15.2 C
Copenhagen
mandag 25. august 2025

13-årig pige fundet i god behold

0

Syd- og Sønderjyllands Politi fik ved 23-tiden lørdag aften kontakt med den 13-årige pige, der har været eftersøgt siden søndag

Syd- og Sønderjyllands Politi har indstillet eftersøgningen af en 13-årig pige, der forsvandt fra sit bosted i Esbjerg søndag den 8. oktober. Politiet fik lørdag aften ved 23-tiden kontakt med pigen, der blev fundet i god behold på en adresse i omegnen af Esbjerg.

– Vi har efterforsket sagen intensivt hele ugen og har søgt efter den forsvundne pige med både hunde, droner og helikopter. Vi er meget glade for at have fundet hende og for at kunne konstatere, at hun er i god behold, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

I løbet af ugen har mange borgere henvendt sig til politiet for at hjælpe.

– Vi vil gerne sige tak til alle for alle henvendelser og for den store velvillighed, der har været for at hjælpe os med at finde den eftersøgte pige. Det er vi meget glade for, siger vicepolitiinspektør Søren Rønnov.

Esbjerg Kommune overtager nu sagen i forhold til den 13-årige pige.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen og henstiller til medier og andre, at man fjerner billeder, der er blevet bragt af den 13-årige pige i forbindelse med eftersøgningen.

Ny aftale indfører arbejdspligt

0

Der bliver indført en arbejdspligt for alle borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav. Det er borgere på den laveste sats i det kommende kontanthjælpssystem, og de skal som udgangspunkt bidrage i et omfang, der svarer til fuld tid.

Fra 1. januar 2025 bliver arbejdspligten en del af kontanthjælpssystemet. Det betyder, at alle borgere, som ikke opfylder et krav om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), skal deltage i arbejdspligten for at modtage sin fulde ydelse.

Aftalen om en arbejdspligt er indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti og kommer i forlængelse af de to netop indgåede aftaler om kontanthjælpssystemet.

Indsatsen i arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Kommunen skal dog altid sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

Hvis borgeren har ordinære løntimer, så vil det nedsætte det antal timer, som borgeren skal være i arbejdspligt. Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteterne også nedsætte antallet af timer, som borgeren skal have beskæftigelsesindsats i arbejdspligten.

Hvis borgere i arbejdspligten har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse.

Arbejdspligten gælder for borgere, som ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet. De vil modtage den nye mindstesats i et fremtidigt kontanthjælpssystem.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt – og mest værdigt for den enkelte. Det drejer sig om ret og pligt. Indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal opleve, at de har noget at bidrage med og gør en forskel. At de har noget at stå op til om morgenen. Det sikrer vi nu med en arbejdspligt.

Økonomiminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen:

– Kommer man til Danmark, skal man mødes med krav om, at man forsørger sig selv. At møde et andet menneske med krav og forventninger er et signal om, at man regner dem for noget. Men som det er i dag, er alt for mange indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, ikke i job. Det er ikke godt – hverken for den enkelte, for samfundet eller for de børn, som ikke ser deres forældre gå på arbejde. Derfor er vi enige om at indføre en ny arbejdspligt, som kan være en trædesten for den enkelte ud på arbejdsmarkedet.

Politisk ordfører for Moderaterne, Monika Rubin:

– Det er godt for børn at vokse op med forældre, der går på arbejde ligesom deres forældre kan få gavn af at opleve det arbejdende fællesskab. Naturligvis i et individuelt tilrettelagt forløb, så man også kommer til at arbejde med noget af det virksomhederne efterspørger og som dermed kan føre til beskæftigelse. Jeg håber arbejdspligten bliver midlertidig for mange og at det i stedet bliver en motorvej ind i det arbejdende fællesskab.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:

– Alt for mange udlændinge står fortsat uden for det danske arbejdsmarked. 40 procent af alle kvinder, der har modtaget kontanthjælp i over 10 år, har ikke-vestlig baggrund. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Vi vil have alle med i arbejdsfællesskabet, og derfor indfører vi nu en ny arbejdspligt, som skal sikre, at ingen sidder derhjemme på mindstesats.

Beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, Charlotte Munch:

– Når man kommer til Danmark, så skal man arbejde. Det er en grundsten i det danske samfund. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at der er så mange arbejdsløse indvandrere, der ikke vil bidrage. Det skal der laves om på. Med arbejdspligten sender vi et klart signal om, at det ikke skal være en badeferie at være på kontanthjælp.

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann:

– Arbejdspligt bør være en selvfølge, hvis man vil nyde godt af skatteyderbetalte overførselsindkomster. Derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig med i denne aftale. Men jeg kan da godt forstå, hvis der sidder danskere og undrer sig over, at det her først bliver et krav fra 2025. Det er jo udtryk for en frygtelig politisk naivitet og berøringsangst, at vi i Danmark ikke for længst har indført arbejdspligt for indvandrere, der har været her i mange år.

Regeringen genindfører grænsekontrol mod Tyskland i en ny midlertidig periode

0

Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste i august, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark er blevet skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Bl.a. derfor har regeringen i dag meddelt EU-Kommissionen, at Danmark genindfører grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode på seks måneder.

Regeringen vurderer, at det er nødvendigt at genindføre grænsekontrollen mod Tyskland i en ny midlertidig periode for at imødegå de trusler, Danmark står overfor navnlig som følge af den opmærksomhed, koranafbrændingerne har medført hen over sommeren 2023. Dertil kommer den markante, bredspektrede og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningstjenester. Derudover er der aktuelt et migrationspres, hvor 11 lande på nuværende tidspunkt befinder sig i en situation, hvor antallet af asylansøgere er højere end under migrationskrisen i 2015-2016.

Regeringen besluttede i april 2023 at omlægge grænseindsatsen mod Tyskland, så indsatsen i højere grad fokuserer på den kriminalitetsbekæmpende indsats i grænseområderne frem for indrejsekontrol. Denne model videreføres med genindførelsen af grænsekontrollen i en ny midlertidig periode. Omlægningen er fortsat under implementering, og Rigspolitiet vurderer, at omlægningen generelt har haft en positiv effekt på trafikafviklingen, og at den skaber bedre rammer for en styrkelse af politiets efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet.

Politiet er fortsat klar til at øge indrejsekontrollen med kort varsel, såfremt trusselsbilledet ændrer sig.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– For regeringen er det vigtigt, at indsatsen i vores grænseområder er stærk og robust. Situationen i verden omkring os betyder desværre, at der er behov for, at vi opretholder grænsekontrollen mod Tyskland. Det skal også ses i lyset af den alvorlige terrortrussel, som Danmark står overfor. Den seneste tids koranafbrændinger har ifølge PET medført, at terrortruslen mod Danmark er skærpet inden for det i forvejen høje niveau. Det skal vi tage seriøst, og derfor mener regeringen også, at det er det mest ansvarlige at genindføre den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.

DSB medarbejder overfaldet på Fredericia Banegård

0
DSB Fredericia Banegård, TOG. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
DSB Fredericia Banegård, TOG. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Torsdag morgen kl. 08:36 blev en medarbejder hos DSB overfaldet på Fredericia Banegård af en ung mand. Hændelsen fik konsekvenser for den unge mand, der efterfølgende blev anholdt af politiet.

Sydøstjyllands politi fortæller, at en medarbejder hos DSB torsdag morgen fik en meget ubehagelig forskrækkelse. En ung mand på 23 år gik amok på medarbejderen, der er en 53-årig kvinde fra Esbjerg. Hun blev ramt af en glødende cigaret, og så fik hun et slag på venstre side af hovedet. Slaget gjorde at medarbejderens briller gik i stykker.

Den unge gerningsmand er efterfølgende blev anholdt af politiet og sigtet for vold.

Jelling Musikfestivals gæster og frivillige skaber nyt rekordoverskud

0

Deltagerne i årets Jelling Musikfestival har slået tidligere rekorder med et overskud på 8 mio. kr., der nu skal uddeles – rub og stub.

Jelling Musikfestival 2023 var noget særligt. Festivalpladsen summede alle fire dage af fællesskab fra morgen til aften, en ny generation satte sårbarhed på dagsordenen, frivilligheden blomstrede og rekordmange gæster deltog i festivalsommerens startskud.

