20.2 C
Copenhagen
lørdag 16. august 2025

Regeringen er klar med tiltrængt økonomisk løft til danske eliteatleter

0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i dag offentliggjort, at regeringen ønsker at løfte Team Danmark med 70 mio. kr. de kommende fire år. Det er en fremragende nyhed, lyder det fra Team Danmarks formand, Lars Krarup, og adm. direktør, Peter Fabrin.

Danske eliteatleter kan se frem til et økonomisk rygstød. Det sker på bagkant af en analyse, som Team Danmark fortalte om i sidste uge. Analysen undersøgte en lang række parametre som økonomi, talentarbejde, ekspertressourcer mv., hvor Danmark halter bagefter sammenlignelige lande. Især atleternes økonomiske vilkår er dårligere end deres konkurrenter. Med regeringens nye plan kommer danske eliteatleter nu deres konkurrenter et stykke nærmere, og det er ovenud positivt for både atleterne og Danmark, fortæller Lars Krarup, formand for Team Danmark.

-Medaljer koster penge – det er et faktum. Derfor er det en fantastisk dag for dansk eliteidræt og vigtigst af alt de eliteatleter, der hver eneste dag slider for at vinde guld i rødt og hvidt. De fortjener det om nogen, for deres bidrag til vores samfund kan næppe overvurderes. De samler og begejstrer os på kryds og tværs af alder, landsdele, økonomi og køn, ligesom de er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Jeg vil gerne takke regeringen for at lytte til Team Danmark, forbund og atleter og give dem bedre økonomiske vilkår, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark

Meldingen fra regeringen kommer, efter Team Danmark igennem længere tid har arbejdet hårdt for at sikre danske eliteatleter bedre økonomiske vilkår.

-Vi kæmper for atleterne, så de kan kæmpe for Danmark, og derfor er det fantastisk, at vores gode dialog med regeringen og flere af oppositionspartierne nu viser sig at bære frugt. Det er et vigtigt rygstød og ikke mindst en anerkendelse af eliteidrættens værdi for Danmark. Det lover godt for fremtiden, siger Lars Krarup.

Politisk håndsrækning falder på et tørt sted – men vi er ikke i mål

Når den endelige aftaletekst ligger klar, vil Team Danmark sammen med forbundene bruge alle tilgængelige midler på at hjælpe atleterne.

Kulturministeren nævner selv i en pressemeddelelse eksempler som PL-atleters hjælpere og atleter, der får børn i løbet af deres karriere. Værdige formål, men det er for tidligt at sætte beløb på konkrete indsatser, fortæller Peter Fabrin.

-Der er stigende udgifter til udstyr, teknologi og træningslejre og behov for at løfte trænere og eksperter, der kan sikre bedre set-up hele vejen rundt om atleterne. Der er også et behov for at prioritere endnu flere indsatser til gavn for atleternes trivsel og mentale sundhed samt styrke deres hverdagsøkonomi. Derfor er vi meget taknemmelige for den politiske håndsrækning, der nu kommer fra regeringen. Det er et flot beløb, og vi er meget positive over, at bevillingen rækker et par år ud i fremtiden. Alligevel ændrer det ikke på, at vi ikke er helt over målstregen endnu. Konkurrencen i international eliteidræt er benhård, og landene omkring os opruster markant. Hvis vi ikke skal sakke bagud, så kræver det et økonomisk løft på op imod 50 mio. kr. årligt, hvoraf vi er klar til at forpligte os til at finde halvdelen selv igennem kommercielle partnerskaber. I dag er vi kommet rigtig langt, så jeg er sikker på, at vi nok skal få overbevist politikerne om, at vi også skal helt i mål, fortæller Peter Fabrin.

Regeringens udspil er en del af regeringens samlede finanslovsforslag for 2024, som nu skal forhandles med Folketingets partier de kommende måneder. Team Danmark håber, ligesom det var tilfældet ved den seneste finanslov, at flere partier vil kæmpe eliteatleternes kamp.

-Vi kommer selvfølgelig til at kæmpe for endnu flere penge til glæde for danske atleter. Det er det, vi er sat i verden for. Sidst blev regeringens udspil toppet op, og vi håber selvfølgelig, at det samme vil ske igen, afslutter Peter Fabrin.

Regeringen vil gøre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge permanent

0
Foto: AVISEN

Med finansloven for 2024 vil regeringen permanentgøre muligheden for at visse ledige kan opkvalificere sig på 110 pct. dagpengesats inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Muligheden for at få forhøjet dagpengesats, mens man tager en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft bliver gjort permanent. Det lægger regeringen op til med finansloven for 2024.

På sit forslag til finanslov for 2024 prioriterer regeringen i alt ca. 230 mio. kroner i 2024 og ca. 300 mio. kroner årligt i de efterfølgende år til en permanentgørelse af ordningen.

I andet halvår af 2023 har man midlertidigt genindført retten til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft og modtage 110 pct. af sin hidtidige dagpengesats, hvis man er over 30 år og enten er ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse. Men nu fortsætter ordningen altså også fra 2024 og frem.

Erfaringerne fra ordningen peger på, at ordningen bidrager til, at mange flere ledige påbegynder en erhvervsuddannelse inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Omkring 2.800 er påbegyndt et forløb på uddannelsesløft på 110 pct. i perioden fra 1. august 2020 til 31. december 2022. Ca. 28 pct. af forløbene er påbegyndt inden for SOSU-området. Andre hyppige erhvervsuddannelser er kontoruddannelse (9,4 pct.), industrioperatør (8,7 pct.) og handelsuddannelse (8,7 pct.).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Vi skal have flere faglærte, så vi kan indfri vores ambitiøse mål for vores velfærdssamfund og den grønne omstilling. Derfor er det godt, at vi gør denne ordning permanent. Jeg er overbevist om, at den vil bidrage til, at flere ledige vil tage en faglært uddannelse.

-Økonomien betyder selvfølgelig noget for den enkelte, og folk over 30 har typisk flere udgifter til bolig og familie. Med ordningen bidrager vi til, at flere ledige får mod til vælge at gå den faglærte vej og i sidste ende bidrage til f.eks. flere kolleger på plejehjemmene og flere hænder på de mange industriarbejdspladser rundt i landet.

Fremtidssikring af jernbanen fra Fredericia til Skanderborg påvirker togtrafikken i otte dage

0
(Foto: Banedanmark )

Fra den 4. til 12. september 2023 arbejder Banedanmark i sporet på strækningen mellem Fredericia og Skanderborg, hvor sporene fornyes og der gøres klar til elektrificering af strækningen. Arbejdet er et vigtigt fundament for fremtidens jernbane, som bliver både hurtigere og mere klimavenlig.

Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at den danske jernbane gennemgår en historisk stor opgradering i disse år. Strækninger elektrificeres, og et nyt digitalt signalsystem udrulles på hele fjernbanen, imens sporene fornyes flere steder.

Som vigtigt led i opgraderingen gøres sporene klar til fremtidens togtrafik – og i øjeblikket er Banedanmark i gang med at fremtidssikre jernbanen mellem Fredericia og Skanderborg.

-Det er vigtigt, at jernbanens fundamenter er i god form, så det er klar til nye klimavenlige eltog. I dag er jernbanen flere steder slidt og har brug for en kærlig hånd, ligesom man tager sin bil til service. I den her omgang skal vi blandt andet rense skærverne på strækningen mellem Fredericia og Vejle, siger anlægschef Jørn H. Jacobsen.

En bane til fremtiden
Ud over arbejdet med at rense skæverne i sporet gennemfører Banedanmark forberedende arbejder til udrulningen af det nye signalsystem og elektrificeringen af strækningen mellem Vejle og Skanderborg. Det er et arbejde med stor fremtidssikring:

-Vi fremtidssikrer jernbanen og bidrager dermed til den grønne omstilling, ligesom det arbejde, vi udfører, gør, at der i fremtiden kan køre flere tog på banen. Det er tilfredsstillende arbejde, fortæller anlægschef Jørn H. Jacobsen.

Arbejdet påvirker togtrafikken
Mens Banedanmark arbejder i sporet mellem Fredericia og Skanderborg, kan der ikke køre tog. Derfor indsætter DSB togbusser i perioden fra mandag aften den 4. september frem til tirsdag morgen den 12. september 2023. Og i den forbindelse har informationschef ved DSB, Tony Bispeskov, en besked til de rejsende:

-Vi opfordrer kunderne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne. Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det desværre ikke er muligt at få sin cykel med i togbussen. Den begrænsede plads, som vi har til rådighed, reserverer vi til bagage, barnevogne og kørestole.

DSB indsætter flere slags busser på strækningen. De såkaldte ‘hurtigbusser’, der kører direkte mellem Fredericia og Skanderborg, ‘ekspresbusser’, som standser i Fredericia, Vejle, Horsens og Skanderborg og ‘stopbusser’, der standser ved alle de mellemliggende stationer.

Sygehusene får ansvar for udvalgte patienter 72 timer efter udskrivelse

0

1. november indfører Region Syddanmark et 72-timers udvidet behandlingsansvar. Det betyder, at de syddanske sygehuse beholder ansvaret for udvalgte patienters behandling 72 timer efter udskrivelsen.

Alt for mange ældre patienter genindlægges, og det vil politikerne i Region Syddanmark gerne ændre på. Derfor godkendte regionsrådet 28. august en model for et 72-timers udvidet behandlingsansvar i Region Syddanmark.

Det udvidede behandlingsansvar betyder, at den kommune, patienten udskrives til, kan tage direkte kontakt til den afdeling på sygehuset, som patienten er udskrevet fra, i 72 timer efter udskrivelsen. Det kan de gøre for at afklare spørgsmål om f.eks. medicin eller behandlingsplan eller for at få sundhedsfaglig sparring eller rådgivning på grund af en forværring i patientens tilstand. Formålet er høj kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i forløb og dermed også at medvirke til færre genindlæggelser.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

– 72-timers udvidet behandlingsansvar er sat i verden for at give patienterne større tryghed og oplevelsen af bedre sammenhæng mellem sygehus og patientens kommune i forbindelse med deres udskrivelse og de første dage tilbage i hjemlige rammer. Det er vores forventning, at det vil gøre en markant forskel for dem, at sygehuset og kommunen snakker sammen om f.eks. smertebehandling i dagene efter, de er kommet hjem, frem for at de skal genindlægges, hvis sundhedspersonalet kan blive enige om en ny plan via et telefonopkald. 

Beslutningen i regionsrådet kommer i kølvandet på Region Syddanmarks budgetaftale for 2023, hvor aftalepartierne blev enige om at indføre et 72-timers udvidet behandlingsansvar, hvor sygehuset beholder behandlingsansvaret i tre døgn efter udskrivelse for at undgå de mange akutte genindlæggelser. Regeringen og Danske Regioner har med deres aftale om en akutplan for sundhedsvæsenet efterfølgende aftalt, at alle regioner at indfører et 72-timers udvidet behandlingsansvar i løbet af 2023.

Opstart 1. november 2023

Det udvidede behandlingsansvar i Region Syddanmark træder i kraft 1. november.

Med den model politikerne har vedtaget for det 72-timers udvidede behandlingsansvar, skal sygehusene tage sig af de patienter, der i forbindelse med udskrivelsen har behov for det. For patienter, der er tilknyttet den kommunale sygepleje, betyder modellen, at de kommunale sygeplejersker har mulighed for at kontakte sygehuset, uanset om patienterne er hjemme, på et plejecenter eller tilknyttet et andet kommunalt sundhedstilbud.

Stephanie Lose siger:

– Det udvidede behandlingsansvar skal først og fremmest komme patienterne til gavn. Men det vil også være med til at løfte og skærpe samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale sygepleje, der står klar til at tage imod, når patienterne udskrives. Jo skarpere behandlingsplaner og detaljer om medicin er beskrevet fra sygehusets side, jo nemmere er det for den kommunale sygepleje at tage imod patienten.


Når de 72 timer er gået, og sygehusene ikke længere har ansvaret for patienten, så overgår ansvaret til den praktiserende læge.

I 2024 vil regionerne i fælleskab gennemføre en evaluering af 72-timers udvidet behandlingsansvar.

Se programmet for H.M. Dronning Margrethes besøg i Fredericia

0
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©

På fredag kommer Kongeskibet Dannebrog til Fredericia med H.M. Dronning Margrethe ombord. Læs her programmet.

Den 29. august indleder Hendes Majestæt Dronningen officielt sensommertogtet. Sensommertogtet bringer Hendes Majestæt Dronningen og Kongeskibet Dannebrog til Vordingborg, Randers og Fredericia, hvor sensommertogtet bliver afsluttet den 1. september 2023. 

Åben stald

I forbindelse med Dronningens besøg i Fredericia den 1. september får Fredericia også besøg af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Hesteskadronen slår lejr i Kanalbyen, og her vil du kunne se nærmere på gardehusarernes heste til åben stald onsdag den 30. august. Du kan også opleve, at Gardehusarregimentet træner med hesteskadronen i byens gader både onsdag og torsdag, så alle er klar til Dronningens besøg fredag den 1. september.

Onsdag den 30. august vil du kunne opleve gardehusarernes heste helt tæt på og se, hvad husarerne kan med deres heste til en ride-opvisning. 

Staldene åbner kl. 18.30, og der vil være ride-opvisning og anden underholdning indtil kl. 20.30. 

Program for åben stald hos Gardehusarregimentet i Kanalbyen

Kl. 17.30: Åben Stald åben, se de flotte heste 
Kl. 19.30: Borgmesteren byder velkommen.
Kl. 19.35: Kvadrilleridning med ryttere fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.45: Kæpheste Show med fart på, fra Fløe Horses, Fredericia
Kl. 19.50: 6. juli-Garden musicerer.
Kl. 20.00: Fremvisning af Den Kgl. Stald-Etat
Kl. 20.10: Opvisning ved Hesteeskadronen 

Alle tider er cirka-tider, og der tages forbehold for ændringer.

Dronningens program

Kl. 10.00 – Ankomst til Fredericia Havn 

H.M. Dronningen ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Fredericia Havn. Her står en modtagelseskomité bestående af blandt andre borgmester Steen Wrist klar, når Kongeskibet anløber kajen. Der udbringes et nifoldigt leve, og Slesvigske Musikkorps spiller ”Kong Christian”.

Kl. 10.30 – Karetkørsel i Fredericia

H.M. Dronningen kører sammen med borgmester Steen Wrist i karet gennem Fredericia til Fredericia Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Kl. 10.50 – Modtagelse på Fredericia Rådhus

H.M. Dronningen bliver modtaget af kommunaldirektør Thomas Jaap ved ankomsten med karet til rådhuset. På Fredericia Rådhus holder borgmester Steen Wrist en officiel velkomsttale for H.M. Dronningen og præsenterer byrådsmedlemmerne i Fredericia Kommune. Rådhuset er opført af arkitekter Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen efter en konkurrence i 1955 i modernistisk stil med enkle, men eksklusive materialer.

Kl. 12.00 – Besøg på Kirstinebjergskolen

Distriktsskoleleder Stefan Kelstrup modtager H.M. Dronningen sammen med afdelingsskoleleder Thomas Rotendahl i skolegården sammen med skolens elever. På Kirstinebjergskolen skal Dronningen besøge en taleklasse og høre om, hvordan skolen arbejder med børn, der har et sprogligt handicap, således at handicappet “usynliggøres”, og børnene kan deltage i en “helt almindelig” klasse på sigt.

Kl. 12.30 – Frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset

Kommunen er vært ved en officiel frokost på Kulturkasernen og Eksercerhuset. H.M. Dronningen modtages af Tøjhusets leder Sune Rasmussen ved Eksercerhuset. Bülows Kaserne blev nedlagt tilbage i 2014, og i dag bruges bygningerne i den gamle kaserne til skole, teatergarderobe, foreningslokaler, spillested med mere.

Kl. 14.00 – Besøg hos HySynergy, Everfuel og Crossbridge

Ved ankomsten til Everfuels brintproduktionsfabrik, HySynergy modtages H.M. Dronningen af virksomhedens CEO og grundlægger Jacob Krogsgaard. Everfuel producerer og leverer grøn brint til industri og transport i Europa. Dronningen får en rundvisning i hjertet af Everfuels brintproduktion – de såkaldte elektrolyseenheder.

HySynergy er et fælles projekt med Crossbridge Energy A/S og er Europas største anlæg til produktion af grøn brint. Projektet har signifikant paneuropæisk bevågenhed, da det symboliserer starten på et nyt grønt industrieventyr. Everfuel ønsker en fossilfri industri- og transportsektor, hvilket stemmer overens med Crossbridge Energy Fredericias mål om et CO2-neutralt raffinaderi.

Kl. 14.45 – Besøg i Fredericia Musicalteater

H.M. Dronningen besøger Fredericia Musicalteater og bliver modtaget af blandt andre teaterdirektør Thomas Bay. Teateret er specialiseret inden for genren musicals og opsætter både kendte musicals, nye musicals og udvikler egne musicals. Dronningen får lejlighed til at overvære et kort uddrag af forestillingen Charles Tante og efterfølgende hilser Hendes Majestæt på skuespillerne bag ved scenen.

Kl. 15.25 – Besøg i Kanalbyen

Kanalbyen er en ny bydel, som er udviklet i partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg. Ved besøget får H.M. Dronningen lejlighed til at opleve gårdrummet ”Kongens Punkt”, der har fået navn efter, at det var præcis dette sted, som Frederik den 3. udpegede som centrum for en idealby og kongeby. Historien siger, at Kongen slog et cirkelslag på et kort med en passer. For lige her – midt i Danmark og bag et moderne voldanlæg, var det helt oplagt at bygge rigets nye centrum, set med Kongens øjne.

I en række af byggeprojekterne er kunst tænkt ind fra starten, og i gårdrummet til boligbyggeriet Kongens Punkt får Dronningen fremvist kunstner Signe Guttormsens stedsspecifikke kunstværk fra 2020.

Kl. 19.30 – Reception på Kongeskibet Dannebrog

H.M. Dronningen er vært ved en reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Fredericia Havn.

Erhvervsstyrelsen udsender høringsforslag om skærpet regulering af digitale bogføringssystemer

0

Erhvervsstyrelsen har fremlagt et nyt udkast til bekendtgørelse om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Udkastet har til formål at skabe klare retningslinjer for virksomheder, der ønsker at bruge deres egne bogføringssystemer. Det er vigtigt, at virksomheder gennemgår deres bogføringssystem for at sikre, at det overholder de nye krav, lyder det fra PwC.

Den nye høringsforslag fra Erhvervsstyrelsen er en udvidelse af bogføringsloven og omfatter mere præcise krav til de virksomheder, der anvender eller ønsker at implementere deres egne bogføringssystemer i stedet for såkaldte standard bogføringssystemer, der er godkendt og registreret af Erhvervsstyrelsen. Udkastet til bekendtgørelsen er i høring indtil 5. september 2023.

For virksomheder, der aktuelt benytter digitale bogføringssystemer uden registrering, kan det nye høringsforslag få konsekvenser. Virksomhederne skal sikre, at deres nuværende systemer overholder de fastsatte standarder og retningslinjer for at undgå potentielle komplikationer, siger Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små- og mellemstore virksomheder i PwC, og forklarer yderligere:

-Det nye høringsforslag lægger vægt på at skabe større sammenhæng og gennemsigtighed i virksomhedernes bogføringsprocesser. Det er vigtigt for virksomhederne at have en proaktiv tilgang til at forstå og implementere de nye krav, fordi det nye forslag kan have direkte indflydelse på deres digitale bogføringssystemers funktionalitet og retmæssighed.

Krav til virksomhedens digitale ikke-registrerede bogføringssystem

Ifølge det nye høringsforslag skal virksomhedens digitale bogføringssystem nu have bestemte felter, der dækker nøgleoplysningerne for hver enkelt transaktion, herunder transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og transaktionsdagens kurs, hvis registreringen foretages i en udenlandsk valuta.

-Virksomhederne skal udvise rettidig omhu og foretage rettidige tilpasninger af deres digitale bogføringssystem. Derudover er det en god mulighed for særligt de små og mellemstore virksomheder at effektivisere deres bogføringsprocesser, så de både forbedrer deres drift, men også får lettet overgangen til de kommende krav, siger Palle H. Jensen.

Desuden skal virksomhedens digitale bogføringssystem gemme ændringer i bogføringen, som f.eks. fejlposteringer, der rettes med nye posteringer. Systemet skal også forhindre brugere i at ændre, tilbage- eller slette bogførte transaktioner, og så skal systemet kunne opbevare dokumentation for alle bogførte transaktioner.

Mange nyuddannede pædagoger søger hurtigt væk fra faget igen

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

En ud af fire nyuddannede pædagoger har kvittet faget efter fem år. Dybt problematisk, når vi akut mangler 4.000 pædagoger, advarer BUPL-formand Elisa Rimpler.

De nye pædagogstuderende, som i disse uger starter på professionsuddannelserne, får ikke svært ved at få arbejde, når de er færdige med deres uddannelse om 3,5 år. Problemet er snarere den anden vej rundt, om arbejdspladserne kan lykkes med at fastholde dem.

Nye tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at en ud af fire af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde forladt faget igen efter fem år.

-Interessen for pædagoguddannelsen er faldende, og langt færre søger ind på uddannelsen i dag end for bare fem år siden. At en ud af fire af dem, der så faktisk tager en pædagoguddannelse, har forladt faget efter fem år, gør jo kun ondt værre, når det handler om at skaffe pædagoger nok til børnene, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Der mangler akut 4.000 pædagoger på landsplan, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.

-Hvis ikke man lykkes med at fastholde flere i faget, vokser problemet os over hovedet i de kommende år. Pædagogmanglen har allerede bekymrende indvirkning på kvaliteten, advarer Elisa Rimpler.

Hun henviser til den nye kvalitetsundersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen vurderer, at fire ud af ti vuggestuer har en utilstrækkelig kvalitet, og kun 13 procent af vuggestuerne gør en positiv forskel for børn i udsatte positioner.

-Høj faglighed på stuerne er fuldstændig afgørende for, at vi kan skabe god pædagogik og sikre børnenes trivsel og udvikling. Den tiltagende pædagogmangel er en komplet uholdbar situation, og det går ud over børnene, siger Elisa Rimpler.

Mangler uddannede kollegaer

Går man længere tilbage, var det i 2012 knapt 79 pct., der stadig var i faget fem år efter endt uddannelse, viser analysen fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Og det går altså dermed den gale vej, når det gælder at fastholde de nyuddannede pædagoger i faget. Elisa Rimpler begrunder blandt andet frafaldet fra faget med, at arbejdsvilkårene er hårde, og at der mangler uddannede kollegaer på stuerne.

-Det er meget svært at være den dygtige pædagog, som man drømmer om at være for børnene, når man ofte står alene med ansvaret for den faglige kvalitet. En ud af fire pædagoger er den eneste med en uddannelse på deres stue, og hvert tredje forsøg på at ansætte en pædagog slår i øjeblikket fejl, siger Elisa Rimpler.

Ifølge Elisa Rimpler hænger rekruttering til faget uløseligt sammen med pædagogernes historisk betingede lønefterslæb.

-Som pædagog har du udsigt til en livsindkomst efter skat, der er 3 millioner kroner mindre end andres med en tilsvarende uddannelse. Det skal kunne betale sig at have taget en uddannelse, ellers har jeg svært ved at se for mig, hvordan vi skal skaffe pædagoger nok til børnene, siger hun.

Brugte ski er et hit

0

De to unge iværksættere, Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard, fra Fredericia står bag webshoppen brugteski.dk. Med en stor kærlighed til ski og handel, så besluttede de sig for at tænke nyt og åbne en skiforretning, der solgte brugte ski.

Til daligt læser Christoffer og Jakob læser HA på Syddansk Universitet i Odense. Samtidig driver de brugteski.dk. Fra oktober måneden af, hvor skisæsonen nærmer sig, holder de åbent i weekenden, og efter behov også i hverdagsaftenener, for det er in at købe brugte ski.

Investoren Petr Krivanek gav dem sidste år en bedre økonomisk ballast, men han er også et menneske, som de kan drage stor nytte af, da han kommer med 30 års erfaring fra en familieejet ski-virksomhed, og har derfor en masse knowhow indenfor branchen.

– Vi har ikke så stor erfaring som ham, siger Christoffer med et smil på læben.

Lige for tiden sker der ikke store synlige hos brugteski.dk. Det er ikke skisæson, men derfor er der stadig gang i firmaet, hvor de gør klar til, at der for alvor sker noget.

– Vi skal have opdateret markedsføringen og er i gang med hjemmesideopdatering og alt sådan noget. Vi har gjort vores showroom større, og har flere reoler nu. Vi tænker også Blackfriday allerede nu, så vi laver skam noget, siger Jakob.

Med denne årstid er der også lukket ned for studierne. Det betyder, at Christoffer og Jakob har tid til at se mere til forretningen. Selvom der fra september er et studie at se til, er det ikke noget problem. Faktisk hjælper SDU de to iværksættere.

– Vi har selvfølgelig også været lidt på ferie, og i den periode, hvor vi ikke er her, har vi venner og familie til at hjælpe. Generelt bruger vi sommeren på det tunge arbejde, og fokuserer på kunderne, når sæsonen kører. Vi har en forretningsudvikler tilknyttet som vi kan spørge om de forskellige ting. Vi får et fag , hvor vi får lov at skrive en opgave om vores virksomhed. Så de er gode til, at man kan knytte begge ting sammen, fortæller Christoffer og Jakob.

Når man har med ski at gøre, er højsæsonen fra omkring december – februar. Med et studie ved siden af giver det et problem i eksamensperioden i januar. Selvom man kan klare hele købet på brugteski.dk, er det ikke sådan, at ingen svinger forbi adressen på Krosagervej, hvor Christoffer og Jakob står klar til at vejlede.

– Vi kan ikke lukke ned under eksamensperioden, da vi har højsæson i januar. Når det sker, at det falder sammen, så får vi også hjælp af familie og venner. Halvdelen af kunderne kommer her. Sidste år åben hver weekend og så en gang imellem i hverdagen så alle ikke kom i weekenden. Vi åbner showroomet første weekend i oktober, siger Christoffer.

– Mange vil gerne kigge på det, og mange har ikke forstand på ski så de spørger om forskellige ting i stedet for bare at kigge på hvad der er pænt og billigt på hjemmesiden.

I alt har brugteski.dk 2000 ski på lager. Det gør den Erritsø-baserede virksomhed til landets største forhandler af brugte ski.

– Vi har fordoblet antallet fra sidste sæson, men vi når en grænse på et tidspunkt, og så kommer vi til at have mere fokus på udstyr som eksempelvis hjelme og stave, siger Jakob.

Brugteski.dk er 50 procent billigere, end hvis man købte skiene fra ny. Det er dog ikke kun ski som de sælger, men også snowboards.

– Vi solgte alle snowboards sidste år, så vi får endnu flere til denne sæson, siger Jakob.

I oktober 2019 blev brugteski.dk åbnet for første gang af Sigurd Ilsøe og Victor Juul, men i november 2020 købte Christoffer Klausen og Jakob Kjærgaard virksomheden, der siden har etableret sig som Danmarks største forhandler af brugte ski.

Virksomheden fokuserer på at have et koncept, som gør det muligt for alle danske skientutiaster at købe skiudstyr til fornuftige priser, da det at købe et par nye ski, der bruges få gange, kan være en bekostelig affære. brugteski.dk har derfor specialiseret sig i at finde det rette udstyr hos leverandører så kunderne kan være sikre på god vejledning, og at kvaliteten er i top, selvom skiene er brugte.

Forældre betaler dyrt for adgang til de bedste folkeskoler

0

I takt med at skoleuddannelser og karakterer får stadig større betydning for børns fremtidsmuligheder, er det ikke overraskende, at forældre er villige til at investere store summer for at sikre deres børn en plads på de bedste folkeskoler. Men hvor dyrt er det egentlig for forældre, og hvad fortæller det om vores værdier og prioriteringer?

En ny analyse udarbejdet for ROCKWOOL Fonden undersøger sammenhængen mellem børnefamiliers villighed til at betale for ejerboliger og kvaliteten af lokale folkeskoler.

Ifølge analysen med forskere fra University of Chicago, inklusiv nobelpristager James Heckman, viser det sig, at forældre i gennemsnit er parate til at betale op til 150.000 kr. ekstra for adgang til skoler med de bedste karaktergennemsnit frem for gennemsnittet.

Disse forskelle i betalingsvillighed kommer særligt til udtryk, når man ser på priserne på ejerboliger. Forældre er nemlig parate til at betale ekstra for boliger beliggende i skoledistrikter med overlegne karaktergennemsnit. Men ikke hele denne prisforskel kan tilskrives skolernes karakterer. Faktorer som områdets karakteristika, som afstand til større byer eller kriminalitetsniveau, samt boligens egenskaber spiller også en stor rolle.

Således viser analysens resultater, at når der tages højde for disse faktorer, er forældre i gennemsnit villige til at betale omkring 6% mere (cirka 100.000 kr.) for ejerboliger, når de lokale folkeskolers gennemsnitlige eksamenskarakterer i 9. klasse er 1 karakter højere end landsgennemsnittet.

Dette mønster bekræftes yderligere ved at kigge på figur 2, der illustrerer forældres betalingsvillighed baseret på skolernes karaktergennemsnit. Interessant nok er det tilsyneladende sådan, at jo højere karaktergennemsnit en skole har, desto mere er forældre villige til at betale for adgang til den.

Analysen er baseret på dybdegående registerdata, der kombinerer en bred vifte af oplysninger om eleverne, deres familier, boligforhold og skoler. Dette giver et detaljeret billede af, hvordan forældres økonomiske prioriteringer og skolernes præstationer hænger sammen.

Sammenfattende peger undersøgelsen på en klar tendens: Forældre prioriterer uddannelse højt og er villige til at betale betydeligt for at give deres børn de bedste muligheder. Det rejser dog også spørgsmålet om, hvorvidt dette skaber ulighed i adgangen til kvalitetsuddannelse og, hvad samfundet kan gøre for at sikre lige muligheder for alle børn.

Efter succesfuld opsendelse: Andreas Mogensen har kurs mod ISS og nye videnskabelige opdagelser

0
Foto: Astronaut

Klokken 03.27 lokal tid lykkedes det at lave en succesfuld opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida med astronaut Andreas Mogensen ombord. Nu venter et halvt års arbejde med at gøre os alle sammen klogere på rummet og planeten, vi bor på.

Den danske astronaut Andreas Mogensen er på vej 400 kilometer ud i rummet mod den internationale rumstation ISS. Han forlod jordens overflade i Space X’s fartøj Crew Dragon Endurance fra Kennedy Space Center klokken 03.27 lokal tid.

Det er Andreas Mogensens anden tur i rummet, og flere elementer i missionen er ganske enestående. Det er første gang, at en ikke-amerikaner er pilot på en Space X-mission. Det er også første gang, at en dansker bliver sendt i rummet fra det ikoniske Kennedy Space Center, hvor også Apollo-raketterne til månen blev affyret fra.

Andreas Mogensen er både den første og hidtil eneste dansker, der har været i rummet. Hans forrige besøg på ISS varede 10 dage. På denne mission skal han opholde sig på rumstationen i et halvt år. Her skal han udføre over 30 europæiske eksperimenter under missionen, herunder 10 danske.

Skal gøre os klogere på livet på jorden

Missionen har fået navnet ’Huginn’. I den nordiske mytologi er Hugin og Munin Odins to ravne, som symboliserer menneskets sind. Hugin betyder ’tanken’, mens Munin betyder ’erindringen’. Hver morgen sender Odin sine to ravne ud, så de kan fortælle ham, hvad der foregår i Midgård – menneskenes verden.

Nu er det Andreas Mogensens tur til at fortælle om, hvad der foregår på jorden. Med et særligt kamera skal han blandt andet tage billeder af kæmpelyn i atmosfæren. Det skal hjælpe os med at forstå, hvordan lyn påvirker atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed jordens klima. 

Og med dagens succesfulde opsendelse er missionen nu for alvor i gang. På sikker afstand blev opsendelsen overværet af uddannelses- og forskningsministeren og en mindre dansk delegation, som er inviteret til USA for at overvære opsendelsen og markere missionens store betydning for Danmark og naturvidenskaben.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
 

– Det er en fuldstændig enestående oplevelse at være så tæt på en begivenhed, hvor tusindvis af menneskers evne til at samarbejde og trodse universets kræfter kulminerer i et fælles mål, der er så grundlæggende for vores art: At rejse udover kanten af vores verden og opklare det ukendte. Det er en utrolig teknologisk bedrift, vi er vidne til i dag, men missionen slutter heldigvis ikke ved ankomsten til ISS. 400 kilometer over jordens overflade skal Andreas Mogensen nu på jagt efter svar på nogle af de vigtigste spørgsmål, vi stiller her på jorden. Og i dag håber jeg, at flere ligesom mig mærker en boblende begejstring for naturvidenskab, forskning og det ydre rum.

Fakta

  • Under Huginn-missionen vil Andreas Mogensen blandt andet overvåge 3D-printende metalgenstande på rumstationen og styre en gruppe robotter på Jorden fra det europæiske Columbus-modul.
  • Forsøgene varierer fra vandfiltrering til forståelse af tordenfænomener, hvor Andreas Mogensen vil tage billeder af tordenskyer fra Cupola-modulet på rumstationen.
  • På sin første mission ’Iriss’ i 2015 opholdt Andreas sig på rumstationen i 10 dage. Han sov inde i Columbus-modulet og arbejdede tæt på 10 timer hver dag for at maksimere sin tid i kredsløb.

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0
ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet...

Ugen hvor bold, grin og nye venskaber satte punktum for sommerferien

0
SPORT. I dag har de fleste af byens børn måske lagt sommerferien bag sig. Penalhuset ligger nyt og stramt i tasken, skoleskemaet er foldet...

Fra hård fest til hærværk og trusler i supermarked – politiets weekend på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi havde i weekenden en række vidt forskellige opgaver på tværs af øen – fra værtshusuorden og spirituskørsel til indbrud, hærværk og...

Staten investerer milliarder i Ørsted for at sikre havvindprojekter

0
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i...

Syddansk Universitet i eksklusivt selskab – Business School får international blåstempling

UDDANNELSE. Syddansk Universitet Business School har netop fået en anerkendelse, som kun ganske få uddannelsesinstitutioner i verden kan prale af. Universitetets businessuddannelser har opnået...

Skolebørnene vender tilbage – Rådet for Sikker Trafik vil have dem ud af bilerne

0
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn...