Crossbridge Energy raffinaderiet er nu verdens næstmest energieffektive

0

Crossbridge Energy raffinaderiet har taget et skridt opad på ranglisten over verdens mest energieffektive raffinaderier. Netop noget af det, som COP28-aftalen retter sigtet ind på, da deltagerlandene i sluterklæringen skriver, at man ønsker en tredobling af vedvarende energi og en fordobling i energieffektivitet i 2030.

I mange år har raffinaderiet i Fredericia været nummer 3 i verden, men er nu rykket frem og er nummer 2 – og fastholder klart positionen som nummer 1 i Europa.

”Energieffektivitet er enormt vigtigt for os. For jo mindre energi vi bruger, jo mere konkurrencedygtige er vi – og som en god sidegevinst jo mindre CO2 udleder vi,” siger CEO Finn Schousboe.

Faktisk er netop energieffektivitet et område, som raffinaderiet i Fredericia har haft fokus på i rigtig mange år. Ganske enkelt for at udnytte den energi, der bruges til produktionen af flydende brændstoffer så effektivt og omkostningsbevidst, som overhovedet muligt. Energien bruges hovedsageligt til at varme råolie op og til raffineringsprocesserne.

De varmeste steder i raffinaderianlægget når således temperaturer på over 1300 grader, og derfor flyttes energien rundt, så den kan anvendes bedst muligt og til flest mulige processer. Men når den når ned i en temperatur på omkring 100-150 grader, så kan den ikke længere anvendes effektivt i raffineringsprocessen. Men det er til gengæld en temperatur, som er særdeles velegnet til fjernvarme.

Overskudsvarmen sendes til fjernvarmedistributionsselskabet TVIS, som sender det ud til fjernvarmeselskaber og forbrugere i hele Trekantområdet. Faktisk leverer Crossbridge Energy 25 procent af fjernvarmen i hele Trekantområdet – eller hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme.

Alternativet til denne udnyttelse af overskudsvarmen er at køle den bort op i luften med luftkølere. Altså at smide den ud.

Det vil samtidig betyde, at der ville skulle produceres en tilsvarende mængde energi til boligopvarmning ved at bruge et brændsel til at producere den samme mængde fjernvarme – med deraf følgende ekstra CO2-udledning til følge. 

Netop denne effektive udnyttelse af overskudsvarme var blandt de ting, som borgmestre og repræsentanter for de 70 største byer i verden blev præsenteret for på COP28, da Fredericia var indbudt til at fortælle om, hvordan man arbejder med energi og grøn omstilling. Her var en af erfaringerne, der blev givet videre, at man kan udnytte overskudsvarme fra et raffinaderi – fordi det har man med succes gjort siden midt 80’erne i Trekantområdet.

Crossbridge Energy raffinaderiet gør i det hele taget en stor indsats for effektiv udnyttelse af energi på alle områder, og man ser således også på muligheden for at elektrificere flere pumper, kompressorer med videre. 

”Der er ingen tvivl om, at vi skal omstille væk fra fossile brændsler i energisystemerne og have markant mere vedvarende energi samt ikke mindst være energieffektive. Den mindst CO2-belastende energi er jo i bund og grund den, der ikke er brugt. I Crossbridge Energy har vi fuld fokus på at producere mere og mere grønt og at sikre forsyningssikkerhed, så folk kan transportere sig på arbejde, i skole og få leveret varer og så videre, uden vi skal gå på kompromis med levestandarden,” siger Finn Schousboe. 

Crossbridge Energy Fredericia leverer 35 procent af det danske forbrug af flydende brændstoffer. Dertil kommer en tilsvarende mængde, der går til eksport via virksomhedens havneterminal.

Crossbridge Energy beskæftiger ca. 270 medarbejdere, men får derudover hjælp fra ca. 100 eksterne underleverandører på daglig basis. Virksomheden har et mål om at tage del i den grønne omstilling og at blive CO2 neutralt raffinaderi i 2035.

Anholdelser i terror-sag

0
(Foto: Aarø)

Efterforskningen fortsætter i forskellige dele af landet.

I alt er tre mistænkte blevet anholdt i en operation, der involverede fem forskellige politikredse.

Ifølge Flemming Drejer, chefpolitiinspektør og operativ leder hos PET, blev disse oplysninger offentliggjort under et pressemøde torsdag. Her blev der givet yderligere oplysninger om de tidlige morgenanholdelser torsdag, som fandt sted på baggrund af mistanke om forberedelse til et terrorangreb.

– Der er tråde til udlandet og bandemiljøet. Til den forbudte bandeorganisation LTF, Loyal To Familia, siger han.

Stor aktion grundet mistanke om terrorangreb

0

PET og en række af landets politikredse har tidligt i morges foretaget anholdelser i en koordineret aktion flere steder i Danmark.

Aktionen er gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

Københavns Politi og PET afholder derfor en pressebriefing kl. 13.00 ved bagsiden af Politigården på Otto Mønsteds Gade.

Her deltager chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer og ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl.

Forældre skal lære deres børn mange ting, men ikke at drikke alkohol

0

7 ud af 10 forældre synes, børn og unge drikker for meget alkohol, og at de begynder at drikke for tidligt. Alligevel synes knap 70 procent, det er en god idé, at unge introduceres til alkohol derhjemme. Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen.

Skal børn først lære at drikke derhjemme, så de lærer at drikke med måde? Og nytter det overhovedet at tale med sit barn om alkohol?

Danske forældre tager gerne samtalen om alkohol over middagsbordet eller på teenageværelset, men det kan være svært at omsætte snakken til konkrete aftaler og rammer for indtaget af alkohol. Det viser Sundhedsstyrelsens nyeste Voxmeter-undersøgelse, hvor forældre til børn under 18 år er blevet spurgt til deres holdninger til unge og alkohol.

Vigtigt at lave fælles aftaler

Selvom næsten alle teenageforældre taler med deres børn om alkoholforbrug, viser undersøgelsen, at mange forældre tvivler på, om de kan forhindre eller formindske alkoholindtagelsen. Op mod halvdelen svarer, at de generelt ikke tror, at unge overholder de regler, deres forældre laver om alkohol, og tilsvarende synes de, at det kan være svært at lave aftaler med andre forældre om unges alkoholforbrug.

Men klare aftaler er vigtigt, hvis vi skal ændre alkoholkulturen blandt børn og unge.

– Som Sundhedsstyrelse fraråder vi, at børn og unge under 18 år drikker alkohol. Det er langt fra sådan, virkeligheden er i dag, for vi har en usund alkoholkultur, hvor alkohol fylder meget i vores samvær – også for børn og unge. Men det er afgørende, at vi går sammen om at ændre den kultur, også selv om det kan tage tid. For mange føles den næsten som naturgiven, fortæller chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Maria Aabel Koch og understreger vigtigheden af, at forældrene laver aftaler med de unge om alkoholforbrug:

– Forældre har en enorm stor betydning for de alkoholvaner, som deres børn og unge får. Derfor har de også et ansvar, sammen med skoler, ungdomsuddannelser og aktører i fritids- og festmiljøerne for at sikre de bedste rammer for et godt børne- og ungeliv. Vi ved, at de børn, der har klare aftaler om alkoholindtag, også er dem, der starter senest og drikker mindst, siger Maria Koch Aabel.

Mange forældre mener, at de skal introducere deres børn til alkohol derhjemme – men det kan give bagslag

Når den første øl ryger indenbords, skal det ske indenfor hjemmets fire vægge i selskab med mor eller far. I hvert fald, hvis man kigger på undersøgelsen, hvor knap 7 ud af 10 mener, at det er en god ide at introducere unge til alkohol i hjemmet. Men det er ikke en hjælp for ens børn – tværtimod, mener Maria Koch Aabel:

– Det er en sejlivet myte, at børn skal lære at drikke derhjemme med mor og far, og det kan hænge sammen med, at mange forældre tror, at det er det sikreste for børnene. Men en tilladelse til at drikke hjemme kan være en blåstempling af alkohol og få dem til at drikke tidligere og mere end deres jævnaldrende.

Sundhedsstyrelsen lancerer i dag en kampagne, der handler om forældres betydning og ansvar i forhold til børns alkoholvaner. Kampagnen indeholder blandt andet 10 gode råd til forældre om at lave aftaler om alkohol.

Nye priser på Storebælt i 2024

0

I 2024 stiger prisen for at passere Storebælt med automatisk betaling i personbil med 2 kroner til 196 kr., mens prisen for personbiler, der betaler kontant eller med kort, stiger til 275 kr. Dermed bliver gevinsten ved at benytte automatisk betaling minimum 79 kr. pr. tur.

Den lavere pris til trafikanter, der betaler automatisk med bizz eller nummerplade, er resultatet af en politisk aftale fra 2017 om en prisnedsættelse på i alt 25 pct. frem mod 2023. Den er nu fuldt indfaset, og prisreguleringen for 2024 omfatter derfor alene en justering af taksterne som følge af inflation.

Det er muligt at få ekstra rabat på turen over Storebælt på hhv. aftener, weekender og helligdage med Storebælts rabatprodukter.

Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af Transportministeriet og justeres årligt på baggrund af den almindelige prisudvikling.

Priser for passage for privatkunder i 2024

KøretøjstypePris med automatisk betalingPris med kort og kontant
MC / personbil under 3 m103145
Personbil under 6 m196275
Personbil med anhænger299420

Nu uddeler Nordea-fonden 100 millioner kroner til erhvervs- og FGU-skoler i hele landet

0

30 erhvervsskoler og FGU-institutioner får støtte fra Nordea-fonden til at investere i mere moderne værktøj, nye teknologier og grøn omstilling. Adm. direktør Henrik Lehmann Andersen håber, at de 100 millioner vil få flere unge til at blive faglærte.

CNC-fræsere, 3D-printere, fiberskærere, elektriske markrobotter, droner og elbilsplatforme. Det er et lille udpluk af det nye udstyr, der er på vej til de i alt 30 erhvervsskoler og FGU-institutioner, som nu modtager støtte fra Nordea-fondens Værkstedspulje. Midlerne skal bl.a. gå til bedre faciliteter og opkvalificering af undervisere og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse.

Samlet får 20 erhvervsskoler og 10 FGU-institutioner – fordelt på i alt 57 lokationer rundt omkring i landet – del i puljen på i alt 100 mio. kr.

– Vi har brug for nye generationer af dygtige faglærte og håber, at Værkstedspuljen bidrager til, at flere unge får lyst til at blive håndværkere – uanset om det er smed, kok, landmand eller andre fag. Det har været fantastisk at få et væld af ansøgninger fra ambitiøse FGU- og erhvervsskoler, der gerne vil tilbyde deres elever de bedst mulige rammer med moderne udstyr og topkvalificerede faglærere, siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

Uddelingen på de 100 mio. kr. bliver positivt modtaget i regeringen.

– Det er helt utroligt glædeligt, at Nordea-fonden bidrager til, at eleverne kan få nye værksteder og maskiner på over 50 skoler i hele landet. Det er allerede årets bedste julegave, siger børne- og undervisningsminister Matthias Tesfaye.

Et samlet overblik over alle projekter, der modtager støtte fra Nordea-fondens værkstedspulje er tilgængeligt på https://nordeafonden.dk/vaerkstedspulje-uddeling.

Nye grønne laboratorier og innovationsrum

Fællesnævneren for mange af støttemodtagerne er, at deres projekter er drevet af høje faglige ambitioner og innovation, ligesom der er et stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.

College360 i Silkeborg har planer om at etablere demolabs med simulationsmaskiner, hvor elever kan øve sig i at smede, lakere eller svejse i den virtuelle verden. Mens Roskilde Tekniske Skole (EUD) får støtte til et nyt energihus, der bl.a. kommer til at demonstrere de grønne energiformer og løsninger for el- og vvs-uddannelserne.

Hos EUC Syd i Sønderborg vil der blive skabt et topmoderne multiværksted for tømrer- og mureruddannelsen. Værkstedet vil samtidig fungere som et showroom for lokale virksomheder, der er nysgerrige på solceller, mindre klimabelastende udstyr og kunstig intelligens.

– Med støtten fra Nordea-fonden kan vi fremtidssikre vores murer- og tømreruddannelser. Samtidig kan vi i endnu højere grad understøtte en tværfaglig og helhedsorienteret undervisning indenfor klima- og energirigtigt byggeri. Jo bedre faciliteter og udstyr, vi kan præsentere for de unge, jo mere attraktivt bliver det for dem at vælge en erhvervsuddannelse. Og vi får brug for endnu flere faglærte til den grønne omstilling, siger vicedirektør på EUC Syd, Jan Kleemann.

Solceller, regnvandsopsamling og mindre CO2-udledning

Der bliver arbejdet med bæredygtighed på mange fronter i de støttede projekter. Værksteder etableres eller opgraderes i miljøvenlige materialer som f.eks. genbrugsmaterialer, certificeret træ og halm. Samtidig etableres der solceller på taget af bygninger og regnvandsopsamling, som kan bruges til f.eks. vask af biler, vanding af forsøgsmarker og toiletskyl.

Den grønne bevidsthed præger også prioriteringerne, når det gælder indkøb af maskiner og udstyr, som kan være med til at nedbringe CO2-udledning, energiniveau og udledning af miljøfarlige og forurenende materialer fra værkstederne.

Social ansvarlighed er en vigtig drivkraft

En lang række erhvervsskoler og FGU-skoler, der modtager støtte fra værkstedspuljen, har også et stort fokus på social ansvarlighed. Det afspejles f.eks. i, at værkstederne indrettes med udstyr, som understøtter et mere sikkert arbejdsmiljø.

Samtidig har mange skoler fokus på en bred brugerinddragelse af både elever og undervisere, og at flere værksteder skal være åbne for mange brugere, f.eks. brobygningselever, ungdomsskoler, skolehjemselever eller aftenskoler.