Et kunsttryk med budskabet ’Fælles Skaber Vi’ prydede de frivilliges ryg, som en tyk streg under, at fællesskaberne kun lever og gror, når vi kaster vores kræfter og kærlighed ind i dem.

Nu er kassen efter 2023-festivalen gjort op og afslører, at aftrykket fra festivalgæster, samarbejdspartnere, leverandører og i særdeles de over 5.000 frivillige i år er rekordstort.

I Jelling stopper fællesskabsfesten nemlig ikke efter de fire festivaldage i maj. I stedet spreder eftervirkningerne sig som ringe i vandet, fordi hele overskuddet hvert år bliver uddelt til gode formål. Sådan har det været siden begyndelsen i 1989.

8.003.120 kr. ender det samlede overskud på efter Jelling Musikfestival 2023. Så stort et beløb har alle festivalens deltagere aldrig skabt før.

– Med offentliggørelsen af årets fantastiske rekordoverskud mærker alle festivalens gode medspillere forhåbentlig helt ned i storetåen, at deres deltagelse gør en kæmpe forskel året rundt. Overskuddet kan sætte strøm til fællesskaber i hele landet, som aldrig før. Det har alle, der deltog, al mulig grund til at være stolte af”, siger direktør Line Mosfelt.

Hver en krone af overskuddet skal nu uddeles. Dels uddeler festivalen en del i fællesskab med artister, konferencierer, gæster og samarbejdspartnere og dels kan alle med et godkendelsesværdigt formål søge om del i midlerne.

Ansøg om del i overskud – og sænk skuldrene

Det store fællesskab, det gode naboskab og de nære venskaber sørger for, at vi har det godt – alle sammen. Derfor støtter festivaloverskuddet indsatser, der gør fritiden sjovere, skaber nye mødesteder, åbner fællesskabet for flere og sænker skuldrene hos danskerne en anelse.

Samtidig med offentliggørelsen af årets overskud åbner Jelling Musikfestival en ansøgningsrunde, der skal fordele midlerne. Ansøgningsrunden løber frem til 19. november 2023. Herefter mødes et uddelingsudvalg nedsat til formålet og vurderer ansøgningerne ud fra festivalforeningens formål.

Endeligt skal ansøgninger og formål godkendes af SKAT, før midlerne kan uddeles, hvilket forventeligt sker i løbet af de første måneder i 2024.

Årets overskud overgår sidste års rekord, hvor beløbet lød på 5,6 millioner kroner. Med 2023- overskuddet har festivalen over årene uddelt ca. 50 millioner kroner til almennyttige og velgørende formål. Sidste år gik pengene til alt fra bekæmpelse af ensomhed og en kulturskaber-uddannelse til spejderhytter og en terapihest.

23.-26. maj 2024 fejrer man igen fællesskabet, når den 34. Jelling Musikfestival brager festivalsommeren i gang. Nedtællingen er i fuld gang, og snart bliver de første navne offentliggjort. Billetsalget begynder 1. december kl. 0.00.

Flagning på halv stang i anledning af angrebet i Israel

0
Foto: AVISEN

Der flages lørdag den 14. oktober 2023 på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

For at markere Danmarks sympati med de mange ofre for terrorangrebet i Israel er det besluttet, at der lørdag den 14. oktober 2023 på ugedagen for angrebet flages på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er dybt forfærdet over det kyniske terrorangreb i Israel, hvor chokerende mange mennesker er blevet dræbt i målrettede angreb på civile, herunder unge mennesker på en festival, kvinder og børn. For at vise vores sympati med ofrene for terrorangrebet vil der på lørdag på ugedagen for angrebet blive flaget på halv fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Politiet: Eftersøgte Farhad formentlig set i Tyskland

0

Der er skabt stor debat om politiets arbejde efter sagen fra Vejle, hvor en familie følte sig forfulgt af politiet. I denne uge kørte DR en dokumentar, som satte ekstra skub til debatten om politiets rolle i sagen. Nu formoder politiet, at Farhad opholder sig i Tyskland.

Farhad Tober fra Vejle har været forsvundet i 1,5 år, og Sydøstjyllands Politi var de sidste, der så ham, da han forsvandt ind i en skov.

Udlændigestyrelsen oplyste den 8. oktober 2023 om aftenen til Sydøstjyllands Politi, at en person den 7. juli 2023 havde søgte asyl i Tyskland. Siden da har politiet arbejdet intensivt på at fastslå, om det er Farhad Tober fra Vejle.

– Sydøstjyllands Politi fik den 8. oktober 2023 om aftenen en henvendelse fra Udlændingestyrelsen, som delte oplysninger fra de tyske migrationsmyndigheder om en person, som har søgt asyl i Tyskland, og som kunne være relevant i forhold til eftersøgningen af Farhad Tober. På baggrund af oplysningerne søgte Sydøstjyllands Politi straks via det internationale politisamarbejde yderligere information i forsøget på at få den pågældende person identificeret, skriver Sydøstjyllands Politi.

De tyske myndigheder har i går den 11. oktober 2023 oplyst, at personen som nævnt søgte asyl den 7. juli 2023 i Tyskland, og at han den 30. august 2023 blev tilknyttet et asylcenter. Det er dog også blevet oplyst, at personen aldrig er mødt op på asylcenteret, og at han derfor ikke er blevet set dér.

I forbindelse med asylansøgningen i Tyskland er der optaget foto af ansøgeren. Chefpolitiinspektør Brian Fussing udtaler:

– Sydøstjyllands Politi fik straks en stærk formodning om, at pågældende person på billedet er Farhad Tober, både på grund af et særligt kendetegn, men også sammenholdt med de øvrige personlige oplysninger fra asylprocessen. Oplysningerne om, at Farhad skulle have opholdt sig i Tyskland stemmer også overens med indikationer, som Sydøstjyllands Politis efterforskning tidligere har frembragt, men som desværre ikke har været præcise nok til, at vi i samarbejde med tyske myndigheder har kunnet endeligt verificere dem.

Asylansøgeren, som vi altså bestemt skønner er Farhad, har dog oplyst at være 18 år. Det kan skyldes, at han som myndig selv ville kunne gennemføre asylprocessen.

Sydøstjyllands Politi har i dag orienteret Farhads mor og hendes advokat om udviklingen og herunder vist hende billedet fra asylsagen med henblik på at få bekræftet genkendelsen af hendes søn. Moderen har oplyst, at det kunne godt være Farhad på billedet.

Hjælp fra offentligheden

Sydøstjyllands Politi har flere gange tidligere, som det bl.a. fremgår af Politi.dk, anmodet offentligheden om hjælp til at finde Farhad gennem oplysninger af enhver relevant art, kendskab til opholdssted, kontakt via sociale medier og gamingplatforme m.v.

Chefpolitiinspektør Brian Fussing fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Vi vil gerne gentage denne appel nu. Vi ved nu, at Farhad har opholdt sig i Tyskland, men kender ikke endnu den tidsmæssige udstrækning af opholdet, eller om det har været permanent eller afbrudt af ophold i fx Danmark”. Opfordringen lyder: “Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet på vej, – har du set Farhad i fx København eller andre steder, måske ’mødt’ ham online? Ring 114 og lad os vurdere, om det kan bringe os videre i forhold til, hvor Farhad nu opholder sig, og så vi kan fastslå, at han har det godt. Vi i politiet siger mange tak på forhånd, siger chefpolitiinspektøren.

Fotoet i denne pressemeddelelse af Farhad stammer fra asylsagen i Tyskland, og han beskrives forsat som cirka 170 cm høj, og han vejer formentligt omkring 65 kilo. Farhad er spinkel af bygning og har sort hår.

Som tidligere fremhævet flere gange, så er formålet med at finde Farhad at konstatere, at han har det godt. Hvis ikke Farhad ønsker at komme hjem til Vejle, vil være i Tyskland, i fx København eller andre steder, så er det et spørgsmål mellem ham og hans værge, da han endnu ikke er fyldt 18 år.

Tidligere i eftersøgningen

Der synes at være opstået den misforståelse, at Sydøstjyllands Politi ikke har arbejdet med denne sag, som alle andre eftersøgningssager. Men det har vi, skriver politiet nu.

Sydøstjyllands Politi vil derfor gerne understrege – som det som nævnt fremgår af Politi.dk og som det også har være meget omtalt i alt fald i lokale medier, at der indledningsvist, da vi modtog den skriftlige anmeldelse om, at Farhad var forsvundet, blev iværksat alle almindelige indledende skridt i en eftersøgningssag.

– Nærområdet, hvor Farhad blev angivet forsvundet fra, blev allerede næste dag gennemsøgt af politihunde, eventuelle videoovervågninger, der kunne være relevante, blev søgt, relevante personer, der eventuelt kunne være i besiddelse af oplysninger, blev afhørt. Vi efterlyste Farhad i Danmark og rutinemæssigt også internationalt i Schengenlandene og bad offentligheden om hjælp. Vi gentog opfordringen til offentligheden, da Missing People gennemførte deres egen søgning. Også 1 års dagen for Farhads forsvinding førte til fornyede mediehenvendelser, besvarelser og medieomtale fx udførligt i JP Vejle. Efterforskningen er jo også fortsat i gang. siger chefpolitiinspektør Brian Fussing.

– Det har hele tiden været Sydøstjyllands Politis opfattelse på baggrund af indikationer fra efterforskningen, at den unge mand ikke har været udsat for en forbrydelse, og efterforskningen har ikke givet grundlag for at antage, at han ikke har haft det godt, tilføjer chefpolitiinspektøren.

Fordobling af lynladere i september

0

Ved udgangen af september 2023 var antallet af lynladepunkter i Danmark fordoblet sammenlignet med september 2022. Det samlede antal ladepunkter i Danmark er nu 14.873.

De danske elbilister kan glæde sig over en stor vækst i antallet af offentlige ladepunkter rundt i Danmark i september. Ved udgangen af september var der 14.873 offentlige ladepunkter på Danmarkskortet, mens antallet kun var 7.829 på samme tidspunkt sidste år. Det betyder, at der er kommet 7.044 flere ladepunkter på et år, hvilket udgør en vækst på 90 procent.

Endnu større var stigningen blandt de offentlige lynladepunkter, hvor antallet blev mere end fordoblet fra september 2022 til september 2023. Der er nu 1.360 lynladepunkter i Danmark, mens antallet kun var 674 for et år siden.

– Elbilernes popularitet er godt nyt for den grønne omstilling, men kalder også på nødvendige investeringer i ladeinfrastruktur, så bilernes opladningsbehov kan blive mødt. Der kommer mange nye ladestandere til måned for måned, men der skal tænkes i større og hurtigere udbredelse i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Antallet af ladepunkter i september betød, at 11,4 elbiler skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt på landsplan. Det er en klar forbedring fra september sidste år, hvor antallet var 12,7 biler, men samtidig en tilbagegang sammenlignet med august 2023, hvor det kun var 11,1 bil, der skulle deles om hvert offentligt tilgængelige ladepunkt. Tilstrækkelig ladeinfrastruktur er særlig nødvendig for elbilister, der bor i etageejendomme og ikke har mulighed for at sætte egen ladestander op.

Regulering af lademarkedet nødvendig

Den store interesse for, og anskaffelse af, elbiler i Danmark skaber samtidig et behov for regulering af lademarkedet. Det er nødvendigt at skabe og sikre transparente markedsvilkår, særligt når det omhandler betalingen for opladning ved en ladestander. I dag er det kompliceret at vide hvad, der reelt betaler for en opladning. Derfor har De Danske Bilimportører foreslået, at udbygningen af den danske ladeinfrastruktur suppleres af en regulering af markedet, hvis formål er at sikre en fri og transparent konkurrence på lademarkedet.

– Det vil gavne både nuværende og kommende elbilister, hvis det er klart og tydeligt hvad man betaler for at oplade sin elbil. Sammenlignet med at tanke fossile brændstoffer er det alt for kompliceret og utydeligt, hvad der reelt betales for opladning. Reguleringen skal sikre den nødvendige gennemsigtighed, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

0
BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

0
Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

Hastigheden sænkes efter togulykke

0
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...

Leder: Magtens paradoks

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0
KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet...

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19....

Han stod og så cykelløb – så dukkede en klovn op og stjal hans...

0
KRIMI. Fyns Politi har i det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra klassiske indbrud til narkokørsel og uro på åben gade. Men...

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0
KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18....

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0
ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet...