Fyns Politi afholder øvelse i det centrale Odense

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Onsdag den 10. januar 2024 afholder Fyns Politi en større planlagt øvelse i det centrale Odense. Øvelsen vil ikke påvirke borgerne, men der kan være steder i byen, hvor et større politiopbud vil være synligt.

Øvelsen vil finde sted i området omkring banegården samt omkring Odeon og politigården i dagtimerne.

Skulle man observere et større antal betjente, så er der altså tale om en øvelse.

Temperaturen bliver mildere

0
Foto: AVISEN

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udgivet en vejrmelding for de kommende dage, som byder på en blanding af tørt vejr og perioder med solskin, men også dis og rimtåge, især i morgen- og formiddagstimerne. Ifølge DMI kan der lokalt dannes dis, tåge eller rimtåge i løbet af dagen.

Temperaturen får et mildere strejf, da lunere luft begynder at strømme ind over landet fra vest og nordvest. Dette vil medføre, at dagtemperaturerne i den vestligste del af landet kan nå et par grader over frysepunktet, mens resten af Danmark forventes at ligge omkring eller lidt under frysepunktet.

De lidt højere temperaturer vil bidrage til, at den nyligt faldne sne begynder at smelte en smule. Dog forudser DMI ikke, at der vil ske store mængder afsmeltning på grund af den moderate temperaturstigning. Det er dog vigtigt at bemærke, at de steder, hvor sneen smelter, kan der om natten dannes is, hvilket kan gøre vejene glatte. Derfor opfordres borgerne til fortsat at udvise forsigtighed, når de bevæger sig ud i trafikken.

Denne kombination af sne, is og potentielt glatte veje, sammen med den forventede dis og tåge, kan udgøre en udfordring for trafikanterne. DMI understreger vigtigheden af at være ekstra opmærksom under kørsel og at tage højde for de skiftende vejforhold.

Voldsomt frostvejr på vej: Efterlad aldrig din hund i en kold bil

0

De fleste ved, at hunde ikke må efterlades i varme biler om sommeren, men det samme er faktisk tilfældet om vinteren, hvor temperaturen kommer under frysepunktet. Desværre er der mange, som lader hunden sidde i bilen når det er koldt, men det kan have fatale konsekvenser.

Når temperaturen falder til frysepunktet, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr, hvis de efterlades i en bil. Kulden kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser.

En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 52 personer henvendte sig i 2023, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en kold bil.

– De fleste ved, at man ikke skal lade en hund sidde i en varm bil, men det modsatte kan faktisk være lige så problematisk. Hunde fryser også, særligt hvis de ikke har en kraftig underuld, så det er vigtigt at være opmærksomme på temperaturen. Hvis man selv kunne komme til at fryse, så er der en god sandsynlighed for at ens hund også kunne komme til at fryse, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Samme temperatur ude og inde

Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme når man skal ud og handle eksempelvis. Hvis temperaturen ligger under frysepunktet, så vil bilen lynhurtigt blive kold, hvis motoren er slukket, og hunden har ikke mulighed for at bevæge sig og på den måde holde varmen.

– Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et varmt hus, frem for at sidde i en iskold bil, der kan gøre hunden syg. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, understreger Jens Jokumsen.

En tommelfingerregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 0 grader, falder temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt ned på 0 grader. Så temperaturen svarer til udendørs.

[GUIDE] Forholdsregler for dyr i bilen

Er det absolut er nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.

– Lad hunden sidde i bilen i kortest mulig tid.
– Sørg for lune tæpper, et lunt underlag og et dækken eller andet varmt, så hunden har mulighed for at holde varmen.
– Efterlad gerne bilen med varme på, hvis muligt.
– Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.
– Nu mindre hunden er, jo dårligere tåler den ofte kulden. Vær derfor opmærksom på din hunds størrelse, pels og reaktioner når det bliver koldt udenfor. Omkring minus 6 grader kan de fleste hunde ikke tåle at være i alt for længe ad gangen.

[GUIDE] Sådan hjælper du et dyr med hypotermi eller frostskader

– Hvis hunden har fået kuldeskader i ører, poter, halespids, næse eller pung, er vigtigt ikke at forsøge at massere området varmt igen, det kan skade yderligere.
– Hunden skal opvarmes på en passiv måde, hvilket betyder enten med tæpper eller kropsvarme fra et menneske.
– Hunden kan også få tilbudt lidt lunt at drikke, evt. med lidt sukker i, da det giver energi.
– Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
– Dyreejere til et dyr med hypotermi eller frostskader bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt.

Se programmet for tronskifte i Danmark

0
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary (Foto: AVISEN)

Den 14. januar 2024 markerer en historisk dag i Danmarks historie, når H.M. Dronningen abdicerer, og tronen overgår til H.K.H. Kronprinsen. Her er det detaljerede program for de ceremonier og begivenheder, der vil finde sted i forbindelse med tronskiftet.

Program for tronskiftet

Den 14. januar 2024 træder H.M. Dronningen tilbage som dronning af Danmark og overlader tronen til H.K.H. Kronprinsen. Følgende officielle begivenheder markerer tronskiftet.

Søndag den 14. januar


Kl. 13.35 Kronprinsparret kører fra Amalienborg
Kronprinsparret og H.K.H. Prins Christian kører i bil fra Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot.

Rute: Frederiksgade, Bredgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Prins Jørgens Gård (se kort over ruten)

Kl. 13.37 H.M. Dronningen kører i karet fra Amalienborg
H.M. Dronningen kører i karet fra Christian IX’s Palæ, Amalienborg til Christiansborg Slot eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

Rute: Frederiksgade, Bredgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Prins Jørgens Gård (se karetruten her)

Kl. 14.00 Statsråd på Christiansborg Slot
H.M. Dronningen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Prins Christian deltager sammen med regeringen og statsrådssekretæren i Statsrådet.

Tronskiftet indtræffer under mødet i Statsrådet i det øjeblik, hvor Dronningen har underskrevet en erklæring om sin abdikation.

Kl. 14.15 H.M. Dronning Margrethes afgang fra Christiansborg Slot
H.M. Dronning Margrethe kører i bil til Christian IX’s Palæ, Amalienborg.

Rute: Prins Jørgens Gård, Holmens Bro, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade, Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Amalienborg (se kort over ruten)

Kl. 14.30 Kongeparret afholder kur for særligt indbudte på Christiansborg Slot

Kl. 15.00 Proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot
H.M. Kong Frederik 10. træder ud på balkonen på Christiansborg Slot, hvorefter statsministeren proklamerer tronskiftet.

Kongen taler og afslutter med valgsproget.

Kl. 15.10 Æressalut fra Batteriet Sixtus
Efter proklamationen saluteres med 3 x 27 skud fra Batteriet Sixtus på Holmen, København.                

Kl. 15.10 Kongeflaget nedtages og genhejses på Amalienborg
Efter proklamationen nedtages Kongeflaget på Christian IX’s Palæ og hejses på Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.                 

Kl. 15.30 Kongeparret kører i karet fra Christiansborg Slot
Efter proklamationen kører Kongeparret i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Christiansborg Slot til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

Rute: Prins Jørgens Gård, Holmens Bro, Holmens Kanal, Kongens Nytorv, Bredgade, Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Amalienborg (se karetruten her)

Kl. 17.00 Overførsel af de kongelige faner 
Overførsel af de kongelige faner fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg.

Mandag den 15. januar

Kl. 10.00 Modtagelse i Folketinget 
Den kongelige familie deltager i Folketingets markering af tronskiftet. Under mødet i Folketingssalen taler Folketingets formand og statsministeren, og i den forbindelse bringer statsministeren en mundtlig meddelelse fra Kongen til Folketinget. Efterfølgende deltager den kongelige familie i en reception i Landstingssalen.

Søndag den 21. januar

Kl. 14.00 Festgudstjeneste i Aarhus Domkirke
Den kongelige familie deltager i festgudstjeneste i Aarhus Domkirke. I anledning af tronskiftet gennemføres en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke med repræsentanter for det officielle Danmark og repræsentanter fra Aarhus by. Gudstjenesten ledes af kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

Nye rammer giver bedre forhold for 700 familier

0

Sygehus Lillebælt i Kolding får en ny bygning til neonatalafsnittet. Første spadestik er taget til byggeriet og dermed også til en samlet afdeling, hvor hele familien kan få en mere rolig start i moderne og tidssvarende rammer.

Den nye bygning i forbindelse med Sygehus Lillebælt i Kolding skal danne ramme for en samlet afdeling, hvor mor og barn normalt kan være indlagt sammen, og hvor der også er plads til resten af den nyfødtes nærmeste familie. Som det er nu, er mødre og børn nemlig ofte indlagt på forskellige afdelinger.

Hvert år er op mod 700 familier indlagt på neonatalafsnittet i Kolding. 5. januar 2024 tog regionsrådsformand Bo Libergren (V) og formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling Karsten Uno Petersen (S) i fællesskab første spadestik til byggeriet, der skal huse det afsnit, der tager sig af for tidligt fødte børn på Sygehus Lillebælt i Kolding.

Bo Libergren ser frem til, at nyfødte og deres familier kan tilbydes nye og forbedrede omgivelser:

– Det nye byggeri kommer ikke bare til at være en moderne og tidssvarende ramme om behandlingen. Det kommer også til et understøtte familiedannelsen og gode patientforløb. Det har stor betydning for en familie, som lige har fået et nyt lille barn, at hele familien kan være samlet i tiden efter fødslen, og det er derfor en glæde, at vi nu kommer til at kunne tilbyde nogle mere optimale rammer.

Den nye bygning kommer til at rumme 16 sengestuer med eget badeværelse, som indrettes til børnefamilier, foruden tre intensivstuer med eget forældrerum og badeværelse, som også indrettes til børnefamilier.

Nybyggeriet er kun begyndelsen

Neonatal-, barsels-, og fødeafsnittet på Kolding Sygehus har i dag til huse i en af sygehusets ældste bygninger, som er opført i 1975. Bygningen til neonatalafsnittet er begyndelsen på en række forbedringer, som Karsten Uno Petersen glæder sig over:

– Spadestikket markerer noget af en milepæl. Opførelsen af neonatal-bygningen er kun startskuddet til modernisering af fødetilbuddet i Kolding. Når den er i drift, skal den eksisterende afdeling for fødende moderniseres, så hele familieafsnittet kommer til at leve op til Region Syddanmarks målsætning om at få udvidet kapaciteten og skabt moderne og tidssvarende fødemiljøer.

Regionsrådet godkendte 28. november 2022 byggeprogrammet for etablering af det nye familieområde på Sygehus Lillebælt i Kolding og frigav samtidig en anlægsbevilling på 59,5 mio. kr. Forinden havde regionsrådet i november 2021 godkendt idéoplæg og frigivet en anlægsbevilling på 9,75 mio. kr. til rådgivning og projektering.

Iskold luft og nattefrost

0
Kirstnebjergskolen afd. Høgevej

Danmark oplever i disse dage ekstremt lave temperaturer, idet landet fortsat modtager luft fra en iskold nordøstlig retning. Dette fænomen er tydeligt i dagens vejr, hvor eftermiddagstemperaturerne forventes at ligge mellem 1 og 8 graders frost.

Et særligt satellitbillede viser de aktuelle vejrforhold i Danmark. Billedet er bearbejdet, så snedækkede områder fremstår i blålige nuancer, mens skyer er hvide. Dette giver en unik indsigt i, hvorvidt der er sne under skydækket.

Ifølge satellitbilledet har mange dele af Danmark i dag smukt solskinsvejr over et snedækket landskab. Dog er der lokale skyer, og specifikt på Bornholm er der både skydække og snefald. Interessant er det også at bemærke, at sydlige dele af Danmark har områder uden sne.

Den kommende nat varsler endnu strengere vejr. Temperaturene vil typisk falde til mellem 5 og 10 graders frost, dog lidt højere nær kyster med pålandsvind. I den nordvestlige del af landet kan det blive endnu koldere, med temperaturer på mellem 10 og 15 graders frost, og lokalt endda ned til omkring 17 graders frost.

De koldeste temperaturer forventes lige efter solopgang, hvilket indikerer en iskold start på mandag morgen. Mandagen vil ligeledes være præget af dagsfrost, og natten til tirsdag forbliver iskold med mulighed for rimtåge.

Efter denne periode med streng nattefrost, ser det ud til, at Danmark får en pause fra det ekstremt kolde vejr. Dog erstattes det af perioder med gråvejr og tåge.

Tyske landmænds vrede: Planlægger blokade af veje mod Danmark

0

Tysklands landbrugssektor er i oprør. Fra mandag den 8. januar indleder landmændene en aktionsuge som protest mod den planlagte nedskæring i subsidierne til landbrugsdiesel. Blandt de planlagte protester er vejspærringer med traktorer, og vejene, der efter planen skal spærres, er blandt andet vejen fra Hamborg mod Danmark.

I en landsdækkende bevægelse vil landmænd demonstrere mod politikkerne fra regeringen. De planlægger en række aktiviteter, herunder offentlige møder, et protest-camp, og mange traktor-konvojer gennem næsten alle Tysklands delstater. Mere dramatisk er planer om at blokere motorveje. Det skriver det tyske medie, Bild.

Konsekvenserne af landmændenes oprør forventes at være vidtrækkende. Fra mandag vil det være vanskeligt for nogen i Tyskland at undgå at mærke effekterne af denne landsdækkende protest. Landmændenes frustration og vrede kommer til udtryk i en uge med planlagte aktioner, der tydeligt signalerer deres utilfredshed med den nuværende regerings politik.

Danmark pillede pynten af Holland

0
Foto: John Bo Nielsen, 7evenphoto

Den danske herrehåndboldtrup demonstrerede søndag aften en uovertruffen præstation, da de overvældede Holland i deres seneste Golden League-kamp. Det var et display af sportslig dominans, hvor danskerne demonstrerede deres overlegenhed lige fra starten.

Hollands hold havde svært ved at matche det tempo, som danskerne satte fra begyndelsen. Det danske forsvar var en uindtagelig bastion, mens angrebsspillet skinnede med sin effektivitet. Kontrafasen var også et højdepunkt, hvor det danske hold effektivt udnyttede hollændernes fejl.

En væsentlig faktor i Danmarks succes var målvogter Emil Nielsens enestående præstation. Hans evner i målet var intet mindre end spektakulære, med en redningsprocent på imponerende 74 ved pausen, som Danmark vandt 19-5.

Resultaterne taler for sig selv. I første halvleg scorede Danmark 19 gange ud af 24 forsøg, hvilket efterlod Holland langt bagud. Kampen sluttede med en imponerende score på 32-18 til Danmark.

Kampen var Danmarks sidste inden EM-slutrunden, der for danskernes vedkommende indlededes torsdag med en kamp mod Tjekkiet.

Politiet advarer: Isbelagt og ujævn strækning på Østjyske Motorvej

0

Sydøstjyllands Politi har udsendt en advarsel på det sociale medie X om den aktuelle tilstand på Østjyske Motorvej. Ifølge politiets meddelelse er kørebanen i nordgående retning mellem Ejer Bavnehøj og Skanderborg fortsat meget glat og ujævn på grund af et tykt lag is.

Trafikanter opfordres til at udvise ekstra forsigtighed og være forberedt på udfordrende kørselsforhold i dette område. Politiets råd inkluderer at mindske hastigheden, holde større afstand til andre køretøjer og være særligt opmærksomme på eventuelle pludselige ændringer i trafikken.

Der er planlagt arbejde på strækningen i løbet af dagen for at adressere de glatte og ujævne forhold. Trafikanter bør forvente mulige forsinkelser og overveje alternative ruter, hvis det er muligt.

Togene holder stille mellem Skanderborg og Fredericia

0

DSB har meddelt, at der i øjeblikket er forstyrrelser i togtrafikken i Østjylland på grund af en signalfejl ved Skanderborg samt en sporskiftefejl mellem Skanderborg og Horsens. 

Banedanmark har sendt en vagt ud, som arbejder på at rette fejlen. Desværre er der endnu ikke nogen prognose for, hvornår fejlen vil være rettet.

Som følge af disse fejl, har DSB iværksat togbusser fra Skanderborg mod Fredericia. Disse busser oplever dog betydelige forsinkelser på grund af meget glatte veje, med forsinkelser på op til en time.

For passagerer, der benytter Togbusser, er det vigtigt at vide, hvor busserne holder. I Skanderborg holder Togbusserne på parkeringspladsen ved Museum Skanderborg. I Horsens vil busserne holde ved den nye rutebilstation, med opgang fra tunnelen. Ved Hedensted station holder busserne på den vestlige plads foran stationen, og i Vejle vil de holde på Danmarksgade, modsat stationens forhal. Børkop og Fredericia stationer har også busstoppesteder, henholdsvis foran stationen og på Banegårdsvej, modsat forhallen.

Det bemærkes, at på grund af de ufarbare veje, vil der ikke være nogen busbetjening til Brejning station.

Ny undersøgelse: Flertallet af lærere oplever fagligt tilbagegang i folkeskolen

0
UDDANNELSE. Flertallet af landets folkeskolelærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet i...

Faste teams skal give ro og genkendelighed på plejehjem i Odense

0
ÆLDRE. Tre plejehjem i Odense skal nu danne rammen om et nyt forsøg, der skal skabe mere tryghed for beboerne og bedre trivsel for...

Uheld blokerer spor på Lillebæltsbroen

0
Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej. Et uheld blokerer tirsdag eftermiddag højre spor...

Vejle lagde nedrykningsspillet ud med deler

0
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag. Vejle...

Klimafolkemødets Ungenetværk lancerer nyt forløb for unge: »Vi skaber et rum for store idéer...

0
KLIMA & MILJØ. Klimafolkemødet har hjemme i Middelfart, og nu sætter det nationale arrangement en ny dagsorden for landets unge. Ungenetværket lancerer i år...

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...