Fakta – overblik over alle støttemodtagerne:

Erhvervsskoler (20):

EUC Nord (Hjørring og Frederikshavn), Aalborg Handelsskole (Aalborg Handelsskole og Frederikshavn Handelsskole), Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser S/I (Processkolen i Kalundborg og EUC Nordvestsjælland i Holbæk), EUC Syd (Sønderborg og Aabenraa), Roskilde Tekniske Skole (Landbrugsskolen Sjælland i Høng og Roskilde Tekniske Skole i Roskilde), CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (Nykøbing Falster og Nakskov), Uddannelsescenter Holstebro, Tietgenskolen (Odense), TEC (Technical Education Copenhagen), Skive College S/I, Tradium Erhvervsskole og -gymnasier Randers S/I, NEXT Uddannelse København, Business College Syd Mommark Handelskostskole – Sønderborg Handelsskole, Den Jyske Håndværkerskole S/I (Hadsten), Asmildkloster Landbrugsskole (Viborg), Learnmark Horsens, AMU-FYN (Odense), AMU-SYD (Kolding), College360 (Silkeborg), Dalum Landbrugsskole (Odense).

FGU-institutioner (10):
FGU Trekanten S/I (Fredericia og Vejle), S/I FGU Syd- og Midtfyn (Faaborg, Ringe og Svendborg), FGU Østjylland (Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs), FGU Midt-Vest S/I (Herning, Ikast og Skjern), S/I FGU Hovedstaden (Valby, Vesterbro, Amager og Østerbro), FGU Sydøstjylland S/I (Odder, Horsens og Skanderborg), S/I FGU Syd- og Vestsjælland (Korsør, Slagelse, Næstved og Vordingborg), S/I FGU Fyn (Odense, Kerteminde, Nyborg og Søndersø), S/I FGU Nordvestsjælland (Holbæk, Fårevejle og Svebølle), S/I FGU Skolen HLSS (Holstebro).

Fakta om Nordea-fondens Værkstedspulje
I juni 2023 øremærkede Nordea-fonden med Værkstedspuljen 100 mio. kr. til nye værksteder, nyt udstyr og kompetenceudvikling på erhvervs- og FGU-skoler. 68 uddannelsesinstitutioner fra Danmark og Færøerne søgte om støtte fra puljen. I alt er der søgt støtte for 284 mio. kr. Ud af de 68 ansøgere var 1/3 FGU-institutioner, mens 2/3 var erhvervsskoler.

I december 2023 uddeler Nordea-fonden med værkstedspuljen i all 100 mio.kr.
23 mio. kr. til FGU-institutioner fordelt på 31 lokationer.
77 mio. kr. til 20 erhvervsskoler fordelt på 26 lokationer.

Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter gode liv i Danmark, Færøerne og Grønland. I 2023 uddeler fonden ca. 900 mio. kr.

Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter gode liv i Danmark, Færøerne og Grønland. I 2023 uddeler fonden ca. 900 mio. kr.

Danmark klar til brag mod Norge i VM-semifinalen

0
DK: 20231125, Hillerød, Danmark: Håndboldkvinderne Danmark-Brasilien i Royal Stage. Kampens spiller Foto: Lars Møller UK: 20231125, Hillerød, Danmark: Håndboldkvinderne Danmark-Brasilien i Royal Stage. Photo: Lars Moeller

Danmark vandt 26-24 mod Montenegro, og er klar til VM-semifinalen, hvor der fredag aften venter et brag mod Norge.

Den danske sejr var ikke for alvor i fare, selvom det ikke endte med en storsejr. I angrebet gik Anne Mette Hansen forrest i starten, og som kampen skred frem blev Sandra Toft en afgørende faktor, da hun gang på gang pillede de montenegrinske skytter.

Det gav en dansk pauseføring på 13-10, og i anden halvleg blev føringen udbygget til 21-14. Det lignede derfor en dansk storsejr, men det blev ikke tilfældet.

Angrebsspillet gik i stå, men da det gjalt diskede Toft op med en redning, og så kunne danskerne række armene i vejret efter en sejr på 26-24.

Det handler om at forme fremtidens håndværk

0

Det er vigtigt at give tilbage. Det er ordene fra Stig Andresen fra Andresens VVS, når han fortæller om lærlinge. For Andresens VVS på Gl. Landevej i Fredericia giver det værdi at være en del af det samfund, som virksomheden er en del af. Derfor er det også vigtigt for den kendte VVS-virksomhed at tage så mange lærlinge ind som muligt år efter år.

Stig Andresen startede Andresen VVS i 2001, og siden førstedagen har lærlinge været en del af virksomhedens DNA. I dag har virksomheden hele fem lærlinge.

– Uddannelse af nye talenter i vores branche er afgørende af utallige årsager. Ved konstant at udlære dygtige fagfolk sikrer vi, at vi altid er klar til at tage fat på nye udfordringer og muligheder. Vores engagement i lærlingeuddannelse har båret frugt; de sidste fem lærlinge er alle blevet fastansatte efter deres uddannelse. Dette understreger vores løbende behov for og engagement i at udvikle kompetencer, hvilket er nøglen til vores succes og vækst, fortæller Stig Andresen.

– Vi oplever en glædelig tendens, hvor vores dygtige lærlinge ofte vender tilbage til os, beriget med ny erfaring og viden. Tag for eksempel en af vores nyudlærte svende, der oprindeligt flyttede til Gram, men senere vendte tilbage til vores fællesskab. Dette bekræfter den stærke forbindelse og loyalitet, vi opbygger med vores team. Det er en ære at se, at de vælger at vende tilbage. Det er essentielt for os at fortsætte med at integrere unge talenter i vores virksomhed, især nu hvor vi, den ældre generation, forbereder os på at give stafetten videre. Dette sikrer en dynamisk og bæredygtig fremtid for Andresens VVS, fortsætter han.

Med et fast blik på fremtiden og en anerkendelse af virksomhedens rolle i at skabe attraktive karriereveje, understreger han betydningen af kontinuerlig læring og udvikling. Hans ord afspejler en stærk forpligtelse til at udstyre både nyuddannede og erfarne fagfolk med de nødvendige færdigheder og viden, der kræves for at trives i et stadigt skiftende arbejdsmarked. Det følgende citat fra Stig Andresen fanger essensen af denne tankegang og fremhæver Andresens VVS’s engagement i at forme fremtidens fagfolk.

Niklas Andresen og Stig Andresen, far og søn. Foto: AVISEN

– Det giver en god værdi for os; også det faktum, at de finder os attraktive, når de er udlærte eller når de har taget andre uddannelser. Deres kendskab til branchen betyder også noget. Generelt er kendskabet til branchen er vigtigt, mange i andre fag har ikke en uddannelsesaftale, så der skal vi også være klar på at byde ind. Tag for eksempel tømrerfaget – det vil rigtig mange gerne ind i, men det kan være svært at finde en læreplads, så er det vigtigt, at vi får fortalt om os, vores branche og de mange muligheder, som der er i vores fag, forklarer Andresen.

Reflekterende over fagets historiske stolthed og dets afgørende rolle i nutidens samfund, giver det følgende citat fra Stig Andresen et indblik i VVS-branchens betydning og potentiale. Han taler om behovet for at genoplive den stolthed, der tidligere var forbundet med håndværk, og samtidig anerkender han, hvordan faget konstant udvikler sig for at imødekomme moderne krav. Med særlig henvisning til VVS’ rolle i den grønne energisektor og betydningen af at være på forkant med teknologiske fremskridt, skitserer han et billede af, hvordan branchen ikke blot følger med tiden, men aktivt former fremtiden.

– I gamle dage var der en stolthed forbundet med at være smed – en æra, vi bør stræbe efter at genoplive. VVS er et fascinerende og tidssvarende fag, der konstant udvikler sig. Fremtiden ligger inden for VVS og grøn energi. Vores medarbejdere spiller en afgørende rolle i at implementere avancerede systemer som varmepumper og andre vigtige elementer, hvor vores ekspertise kommer til sin ret. Vi er også en central del af fjernvarmesektoren, hvilket understreger den brede styrke og vigtighed af vores fag. Vores sektor vil fortsat være en essentiel del af samfundet i mange år fremover, lyder det fra Stig Andresen.

Fra betydningsfulde personlige triumfer til udfordringerne ved at motivere den yngre generation, har han observeret og bidraget til mange lærlinges rejse mod faglig dygtighed. Der er mange menneskelige oplevelser og reflektioner undervejs.

– Når vi taler om vores lærlinge, er der virkelig bemærkelsesværdige historier at fortælle. En af disse er historien om en tidligere misbruger, der begyndte sin karriere hos os som arbejdsmand. En dag kom han til os og spurgte, om han kunne komme i lære, og selvfølgelig var svaret ja. Han gennemførte sin uddannelse som VVS-montør. At se en stor, stærk mand stå med tårer i øjnene og fortælle, at han var den første i sin familie, der fik en uddannelse, gør én utrolig stolt, siger Stig og fortsætter:

– Generelt har vi haft gode erfaringer med både unge og voksenlærlinge. Der har været en udvikling i måden, de unge tilgår lærepladsen på – nogle gange kan de være svære at motivere, men i håndværksbranchen finder de hurtigt deres vej. De søger handling og udfordringer, og det er netop, hvad de får her.

Han adresserer et centralt dilemma i branchen: kontrasten mellem virksomheders behov for kvalificerede lærlinge og realiteten af, hvor disse lærlinge faktisk bliver uddannet. Andresen kaster lys over det, han ser som en uoverensstemmelse mellem store virksomheders udtalelser om lærlingemangel og deres egentlige engagement i at uddanne dem.

– Jeg er fast overbevist om, at man ikke kan drive en virksomhed som vores uden at inkludere lærlinge – der bør altid være plads til mindst én. Interessant nok ser vi ofte, at det er de større virksomheder, der klager over mangel på VVS-lærlinge, men ironisk nok er det netop disse virksomheder, der ofte har færrest lærlinge. Derfor mener jeg, at der bør være et krav eller en tydelig fordel, når kommuner og offentlige institutioner tildeler opgaver, at de virksomheder, der vinder disse opgaver, aktivt uddanner lærlinge. At påtage sig dette sociale ansvar er vigtigt og bør værdsættes. Vi har været i gang i 22 år, og vi har gennemsnitligt haft tre lærlinge pr. år. Vi ansætter dem, der har gjort en god indsats, og hvis der er arbejde til dem. De kender jo virksomheden, så de kan bare starte med det samme, siger han.

Mange dygtige folk uddannet

– Vi har haft fornøjelsen af at uddanne mange dygtige håndværkere, herunder en blikkenslager, der var blot 0,01 promille fra at modtage en medalje. Vi har også haft en lærling, der faktisk modtog en medalje. Disse præstationer giver os en stærk følelse af, at vi uddanner vores lærlinge godt. Det er et bevis på, at vi gør noget rigtigt, og denne kvalitet i vores uddannelse bliver også anerkendt og rost af vores samarbejdspartnere, siger Stig og drikker af en sin kaffe, og det giver pote fortsætter han. Folk vil gerne uddannes her, slår han fast og uddyber:

– Vi har aldrig aktivt søgt efter lærlinge; de har altid fundet vej til os af egen drift. Vi modtager ansøgninger fra steder så langt væk som Odense. Men med det sagt, mener jeg også, at det er vigtigt for os og for branchen som helhed at komme ud og fortælle om, hvad vores arbejde indebærer. Der er en udbredt misforståelse om, at VVS kun handler om at rense toiletter, hvilket jo kun er en brøkdel af vores arbejde. Vi bidrager til så mange andre aspekter, især inden for grøn energi, hvor vores rolle er afgørende. Vi er og vil altid være en integreret del af denne udvikling. For nylig deltog jeg i et kursus hos Grundfos, hvor vi fokuserede på fremtidens pumper, kloaksystemer og relaterede teknologier. Det var en international begivenhed med deltagere fra hele verden.

Med en innovativ plan om at integrere gymnasiale fag i deres lærlingeuddannelse, viser Andresen en fornyet forpligtelse til at tilpasse og berige uddannelsesprocessen. Hans vision går ud over den traditionelle uddannelsesmetode og tager højde for den konstante udvikling i branchen. I hans egne ord reflekterer han over ikke blot nødvendigheden af at investere i mennesker frem for profit, men også vigtigheden af at tage del i den grønne omstilling.

– Næste år tager vi et spændende skridt ved at introducere en ny type elev, som kombinerer uddannelsen med gymnasiedelen. Vi ser frem til denne nye tilgang. Hos os er det en kontinuerlig proces at være med i udviklingen, fordi vi er dedikerede til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Men det er vigtigt at huske, at man ikke skal uddanne lærlinge blot for den økonomiske gevinst – det handler om at sikre, at der er kvalificerede mennesker til at føre faget videre, fortæller Stig Andresen og slutter:

– Derudover undrer mange af os over, hvorfor vi i vores samfund anvender rent drikkevand til toiletter, vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Det giver simpelthen ikke mening, og her ser vi et stort potentiale for grøn omstilling. Vandet kan virke billigt at bruge, men det koster omkring 40 kroner at bortskaffe, en omkostning der er uundgåelig, selv for dem med regnvandssystemer. Det kræver kun et ekstra rør. Disse emner er utroligt spændende for de unge – ligesom fjernvarme, som bliver mere og mere avanceret og datadrevet. Det er disse historier, vi skal fortælle, for at vise de unge det fascinerende potentiale i vores branche.

Under vinstokkene gemmer sig en god fortælling om Lindely Vingårds vinmageri

0

I det bølgende landskab, hvor danske traditioner møder moderne innovation, ligger Lindely Vingård – et vidnesbyrd om Danmarks spirende vinindustri. Grundlagt i 2006, har vingården, under ledelse af Claus Møller Pedersen og hans hustru, gennemgået en bemærkelsesværdig transformation. Fra en ambitiøs start med kun lidt kendskab til vinens verden, til at blive en anerkendt spiller på den internationale vinarena, illustrerer Lindely Vingårds historie en dyb passion for vinproduktion og et engagement i at forme fremtiden for dansk vin.

Kom med på en rejse gennem vingårdens marker, fra de frodige vinstokke til de innovative strategier, der driver dem fremad. Vi udforsker, hvordan Lindely Vingård ikke blot har mestret kunsten at producere lyse vine tilpasset det danske klima, men også hvordan de har formået at vække danskerens interesse for lokal vin. Med en blanding af tradition og nyskabelse står Lindely Vingård som et symbol på hårdt arbejde, vision og kvalitet, der markerer et nyt kapitel i historien om dansk vin.

I hjertet af den danske vinindustri ligger en historie om transformation og udvikling. Fra de tidlige dage, hvor vinproduktionen var et eksperimentelt foretagende, har Danmark set en bemærkelsesværdig forandring i kvaliteten og populariteten af sine vine. En af de markante aktører i denne udvikling er en vingård, der stolt kan prale af at være en af landets største. Med sin imponerende samling af 15.500 vinstokke, fortæller vingårdens ejer, Claus Møller Pedersen, om rejsen fra de tidlige udfordringer til nutidens succes.

– Vores vingård er en af de største i Danmark, med 15.500 vinstokke udbredt over vores arealer. Det er almindeligt kendt, at mange danskere har haft oplevelsen med sur dansk vin, en arv fra en tid, hvor hjemmelavet vin i ‘balloner’ prydede badeværelsesgulvene. Men det var en begyndelse, der måske satte en uheldig standard for dansk vinproduktion, reflekterer Claus Møller Pedersen.

Denne udvikling er resultatet af dedikeret arbejde, innovation og en åbenhed over for internationale indflydelser. Det er blandt andet en af årsagerne til vingårdens vækst.

– I løbet af de sidste 23,5 år har vi haft rigelig tid til at finpudse vores færdigheder. Der har været en betydelig udvikling inden for dansk vinproduktion, hvor mange producenter har hævet kvalitetsniveauet markant. Her hos os har vi fokuseret på at tiltrække talentfulde unge fra udlandet for både at berige mig med deres viden og for at forbedre vores produktion med innovative gærtyper. Dansk vin er langt fra den sure smagsoplevelse, det engang var. Den tid er definitivt forbi, forklarer Claus Møller Pedersen.

Med en særlig forkærlighed for lyse vine, har vingården etableret sig som en central aktør i at dyrke og udvikle vine, der appellerer til den moderne forbruger. Fra rosé til mousserende vine, afspejler deres sortiment både tradition og innovation. Vingårdens ejer beskriver deres tilgang og ambitioner med følgende ord:

– På Lindely Vingård fokuserer vi særligt på produktionen af lyse vine, et begreb der omfatter en bred vifte af vine. For eksempel producerer vi en betydelig mængde rosévin, hvilket imødekommer danskernes stigende efterspørgsel på denne vin. Ud over rosévin, fremstiller vi også hvidvine, isvine, dessertvine og mousserende vine, bedre kendt som ‘bobler’. Vores ambition er at mestre disse typer vine og opnå anerkendelse for dem her på Lindely Vingård.

Hvorfor laver I ikke rødvin?

– Der er flere grunde til, at vi på vores vingård ikke producerer rødvin. En af grundene er danskernes forhold til rødvin – mange har en fast favorit, enten baseret på en specifik druesort, et bestemt land, eller en vinbonde de har besøgt, og de er ofte tilbøjelige til ikke at skifte præference. Jeg forstår deres holdning, idet Danmarks klima ikke er ideelt til rødvin. Derfor vælger jeg at koncentrere mig om at producere kvalitetshvidvine og dessertvine fremfor at bruge min energi på at forsøge at lave rødvin af mindre kendte druesorter. Med de nuværende klimaforhold er lyse vine det rette valg for os. Dog, hvem ved? Om 10 år kan klimaet og holdningerne i Danmark have ændret sig, men indtil da fokuserer vi på lyse vine.

Lindely Vingård har en fascinerende historie, der illustrerer den dynamiske og passionerede natur af den danske vinindustri. Grundlagt i 2006, har vingården oplevet en betydelig forandring, især siden dens nuværende ejere overtog for næsten tre år siden. Uden tidligere erfaring i vinbranchen, har dette par taget en imponerende rejse ind i vinens verden, en rejse, der både har været udfordrende og givende. Med en klar vision og et ønske om at forme og dele fortællingen om dansk vin, har de bidraget betydeligt til branchens udvikling.

– Denne vingård blev grundlagt i 2006, og min hustru og jeg har haft glæden af at være her i 2 år og 10 måneder – ikke at vi tæller. Da vi købte stedet, var vi helt nye i vinverdenen, så vores rejse inden for dansk vin har været en lærerig oplevelse. Vi har arbejdet hårdt på at etablere vores brand og har lagt stor vægt på at formidle historien om dansk vin, hvilket er afgørende for at få folk til at inkludere den i deres indkøbskurv. Vores mål er også at uddanne danskerne i at værdsætte og nyde dansk vin. Vi har selv været overraskede over, hvor langt dansk vin er kommet, og potentialet er enormt, siger Claus Møller Pedersen.

Nye dygtige medarbejdere fra store vinnationer er blevet en del af teamet hos Claus og hans hustru på Lindely Vingård.

– Vi har hentet en fransk-canadisk vinmager ind, og vi har også ansat en tysk vinmager. Vi har ansat nogle dygtige medarbejdere, der kommer fra øverste hylde, hvilket naturligvis gør, at vi producerer rigtig gode vine. Nu skal vi bare vise danskerne, hvad vi kan, og det sker ved, at vi kommer ud og fortæller historien, siger han og tilføjer:

– Når vinmagerne er færdige med at grine af, så kommer den gode historie. De kan godt se, at vi vil noget seriøst med stedet, og det er naturligvis en del af samtalen, inden de lander her, men også dialogen om, hvad vi vil have dem til. De kan godt se, at klimaet ændrer sig rigtig meget, de kan se, at vi er seriøse med projektet og de kommer ikke til at mangle noget, imens de er her. Det er ikke sådan, at vi går ned på udstyr og setup. Det er professionelt her og vi ansætter professionelle mennesker.

Kan I leve af at sælge vin?

– Man kan ikke leve af at sælge dansk vin endnu, det skal nok blive dyrere, men det er en del af rejsen, siger Claus Møller Pedersen med et smil og tilføjer:

– Vi skal have lært jer at drikke det, men det med at drive stedet kunne vi også se ideen i. Vi kalder stedet lille Alsace, vi har et godt bakket terræn. Det kan noget specielt. Folk bliver begejstret, når de er her, og det var vi hurtige til at se noget i. Derfor afholder vi også bryllupper, vinsmagninger, firmaarrangementer, man kan spise i marken som teambuilding for virksomheder og meget andet. Alt det, der hører til og rundt om vinen, det er det, vi har drevet virksomheden på, og det gør også, at vi har været knap så sårbare de første par år, hvor dansk vin var surt. Vi sælger meget mere vin end nogensinde før, men det er det, der hører til og det, der er rundt om, det er det som danskerne virkelig vil.

Lindely Vingård har ikke blot etableret sig som et fremtrædende navn i dansk vinproduktion, men også som en populær destination for vinelskere og eventyrlystne besøgende. Med et imponerende antal gæster hvert år, er vingården et bevis på den voksende interesse for vinoplevelser i Danmark. Fra velorganiserede vinsmagninger til spontane besøg, tilpasser vingården sig til efterspørgslen med en blanding af planlagte og fleksible arrangementer.

– Vi modtager årligt mellem 2.500 og 3.000 gæster, og planlægning er en vigtig del af vores drift. Vi foretrækker at vide, hvem der besøger os, men vi arrangerer også mange vinsmagninger gennem året, hvis datoer er tilgængelige på vores hjemmeside. I år var efterspørgslen så stor, at vi udsolgte alle vores arrangementer og måtte tilføje tre ekstra rundvisninger i oktober, hvilket betød 120 ekstra gæster for at imødekomme den lange venteliste. Interessen for at opleve, hvad vi tilbyder, er tydelig – folk søger både en god oplevelse, en medrivende historie og selvfølgelig fremragende vin. Vi tiltrækker i stigende grad internationale besøgende, herunder fra Sverige, Estland, Portugal og Japan, hvilket viser en global interesse for vores arbejde. At besøge vingårde er noget, vi tidligere selv har nydt sydpå, og nu er det vores vingård, folk kommer til. Autocampister lægger også vejen forbi for at overnatte og opleve dansk vinproduktion. Vores mål er at tiltrække endnu flere gæster og udvikle vores koncept yderligere, så vi kan tilbyde en endnu mere alsidig oplevelse her på vingården, afslutter Claus Møller Pedersen.

Tre personer er sigtet for indsmugling af cirka ti kilo kokain

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Tirsdag omkring klokken 19 blev to udenlandske biler udtaget til grænsekontrol ved Vilmkjær grænseovergang.

Under kontrollen gav politiets narkohund markering ved det ene køretøj, og derfor foretog Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med Toldstyrelsen derefter en grundig undersøgelse af bilen. Her blev der fundet cirka 10 kilo kokain gemt i bilen.

Den indledende efterforskning knytter de to køretøjer sammen, og derfor blev personerne i begge køretøjer anholdt og fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg onsdag eftermiddag.

De tre anholdte er henholdsvis en kvinde på 20 år, en mand på 19 år og en mand på 31 år. Alle tre er udenlandske statsborgere.

Anklagemyndigheden begærede lukkede døre i retten af hensyn til den videre efterforskning, og det blev imødekommet.

Alle tre sigtede nægtede sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen.

De er varetægtsfængslet indtil 9. januar.

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Flere sager om indbrud, narkokørsel og hærværk fylder i den seneste døgnrapport fra Fyn, hvor både private boliger, virksomheder og trafikanter har været...

Vejle lagde nedrykningsspillet ud med deler

0
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag. Vejle...

Klimafolkemødets Ungenetværk lancerer nyt forløb for unge: »Vi skaber et rum for store idéer...

0
KLIMA & MILJØ. Klimafolkemødet har hjemme i Middelfart, og nu sætter det nationale arrangement en ny dagsorden for landets unge. Ungenetværket lancerer i år...

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

0
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav...

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

0
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5...