hele aspektet omkring udlejning, en unødvendig usikkerhed. Derfor ser jeg frem til den fortsatte dialog med både myndigheder og politikere om, hvordan vi bedst håndterer de udfordringer, der opstår som følge af vurderingerne.

Løsning i 33 kommuner

Peter Stenholm efterlyser særligt garantier, der kan skabe mere ro i maven hos erhvervslivet. Det er nemlig særligt uvisheden, der både har været og er en stor udfordring.

– Vi har brug for flere boliger og flere klimarenoveringer. Fundamentet under udvikling er dog stabilitet, og vurderingerne er et unødvendigt element af usikkerhed, for vi skal jo i sidste ende kunne stolte på, at vi betaler vores skat på et korrekt grundlag og med en vis forudsigelighed, siger Peter Stenholm.

Hos EjendomDanmark ses der netop i forhold til forudsigeligheden positivt på, at flere partier i november gik sammen og fandt en løsning, der mindskede udfordringerne for virksomhederne i de 33 kommuner, hvor der betales dækningsafgift – en særskat pålagt erhvervslivet. For på netop det område var der ikke sat et loft på stigningen, og det gav en risiko for pludselige skattestigninger på flere hundrede procent.

– Der blev lyttet til vores bekymringer, og det vil vi gerne anerkende politikerne for. Aftalen sikrede en mere skånsom overgang, og det er samme tilgang med – forsinket – rettidig omhu, som jeg også håber at se, hvis der i løbet af den næste tid kommer eksempler på uhensigtsmæssigheder i de nye vurderinger, siger Peter Stenholm.

Pludselig skulle Sadig betale 2000 euro for prøvetræning

0

Den unge fodboldspiller, Sadig Jama, rejste i slutningen af oktober til Gran Canaria for at prøvetræne med klubben Unión Viera, men opholdet tog en uventet drejning og endte med at stoppe brat grundet manglende information fra agentfirmaet, RD Global Sports.

I oktober blev Sadig Jama, der spiller for Hedensted, kontaktet af en person fra RD Global Sports, hvor han blev bedt om at sende højdepunkter med sig selv med henblik på, at agentfirmaet ville have ham til en klub.

– De kontaktede mig bagefter og fortalte, at Unión Viera ville have mig til prøvetræning. De sagde, at jeg skulle tage afsted den 29. oktober, og det gjorde jeg så, siger Sadig, der har en fodboldmæssig fortid i blandt andet FC Fredericias ungdomsafdeling.

Derefter gik det stærkt. Sadig Jama fik bestilt fly til lufthavnen i Gran Canaria, hvor Unión Viera ligger. Han fik besked om, at Ravi Daswani fra RD Global Sports ville hente ham i lufthavnen. Han skulle skrive en besked til ham ved ankomst, og så ville han komme. Det skete bare ikke.

– Da jeg landede, kunne han pludselig ikke komme alligevel, og så endte jeg med at tage en taxa. Jeg nåede at tænke, at der var noget galt, men gjorde ikke mere ved det, da jeg var træt og lagde mig til at sove, da jeg kom hen til min lejlighed, fortæller Sadig Jama.

Den efterfølgende morgen var Sadig sammen med andre spillere fra Unión Viera, hvor der også var spillere fra andre lande, blandt andet Danmark. Dem havde Sadig forhørt sig hos på forhånd om klubben, og de havde fortalt positivt om den.

– Jeg var sammen med nogle andre spillere, blandt andet fra Amerika og Nigeria. Da jeg var sammen med dem, fik jeg pludselig en besked fra Ravi, hvor der stod: “Have you remembered the cash?” Jeg havde ikke på noget tidspunkt fået at vide, at jeg skulle medbringe penge. Så jeg spurgte, hvad han snakkede om. Så skrev han, at jeg skulle betale 2.000 euro, og det er altså voldsomt for bare at komme til prøvetræning i en klub, hvor det var dem, der ville have mig, og ikke omvendt, siger Sadig Jama.

Som følge af det kontaktede Sadig sin kontaktperson hos RD Global Sports, Valentina R. DelMartino. Hun oplyste Sadig, at det var rigtigt, han skulle betale og spurgte, om han ikke var blevet informeret om det på forhånd.

– Det havde hun ikke. RD Global Sports ville give mig tre dage til at tænke over, om jeg ville betale pengene, ellers skulle jeg rejse hjem til Danmark. Valentina tilbød at låne mig 600 euro, som jeg kunne betale tilbage, når jeg kom på kontrakt hos Unión Viera. Men jeg ville stadig mangle 1.400 euro, så det kom derfor ikke til at ske, og jeg endte med at rejse hjem, forklarer Sadig.

Da Sadig meddelte, at han ikke ville betale pengene, udviklede opholdet på Gran Canaria sig yderligere og blev ubehageligt for ham.

– Jeg blev smidt ud af lejligheden, da jeg sagde det. Jeg måtte ikke engang blive i lejligheden og bestille et fly hjem eller informere min familie om, hvad der var sket. Hvis jeg ikke forlod lejligheden straks, ville der komme vagter, og det var jeg ikke interesseret i. Jeg sad derfor i lufthavnen og ventede syv timer på grund af det, siger Sadig.

Tilbage sidder Sadig med en undren. Han havde på forhånd gjort sin research, som han synes. Han havde kontaktet de andre danskere, som spiller for Unión Viera.

– De havde sagt god for klubben. En af dem fortalte, at der slet ikke var noget bøvl, men så fik jeg den oplevelse. Jeg håber ikke, at andre kommer til at opleve noget lignende, men jeg vil stadig forfølge min drøm om at leve af at spille fodbold, slutter Sadig Jama.

AVISEN har trods adskillige henvendelser til RD Global Sports ikke fået fat i dem, og har derfor ikke kunnet forholde dem til Sadig Jamas udlægning. AVISEN har set dokumentation på Sadigs dialog med RD Global Sports via WhatsApp, og der kan man blandt andet nu se, at Ravi Daswani har blokeret Sadig Jama. Det er dog ikke tilfældet med Valentina R. DelMartino, som Sadig ikke har kunnet få kontakt med i lang tid. I korrespondancen kan man blandt andet se, hvordan Valentina tilbød Sadig Jama at låne ham penge til at betale en del af prøveopholdet hos Unión Viera.

FHK smed sejren i sidste sekund

0

FHK var foran 25-23, men fik ikke snøret sækken mod Mors-Thy. I stedet lykkedes det Mors-Thy Håndbold at udligne til 25-25 i sidste sekund.

FHK tog tirsdag aften imod Mors-Thy, der indtil for et par runder siden havde en topplacering i ligaen. Uden sejr i de tre seneste kampe er Mors-Thy nu gledet ned på femtepladsen, men det var ikke et ueffent hold, som FHK stod overfor. Til denne sæson har de oprustet med blandt andet Frederik Tilsted og Henrik Toft Hansen. Det fik FHK også at mærke i sæsonens første kamp mellem de to hold, da fredericianerne tabte 25-24.

Kampen startede i et meget langsomt tempo. Holdene havde svært ved at lirke defensiven op, og begge hold brændte også en del på målmændene. Det fik FHK dog løst ved at få kontramål, der sendte dem i front med 5-1 efter ni minutter. Det resulterede i kampens første timeout fra Mors-Thys Niels Agesen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Timeouten benyttede FHK til at skifte ud. Anders Martinusen spillede, trods han var ramt af feber, og derfor kom Jonas Langerhuus på banen. Det var dog ikke en udpræget succes. Ikke kun grundet Langerhuus’ indsats, men fordi FHK i det hele taget lavede fejl på fejl, og samtidig brændte på Svend Rughave.

Mors-Thy kom på 7-7, og fik muligheden for at komme i front, men den mulighed greb de ikke. I stedet steppede FHK op, og endte med at gå til pause foran 12-10.

Anden halvleg blev en mareridtsstart for FHK, der gang på gang brændte i helt fri position på Rughave. Gæsterne fik udlignet, og det lykkedes dem at komme foran 16-12, inden FHK fik sat en prop i. Det blev forsøgt med syv mod seks, men det blev ikke løsningen. Spillet var for usikkert, og i stedet kom James Junior Scott på banen.

Franskmanden leverede det ene projektil efter det andet og fik skudt FHK tilbage i opgøret. Samtidig kom Thorsen Fries på kassen, og han fik med et par redninger gang i de 2.165 tilskuere i thansen Arena, der kunne se FHK reducere til 18-17. Udligningen kom til 21-21, og så var der ellers dømt feststemning i Fredericia, der kunne øjne et comeback og en sejr.

Føringen kom til 23-22 med syv minutter igen, og så begyndte det at dufte af en fredericiansk sejr, men Mors-Thy gav ikke op. De var bagud 25-23, og ved den stilling havde FHK to gange chancen for at komme foran med tre mål, men både Anders Martinusen og Reinier Taboada brændte.

adp-as.dk

I FHK’s sidste angreb blev der dømt for mange afleveringer, og derfor fik Mors-Thy chancen for at udligne. I kampens allersidste sekund fik Henrik Tilsted skudt bolden i kassen fra fløjen, og dermed endte kampen 25-25.

Trods pointtabet bevarer FHK andenpladsen. Næste gang de skal i aktion er på lørdag på udebane mod Ribe-Esbjerg, der tabte med 27-26 til Skanderborg AGF Håndbold.”

Børn og unge i fokus i ny samarbejdsaftale

0

Børn og unge får en særlig plads i det syddanske sundhedssamarbejde i de kommende fire år, ligesom forebyggelse kommer til at fylde meget. Sundhedsaftalen for 2024-2027 er nu godkendt af Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og PLO-Syddanmark og træder i kraft 1. januar 2024.

Der skal gøres noget for at hjælpe de rekordmange børn og unge, som ikke trives mentalt. Samtidig skal der findes løsninger på, hvordan sundhedsvæsenet kan håndtere det stigende antal ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme, som også har brug for hjælp.

Derfor har Region Syddanmark, de 22 syddanske kommuner og Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark (PLO-Syddanmark) nu givet hinanden håndslag på en fælles sundhedsaftale, som ifølge regionsrådsformand og formand for Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) Bo Libergren (V) er utroligt vigtig:

– For at kunne løse de udfordringer, vi står med, kræver det mere end nogensinde før, at vi arbejder tæt sammen og tænker os som ét samlet sundhedsvæsen. At vi i samarbejde finder nye måder at løse opgaverne på, ikke mindst når det gælder børn og unge. Derfor er jeg rigtig glad for, at alle tre sektorer – region, kommuner og almen praksis – er med i aftalen i år, og at vi har kunnet blive enige om de ambitiøse mål, som aftalen indeholder.

Sundhedsaftalen 2024-2027 blev godkendt af de tre parter på et møde i SSU 11. december 2023.

Børn og unge i fokus

Der har været stor enighed blandt de tre parter om at have et særligt fokus på børn og unge i den nye sundhedsaftale. To ud af fire underliggende visioner har derfor med børn og unge at gøre. Dels ønsker aftaleparterne at forbedre børnenes og de unges trivsel, dels ønsker de at have et særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos børn og unge.

Borgmester i Haderslev Kommune og næstformand i SSU Mads Skau (V) glæder sig over, at børnene og de unge har fået så stor en plads i aftalen:

– Vi oplever desværre flere og flere børn og unge, som ikke trives mentalt, og det går i mange tilfælde ud over deres uddannelse – for det er svært at lære og udvikle sig, hvis ikke man har det godt. Dårlig mental trivsel har store negative konsekvenser for de unge både socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Derfor er det så afgørende, at vi sammen får sat ind og hjulpet dem så tidligt som muligt. 

Patienterne skal opleve et mere sømløst sundhedsvæsen

De to øvrige underliggende visioner i sundhedsaftalen har fokus på at forbedre overgangene for patienterne, når de for eksempel bliver udskrevet fra sygehuset og overgår til kommunal hjemmepleje, og på at styrke sammenhængen i patientforløbende på tværs af sektorerne.

Og det er noget, Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, anser som et vigtigt område:

– Der er et stort potentiale i at forbedre overgangene mellem regionerne, kommunerne og os som praktiserende læger. Selvom vi har arbejdet med det i mange år, så er vi ikke i mål. Derfor er vi glade for at være med i aftalen og bakker fuldt ud op om indsatsen for at skabe et mere sømløst sundhedsvæsen for patienterne.

Sundhedsaftalen 2024-27 er sendt til formel godkendelse i Sundhedsstyrelsen og træder i kraft 1. januar 2024. 

20-årig kvinde blev ubehøvlet efter butikstyveri

0
(Foto: Avisen)

Et butikstyveri fandt sted mandag aften i Lidl på Vejlevej i Fredericia, hvor to personer blev involveret i tyveriet af en robotstøvsuger samt to indkøbsposer fyldt med diverse varer.

Tyveriet blev opdaget omkring klokken 18:58, og politiet blev hurtigt tilkaldt til stedet. Ifølge døgnrapporten modtog de en anmeldelse om butikstyveri, hvor det samlede tab blev anslået til omkring 5.500 kroner. Da politiet ankom, tilbageholdt de to personer, der var impliceret i tyveriet. Imidlertid var den ene part, en 20-årig kvinde fra Aarhus, ikke medgørlig og skabte uro på stedet.

Kvinden blev derefter anholdt og taget med i patruljevognen til videre afhøring. På vej til politistationen fortsatte kvinden med at opføre sig ubehøvlet, hvilket resulterede i en yderligere sigtelse for fornærmende tiltale.

Hvad er hemmeligheden bag FHK’s forsvar?

0

Fredericia Håndboldklub har ligaens bedste forsvar. Kigger man på de øvrige hold i ligaen, er det fredericianske mandskab det hold, der har lukket færrest mål ind. 433 mål har de indkasseret i 16 kampe, hvilket er seks færre end Aalborg. Men hvad er hemmeligheden bag? AVISEN har spurgt den tyske stregkæmpe Evgeni Pevnov om, hvad hemmeligheden bag er.

I lørdags vandt FHK 30-26 på udebane mod Skjern. Sejren var ikke på noget tidspunkt i fare i anden halvleg. Efter kampen var smilene store i FHK-lejren. “Alt for ham (AVISENs udsendte, red.),” sagde Evgeni Pevnov, da FHK’s holdleder Klaus Bernhardt gik ind for at hente stregspilleren i omklædningsrummet, da han skulle stille op til interview.

Pevnov spillede hovedparten af de 60 minutter på banen, hvor det endte med at blive til en sikker sejr.

– Vi lavede flere mål end de andre, svarede Pevnov og brød ud i grin på spørgsmålet om, hvorfor FHK vandt kampen.

Seriøsiteten kom dog hurtigt tilbage til Evgeni Pevnov.

– Vi var meget koncentrerede og fokuserede. Vi havde lyttet til Gudmundurs råd før kampen. Det var ikke nemt, men vi blev ikke overrasket over, hvad Skjern gjorde i løbet af kampen, forklarede Pevnov.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Pevnov forblev i den ærlige tone. Han blev forholdt til, at FHK vandt deres sjette kamp i træk, og uden at fortrække en mine sagde han:

– Jeg tænker ikke over det. Vi gør det godt, men helt ærligt, så kigger jeg på næste kamp. Vi skal kigge på fremtiden, og er allerede fokuseret på næste kamp, sagde Evgeni Pevnov.

Så du kigger heller ikke på tabellen, hvor I er nummer to?

– Nej, lød det prompte fra Pevnov.

AVISEN oplyste derefter Evgeni Pevnov om, at Aalborg samtidig med FHK’s kamp mod Skjern, havde tabt 35-34 til Ribe-Esbjerg.

– Oh, nice, sagde Pevnov, der dog ud fra hans mindset ikke kunne bruge det til særlig meget:

– Jeg kigger på det fra kamp til kamp. Næste kamp er mod Mors-Thy, og den fokuserer jeg på, sagde Evgeni Pevnov.

Sidst FHK spillede mod Mors-Thy var den 17. september. Ved den lejlighed tabte FHK 25-24. Dermed er der lagt op til en revanche i thansen Arena tirsdag aften.

– Vi går ind til alle kampe for at vinde, jeg tænker ikke over, vi tabte deroppe, sagde Pevnov.

http://adp-as.dk

En ting, som tyskeren dog gerne vil forholde sig til, er FHK’s forsvar. Hvad er det, der fungerer så godt i FHK’s forsvar, og hvad er hemmeligheden bag den bastion, som der er opbygget?

– Lasse Balstad og jeg har en god relation. ‘Balle’ er meget hurtig, og på den måde komplementerer vi hinanden godt. Vi har en plan med det, som vi gør, og derudover har vi to dygtige keepere, sagde Evgeni Pevnov.

Der er kampstart mellem FHK og Mors-Thy tirsdag klokken 18:30.

Danmark sikrede sig førstepladsen i mellemrunden

0
Foto: Lars Møller

I en spændende og afgørende gruppefinale ved håndbold-VM mandag aften, sikrede Danmark sig en imponerende sejr over Tyskland med en endelig score på 30-28. Denne sejr betyder, at Danmark nu står som vinder af mellemrundepuljen og er klar til kvartfinalen, hvor de skal møde Montenegro.

Kampen startede med en fremragende præstation fra det danske hold, især i angrebet, hvor Anne Mette Hansen virkelig skilte sig ud med sit storspil. Hendes indsats var central for Danmarks spil og bidrog betydeligt til holdets pauseføring på 15-13.

I løbet af anden halvleg formåede Danmark at udbygge deres føring, hvor de på flere tidspunkter var foran med fire mål. Dette skabte en vis afstand til det tyske hold, som trods ihærdige forsøg ikke kunne indhente danskerne.

Sejren på 30-28 efterlader ingen tvivl om Danmarks styrke og præstation i denne vigtige kamp. Med denne sejr går Danmark nu ind i kvartfinalerne med stor selvtillid og ser frem til deres næste udfordring mod Montenegro.

Jublende direktør: Det er en vanvittig bedrift

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia sikrede sig søndag aften en plads i pokalsemifinalen. Det er anden gang i den fredericianske klubs historie. Dagen derpå har klubbens direktør, Stig Pedersen, skulle forstå realiteten.

Armene var ikke til at få ned for FC Fredericia, der vandt returkampen mod Lyngby med 1-0 og dermed vandt 4-2 samlet over det sjællandske Superliga-hold. Derfor var det også med smil på læben, at Stig Pedersen mødte ind på kontoret mandag morgen.

– Det var en af de gode dage. Det er en vanvittig bedrift, at vi kan spille os blandt de sidste fire i pokalturneringen. Vi skal lige synke det – det er virkelig stort at gå så langt for en klub som vores, når man ser hvor vi er til dagligt og måden det sker på. Det er ikke tilfældigt, siger Pedersen.

Da FC Fredericia 2017/18-sæsonen kom i semifinalen var turneringsformen en anden. Dengang blev både kvartfinalen og semifinalen spillet over ét opgør – det er ikke tilfældet mere, hvor der er returopgør i både kvartfinalen og semifinalen.

– Det er ikke gjort lettere for et hold som vores. Vi har ikke prøvet det med to kampe før. Det er klart, at når man kigger på de to kampe, var vi bedre end Lyngby i begge kampe. Kampen i går blev de ramt af en udvisning, inden vi nærmest kom i gang. Vi spillede noget af det bedste fodbold, og samtidig kunne de ikke presse os. Vi forsvarede os med bolden hele vejen igennem. Det er tilfredsstillende at slutte et flot flot år. Vi har vundet flere kampe end vi plejer. Det er på grænsen til, hvad man kan forvente af en klub som vores. Nu ser vi frem mod semifinalerne og spændende kampe i NordicBet Ligaen, hvor vi gerne vil med i oprykningsspillet, fortæller Stig Pedersen.

Det er dog ikke fordi den helt stor sidegevinst er kommet endnu rent pengemæssigt. Skal FC Fredericia ud at lave mange penge på pokalturneringen kræver det en plads i finalen.

– Der er ekstra indtægter, og det kommer også an på, hvor mange der køber billetter mod Silkeborg. Vi sætter dem til salg snart. Det er klart, at hvis der kommer mange mennesker, så er der en del penge i det fra kamp til kamp, men den store gevinst er Parken. Der er millioner på spil, hvis der er tæt på fuldt hus, siger Stig Pedersen og konstaterer:

– Pokalturneringen lever et stille liv indtil finalen rent økonomisk. Der havde været udsolgt mod FCK eller Brøndby, og det havde givet noget på bundlinjen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kigger man på FC Fredericia mulige modstandere i semifinalen var der FC Nordsjælland, AGF og netop Silkeborg. Af dem er Silkeborg det hold, der er placeret lavest i tabellen af dem. Derfor var det på papiret den bedste sportslige lodtrækning.

– Vi skal møde et hold, der lige har slået FCK ud. Det er ligegyldigt, hvem vi har mødt af de tre, så ville vi være underdogs. Vi har vist os godt frem, og nu er der lang tid til april, så der kan ske meget. Det knald eller fald, og en enkelt hændelse kan ændre det hele som mod Lyngby, siger Stig Pedersen.

Selvom der nu venter en stor oplevelse med en semifinaleplads, så vil FC Fredericia-direktøren mere nu, når muligheden byder sig.

– Nu har vi prøvet semifinalen, så nu vil vi i finalen. Så det er fint med Silkeborg. Vi ville gerne have haft hjemmebane i første kamp, men vi giver den et skud. Vi har ikke haft en let vej, slutter Stig Pedersen.

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Flere sager om indbrud, narkokørsel og hærværk fylder i den seneste døgnrapport fra Fyn, hvor både private boliger, virksomheder og trafikanter har været...

Vejle lagde nedrykningsspillet ud med deler

0
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag. Vejle...

Klimafolkemødets Ungenetværk lancerer nyt forløb for unge: »Vi skaber et rum for store idéer...

0
KLIMA & MILJØ. Klimafolkemødet har hjemme i Middelfart, og nu sætter det nationale arrangement en ny dagsorden for landets unge. Ungenetværket lancerer i år...

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

0
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...