16.1 C
Copenhagen
søndag 24. august 2025

Nanna Ditzels univers udstilles på Trapholt

0

Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede. For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede værker i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.

Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

– Hun en af de største designere i det 20. århundrede, og hun har skabt møbler, tekstil, brugskunst, smykker og er meget optaget af de genstande, der er nær vores krop, og derfor begrænser hun sig ikke kun til møbler som andre danske designere kan begrænse sig til fra den tidsperiode. nærheden i smykkerne og tekstilerne går hun op i, og spænder bredt og dybt, og har sat aftryk med ikoniske designgenstande, siger samlingsinspektør på Trapholt, Sara Staunsager og fortsætter:

– Man kan sige, at vi på Trapholt har koncept med store designudstillinger, projektet startede i 2017-18 med en mindre præsentation. Det var en afgrænset udstilling for at se om der var interesse for det, men også for at se om der er gods og materiale i det og se hvordan vi kan bruge hende i dag. vi vil ikke bekræfte designhistorien, og det kunne vi nikke ja til – gæsterne vil se mere og vi vil bedrive forskningen

– Jeg sidder faktisk i hendes sidste trappelandskab, det hedder caféinteniør til en udstilling på design udstilling Danmark. Konceptet startede fra Nanna og Jørgen Ditzel fra 1952, da de sad en aften og talte arbejde. de talte om de mange ben i deres hjem og stillede sig på spisebordet og fik et andet perspektiv, der oppefra. Der er over 50 ben. I 1952 var de inviteret til at lave en eksperimentel udstilling, da der var noget med de ben og lavede et trapperum der har den her plateau form og skabte en dagligstue, da indretningen er efter det, og laver runde cirkulære baljeformede møbler uden bund så man kan smide benene op. Det er en meget fotoristisk udstilling, og Nanna arbejder fortsat med de her trapperum i hele hendes karriere. Jørgen døde efter kort tids sygdom i 1961, og i ’62 fortsatte hun med det og sluttede med det i 2002 med det her.

– Det her interiør er formet som en lagkagesnitte. Hun fortæller selv, at hun er inspireret af rundetårnet og den trappeformation, og det kun er loftet / Trapholts loft, der er med til at rummet ikke bare fortsætter i det uendelige, da det kom op og ned og det hun vil med det er, at vi skal kunne sidde med dem vi er sammen med, men også sidde her selv. Det er tanker, som hun gør sig tilbage i 1952, som er meget fremtidsnære, fordi vi kan se, når vi kigger ud på træterrasserne derhjemme og se hvordan vi bygger dem med nichéformationer hvor man sidder og hygger sig, men vi kan også se det i det offentlige rum på fx biblioteker, eller på Israels Plads i København eller ved Dokken i Aarhus

– Det andet element i trappelandskabet er, at man slipper kroppen lidt mere fri, da det er med den rigtige måde at sidde på. Vi skal ligge lidt mere ned og prøve at være mere fleksible og mobile. det med at ligge ned i hinandens selskab gjorde de sig tanker om i 1952. I dag i dagligstuen har man flydessofaer og ligger ned i hinandens selskab, så på den måde har hun et fremtidssyn man kan tage med, og derfor er hun stadig relevant i dag

Det har dog ikke været lige til at lave trapperummene. Eksempelvis har Trapholt fået ekstern hjælp.

– Vi har valgt grebet og præsentere langt de fleste af hendes trapperum, og ved nogen er det svært at genskabe, og vi har været heldige at familien har mange elementer. Vi kan ikke bare bruge de ældre møbler., da de ikke kan holde til at der kommer så mange gæster, som kommer og prøver. Det første trapperum i bjerglandskab i tyrkisk har vi samarbejdet med Fredericia Furniture om, og de har sat møblerne i produktion kun til Trapholt – en lænestol har de selv lavet i en limited edition – ellers er resten kun til os på Trapholt, slutter Sara Staunager.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.

