ODENSE

-

13:35 - 28. september

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at danskerne de seneste tre måneder reducerede el og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Energibesparelser er stadig afgørende for, at vi kommer gennem vinteren med energi nok til alle.

September har indtil videre budt på mange varme og solrige dage. Alligevel kommer vi ikke uden om, at det snart er den tid på året, hvor vi tænder for varmen.

At fyringssæsonen er lige rundt om hjørnet er en god anledning til at minde om, at det igen i år er vigtigt, at vi sparer på energien. Selvom vi i år går et mere stabilt scenarie for forsyningssituationen i møde, og regeringen derfor har besluttet at ophæve instruksen om 19 grader i statens bygninger, er danskernes energibesparelser fortsat afgørende for at komme godt gennem vinteren.

– Energikrisen er ikke fortid. Det er de svingende energipriser og let påvirkelige marked et godt eksempel på. Særligt for gas er der en række ubekendte som Kinas stigende LNG-forbrug, stop for import af russisk gas og muligheden for koldt vintervejr, der fortsat understreger behovet for, at vi i Danmark og Europa er bevidste om vores forbrug og sparer, hvor vi kan, forklarer Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Henover sommeren reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis ni og syv procent i forhold til normalen. Og selvom gasforbruget for sommeren ikke er en perfekt indikator for besparelser, da der ikke bruges gas til opvarmning, så viste sommeren dog, at forbruget i en periode nærmede sig niveauet for forbrugsgennemsnittet de seneste fem år.

Hvis den tendens fortsætter en længere periode, kan det presse energiforsyningen.

Ny nødplan i tilfælde af gasmangel

Sidste vinter så vi vigtigheden af, at gasforbruget blev reduceret på tværs af sektorer. Og særligt så vi i Danmark effekten af, at produktionserhverv, hvor det var muligt, i perioder reducerede gasforbruget meget – det var sammen med en mild vinter en vigtig grund til, at der ikke opstod gasmangel.

Som en del af det danske beredskab skelner man i tilfælde af knaphed på gas mellem beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder. Alle beskyttede gaskunder, som blandt andet tæller danske husholdninger, hospitaler, plejehjem og mindre erhverv, er sikret gas så længe, der er gas på Europas nødlagre.

Derimod er en række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, såkaldte ikke-beskyttede kunder. Med afsæt i erfaringerne fra sidste vinter og den tætte dialog med disse virksomheder har Energistyrelsen derfor søgt at skabe en bedre model for kritisk forsyning af ikke-beskyttede kunder i den nye nødforsyningsplan, hvis gaskrisen stiger i intensitet igen. Den nye nødforsyningsplan har netop været i høring og er sendt til EU-Kommissionen.

Det betyder i praksis, at der skal tages hensyn til ikke-beskyttede danske gaskunders henholdsvis samfundskritiske og virksomhedskritiske gasforbrug, hvis en krise udvikler sig, og afbrud af gaskunder kommer på tale. På den måde kan vi sikre, at der er gas længst muligt til samfundskritisk produktion samt den del af gasforbruget, der er kritisk for den enkelte virksomhed.

Status på energiforsyningen her og nu

Energiforsyningen er pr. den 28. september 2023 stabil på tværs af alle energikilder.
Priserne er varierende og kan være høje i perioder. Situationen kan hurtigt ændre sig.
Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- og gasforsyningen til forbrugerne i næste fyringssæson, hvis forbrugsreduktionen fastholdes og vejret er inden for normalen.
De danske gaslagre er pr. den 27. september 2023 92 procent fyldte. Den gennemsnitlige gaslagerfyldning i Europa er 95 procent.
Der er henover sommeren registreret en stigning i oliepriserne på 30 procent. Ifølge det Internationale Energiagentur, må det forventes, at priserne fortsat vil stige året ud pga. mindre produktion på verdensmarkedet. Energistyrelsen følger situationen tæt og vurderer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for særlige tiltag til reduktion af olieforbruget.

Nyt innovationscenter til Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

06:00 - 28. september

Port House — (Foto: Thomas Max Lægaard - AVISEN)

Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric lancerer en ny innovationshub i Fredericia, som skal samle aktører i den Europæiske datacenterindustri for at accelerere den grønne omstilling. Innovationshubben er åben for partnere i hele Europa.

I dag lancerer Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric – sammen med Datacenter Industrien – et nyt europæisk initiativ med navnet Net Zero Innovation Hub For Data Centers i Fredericia. Målet er at skubbe til den grønne omstilling af europæiske datacentre med fælles løsninger.

Cloud computing spiller en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling af samfundet, hvor digitale værktøjer skaber stor værdi hos borgere og virksomheder. Alene i det seneste årti er antallet af internetbrugere fordoblet, og ifølge International Energy Agency er den globale internettrafik 25-doblet.

I takt med den stigende digitalisering arbejder branchen på at mindske klimaaftrykket og opnå ambitiøse grønne målsætninger på en række områder, såsom energieffektivitet, køling, forsyningskæden samt forbedringer af elnettet.

Med lanceringen af det nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers inviterer Datacenter Industrien, Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric europæiske partnere fra forskellige sektorer – herunder datacenteroperatører, forskere, energiudbydere, NGO’er og netværksudbydere – til at samarbejde for at reducere datacentres klimaaftryk.

Konsortiet skal fungere som et mødested, hvor centrale aktører kan indgå i et samarbejde og udvikle nye innovative løsninger, som hurtigt kan implementeres til gavn for den grønne omstilling. Samtidig vil Hub’en muliggøre videndeling og best practice på tværs af private og offentlige organisationer.

I første fase af initiativet vil der være fokus på at udvikle løsninger, som skal sænke eller udligne datacentrenes CO2-udledning og bidrage til stabilisering af elnettet.

Innovationshubben vil være målrettet mod projekter i de såkaldte Scope 1, 2 og 3, som omfatter de forskellige former for udledninger fra en virksomhed eller organisation. For eksempel vil der være fokus på projekter som reducerer de direkte udledninger (Scope 1), herunder at skabe alternativer til dieselgeneratorer, alternative brændstoffer og udnyttelse af overskudsvarme.

Hvad angår de indirekte udledninger i Scope 2, vil innovationshub’en sigte efter at skabe bedre udnyttelse af grønne energikilder.

Scope 3-projekter kommer til at have fokus på at nedbringe CO2-aftrykket af råmaterialer, såsom beton, stål og aluminium, i samarbejde med leverandører og forskningsinstitutioner. Dette kan være med til at bane vejen for at bygge datacentre mere bæredygtigt i fremtiden.

Brancheforeningen Datacenter Industrien, som fungerer som sekretariat for innovationshub’en, fremhæver betydningen af det brede samarbejde i projektet.

– Dette initiativ signalerer, at branchen tager ansvar og er villig til at gå langt for at tackle de kommende udfordringer. Vejen til bæredygtige datacentre kræver samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer. Med denne ”open-source” tilgang til Hub’en kan vi i den grad accelerere den grønne omstilling af datacentre i Europa, som er i overensstemmelse med EU’s 2030-klimamål på området, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.

Lanceringen af den nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers finder sted i dag kl. 14.30-18.00 i Porthouse i Fredericia.

Markant stigning i behov for behandling af øjensygdomme

Af

-

19:57 - 27. september

Tidlige tegn på diabetes kan ses i øjnene. Det minder Louis Nielsen om ifm. Verdens Diabetes Dag den 14. november.

Flere ældre er lig med flere tilfælde af behandlingskrævende øjensygdomme. Ny forskning fra SDU viser, at behovet vil stige med 50 procent de næste år.

Behandlingen for de tre udbredte øjensygdomme foregår ved injektion af medicinen anti-VEGF. SDU/OUH
Siden 2007 er det blevet muligt at behandle nethindesygdomme som våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom med medicinske indsprøjtninger i øjet.
Over 56.000 danskere har siden da fået medicinen anti-VEGF for at forhindre, at de bliver blinde af disse sygdomme.

Forskerne bag et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet JAMA Network Open, har fundet, at antallet af patienter, som i løbet af de næste fem år vil få brug for behandlingen, vil stige med 50 procent.

-Det er overraskende, at vi ser ind i en så stor stigning på den relativt korte bane, som vi gør, siger Benjamin Sommer Thinggaard, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Institut, SDU og Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital.

Tre af de mest udbredte øjensygdomme

Han er førsteforfatter på studiet, som er baseret på data fra danske registre og har lavet fremskrivningen ud fra stigningen, i brugen af anti-VEGF fra 2017 til 2022.

-Vi ser en stor stigning de seneste år, simpelthen fordi vi bliver ældre og ældre fortæller Benjamin Sommer Thinggaard. De seneste år har vi set et uændret antal personer som nydiagnosticeres med bl.a. våd AMD og blodprop i øjet, men patienterne bliver længere og længere tid i behandlingen. Det er den primære årsag til stigningen.

-Og når vi ser frem i tiden, vil der komme mange flere tilfælde af sygdommene og dermed større behov for medicinen.

Bevarer synet hos halvdelen

Behandlingen af våd AMD, blodprop i øjet og diabetisk nethindesygdom foregår med injektioner med anti-VEGF. Disse injektioner skal patienterne have cirka hver 4.-12. uge på hospitalet, oftest livslangt.

-Medicinen virker særdeles effektivt ved blandt andet at forhindre nydannelsen af skadelige blodkar i nethinden, og den har efter sit indtog halveret antallet af nyblinde over 50 år.

Benjamin Sommer Thinggaard håber, at hans forskning kan bruges til at sætte endnu større fokus på det hurtigt voksende behov for flere behandlinger sundhedsvæsnet står overfor på baggrund af stigende befolkningsalder.

-Dette er et udmærket billede på de prioriteringsmæssige udfordringer vi står overfor i sundhedsvæsnet og det er oplagt at se på, om behandling af andre sygdomme både indenfor øjenfaget, men også inden for andre specialer, står overfor lignende stigninger.

Erhvervsuddannelserne har mistet knap to milliarder kroner siden 2010

Af

-

13:17 - 27. september

En mindre og mindre del af de samlede uddannelsesmidler er blevet fordelt til erhvervsuddannelserne, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter er faldet med 1,8 milliarder kroner siden 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent.

Udgifterne er således faldet fra 7,9 milliarder kroner i 2010 til 6,1 milliarder kroner i 2023.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i analysen sammenligner finansloven for 2023 med regnskaber for 2010 på baggrund af data fra Økonomistyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

-Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

-En stor del af uddannelsernes finansiering sker gennem et taxametersystem, hvor det er antallet af elever, der er styrende for, hvor mange midler de får tilført, siger Jon Nielsen.

-Jo færre unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, des færre penge får uddannelsesstederne at drive uddannelse for. Det er en negativ spiral, hvor uddannelsesstederne har måttet spare, og det gør det sværere for uddannelserne at gøre sig attraktive i de unges øjne, siger Jon Nielsen.

Erhvervsuddannelsernes bid af uddannelseskagen er skrumpet

Mens erhvervsuddannelserne har mistet bevillinger, er det gået den modsatte vej på universiteterne. Det betyder, at erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter til uddannelse er faldet, mens de lange videregående uddannelsers andel er steget.

I 2010 gik 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne mod 18,4 procent i 2023. Et fald på 5,4 procentpoint.

Omvendt blev 20,9 procent af undervisningsudgifterne brugt på lange videregående uddannelser i 2010 mod 25,7 procent i 2023. En stigning på 4,8 procentpoint.

-Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden, hvis ikke vi lykkes med at uddanne flere faglærte. Derfor er det et problem, at vi ser den skævvridning, som vi gør. Vi bruger flere og flere penge på lange universitetsuddannelser på bekostning af erhvervsuddannelserne, siger Jon Nielsen.

I forbindelse med sit finanslovsudspil har regeringen bebudet, at den vil øge udgifterne på erhvervsuddannelser med 900 millioner kroner om året i 2030.

-Det kræver en regulær saltvandsindsprøjtning at bryde den negative spiral, hvor færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der så mister noget af deres finansiering. Derfor er de nye midler, som regeringen kommer med tiltrængte, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

-Erhvervsuddannelsernes samlede undervisningsudgifter i 2023 tegner til at blive 1,8 milliarder kroner lavere end i 2010. Det er en nedgang på 22,8 procent. Det viser en sammenligning af finansloven for 2023 med regnskaberne for 2010. Gymnasiernes undervisningsudgifter er omtrent de samme som i 2010, mens de videregående uddannelser har set en fremgang.
-Det betyder, at en mindre del af de samlede uddannelsesmidler går til erhvervsuddannelser i dag end i 2010. I takt med at flere unge er søgt imod de dyrere uddannelser, er erhvervsuddannelsernes andel af uddannelsesudgifterne faldet fra cirka 24 til cirka 18 procent.
-Der er store forskelle på, hvor meget forskellige uddannelser koster. Det koster for eksempel seks gange så meget at uddanne en akademiker som at uddanne en faglært.

DBU vil fortsat ikke møde russiske landshold

Af

-

13:15 - 27. september

Kasper Dolberg VM 2022 Qatar 2022 — Foto: Anders Kjærbye - DBUfoto

Selvom UEFA overvejer at inkludere russiske U17-hold i deres turneringer, fastholder DBU deres beslutning om, at danske fodboldlandshold ikke vil konkurrere mod Rusland.

Dette følger i kølvandet på UEFAs beslutning tirsdag om at overveje russiske U17-hold, der tidligere var blevet udelukket på grund af Ruslands indtrængen i Ukraine. DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, bekræfter denne holdning:

– Vi kommer ikke til at se et dansk landshold stille op mod et russisk landshold – uanset alder. Det vil jeg gerne understrege. DBU’s holdning er den samme, som den hele tiden har været, siger Jakob Høyer.

Udskiftning på udviklingslandsholdet

Af

-

13:14 - 27. september

DHF Golden League handball — Foto: Lars Møller

Hvert år reviderer DanskHåndbold udviklingstruppen på henholdsvis herre- og kvindesiden. Igen i år er der udskiftninger i begge trupper, hvor nye spillere sluses ind, nogle rykkes op i A-landsholdstruppen, mens andre sluses ud af udviklingstrupperne igen.

I 2018 præsenterede DanskHåndbold og Team Danmark en udviklingsstrategi med formålet om at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne på en begrænset gruppe spillere. Den gruppe kaldes for udviklingstruppen, og hvert år revideres den på både kvinde- og herresiden.

På herresiden er to nye spillere blevet taget ind i truppen, nemlig bagspilleren Magnus Haubro fra Ribe-Esbjerg HH og stregspiller Thor Christensen fra Skanderborg AGF Håndbold. Desuden rykker både Simon Pytlick, Aaron Mensing og Thomas Arnoldsen op som en fast del af A-landsholdstruppen, mens Emil Lærke sluses ud af udviklingstruppen.

Simon S. Sørensen, der er ansvarlig for herrernes udviklingstrup, fortæller her lidt om ændringerne:

– Vi har, som vi plejer, evalueret truppen og blandt andet kigget på, hvor lang tid den enkelte spiller har været en del af truppen, og hvor de står lige nu i deres karriere. Det betyder, at vi nu skifter lidt ud igen og giver plads til to nye spillere i form af Magnus og Thor, der begge to har haft to rigtig flotte sæsoner sidste år. Begge spillere har tidligere være med omkring U-landsholdene og har de sidste par år udviklet sig rigtig godt i deres respektive klubber. Det skal de selvfølgelig forsætte med, og så håber vi, qua tilbuddene fra Team Danmark, at vi kan støtte yderligere op omkring den proces i deres videre udvikling, fortæller Simon Sørensen og tilføjer:

– I forhold til de fire spillere, der skiftes ud den anden vej, så er det kun positivt, at alle fire har fået debut på A-landsholdet, og to af dem desuden har fået slutrundedebut med A-landsholdet. Så de er alle rigtig godt på vej og fortsætter forhåbentlig bare deres flotte udvikling. Jeg er i hvert fald overbevist om, at vi kommer til at se meget mere til dem alle i fremtiden.

Herrernes udviklingstrup ser nu således ud:

Mads Lenbroch, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Mads Hoxer Hangaard, Aalborg Håndbold
Oskar Vind Rasmussen, GOG
Emil Madsen, GOG
Mathias Rex, GOG
Mikkel Løvkvist, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Joachim Lyng Als, GOG
Magnus Haubro, Ribe-Esbjerg HH
Thor Christensen, Skanderborg AGF Håndbold

Blot to ændringer på kvindesiden
På kvindesiden er der ikke lige så store udskiftninger i år. Her er det nemlig kun fløjspiller Elma Halilcevic, der rykkes fast op i A-landsholdstruppen og stregspiller Maria Lykkegaard, der afsluttes i udviklingstruppen.

– Jeg bliver altid glad på spillernes og dansk håndbolds vegne, når vi oplever succes med vores udviklingsstrategi. Og det er også med begejstring, at vi sender Elma og Maria videre på deres rejse. Elma er efterhånden blevet en fast del af A-landsholdet, og bliver ved med at imponere og udvikle sig. Maria har etableret sig i en klub, der spiller med i Champions League, og har efterhånden opnået en erfaring, der gør det til et helt naturligt skridt for hende, at træde ud af udviklingstruppen, og så fortsætter vi naturligvis dialogen med hende, fortæller Lars Jørgensen, der er ansvarlig for kvindernes udviklingstrup sideløbende med jobbet som assistenttræner for A-landsholdet.

Kvindernes udviklingstrup ser nu således ud:

Clara Skyum Thomsen, København Håndbold
Louise Bak Jensen, Aarhus United
Emma Ernst Gandrup, Skanderborg Håndbold
Julie Mathiesen Scaglione, Ikast Håndbold
Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Alberte Ebler, Aarhus United
Clara Skøtt, København Håndbold

Om udviklingsstrategien
Udviklingsstrategien skaber muligheder for at støtte spillerne med kyndig vejledning fra DanskHåndbold og Team Danmarks eksperter. Ansvaret for udviklingen ligger hos spillerne selv, og vejledningen fra eksperter er et supplement til spillernes daglige arbejde ude i klubberne, hvor det primære udviklingsarbejde finder sted.

Fokus i projektet er på at arbejde med individuelle indsatser bakket op af Team Danmarks eksperter inden for eksempelvis fysisk træning, sportspsykologi, ernæring og karrierevejledning.

På herresiden er Emil Jakobsen, Nikolaj Læsø og Mathias Gidsel tidligere rykket videre fra udviklingstruppen og fast ind omkring A-landsholdet. På kvindesiden har Emma Friis, Ida Marie Dahl, Amalie Milling og Cecilie Brandt gjort det samme.

Fyns Politi sigter mand for 27 tilfælde af butikstyveri

Af

-

10:50 - 27. september

Retten i Odense Danmarks Domstole — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Klokken 11 fremstiller anklagemyndigheden ved Fyns Politi en 40-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Odense med begæring om varetægtsfængsling.

Manden sigtes for overtrædelse af straffelovens §276 omkring butikstyveri.

Manden er sigtet for i alt 27 tilfælde af butikstyveri til en samlet værdi af cirka 14.000 kroner.

– Butikstyveri er uacceptabelt og noget vi tager alvorligt, udtaler politikommissær ved Fyns Politi Søren Blomgren Wind-Hansen.

Trekantområdet og Bornholm skifter til vintertarif den 1. oktober

Af

-

21:08 - 26. september

Elkunder i Trekantområdet og på Bornholm får nye nettariffer, når TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fra 1. oktober som planlagt skifter til vintertarif. Nettarifferne er generelt højere om vinteren, men i år er vintertariffen væsentligt lavere i forhold til sidste vinter, hvor energikrisen pressede priserne op.

Den 1. oktober går TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst som planlagt over til vintertarif.
Sidste efterår og vinter var energikrisen på sit højeste, hvilket også slog igennem på nettarifferne hos TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst. Når netselskaberne den 1. oktober igen går over til vintertarif, er prisen på et væsentligt lavere niveau.

-Vintertarifferne er højere end om sommeren, fordi der generelt er et højere elforbrug i den mørke og kolde årstid, blandt andet fordi vi alle tænder mere lys og mange bruger el til varmepumper. Fordi elpriserne på markedet har stabiliseret sig på et lavere niveau end sidste vinter, betyder det, at vi i år kan sætte vintertariffen lavere, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst.

TREFOR driver elnettet i Trekantområdet og på Bornholm, og nettariffen skal blandt andet dække omkostningerne til at transportere strømmen samt til drift, vedligehold og udbygning af nettet. Tarifferne bliver reguleret både sommer og vinter, og så er døgnet inddelt i flere ”priszoner”, med en pris i dagtimerne, den laveste pris om natten og den højeste pris i tidsrummet mellem klokken 17 og 21, hvor elforbruget er allerhøjst.

-Vi vil gerne motivere til, at man flytter sit elforbrug, hvis man har mulighed for det. For eksempel kan man vaske tøj og lade elbilen om natten, hvor tariffen er lav. Med den grønne omstilling stiger vores forbrug af strøm, og derfor er det væsentligt, at vi udnytter alle døgnets timer på elnettet i stedet for at forbruget klumper sig sammen i nogle få timer. Hvis vi udnytter elnettet bedre, bliver den grønne omstilling billigere, og det vil komme alle til gode, forklarer Per Sørensen.

Om tariffer

TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst skifter til vintertarif den 1. oktober, og ved årsskiftet er der tale om en mindre stigning af tariffen på grund af inflationsregulering. Den 1. april 2024 er det igen den lavere sommertarif, som træder i kraft.

Udover tariffen betaler den enkelte også for selve strømmen, der bliver brugt. Den pris afhænger af, hvilken aftale man har med sin elleverandør. Og elleverandøren afgør, hvordan tariffen fremgår af din regning.

Tarifferne er fastsat efter tarifmodel 3.0, som er godkendt af Forsyningstilsynet, og gælder for private forbrugere og mindre erhvervsvirksomheder. (C-kunder)

I år er der også lavere vintertariffer for B- og A-kunder, som er de større kunder, der er tilsluttet længere oppe i elsystemet.

3F: Hvad med rengøringsassistenterne?

Af

-

21:05 - 26. september