I den kommende uge udføres vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen i aften- og nattetimerne.
Storebæltsbroen vil blive spærret i korte intervaller mellem kl. 20.00 og 05.00 i uge 34. Det gælder mandag og tirsdag aften.
Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling vil ikke være tilladt. Der vil opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 45 minutter, mens trafikken omlægges, henholdsvis om aftenen og igen om morgenen.
Find prognose for trafikken de kommende weekender på Storebælts hjemmeside og få info om den konkrete trafiksituation via sms. Send til 1231 med teksten BRO INFO. Tjenesten ophører automatisk efter 7 dage.
Med et driftsresultat (EBITDA) der rundede 1,1 mia. kr., fortsatte DLG-koncernen de seneste års indtjeningsvækst i de første seks måneder af 2023. Det er en fremgang på 7 procent i forhold til rekordhalvåret i 2022, og koncernchef Kristian Hundebøll betegner halvårsregnskabet som meget tilfredsstillende.
Se nøgletal nederst.
Regnskabet for første halvår 2023 viser desuden, at DLG-koncernen realiserede et resultat før skat (EBT) på 374 mio. kr. mod 367 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen blev på 34,7 mia. kr. mod 37,2 mia. kr. i 2022, en tilbagegang der skal ses i lyset af et markant fald i det generelle prisniveau på korn, råvarer og energi i forhold til 2022.
Kristian Hundebøll, Group CEO, DLG.
– Regnskabet for første halvår er særdeles tilfredsstillende. Jeg er glad for at konstatere, vi fortsætter kursen med en pæn indtjeningsvækst under fortsat svære markedsvilkår. Hertil kommer at de faste omkostninger har været stigende med baggrund i inflationen, samtidig med at renteudgifterne er øget markant, siger DLG’s koncernchef, Kristian Hundebøll, og fortsætter:
– På den baggrund noterer jeg mig derfor med stor tilfredshed, at det er et regnskab, der ligeledes viser, at vi har formået at konsolidere os yderligere i forhold til sidste år. De finansielle nøgletal er forbedret, og vores egenkapital runder for første gang 8 mia. kroner.
Godt halvår inden for Food og Energy
Forretningsområdet Food kommer ud af første halvår med et EBITDA på 551 mio. kr. mod 506 mio. kr. sidste år. Fremgangen er primært drevet af gode resultater fra de landbrugs- og fødevarerelaterede forretninger i Danmark og Sverige.
Indenfor husdyrernæring bærer salget af grisefoder i både Danmark og Tyskland fortsat præg af et faldende totalmarked, som har resulteret i et fortsat mindre salg af grisefoder og råvarer relateret hertil.
– Tendensen, vi lige nu ser i grisesektoren, forventes ikke at ændre sig markant i andet halvår. Til gengæld ser vi flot performance i andre dele af vores landbrugsforretning, hvor særligt kornområdet samt æg- og fjerkræaktiviteterne leverer gode resultater, siger Kristian Hundebøll.
Forretningsområdet Energy fortsætter den flotte indtjeningsvækst, der primært er relateret til den tyske forretning, Team Energie. Den samlede energiforretning har leveret et EBITDA på 424 mio. kr. mod 341 mio. kr. i første halvår i 2022.
– Vi udbygger fortsat markedspositionen i vores store tyske energiforretning, og vores gradvise ekspansion i den vestlige del af Tyskland har især været medvirkende årsag hertil, siger Kristian Hundebøll.
I maj gennemførte DLG-koncernen en strategisk vigtig investering på det danske marked og blev medejer af BioCirc Group, som har store ambitioner indenfor biogas og cirkulære energiklynger på land.
– Det er en investering, der binder landbrug og energiproduktion tæt sammen, og som ikke blot understøtter vores danske forretning og giver kunderne nye muligheder, men også er med til at fremtidssikre landbruget. Det er helt i tråd med vores strategi, hvor vi vil investere i bæredygtige løsninger, siger Kristian Hundebøll.
Aktiviteterne i den tyske byggesektor har været faldende i årets første seks måneder, og det ses på salget af byggematerialer i Tyskland. Efterspørgslen har været faldende og afstedkommet et mindre salg og lavere indtjeningsmarginer. Forretningsområdet Housing landede et EBITDA på 162 mio. kr. mod 219 mio. kr. sidste år.
– De seneste år har vores tyske byggematerialeforretning leveret flotte vækstrater, men lige nu ser vi en afmatning i markedet som blandt andet er forårsaget af den geopolitiske uro, som påvirker de finansielle markeder og renteniveauet. Der er dog fortsat et stort bygge- og renoveringsbehov i Tyskland, siger Kristian Hundebøll.
Forventninger til helåret
– Vi forventer, at de tendenser, vi har set i første halvår, i nogen grad vil fortsætte i andet halvår. Den geopolitiske situation og verdensøkonomien kan spille ind på, hvordan markederne udvikler sig. Årets høst er for alvor ved at komme i gang, og de foreløbige udbytter er lidt under middel, siger Kristian Hundebøll.
Under de nuværende forudsætninger er forventningen, at årets resultat vil være på niveau med 2021.
En ny tidsalder for pluspiger er begyndt i Fredericia. Med en lidenskab for mode og en vilje til at gøre en forskel har Sanne Døssing åbnet Sandgaard Fredericia på Ryttergrøftvejen 46. Med tøj fra størrelse 36-56 og et særligt fokus på størrelse 44 og op, er butikken dedikeret til at betjene kvinder, der tidligere har følt sig overset.
Sanne har nøje overvejet butikkens placering for at kunne tilbyde noget unikt uden at være begrænset af gågadens regler:
– Jeg har også taget hensyn til Fredericia Shopping. For at det her skal være rentabelt, og kunne lade sig gøre, så er vi nødt til at ligge et sted, hvor huslejen er meget overkommelig. Herude har vi mulighed for at holde åbent, som vi ønsker det. Jeg ved ikke, om jeg skyder fuldstændig ved siden af, så det bliver lidt Pippi-agtigt. Det har jeg aldrig prøvet før, så prøver vi det, lyder det med et smil fra Sanne Døssing.
Mangfoldigt udvalg
Butikken tilbyder et bredt sortiment af tøj fra Lars Sandgaards mærker, som Sanne har fulgt i mange år:
– Det er Lars Sandgaard, en af mine kammerater jeg har kendt, siden jeg gik på handelsskolen, der har haft de her mærker i rigtig mange år. Jeg har kendt ham og fulgt hans tøj, og har selv haft meget at gøre med lagersalg deroppe, og har erfaring gennem de sidste ti år, så jeg ved det er lækkert, og jeg ved det er kvalitet, og jeg ved, at det kan tåle at blive vasket igen og igen, siger Sanne Døssing.
Åbningsdagen den 6. august trak over 150 kunder.
Åbningsdagen blev et festfyrværkeri uden sidestykke. Sanne Døssing er taknemmelig for, at så mange kiggede forbi, og så mange samarbejdspartnere fra hendes netværk fra med til at hjælpe og gøre dagen ekstra god for hende og de fremmødte kunder.
– Det var så vanvittigt. Der kom over 150 kunder til vores åbning, og det var ikke fordi, der ikke var mennesker inde i byen. Her i butikken har vi lavet det firedobbelte af, hvad jeg troede man kunne lave på en søndag, det har været så crazy, siger Sanne Døssing.
Sanne værdsætter sit team, især sin bogholder, også kaldet Sanne:
– Sanne (der står i den lyserøde) er min bogholder, uden Sanne var der intet firma. Hun er knivskarp, og jeg bliver trukket ind til samtale med det samme, hvis jeg har lavet fire straksoverførsler, og brugt otte kroner på det, fordi så skal vi have en snak om, jeg synes, det er nødvendigt at bruge penge på det, siger Sanne Døssing og griner.
Sannes begejstring for Fredericia og hendes ønske om at skabe en sjov og engagerende oplevelse for hendes kunder skinnede igennem på åbningsdagen:
– Så ret da ryggen Fredericia, fordi prøv lige at se, hvad vi kan. At vi kunne trække 150 mand herud, det er jo simpelthen fantastisk, fortæller Sanne.
Åbningen af Sanne Døssings dametøjsbutik, Sandgaard Fredericia, var en begivenhed, som mange i byen havde set frem til. Da dagen endelig kom, var det klart, at Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen.
– Trine fra frisør Mae West var her og lavede bryn og vipper på pigerne, siger Sanne og fortæller, at kunderne var ikke til at stoppe, og snart var der kø ved skønhedsstanden.
– Nu er jeg nummer to i køen til at få lavet bryn og vipper, beskriver Sanne, da hun fortæller om oplevelsen.
Men det var ikke kun skønhed, der var i fokus. Sanne havde også inviteret Henrik Eriksen, som laver en Fredericia rom. Hans tilstedeværelse tilføjede en eksklusiv smag til arrangementet, og da Sanne tjekkede ind med ham, blev hun mødt af et stort smil og et varmt:
– Jeg glæder mig til at komme igen.
Hendes bestræbelser på at inkludere forskellige lokale leverandører stoppede ikke her. En Aloe Vera-forhandler havde også fundet vej til butikken, og efter en succesrig dag udtrykte de også ønske om at komme igen næste gang.
Alt i alt var åbningen en sand fest, en fejring af tøj, skønhed, lokal kultur og fællesskab. Sanne havde gjort noget særligt ud af åbningen, og alle deltagere følte det. Butikken var ikke bare et sted at købe tøj; det var et sted, hvor folk kunne komme sammen, nyde skønhedsbehandlinger, smage lokal rom og føle sig som en del af noget større.
Med en strategisk placering, et dedikeret team, og en klar mission om at tjene pluspiger, repræsenterer Sandgaard Fredericia en frisk tilgang til detailhandel i Fredericia, og ikke mindste en modig iværksætter, der tænker som Pippi; Det har jeg ikke prøvet før, det kan jeg godt.
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder. Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger i øjeblikket efter finske Iida Maria, da vi er bekymret for hende og gerne vil i kontakt med hende.
Kvinden er sidst set mandag den 7. august 2023 klokken 21.30 på McDonalds i Tønder (vi har vedlagt nye fotos af den savnede kvinde i forhold til efterlysningen i weekenden).
Hun kan muligvis fortsat befinde sig i Tønder-området.
Hun kan desuden muligvis have søgt kørelejlighed for at forlade grænseområdet og køre sydpå.
Hun taler ikke dansk, men engelsk.
Hvis du har oplysninger om hende, så ring til vores servicecenter på 1-1-4.
Alle bør tage tur ind i maskinrummet på kunstig intelligens for at forstå teknologien bag. Den rummer store muligheder, og der er brug for mennesker til at instruere den kunstige intelligens. Mød forsker Sine Zambach fra CBS. Hun er en hardcore datalog-type, men er også optaget af at få alle til at interessere sig mere for IT og har nogle gode råd til, hvordan du lærer AI-teknologien bedre at kende.
Der er ikke magi, der driver kunstig intelligens. Rygterne og mystikken, der omgiver en teknologi som ChatGPT, giver indtryk af en nærmest overjordisk intelligens. Men det er her, man skal minde sig selv om, at det er en maskine, en konstruktion, en generativ sprogmodel. Den regner, det bedste den har lært, på, hvordan ord kan sættes sammen til svar, der giver mening. Og det gør det ikke altid. Der bliver gættet og ‘hallucineret’. Hvis det var et menneske, ville det hedde rabler eller tågesnak.
Sine Zambach er adjunkt ved Institut for Digitalisering på CBS og har gennem sin karriere arbejdet for at gøre IT og programmering spændende at lære for især børn, unge og kvinder – både i sit arbejde og i sin fritid. Hun er begejstret for den ny teknologi, og siger, at vi skal være bevidste om begrænsningerne ved den.
AI forfører
Hun foreslår, at alle, og især de yngste generationer, hurtigt kommer ind i maskinrummet eller maven eller hjernen eller den metafor, der nu bedst formidler budskabet: Få fingrene i tastaturet og kom i gang! Med brugervejledning, online tutorial, et kursus eller hvad der nu passer en bedst. For en sprogmodel som ChatGPT eller andre kunstige intelligenser performer bedst, når mennesker forstår og styrer teknologien.
– Der er kæmpemuligheder i kunstig intelligens for samfundet. Og for at være med til at skabe fremtidens teknologier, så skal man starte et sted. Det gælder især vores børn og de unge, men også alle os andre. Vi skal simpelthen have greb om, hvad teknologien kan, og hvordan den fungerer. Det er helt nødvendigt at have en minimumsforståelse, siger Sine Zambach og fortsætter:
– Man skal have indsigt for ikke at blive forført af AI’en. Den kan ikke alt, man kan have den som en hjælp, man instruerer. Man skal for eksempel forstå, at når den hallucinerer, så er den en såkaldt ‘stokastisk papegøje’, der sætter ord mere eller mindre tilfældigt sammen og i bedste fald hyggesludrer. Det er ikke en rigtig ven med et rigtigt navn som Glenn-Peter Thomsen (initialerne G.P.T., red.). Det er en maskine, der begår fejl, siger hun og fortsætter:
– En indsigt i teknologien kan give os en rigtig god forståelse for, hvad potentialet er, og hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at skabe noget, som har værdi for mennesker.
Maskine eller intelligens?
Sine er fornyelig kommet hjem fra Folkemødet, hvor hun underviste en bornholmsk skoleklasse i programmering. Her fik eleverne mulighed for med hjælp af kunstig intelligens at lave deres egne apps med fokus på opbyggende emner som demokrati eller biologi. Zambach har skrevet bogen ‘Kvinde kend din kode’ og har igennem en årrække været involveret i foretagende Coding Pirates – en digital klub for børn. Hun er idealist med en praktisk tilgang til nye teknologier og er for nylig udpeget til det faglige dataetiske udvalg ved Akademiet for Tekniske Videnskaber. Her skal hun byde ind med en data science baggrund, mange års erfaring med AI, og en interesse for dataetik.
– Jeg interesserer mig meget for, hvordan AI kan styrke demokratiet, f.eks. skabe mere lighed ved at hjælpe med at neutralisere menneskeligt bias, som vi kan være blinde for i for eksempel jobopslag, siger hun.
Der er et aber dabei. For at en AI kan bidrage til at styrke demokratiet skal “mange flere mennesker simpelthen forstå, hvordan AI en fungerer”.
Mennesker ophøjer automatisk den ny teknologi, tager den højtidelig, ved at bruge ordet ‘intelligens’ om den.
Sine Zambach
– Et godt råd er at kalde det ‘maskinlæring’ i stedet for ‘kunstig intelligens’. Det er med til at afmystificere, og det er berettiget. Det, vi i dag kalder kunstig intelligens, er næsten det samme som maskinlæring. AI er i bund og grund regler og modeller opsat af mennesker, som en maskine regner på, siger hun og uddyber:
– Maskinlæring har overhalet en regelbaseret kunstig intelligens i teknologi og nytteværdi, men set fra en videnskabelig tilgang er det interessant at gå den anden vej igen og i højere grad supplere kunstig intelligens med logik, altså opsætte regler. Det er en superspændende tilgang, når man vil lære at styre kunstig intelligens og få det bedst mulige ud af teknologien.
Træn din algoritme
En af Sine Zambachs vigtigste pointer er, at når man forstår, hvordan en algoritme fungerer, så afdramatiserer man den også. Hun lægger ikke skjul på, at det er svært at lave en virkelig god algoritme for en avanceret problemstilling, men alt har en begyndelse. Man kan starte i det små for at få fornemmelsen af, hvordan der kan skrues på nogle knapper for at få en basal algoritme til at fungere.
Hun anbefaler, ud over selvfølgelig at eksperimentere med en generativ sprogmodel som ChatGPT eller nogle af de mange AI-baserede apps, der kan genkende alt fra melodier til vinetiketter, selv at prøve at træne en algoritme. Det kan man gøre med et værktøj som Teachable Machine eller Machine Learning for Kids, og “man må godt være voksen”, som Sine grinende forklarer.
– Programmerne hjælper til ret nemt at træne en algoritme i at løse en opgave. Det kan f.eks. være at genkende specifikke symboler som papir, saks og sten, så man kan spille det via et kamera. Det tager fem minutter at skabe et sådan spil. Det kan også bruges til at bedømme, om et mundbind er taget rigtigt på. Det kan algoritmen ved hjælp af fotos trænes på en halv time til at løse. Algoritmen kan også bruges til at hjælpe med at sortere affald, gætte hunderacer, eller sige til, når der er smurt nok solcreme på kroppen. De er alle sammen øvelser, der kan være med til at fange vores interesse, og som berører kernen af, hvordan nogen former for kunstig intelligens arbejder.”
Fra leg til fremskridt
Ud over projekter i ‘big data analytics’ og ‘natural language processing and text analytics’ er Zambach sammen med kolleger på Danmarks Pædagogiske Universitet og Københavns Universitet i gang med at udvikle såkaldt scenariebaseret didaktik, hvor kunstig intelligens bruges til at hjælpe med at løse et problem i samfundet. Papir, saks og sten kan hurtigt udvikle sig til en app, der kategoriserer modermærker og fortæller dig, hvilke du skal gå til lægen med og få tjekket for cancer.
Sine Zambach tror meget på, at kunstig intelligens ikke kun kan hjælpe med store fremskridt indenfor sundhed eller etik og bias, men også gøre os mere bæredygtige ved at optimere energiforbrug, produktion og logistik, så varer for eksempel ikke længere skal “fragtes flere gange rundt om jorden, før de ankommer”.
Det bør være obligatorisk for alle at prøve bare et minimum af maskinlæring for at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer”.
Sine Zambach
Sine Zambach sammenligner det med at lære at bruge en computer eller en iPad. Her skal man også have en simpel forståelse for at få den til at virke. Hvordan får man strøm på, hvordan tilslutter man en mus og installerer en app? Det er vigtigt at få indsigten for med tiden at kunne udfordre og bygge fremtidens systemer baseret på kunstig intelligens.
Jokeren XAI
Hun peger her især på nyttige hjælpeværktøjer kaldet for explainable AI, forkortet XAI, som Elon Musk også bruger i navnet på sin nyeste virksomhed.
– Explainable AI er vigtig for at kunne forstå, hvordan kunstig intelligens når frem til sine forudsigelser. Når politiet anholder en person, så er det nødvendigt at kunne forstå, hvorfor ham her og ikke hende der. Er det en god politinæse eller er der en systematik bag? Med explainable AI kan man gå ind og få systemerne til at forklare sig selv og lære dem at blive mere præcise. Og endnu vigtigere, man kan bruge explainable AI til at finde ud af, hvorfor en algoritme har lavet en fejl, har den fået for meget data eller anvendt dem på en uhensigtsmæssig måde?, forklarer Sine Zambach og afslutter:
– Det giver for alvor mening at få afprøvet, hvad maskinlæring går ud på, når vi begynder at indse, hvad kunstig intelligens kan bruges til og hjælpe med, forudsat at vi mennesker tager styringen og udvikler vores digitale kundskaber.
Sine Zambach
Om forskeren
Sine er uddannet kandidat i bioinformatik i 2007 fra Københavns universitet. Ph.d. fra Roskilde Universitet i computer science med fokus på regelbaseret kunstig intelligens, og forsker nu mere i maskinlæring. Hun skrev bogen ‘Kvinde kend din kode’ (2018) og har arbejdet med uddannelse og læring de sidste år – blandt andet maskinlærings-undervisningsmateriale til børn. I 2023 blev hun udpeget til det Faglige Dataetiske Udvalgt under Akademiet for Tekniske Videnskaber. Læs om Akademiet for Teknisk Videnskab, som Sine er udpeget til, her.
Om kunstig intelligens, XAI og maskinlæring
Der er ingen entydig definition på kunstig intelligens. Nogle mener, der handler om at løse opgaver, som ellers kræver menneskelig intelligens; andre at det er computervidenskab, der ved hjælpe af store datasæt kan løse komplekse problemer; og der er flere synspunkter.
ChatGPT er en generativ sprogmodel, og en kategori af kunstig intelligens, som ved hjælp af uhyre mange tekster og høj computerkraft har lært at efterligne sprog og svare på spørgsmål.
Maskinlæring er relateret til kunstig intelligens. Maskinlæring er, når en computer trænes i at lære at udføre en opgave ved hjælp af algoritmer og data.
Explainable artificial intelligence eller XAI er et sæt processer og metoder, der giver brugere mulighed for at forstå de output, der skabes af maskinlæringsalgoritmer. Avanceret AI beskrives ofte som en ‘black box’, hvor ingen præcis ved, hvordan AI’en kommer frem til sit resultat. Her kan XAI hjælpe med transparens, måske også i forhold til myndighedskrav.
Det seneste år har flere end 6.000 danskere fået stjålet deres nummerplade. Nu kan PayByPlate-kunder få forsikret deres nummerplader, når nummerpladetyven er på spil. Forsikringen er et resultat af et nyt strategisk samarbejde mellem BroBizz A/S og GF Forsikring. (Foto: iStock)
Det startede som en ganske almindelig fredag i Middelfart, men selvom det har været en stille weekend, så var der tre hændelser på den døgnrapport, som Fyns Politi har offentliggjort. Døgnrapporten byder på tre forskellige hændelser – et forsøg på indbrud, et indbrud og tyveri af nummerplader.
Indbrudsforsøg på Hollændervej
En boligejer på Hollændervej kunne ånde lettet op, da et forsøg på indbrud kl. 09.27 blev forpurret. Med held på boligejerens side slap man fra forsøget uden tab.
Indbrud på Finlandsvej: Løbesko og kontanter stjålet
Men lykken stod ikke alle bi. Kl. 09.30 blev et hus på Finlandsvej mål for vellykket indbrud. Gerningsmændene kom ind via et vindue og stjal kontanter og et par Asics løbesko.
Mystisk tyveri af nummerplader
Sidst, men ikke mindst, modtog Fyns Politi kl. 15.00 en rapport om to stjålne nummerplader fra en personbil. Hændelsen undersøges.
Stack of books on the desktop. Various books and office supplies on the table
Energistyrelsen har udviklet et nyt undervisningsforløb til 7.-9. klasser, der hedder Mærk Energien. Materialet skal give de unge indsigt i, hvordan vi bruger energi i Danmark.
Mærk Energien er et nyt undervisningsforløb om energi, energimærkning og den grønne omstilling, som Energistyrelsen har udviklet. Undervisningsmaterialet gør eleverne klogere på energi ved hjælp af forskellige øvelser og er udviklet til brug i dansk, naturfag og samfundsfag.
I dansk skal eleverne være kritiske energijournalister. I fysik/kemi bliver de energiinnovatorer, der kortlægger og optimerer energiforbruget i hjemmet. Og i samfundsfag skal de skabe grøn omstilling gennem eksempelvis politisk arbejde.
Målet er at give eleverne indsigt i den måde, vi bruger energi på i hverdagen, og hvordan vi kan ændre vores energivaner på flere forskellige niveauer. Det fortæller Rasmus Tengvad, der er kontorchef i Energistyrelsen.
– Mærk Energien trækker tråde fra de globale perspektiver til elevernes egen hverdag og måler energiforbrug i både kilowatt-timer og antal poser af mikroovn-popcorn. Eleverne kan udforske interaktive rum og eksempelvis se, hvordan de kan barbere toppen af elforbruget derhjemme. De kan også indgå en frivillig samfundskontrakt med resten af klassen om at reducere deres energiforbrug på linje med de nationale 2030-mål, fortæller Rasmus Tengvad.
Det er læringsmidler om energi, energimærkning og grøn omstilling målrettet dansk, naturfag (fysik/kemi) og samfundsfag for 7.-9. klasse.
Der er samlet ni lektioner med læsevejledning, artikler, øvelser, undervisningsvideoer med videre.
Mærk Energien er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets klimaindsats for skoleelever.
SparEnergi er Energistyrelsens indsats for at hjælpe danskerne til at spare el og varme i hverdagen, renovere boligen, skifte varmetype og søge tilskud til forbedringer, der sparer energi.
Når Verdensmesterskabet i skydning afholdes i Baku d. 14. august – 1. september deltager Danmark i både riffel, skeet og pistol. Dansk skydesport er på en opadgående kurve, og med grundig forberedelse og store profiler er der medaljehåb i Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark). 9 danske atleter har kvalificeret sig.
International Shooting Sport Federation World Championship, verdensmesterskabet i skydning, afholdes i år i Aserbajdsjans hovedstad Baku på Baku Olympic Shooting Range. Her håber Dansk Skytte Union på medaljer og finalepladser, når de danske eliteskytter går på. Skytterne er blandt andre Jesper Hansen, sølvmedaljevinder skeet til OL i 2021 og nummer to på verdensranglisten i skeet; Carsten Brandt, guldmedaljevinder i riffel 300m hold til VM i 2022; samt Rikke Mæng Ibsen, der blev europamester i riffel 50m 3×20 skud i 2022.
I alt har Dansk Skytte Union 9 atleter med til verdensmesterskabet, der afholdes hvert andet år. De fleste danske skytter er ankommet i Baku og skal træne på banerne fra i dag d. 14. august.
– Vi er i Baku med et stærkt hold, som har vundet medaljer og nået afgørende finalepladser det seneste år. Vores skytter har opnået et højt niveau de seneste år, og nu er fokus på VM. Vi har en klar målsætning om at kæmpe med om finalepladser og metallet, og tror på vores chancer i en række discipliner, udtaler sportschef for Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Linda Andersson.
Den første finale, som Danmark kan kvalificere sig til, afholdes 17. august 2023. Her kan Frederik Larsen skyde sig til en finaleplads i pistol 10m herrer.
19/8 er der gode muligheder for, at der havner metal om dansk hals. Her afvikles hele tre finaler med mulig dansk deltagelse – heriblandt herrernes skeet med Jesper Hansen og Emil Kjelgaard Petersen, kvindernes riffel 10m med Stephanie Laura Scurrah Grundsøe, guldvinder til Ungdoms OL i 2018, Rikke Mæng Ibsen som har været i flere finaler på World Cup og EM samt Anna Skade Nielsen, der blev nummer 5 på World Cup i Jakarta tidligere i år og endelig riffel 10m herrer, hvor Nicklas Kildehøj stiller op.
Selvom Dansk Skytte Union har store håb for de danske atleter, er et VM udfordrende:
– Verdensmesterskabet giver ekstra nerver. Hver gang, man trykker på aftrækkeren, er det som at eksekvere et straffespark i fodbold. Man står alene, og det pres skal man kunne håndtere – selv når man føler, at ens hjertebanken kan høres ud gennem høreværnet. Det giver blod på tanden, når man mestrer den del, forklarer Linda Andersson.
Verdensmesterskabet i skydning er en af eliteskytternes vigtigste konkurrencer, og udover resultaternes værdi for både verdensranglister og selve titlen, er VM også en konkurrence der er udslagsgivende for pladser til OL 2024. Følg med på ISSF-sports.org fra 14. august, hvor verdensmesterskabet skydes i gang, se resultater her og se alle finaler live her.
De danske deltagere til VM i Baku:
Skeet herrer:
Jesper Hansen fra Svebølle. Klub: Københavns Flugtskytte Klub.
Emil Kjelgaard Petersen fra Vester Hjermitslev. Klub: Jetsmarks Sogns Jagtforening.
Pistol 10m herrer: Frederik Larsen fra Aarhus. Klub: Skytteklubben DSB/ASF.
Riffel 10m herrer: Nicklas Højfeldt Kildehøj fra Fredericia. Klub: BPI.
De Danske Bilimportører byder den ny aftale om styrket indsats mod sms-syn velkommen.
Mads Rørvig, der er adm. direktør i De Danske Bilimportører, udtaler i den forbindelse:
– Det glæder mig, at et enigt Folketing er gået sammen om at stoppe de såkaldte sms-syn, hvor brodne kar i bilsynshallerne har godkendt biler, der ikke burde køre på de danske veje. Det er en god dag for trafiksikkerheden.
Aftalen, der er kommet i stand på baggrund af dokumentation fra DR-programmet Kontant, betyder blandt andet, at administrative krav til synshallerne styrkes, ligesom der skrues op for myndighedskontrollen og sanktionerne mod de der snyder.
– Normalt taler vi selvfølgelig for mindre bureaukrati og lettere administration, men vi er enige i behovet for en opstramning her. Der har været alt for mange muligheder for at snyde med bilsyn, og det er til skade for trafiksikkerheden, ligesom det kan medføre afgiftssvindel på import af brugte biler. Forhåbentlig kan styrket kontrol, bedre afrapportering og hårdere sanktioner dæmme op for det, fortsætter Mads Rørvig.
Mens danskerne har holdt ferie, har Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige ildsjæle og dyrevenner haft travlt med forsømte og nødlidende dyre.
Dyrenes Beskyttelses beredskab er rykket ud til 8.178 sager med dyr i nød i juni og juli. Månederne, hvor andre danskere normalt holder sommerferie, er de travleste på året for beredskabet. I juni og juli i år har de frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere da også rykket ud til dobbelt så mange sager som i januar og februar.
– Sommeren er den travleste tid for vores beredskab. Derfor er vi også særligt stolte af den indsats, der er gjort for nødlidende og forsømte dyr i hele landet – især set i lyset af, at størstedelen af vores beredskab består af frivillige, udtaler Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Beredskabet sendes afsted baseret på opkald til vagtcentralen 1812. Tallene inkluderer også udrykninger fra Falck, som Dyrenes Beskyttelse betaler for at supplere beredskabet. Den øgede udendørsaktivitet om sommeren er en del af forklaringen på sommertravlheden hos beredskabet.
– Vi tilbringer mere tid udendørs om sommeren, og der er også flere synlige og aktive dyr, når vejret er varmere. Men danskerne er også blevet mere opmærksomme og bedre til at vurdere, hvornår et dyr har brug for hjælp, hvilket er til stor hjælp for både os og dyrene, tilføjer Yvonne Johansen.
Samtidig har Dyrenes Beskyttelse styrket beredskabet og tiltrukket flere dyrevenner til at træde til og hjælpe dyrene. Især antallet af frivillige skytter i beredskabet er vokset støt siden 2020, så der nu er 112 skytter på landsplan. De tager ud for at aflive nødlidende, påkørte dyr, som muligvis ikke kan reddes. Dette har markant forbedret responstiden og giver dermed dyrene hurtig hjælp i deres smerte og lidelser. Skytterne rykkede ud til 430 sager i sommermånederne.
Beredskabet rykkede ud på baggrund på 33.400 opkald til vagtcentralen 1812 i feriemånederne. Beredskabet tager oftest afsted til sager involverende katte, hjorte, duer, skader og kragefugle. Kattemødre og deres killinger fylder meget om sommeren, mens vagtcentralens personale har travlt med at give vejledning om småfugle.
– Danskerne ringer ofte, når de ser fugleunger på jorden, og i juni er der rigtig mange fugleunger. De er dog sjældent i nød, da forældrene normalt kan tage sig af dem fra jorden, forklarer Yvonne Johansen.
2022 var det første år, hvor beredskabet rykkede ud til mere end 30.000 sager fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, på trods af at antallet af opkald faktisk faldt en smule. De resterende opkald håndteres gennem vejledning fra vagtcentralen eller ved at borgerne selv transporterer dyret til for eksempel en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Selvom der har været stor aktivitet for dyre redderne hen over sommerferien, er antallet af udrykninger faldet med fem procent i forhold til juni og juli sidste år.
UDDANNELSE. Syddansk Universitet Business School har netop fået en anerkendelse, som kun ganske få uddannelsesinstitutioner i verden kan prale af. Universitetets businessuddannelser har opnået...
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af...
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler...