Historisk FHK-sejr mod GOG

0

Fredericia Håndboldklub gjorde noget, de ikke har gjort i mange år: De besejrede GOG på udebane med cifrene 37-34.

GOG valgte i september at afskedige deres nye cheftræner Ian Marko Fog fra trænerpositionen. Som erstatning en trio bestående af kendte håndboldnavne som Kasper Jørgensen, Thomas Brandt og Mikkel Voigt indsat i en midlertidig rolle. De skal bære fynboerne gennem resten af den foreløbige tumultagtige sæson.

Trænerændringen har utvivlsomt givet GOG en smule momentum tilbage, men der var tydelige tegn på usikkerhed i deres spil igen i dag, hvor FHK løb med sejren. FHK leverede målene, når GOG var usikre. Bolde blev hurtigt opfanget eller kastet frem fra hænderne af Sebastian Frandsen i FHK-målet, når han gang på gang pillede fynboernes forsøg.

Foran 1.678 forventningsfulde tilskuere udspillede sig en forestilling, der nærmest kan beskrives som chokerende. FHK, med en dynamik og intensitet, der mindede om GOG i deres storhedstid, satte tidligt dagsordenen. Men blandt mange stærke præstationer skilte især én spiller sig ud: Målmanden Sebastian Frandsen.

Frandsen, med sin imponerende højde, var en veritabel mur i målet for FHK. Hans præstationer i de første minutter var nærmest overjordiske. Efter kun 11 minutters spil viste måltavlen en overvældende 10-5 fordel til FHK, hvilket tydeligt viste deres overlegne taktik og udførelse. De udnyttede enhver given mulighed og omsatte den til mål. FHKs velspillende offensiv blev leveret af flere spillere, blandt andet Kristian Stoklund og Anders Kragh Martinussen.

GOG, i erkendelse af at de var under pres, forlangte på en timeout. Herefter fandt de en smule fodfæste og formåede at reducere føringen til 11-7. Men FHK’s energi og taktiske snilde betød, at GOG’s opblussen kun var kortvarig. Til trods for en stærk periode fra GOG, som bragte dem ind på en 12-10 score, formåede FHK at sætte en dæmper på GOG’s momentum. Midt i denne nervepirrende halvleg, med stillingen 14-11 til FHK, oplevede GOG endnu en nedtur ved at misse deres tredje straffekast.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Resten af første halvleg var domineret af GOG, men dommerne skabte forviklinger. FHK-lejren udtrykte stor utilfredshed med en episode i det 26. minut, hvor Reinier Taboada blev udvist efter at have modtaget en bold fra en GOG-spiller på bænken. Dette blev vurderet som en hindring for en kontramulighed. Samtidig begyndte FHK at misse chancer over for Tobias Thulin i GOG-målet, hvilket resulterede i en pausestilling på 17-17.

Anden halvleg var et konstant trækspil. De to hold skiftedes til at have momentum, men ingen af dem kunne distancere sig. 22-21 viste måltavlen efter 37 minutter til GOGs fordel, og ti minutter senere stod det 29-29.

Den tætte kamp fortsatte. Gudmundur Gudmundsson havde løbende rokeret blandt spillerne hos GOG. Eksempelvis var Nikolaj A. Nielsen og Sebastian Henneberg på banen midt i anden halvleg. I kampens slutfase trådte Evgeni Pevnov igen ind, men det var en af de mere etablerede spillere, der blev afgørende.

Efter en første halvleg fyldt med højspændt drama stod det 17-17. Anden halvleg fortsatte i samme højtempo-rille, hvor begge hold leverede en spektakulær præstation. Ingen af dem formåede dog at tage en afgørende ledelse, hvilket kulminerede i en uhyre tæt og ubeslutsom slutning.

adp-as.dk

Men det var i disse afgørende øjeblikke, at spillere som Kristian Stoklund og Martin Bisgaard for FHK virkelig trådte i karakter, og med deres mål sikrede en skelsættende sejr for deres klub.

Med sejren på 37-34 skrev FHK historie ved at vinde på Sydfyn for første gang i en menneskealder. Historikken viser, at FHK tidligere har spillet uafgjort mod GOG på udebane, specifikt den 28. november 2004. I den kamp lykkedes det en ung Peter Nielsen at udligne i allersidste sekund. I slutspillet i den foregående sæson endte deres opgør også i et uafgjort resultat, 33-33. Denne friske sejr over GOG markerer dog et nyt kapitel i rivaliseringen mellem de to klubber og vil uden tvivl blive husket i FHK’s historiebøger.

Efter denne historiske præstation indtager FHK nu en foreløbig andenplads i ligaen. Deres næste udfordring ligger lige rundt om hjørnet på onsdag, hvor de møder KIF Kolding i endnu et lokalopgør.

Sådan vandt FHK over GOG: Læs minut for minut

0

GOG er inde i en mindre krise, og fyrede for noget tid siden Ian Marko Fog som træner. Søndag klokken 20:00 møder de FHK, som på den anden side i den seneste tid har været en opadgående formkurve. Vi er til stede i Gudme og liveopdaterer fra kampen mellem de to hold.

DF er én stor familie igen

0

Dansk Folkeparti har afholdt årsmøde med 700 deltagere i Viborg Stadionhal. Susanne Eilersen mener, at det viser partiet igen er én stor familie.

DF har været i vælten, men det ved at vende. Op til sidste Folketingsvalg var der tale, om de kom over spærregrænsen, og det lykkedes de med. Med Morten Messerschmidt som ny formand er der kommet positive vibes over partiet igen.

– Hvis man kigger isoleret på årsmødet i Viborg, var det helt fantastisk, mødet var lavet efter en ny skabelon, grundet økonomien vi har i dag, da vi ikke fik så mange stemmer som de forrige valg, så vi skulle lave det på en anden måde, vi har en masse frivillige, der bakker op og hjalp til og vi har fået tilkendegivelser, om det var mere hyggeligt og afslappet, og det vil vores medlemmer gerne. Det skal ikke være på bonede gulve og med fint mad, vi var i Viborg i håndboldhallen, som var pyntet fint op og der var Grandprix musik og DJ bagefter så selv Pia fik svinget træbenet, siger Susanne Eilersen.

I forbindelse med formandsvalget i Dansk Folkeparti var der uro i partiet. En del meldte sig ud af partiet, men Susanne Eilersen gjorde ikke – og det var der en grund til.

– Det er her jeg hører hjemme. Jeg synes, at når det blæser og stormer omkring ørerne på en, og det ser skidt ud, og hvis man mener det inderst inde, skal man blive og holde ved og ikke smutte, og jeg kan se, at vi stadig har de samme værdier som jeg gik til valg med på med ældre og handicappede og dem der har det svært, og udlændinge, og EU, som jeg ikke er begejstret for, og de borgerlige dyder med at yde noget til samfundet, og ikke bare have og have, så alle de ting finder vi ind til kerne af, og Pia K. er stadig med, og det var hende som jeg dengang meldte mig ind for, og hun er der stadig og det er dejligt. Morten er ved at finde en god linje. Han er inddragende og skal lave et nyt arbejdsprog, fordi programmet fra i dag er helt fra Pia og der er ikke lavet noget nyt siden hun gik af som formand og verden har ændret sig og det skal vi følge med i. Jeg er glad for, at Morten til årsmødet sagde, at vi er medlem af blå blok, og at vi har det bløde hjerte, og kærer os om dem, der har det svært, forklarer Susanne Eilersen.

Eilersen mener, at Dansk Folkeparti er et godt sted i dag, og stadig kører på de dyder, der gjorde, at hun meldte sig ind i partiet.

– Det synes jeg, at jeg kune mærke. Vi var 700 som var et flot antal efter det vi har været ude i, så det viser Morten har fundet til rødderne og det dna DF blev skabt på i 1995, og den kerne skal vi arbejde ud fra og så vil man se DF bider sig fast på de forskellige mærkesager igen, siger Eilersen.

At der skete uroen i Dansk Folkeparti dengang, kan vendes til noget positivt i dag, da partiet ikke er splittet.

– Der har været det positive i det, at vi vil den sammen retning os der er mere i dag, og det var som om der var to retninger, nogen ville et og nogen ville andet, og det gav gnidningerne som vi er ovre over nu, og dem der er med vil Mortens linjer og den vej kigger vi alle. Så det er godt at lufte ud og se sig selv i øjnene, om man kan være med på rejsen, og hvis ikke, er det bedst man tager sit gode tøj og går. Der er ro og positiv stemning, og det er ligesom en stor familiefest, da jeg startede, og vi er en fætter-kusine fest der mødes en gang om året, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen mener, at Dansk Folkeparti ligner sig selv. Det er et parti, der fører borgerlig politik med kulturhistorier, kiger på skattepolitikken indenfor arveafgifter, samt at afgiften på biler skal sættes ned, men samtidig har fokus på ældrepolitiken med et godt sundhedsvæsen, og at der passes på de ældre. Det har ikke ænder sig, slår hun fast.

Nyt projekt skal skabe begejstring gennem stærkt håndværk

0

Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.

Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der vil udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren.

– I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn, siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.

På Hotel- og Restaurantskolen vækker bevillingen stor begejstring:

– Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Men med faldende elevtal og begrænsede ressourcer kan netop dette projekt åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger, der heldigvis også kan glæde sig over, at elevtallet siden 2020 har været stigende.

Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre. 40 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal vil projektet nedbringe.

Samarbejde med unge og branchen

Udover engagererede undervisere og eksterne partnere er et samspil med eleverne på skolen og branchen forudsætninger for, at projektet kommer i mål.

– Vi tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og med brug af deres sanser, og vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden, siger Anne-Birgitte Agger.

Hun er overbevist om, at skolen ved at dyrke et stærkt gastronomisk håndværk kan tiltrække flere elever og få flere til at gennemføre uddannelsen. Oveni vil en åben skole med faglige workshops, madklubber og netværksarrangementer skabe større trivsel hos eleverne.

Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne. Hun ser flere interessante perspektiver i det nye initiativ:

-Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi, vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse – men også fordi, det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen. Jeg synes derfor, det er vildt spændende at gøre Hotel- og Restaurantskolen til et eksperiment for nye tilgange til undervisning og skole – og jeg glæder mig til at følge projektet i den kommende tid.

Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.

FAKTA OM PROJEKTET

Projektet har tre hovedspor:

– Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.
– Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.
– En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.

Over 60 læger viser interesse for regionens natlægevagt

0

Der var stor tilslutning, da Region Syddanmark onsdag inviterede interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i den kommende natlægevagt. Her kunne regionen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten. Her kunne afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH Poul Henning Madsen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.

Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov:

– Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.

Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:

– Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.

Store fremskridt i arbejdet
Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:

– Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.

For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.

Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.

214 skunkplanter fundet på landejendom

0

Den 4. oktober 2023 ransagede Fyns Politi en landejendom i Tommerup.

Her blev fundet 214 skunkplanter samt tørret skunk svarende til en vægt på 10,3 kilo hash.

Gerningsmanden – en 64-årig mand fra Assens kommune – er løsladt men sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191.

Fyns Politi har ikke yderligere

Ny analyse: De mindre virksomheder uddanner lærlinge – de store halter efter

0

Virksomheder med under 100 ansatte leverer 2 ud af 3 lærepladser på det private område i Danmark. Jo større virksomheden er, jo færre lærlinge har den, når man korrigerer for størrelsen. De små og mellemstore virksomheder løfter derfor et stort uddannelsesansvar, mener SMVdanmark, der bl.a. anbefaler, at man gør det lettere for mindre virksomheder at dele en lærling.

Fremtidens tømrere, murere, elektrikere, mekanikere og mange andre faglærte er afhængige af én ting: De skal have en læreplads, mens de er under uddannelse. Og de lærepladser findes primært i de mindre virksomheder.

2 ud af 3 lærepladser på det private arbejdsmarked kan findes på virksomheder med under 100 ansatte. Og virksomheder med under 50 ansatte tager i gennemsnit ca. dobbelt så mange lærlinge pr. medarbejder, som virksomheder med over 250 ansatte.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener at ubalancen bør få de store virksomheder på banen, og at politikerne bør styrke de små virksomheders mulighed for at tage endnu flere.

-Vi arbejder målrettet på, at flere skal starte på en erhvervsuddannelse, men det vil også kræve, at der oprettes lærepladser til dem, så de kan gennemføre deres uddannelse. Det kræver, at alle bidrager. Og særligt de offentlige arbejdsgivere og de store private virksomheder løfter ikke det ansvar i samme omfang som de mindre virksomheder, siger han.

Små virksomheder bør kunne dele en lærling

Han mener, at vi generelt skal gøre det lettere for mindre virksomheder at oprette lærepladser, og peger specifikt på, at en del mindre virksomheder gerne vil tage en lærling, men ikke har arbejde til én på fuld tid.

-Mange virksomheder er så små eller specialiserede, at de kun kan stå for en del af en lærlings uddannelsesforløb. Løsningen er, at det skal være lettere for virksomheder at dele en lærling. Hvis det sker, står vi potentielt med mange tusinde flere lærepladser, siger han.

Han opfordrer også til, at kommuner, regioner og staten i højere grad bruger de mindre og lokale virksomheder til at løse opgaver for det offentlige.

-På den måde understøtter man de virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Et konkret eksempel er forsvarsforliget, der rummer milliarder til at renovere kaserner rundt om i landet. De opgaver bør lokale virksomheder i stor stil få del i, siger han.

En tidligere analyse fra SMVdanmark viser, at 150.000 faglærte går på pension i de kommende år uden at blive erstattet.

Ny Landsformand for Venstres Ungdom (VU)

0

Lasse B. Sørensen afløser Maria Ladegaard

I weekenden holdt Venstres Ungdom (VU) deres årlige Landsstævne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars. Her blev Lasse B. Sørensen valgt som ny Landsformand, og afløser derfor Maria Ladegaard, der har været Landsformand siden 2021.

Lasse udtaler om valget:

-Jeg er utrolig stolt over, at jeg nu kan kalde mig Landsformand for den forening, der har giver mig så utrolig meget. Det er en stor ære og ikke mindst et kæmpe ansvar, men det er jeg klar til at løfte. Jeg glæder mig til at komme i gang meget arbejdet i kampen for et friere Danmark.

Foruden en ny Landsformand er der også valgt ny ledelse, som er klar til at trække i arbejdstøjet. Det bliver nemlig et travlt foreningsår, som blandt andet byder på et skolevalg og et Europa-Parlaments valg.

-Vi er mere end klar til et spændende år med mange dejlige udfordringer. Særligt de to valgkampe bliver vigtige for vores organisation, hvorfor de allerede fylder meget. Vi glæder os meget til at komme ud til de unge mennesker for at snakke politik og demokrati.

Hele den nye ledelse kan findes på vu.dk.

CV: Lasse B. Sørensen er 24 år gammel og kommer oprindeligt fra Gedsted i Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland. Han blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium i 2018, og har siden 2019 gået på Aalborg Universitet, hvor han læser Politik og Administration. Han i gang med 9. semester. Han har været medlem af Venstres Ungdom siden 2012 og har haft forskellige tillidsposter. Senest Landsnæstformand.

Nu begynder sæsonen for husmår – knap 200.000 hjem bliver hærget af det lille dyr

0

Puslen på loftet, en grel lugt og ødelagt isolering. Alt det er tegn på husmår. Temperaturerne daler, og derfor søger husmåren ind. At have besøg af en husmår, kan blive et bekosteligt bekendtskab, og det er ikke i alle tilfælde forsikringen dækker. Her får du forsikringsekspertens bedste råd til at beskytte hjemmet mod husmår.

På trods af dens størrelse kan en husmår gøre stor skade. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bolius oplever knap 200.000 danskere årligt et besøg fra husmåren. Hos Købstædernes Forsikring får de mange henvendelser om blandt andet ødelagt isolering, larm eller grim lugt som resultat af et besøg fra husmåren.

-Vi får en del opkald vedrørende husmår. Det handler selvfølgelig både om, hvordan forsikringen dækker de skader, de laver eller omkostninger i forbindelse med at slippe af med dem, men også hvordan man bedst kan håndtere dem, fortæller Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Husmåren huserer danske hjem året rundt, men specielt fra oktober til marts.

Desværre er forsikringen ikke altid din backup
Selvom husmåren kan gøre stor skade på hjemmet eller være svær at komme af med, er det ikke altid forsikringen dækker de omkostninger, et besøg fra husmåren forårsager.

-På dette punkt er dækninger forskellige fra selskab til selskab. Ofte er skader dækket ind som pludseligt opståede skader på huset, men dette kan være en definitionssag. Nogle selskaber dækker skader på huset gennem indboforsikringen, mens det hos andre er en tilvalgsdækning dikteret af årsagen. Dog er det meget sjældent, at forsikringen dækker eventuelle omkostninger til eksempelvis skadedyrsbekæmper eller andre udgifter i forbindelse med fordrivelsen af måren. Derfor er vores anbefaling, at man i stedet arbejder proaktivt, så måren slet ikke når ind i huset, fortæller Morten Jepsen.

Gør huset ubeboeligt for måren
For at forebygge mårens indflytning er der en række tiltag, man kan gøre, men en generel huskeregel ifølge Morten Jepsen er at gøre hjemmet utilgængeligt og ubeboeligt for måren.

-Måren flytter ind, fordi det er trygt og varmt fra efteråret og vinteren. Derfor skal man først og fremmest tjekke huset for indgange specielt på og omkring taget og sørge for at få dem spærret, så måren ikke kan komme ind. En god huskeregel er, at hvis man kan få et æg igennem, så kan en mår også komme igennem, forklarer Morten Jepsen og fortsætter:

-Er man i tvivl, om en mår allerede er kommet ind, kan man med fordel gøre hjemmet ubeboeligt. Det betyder eksempelvis høje, inkonsekvente lyde og masser af lys der, hvor man tror måren opholder sig. Det vil oftest få måren til at flytte ud igen, afslutter Morten Jepsen.

Gode råd til at sikre huset mod husmår

-Find og spær indgange: Husmår kommer som regel ind gennem taget. Derfor er det vigtigt at tjekke vindskeder, skotrender, langs tagryggen og ved kvisten. Hvis en tagsten eller tagplade sidder skævt, kan det også være en indgang for husmåren.
-Støj og lys: Er husmåren kommet ind i huset, er den bedste måde at komme af med den på at gøre området utiltalende. Måren bryder sig ikke om støj og lys, så hvis du kan skabe begge dele på én gang, er der gode chancer for, at måren finder en ny base.
-Lugte: En anden måde at gøre loftet utiltalende for måren på er at udsætte den for nogle at de lugte, den ikke bryder sig om. Der findes mange produkter, som indeholder stoffer som naftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie, som alle udskiller en grel lugt, der kan få måren til at flytte. Disse kan købes hos de fleste byggemarkeder og materialister. De fleste af disse produkter lugter ikke for mennesker.

Hastigheden sænkes efter togulykke

0
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...

Leder: Magtens paradoks

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0
KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet...

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19....

Han stod og så cykelløb – så dukkede en klovn op og stjal hans...

0
KRIMI. Fyns Politi har i det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra klassiske indbrud til narkokørsel og uro på åben gade. Men...

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0
KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18....

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0
ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet...