19.5 C
Copenhagen
mandag 18. august 2025

SF vil give sydjyske borgere ret til del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller – som i Sæd

0
Foto: AVISEN

SF vil give sydjyske borgere ret til del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller – som i Sæd.

Når der fremover skal opsættes flere vindmøller og solceller, så ønsker SF, at seks procent af den løbende indtjeningen lander lokalt hos borgerne og i kommunekasserne i stedet for i lommerne på ejerne af energiselskaberne.

– Hvis man skal leve med de mange energianlæg i landdistrikterne, skal man også have noget ud af det. Derfor er det mest retfærdigt, at kommunerne og borgerne får en større andel af indtjeningen for salget af den grønne strøm, og som jo kan bruges på udvikling i områder, der nogle gange også er udfordrede, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand og landdistriktsordfører.

Hun peger på, at borgerne i Sæd er lykkedes med at indgå en aftale om at få penge til landdistriktsudvikling mod at borgerne har sagt ja til opstilling af seks vindmøller. Men også at et nyt solcelleanlæg i Viuf tilsyneladende kun giver borgerne et rekreativt anlæg som kompensation.

– Det er jo langt fra sikkert, at man kan lave sådan en aftale som i Sæd, og derfor er der brug for noget regulering, som giver borgerne nogle rettigheder. Hvis de skal se på anlæggene, skal de også have noget ud af det, forklarer hun.

– Klimakrisen er vor tids største trussel. Ligesom landdistrikterne tjener gode penge på at lave mad, så resten af befolkningen ikke sulter, så skal de selvfølgelig også have deres rimelige andel af indtjeningen på salg af energi fra solceller og vindmøller, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs klimaordfører.

Mange partier i Folketinget har aftalt at forbedre mulighederne for lokal indflydelse på og gevinst fra anlæggene. Det skete med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022. Men SVM-regeringen har stadig ikke fremlagt en ny model, og usikkerhed om vilkårene i en ny ordning er med til at forsinke nye projekter.

– Regeringen må ikke løbe fra den aftale. Den her sommer har med al tydelighed vist os, hvor meget den grønne omstilling haster. Vi skal gøre os helt og aldeles uafhængige af Putins gas og sørge for den grønne omstilling, så vi får gang i produktionen af vedvarende energi, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Med ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” fra sommeren 2022 blev der samtidig sat et mål om, at der skal være fire gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller på land i 2030.

– Vi har sat ambitiøse mål for produktionen af mere grøn strøm. For mig at se skylder vi derfor også at belønne de borgere mere, som skal bo side om side med energianlæggene. Derfor bør der meget hurtigt aftales en ny model, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SFs gruppeformand.

Forbrugerne lader algoritmen vælge hotelopholdet

0
Foto: Hotel Vejlefjord

Danskerne har for længst adopteret brugen af online bookingplatforme til at reservere deres hotelophold, men en ny analyse fra Konkurrencerådet viser, at vores valg styres i høj grad af platformens søgealgoritmer.

Over 400.000 søgeresultater fra 66.000 forskellige hotelovernatninger indgik i undersøgelsen, der også involverede et eksperiment med 1.114 forbrugere med planer om at rejse til Berlin. Resultaterne kan ændre, hvordan vi forstår forbrugeradfærd og konkurrence i den digitale tidsalder.

Ifølge Jesper Linaa, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det ofte algoritmens sortering af hoteller, der vejer tungest i forbrugernes endelige beslutning. Det er så afgørende, at hotellerne hellere vil betale for en fordelagtig placering på listen over søgeresultater end at investere i at tiltrække gæster ved at sænke priserne.

De fleste bookingportaler viser forbrugeren en præsenteret liste, der er sorteret efter kriterier som “Anbefalet” og “Vores favoritter.” Disse kriterier styres i stor grad af, hvor meget hotellet betaler til portalen, og det har en betydelig indvirkning på forbrugernes valg. Det er en praksis, der, ifølge Linaa, kan underminere de fordele, som forbrugere ellers ville have ved at bruge platformene, idet det begrænser mulighederne for konkurrence på væsentlige parametre som pris og kvalitet.

Men bookingplatformenes popularitet er ikke svær at forstå. Tal fra 2020 viser, at 38 procent af alle europæiske hotelreservationer på nettet blev foretaget via en platform. Disse platforme har utvivlsomt gjort det nemmere for forbrugere at finde og sammenligne hoteller over hele verden, og det har også spillet en rolle i at intensivere konkurrencen i hotelbranchen. Men som Jesper Linaa pointerer, kan de samme algoritmer, der gør det nemt for forbrugere at søge, også komplicere processen og mudre overblikket.

Derfor er det afgørende, at forbrugere er proaktive i deres søgning. Det er vigtigt at sortere søgeresultaterne efter pris og benytte andre filtermuligheder for at sikre, at man får det bedste tilbud. Det er også klogt at tjekke flere forskellige portaler og eventuelt kontakte hotellet direkte for at forhandle om prisen eller for eksempel få et bedre værelse eller inkluderet morgenmad.

Konkurrencerådets arbejde kaster lys over et vigtigt aspekt af, hvordan digitaliseringen skaber nye udfordringer og muligheder i spændingsfeltet mellem forbrugere, virksomheder og markedspladser. Med fremkomsten af nye forretningsmodeller og store platforme, der udfordrer de traditionelle rammer for konkurrence, bliver forbrugeroplysning endnu mere afgørende.

Det er klart, at det digitale landskab har ændret reglerne for, hvordan vi booker hotelophold. Men mens bookingplatforme har bragt fordele i form af nem søgning og større valgmuligheder, fremhæver Konkurrencerådets analyse behovet for forbrugerbevidsthed i den digitale tidsalder.

Gode råd til forbrugere, der søger hotelværelse på bookingportaler

  1. Sorter søgeresultaterne: Mange bookingplatforme er indstillet til at vise dig betalte søgeresultater øverst. Det vil sige søgeresultater, hvor hoteller har betalt for at få en høj placering. Ofte kan du med få klik vælge at få søgeresultaterne sorteret efter for eksempel laveste pris i stedet.
  2. Brug filtre på søgesiden: Hvis du søger bredt efter laveste pris, risikerer du at få alt for mange resultater, som gør det svært at vælge. De fleste bookingplatforme giver dig mulighed for at sætte filtre på den søgning som for eksempel afstand til centrum, pool eller inklusive morgenmad.
  3. Tjek mere end en portal: Bookingplatformen vil typisk kun vise priser fra de hoteller, den har aftaler med. Vær opmærksom på, at der kan være andre hoteller i området, som måske kan tilbyde noget bedre.
  4. Kontakt hotellet direkte: Det er ikke altid, at bookingplatformen har det bedste tilbud på et hotel. Måske kan du få adgang til flere værelser eller lavere priser ved at kontakte hotellet på mail eller telefon.
  5. Overvej dine behov, før du søger: Det er nemt at lade sig friste af gode tilbud, så overvej før du søger, om du har brug for et hotel tæt på centrum, om du vil have en afbestillingsforsikring eller har andre ønsker til dit ophold.
  6. Vær opmærksom på markedsføringen: Du kan møde udsagn som ”Book nu”, ”Kun tre tilbage”, ”Spar X procent”. Det er virkemidler, som kan få dig til at træffe en måske for hurtig beslutning.
  7. Tjek om du indgår aftale med hotellet eller bookingplatformen. Det har betydning, hvis der opstår problemer, og du vil klage. Hvis bookingsiden blot er formidler, mellemled eller agent skal det tydeligt fremgå, at den ikke er ansvarlig. Hvorvidt et sådan forbehold er gyldigt vil bero på en konkret vurdering.
  8. Betal med internationalt kreditkort: Du kan gøre indsigelse via din bank, hvis der uberettiget er hævet penge på din konto, når du har betalt med internationalt kreditkort. Det kan for eksempel have betydning, hvis hotellet går konkurs.
  9. Tjek brugeranmeldelser: Undersøg om mange brugere har anmeldt hotellet, og om der er forhold, som de generelt er utilfredse med.

Sundhedspersonale skal have mere tid til kerneopgaver

0
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Robusthedskommissionen har fremlagt 20 anbefalinger, der har til formål at styrke det danske sundhedsvæsen og ældrepleje. Med en tværfaglig kommission bag sig har anbefalingerne et bredt sigte: mere tid til borger- og patientnære kerneopgaver, styrket robusthed i systemet og et mere fleksibelt og effektivt arbejdsmiljø.

Kommissionen blev etableret i august 2022 som en direkte udløber af en sundhedsreform indgået i maj samme år. Arbejdet blev kortvarigt sat i bero under Folketingsvalget, men blev genoptaget i december 2022 med fornyet energi. Nu, to måneder før forventet, har kommissionen offentliggjort deres anbefalinger.

Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, slår fast, at “vi ikke kan fortsætte som hidtil, hvis vi ønsker et sundhedsvæsen og en ældrepleje, der er attraktive arbejdspladser, hvor borgerne føler sig godt behandlet.” Han fremhæver nødvendigheden af “gennemgribende forandringer i tilrettelæggelsen af sundheds- og ældrepleje, især med den stigende andel af ældre og personer med multisygdomme.”

Brostrøm uddyber:

– Vi skal blive bedre til at prioritere, reducere antallet af opgaver, finde mere effektive arbejdsgange og styrke arbejdsmiljøet. Det er en helhedsorienteret tilgang, der kræver en bred opbakning fra alle aktører inden for sundheds- og ældrepleje; det inkluderer politikere, fagfolk, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde bakker op om kommissionens anbefalinger:

– Selvom finansiering er vigtig, kan vi ikke købe os ud af problemet. Vi er nødt til at tænke i nye baner.

Løhde fremhæver, at kommissionen “giver flere konkrete forslag til, hvordan vi kan aflaste de mest belastede medarbejdere og forbedre vagtplanlægningen. Derudover bør vi sætte skub i den digitale omstilling for at optimere systemet yderligere, siger hun.

Med de 20 anbefalinger har Robusthedskommissionen tegnet konturerne af et forbedret sundhedsvæsen og ældrepleje, hvor personalet kan fokusere mere på deres kerneopgaver. Selvom anbefalingerne er ambitiøse, understreger de både nødvendigheden og muligheden for forbedring. Det forventes nu med stor spænding, hvordan disse forslag vil blive modtaget og implementeret, og ikke mindst, hvilken betydning de vil have for fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje i Danmark.

Faktaboks: Robusthedskommissionens medlemmer

  • Søren Brostrøm, tidligere direktør, Sundhedsstyrelsen, formand for kommissionen
  • Annemarie Hellebek, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital
  • Bodil Overgaard Akselsen, chefsygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
  • Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
  • Christian Harsløf, direktør, KL
  • Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd
  • Helene Rasmussen, direktør for Social og Sundhed, Gentofte Kommune
  • Klaus Larsen, IT-direktør, Region Nordjylland
  • Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne
  • Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og –ledelse, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
  • Mona Striib, forbundsformand, FOA
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Per B. Christensen, formand, Danske SOSU-skoler
  • Ricco Dyhr, sygehusdirektør, Nykøbing Falster Sygehus
  • Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske Regioner
  • Thomas Kiær, administrerende direktør, Acure Privathospital

Ny bil på markedet er helt unik

0

Medejer af Nordic Motors, Kennet Kjestrup, er glad for at kunne fremvise en helt unik bil, der er tilpasset af køberen. Der er praktisk talt ikke en udgave af bilen, der er ens, fortæller han.

Peder Tind ser frem til Royal Run

0

Det er lykkedes for Fredericia Kommune at få Royal Run til Fredericia i 2024. Det gør formand for Kultur og Idrætsudvalget, Peder Tind (V) glad. Han ser frem til de muligheder, der kommer for Fredericia, nu hvor det meget omtalte løb kommer til byen.

Jonas Vingegaard triumferer på 13. etape af Vuelta a España

0

I en dramatisk udvikling i den igangværende Vuelta a España, viste den danske cykelrytter Jonas Vingegaard stjerneform ved at tage sejren på etapens 13. strækning. Etapen, der indeholdt den berygtede stigning Col du Tourmalet, blev skueplads for Vingegaards formidable præstation.

Vingegaard gjorde sit træk på Col du Tourmalet, etapens sidste og mest udfordrende stigning. Her skilte han sig ud fra en elitegruppe, der inkluderede Enric Mas, Juan Ayuso, Cian Uijtdebroeks samt holdkammeraterne Primoz Roglic og Sepp Kuss. Vingegaard satte gruppen under pres og rykkede fra dem med en uimodståelig acceleration.

På denne udfordrende etape faldt en anden favorit, Remco Evenepoel, fra. Belgieren kæmpede med formen og kom ind hele 27 minutter efter Vingegaard, hvilket potentielt har alvorlige konsekvenser for hans placering i den samlede stilling.

Med cirka otte kilometer tilbage af etapen lavede Vingegaard endnu et angreb, som endelig cementerede hans ledelse. Selvom en lille gruppe bestående af Juan Ayuso, Enric Mas og holdkammeraterne Primoz Roglic og Sepp Kuss forsøgte at følge med, var danskeren for stærk og slog hurtigt et hul.

I gruppen lige efter lykkedes det Kuss og Mas at lægge en smule afstand til de øvrige ryttere, men de blev snart indhentet. Frontløberen Vingegaard var imidlertid uopnåelig og krydsede målstregen som den ubestridte vinder af etapen.

Samlet stilling efter etapen

Den samlede stilling er som følger:

  1. Sepp Kuss: 46:42:54
  2. Primoz Roglic: +1:37
  3. Jonas Vingegaard: +1:44

Direktør for ADP ser frem efter godt resultat

0

Havneselskabet ADP A/S har haft et godt år, og direktør for selskabet, Rune D. Rasmussen, ser frem mod den kommende havneudvidelse og nye horisonter med ballast i det gode resultat.

Historisk fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af borgere på kontanthjælp i Danmark er faldet til det laveste niveau siden 2007. I andet kvartal af 2023 faldt antallet med 3.300 til 92.700, hvilket svarer til et fald på 3,4% i forhold til marts.

Dette fald er del af en vedvarende trend, der har stået på siden sommeren 2015. Der har været enkelte perioder, hvor denne nedadgående kurve er blevet afbrudt. Første gang var under COVID-19 pandemien i foråret 2020, hvor antallet steg med 6.400. Anden gang var i foråret 2022 med ankomsten af de første ukrainske flygtninge, hvor antallet steg med 7.000. Men generelt set har bevægelsen været i en positiv retning.

Interessant nok viser tallene også en differentieret effekt blandt specifikke grupper i befolkningen. Fra marts til juni faldt antallet af personer i tilbud til udlændinge med hele 12,0%. Der var også et betydeligt fald i antallet af personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt blandt jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere.

I forhold til køn og alder er billedet også opmuntrende. Kvinder og de i alderen 40-66 år har oplevet de største fald i løbet af andet kvartal af 2023. Dette indikerer, at de økonomiske forbedringer og det faldende antal kontanthjælpsmodtagere ikke er begrænset til en enkelt demografisk gruppe, men er spredt bredt ud over samfundet.

Det lave antal mennesker på kontanthjælp afspejler et samfund, hvor økonomien er robust. Det er en god nyhed for alle: det aflaster statskassen, reducerer social ulighed og forbedrer den generelle trivsel.

Kluge-udstilling er en stor bedrift

0

Fredericia Kunstforening er utrolig glade for deres udstilling med den meget kendte kunstner, Thomas Kluge. Det fortæller foreningens formand, Poul Jacobsen om.

Danmark sejrede uden at imponere

0
Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

Danmark havde ikke deres bedste dag på banen i kampen mod San Marino, men trak alligevel sikkert hjem med en 4-0-sejr i EM-kvalifikationspuljen.

Pierre-Emile Højbjerg bragte Danmark foran 1-0 efter 26 minutter med et velplaceret skud. Dette gav holdet den nødvendige selvtillid og momentum til at fortsætte med at presse på.

Joakim Mæhle fulgte op med endnu en scoring få minutter senere, hvilket bragte Danmark foran 2-0. Jonas Wind gjorde det til 3-0 i det 40. minut, hvilket næsten sikrede sejren for Danmark.

Morten Hjulmand og Nicolai Vallys fik deres landsholdsdebut i anden halvleg. Hjulmand var tæt på at få en drømmedebut, da han fik bolden i nettet efter 79 minutter. Men hans mål blev annulleret efter en VAR-gennemgang, der viste, at scoringen ikke skulle tælle.

Danmark skal nu forberede sig på en vigtig kamp mod Finland på søndag. Det er et topopgør i EM-kvalifikationspuljen, og en sejr vil bringe Danmark et skridt nærmere deltagelsen i det kommende Europamesterskab.

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0
KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18....

Fynsk butikstyv truede vidne og slap væk

0
KRIMI. Fyns Politi måtte mandag håndtere en række hændelser spredt ud over hele øen – fra butikstyveri med trusler og spritkørsel på ATV til...

Ugen hvor bold, grin og nye venskaber satte punktum for sommerferien

0
SPORT. I dag har de fleste af byens børn måske lagt sommerferien bag sig. Penalhuset ligger nyt og stramt i tasken, skoleskemaet er foldet...

Fra hård fest til hærværk og trusler i supermarked – politiets weekend på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi havde i weekenden en række vidt forskellige opgaver på tværs af øen – fra værtshusuorden og spirituskørsel til indbrud, hærværk og...

Staten investerer milliarder i Ørsted for at sikre havvindprojekter

0
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i...

Syddansk Universitet i eksklusivt selskab – Business School får international blåstempling

UDDANNELSE. Syddansk Universitet Business School har netop fået en anerkendelse, som kun ganske få uddannelsesinstitutioner i verden kan prale af. Universitetets businessuddannelser har opnået...