12.1 C
Copenhagen
mandag 25. august 2025

Hotel Fredericia er klar til et overflødighedshorn af arrangementer

Hotel Fredericia ser tilbage på et godt 2023, hvor gæsterne er blevet forkælet af dedikerede medarbejdere. Hoteldirektør Einar Kring fortæller om de kommende planer for hotellet, og selvom et hotel også handler om dyner og puder, så er der meget mere på programmet.

2022 var et rekordår hos mange hoteller i Danmark, og det år bliver svært at komme efter, men der hviles ikke på laurbærene hos de danske hoteller. Der sker nye ting hver eneste dag.

– Det går godt på Hotel Fredericia. Det gør det af flere årsager. Vi har for det første rigtig mange gæster, der besøger os. Når man har det, og de også kommer igen, så er man rigtig glad, så overordnet set går det godt.Vi har også som alle andre udfordringer, sådan er det at drive virksomhed. Vores er pt., at vi er ramt af inflationen, hvilket betyder, at det er blevet prismæssigt dyrere for os at handle ind, det er præcis som i husholdningen i den private økonomi, hvorfor vores priser er steget på nogle produkter, siger Einar Kring og tilføjer:

– Derudover har vi medarbejdere, som vi lykkes med at få trukket til området, men der er en generel mangel på arbejdskraft, hvorfor vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi får folk til området. Det er noget, vi har meget fokus på.

Hotel Fredericia oplever også, at konkurrencen om faglærte medarbejdere er hård, derfor kræver det også, at man tænker ud af boksen.

– På nogle områder er det faktisk blevet lidt lettere at tiltrække folk, men på andre, hvor der er behov for stor faglighed, som eksempelvis kokke. På det område er vi virkelig begrænset af, hvor mange kokke, man får ind i vores branche, det betyder også, at alle ser til, hvad naboen står med af kapacitet, og så forsøger man at trække dem til sig. Der kommer ikke nok nye ind, og det er en af de store udfordringer at stå med lige nu, fortæller Kring.

– Vi prøver at være en attraktiv arbejdsplads, blandt andet med nogle vagtplaner, der ikke bare sender en på arbejde weekend efter weekend, men også giver en fri. Vores kokke har en 5-2 arbejdsplan. Det betyder, at vores kokke i den ene uge kun har to arbejdsdage, det er en af de ting, vi slår på, fortsætter han.

Det skal være sjovt og givende at arbejde på Hotel Fredericia, og det understøtter man gerne på det populære hotel.

– Generelt handler det om at have et arbejde og en dagligdag, hvor man synes, at det er sjovt at være på arbejde. Det gør vi ved, at man får lov at lave de ting, man interesserer sig for, at man har nogle gode kolleger og har et fælles mål om at nå nogle ting. Jo mere, at vi kan understøtte det, jo bedre er det også, set med mine øjne, lyder det fra Einar Kring.

Internationale turister forventes at fylde mere i de mindre byer de kommende år. Det er der flere årsager til, blandt andet flere ruter til Billund Lufthavn.

– Vi mærker ikke konkret, at der er flere ruter til og fra Billund Lufthavn, men vi forventer det, fordi man har en formodning om, at der indenfor en årrække vil komme flere internationale gæster, der ikke kun går til hovedstaden, men også til mindre byer og ukendte byer. Der betyder det helt vildt meget, at Billund har fået flere destinationer. Lige nu har man 120 destinationer til Europa, og i den forbindelse skal vi da arbejde med, at vi får nogle af de gæster, forklarer Einar Kring og tilføjer:

– Vores sommer i 2023 var ikke så god som 2022, men i 2022 var der også en ketchupeffekt, der var imponerende, især når det kommer til danskerne, der besøgte vores hoteller. Vi kørte med en belægning på 90 procent i 2022 og 70 procent i 2023, men vi ser ind i positiv tid, hvor pibelinen ser god ud.

Der er snart udsolgt til årets julefrokoster, men der er også mange andre muligheder hos Hotel Fredericia de kommende måneder.

– Julefrokostsæsonen 2023 ser god ud. Vi har lukket flere af vores dage allerede, der er dog nogle få pladser på enkelte dage, hvis man ikke har nået det endnu, så er det ved at være tiden. Vi har planlagt det siden sommerferien, men vi kører løbende arrangementer, som vi planlægger. Der er alt fra Mortens Aften, julefrokoster til Nytårsaften. I foråret har vi en fiskeaften og aspargesaften. Det er oplevelser, vi sælger som gavekort allerede nu. Det kunne være en pakke under juletræet. Vi prøver at være på forkant med tingene, siger Einar Kring og slutter:

– Det er vigtigt, at medarbejderne får lov at prøve forskellige ting, men også at gæsterne kan se, at der er et hav af muligheder på denne destination. Vi prøver at lancere så meget som muligt, nogle gange er det i huset, men andre gange også ekstern, når vi eksempelvis kører mad ud af huset Nytårsaften.

Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.

For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.

Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.

Erhvervsminister Morten Bødskov:

– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:

– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

0

Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de ligger alene.

Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden. Asger Thielsen Dyrenes Beskyttelse
Når skolerne holder ferie, har mange danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det kan mærkes ved Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da bekymrede borgere ringer ind, når de har set sæler ligge alene på stranden.

– Det er tydeligt at mærke på telefonerne, når skolerne har ferie. Folk har tid til at gå en tur på stranden, og her spotter de ofte sæler. Når sælerne ligger helt alene midt på stranden tror mange, at de er i nød, da mange opfatter dem som sociale dyr, der lever i flok. Sælerne er dog ikke i nød bare fordi de ligger alene, forklarer projektleder Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse. Han fortsætter:

– Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig.

Ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene, forklarer Peter Gravlund Nielsen.

– Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

De fleste opkald kommer fra danskere der er bekymrede for sæler, når de ligger alene på stranden. Det er dog ikke altid tilfældet.

– Når folk ringer ind om sæler, starter vi altid med at forklare dem at det er helt normalt for sæler at hvile sig på land. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. Hvis der er noget galt, vil sælen for eksempel have synlige sår eller være meget tynd, understreger Peter Gravlund Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Hvis man ser en sæl ligge alene, er der nogle tegn som er gode at kigge efter. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand. Er man i tvivl skal man altid ringe 1812, for at få vejledning.

Hvis Dyrenes Beskyttelse vurderer at sælen er nødstedt, gives besked videre til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er dem, der laver den endelige vurdering af sælens helbred.

Stramme budgetter på plads i kommunerne: Nu venter nødvendig diskussion om velfærdens fremtid

0
Pressefoto

Trods svære vilkår overholder kommunernes budgetter for 2024 den samlede økonomiske ramme. Kommunernes ressourcer er dog under pres, og det får KL’s formand og næstformand til at efterlyse handling: ”Der er brug for en diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele.”

Kommunernes budgetter holder sig millimeterpræcist inden for de økonomiske rammer, der er aftalt med regeringen.

Det viser en foreløbig opgørelse fra KL, efter at alle 98 kommuner nu har landet en budgetaftale for den kommunale økonomi i 2024.

Selvom KL’s formand Martin Damm glæder sig over, at det er lykkedes at overholde de økonomiske rammer, er han dog også bekymret for velfærdssamfundets fremtid:

– Det er ingen hemmelighed, at årets budgetproces har været meget vanskelig. På mange måder har den derfor også været en fremkaldervæske for den pressede situation, kommunerne befinder sig i. For hvis vi skal kunne levere ordentlig velfærd til borgerne fremover, er der brug for, at vi som samfund meget snart tager livtag med den svære diskussion af, hvad vi skal prioritere at levere af velfærd, når der hverken er økonomi eller arbejdskraft til det hele, siger han.

Når kommunerne alligevel er kommet i mål med budgetprocessen, skyldes det ifølge næstformand i KL, Jacob Bundsgaard, et stærkt kommunalt samarbejde:

– Vilkårene har været svære i år. Men sammenholdet har endnu engang vist sin styrke. Selvom økonomien alle steder har været under pres, og selvom man har måtte spare forskellige steder i velfærden, har kommunerne alligevel vist sig villige til at finde en fælles vej. Det fortjener stor cadeau og understreger, at kommunerne og lokaldemokratiet tager ansvar for at give borgerne den bedst mulige velfærd– også når beslutningerne er svære, siger han.

Stigende socialudgifter og administrative besparelser

En af de betingelser, der har gjort årets budgetlægning svær, har været de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Og udviklingen bekymrer Martin Damm:

– De sidste mange år har kommunerne af egne midler prioriteret ekstra milliarder til socialområdet – og 2024 bliver ingen undtagelse. Det gør vi, fordi vi selvfølgelig ønsker at passe ordentligt på de sårbare i vores samfund. Men de stigende udgifter presser desværre også vores økonomi i en grad, hvor jeg må sige til Christiansborg: Den her udvikling kan ikke fortsætte.

Samtidig har kommunerne også skulle finde administrative besparelser i næste års budgetter, fortæller Jacob Bundsgaard:

– Det har været et vilkår, at vi har skulle reducere på vores administration. Nu forventer vi så gengæld også, at regeringen sætter handling bag løfterne i økonomiaftalen og kommer i gang med at rydde op i alle de mange statslige regler og detailkrav, som skaber bunker af unødvendigt bureaukrati ude hos os i kommunerne.

Noget af det, der også har fyldt i dette års budgetproces, har været spørgsmålet om skat. Her forventes det, at der samlet set vil være en stigning på omkring 650 millioner kroner i kommunernes skattegrundlag.

De endelige tal for næste års kommunale budgetter bliver offentliggjort af Danmarks Statistik til januar.

Mest populære elbiler stiger med 30.000 kr.

0

De mest populære elbiler står overfor mærkbare afgiftsstigninger og vil i gennemsnit blive næsten 30.000 kroner dyrere, viser en ny analyse fra Dansk Industri

– 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen

Stadig flere bilkøbere vælger at køre grønt, og salgskurven for de rene elbiler har været støt stigende. Men nu truer mørke skyer den grønne omstilling, for med de aftalte afgiftsstigninger i 2026 vil de mest populære elbiler blive ramt af mærkbare afgiftsstigninger, viser en ny analyse fra Bilbranchen i Dansk Industri (DI). Den gennemsnitlige stigning vil således være cirka 30.000 kroner.

– Det vil efter alt at dømme sænke tempoet i den grønne omstilling. Erfaringer fra Norge, Sverige og Tyskland viser, at markedet for elbiler er meget prisfølsomt, og 30.000 kroner pr. nye bil kan være helt afgørende for, om bilkøberne vælger en elbil, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen.

Bilbranchen opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at demontere den tikkende bombe under salget af elbiler.

– Det er vigtigt, at politikerne forstår, at bilindustrien er en supertanker og ikke en speedbåd. Bilforhandlerne skal løbende melde ind, hvad de forventer at sælge de kommende tre-fire år, så det er vigtigt, at de allerede nu kender rammevilkårene. I bilindustrien er 2026 lige om lidt.

Udviklingen bekymrer også Bilbranchens medlemmer, som er nyvognsforhandlerne i Danmark, viser den nye DI-analyse. Tre ud af fire nyvognsforhandlere mener derfor, at der fortsat fra 2026 vil være behov for at fastholde elbilernes lave afgiftsniveau. Derfor foreslår DI at fastfryse 2023-niveauet for registreringsafgift på elbiler frem til 2030. Det skal finansieres ved et løft i ejerafgiften for alle biltyper.

– Det vil give ro på bilmarkedet og fastholde omstillingen fra fossilbiler til elbiler, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.

Danske Regioner vil beskytte medarbejderes navne i journaler

0

Det er afgørende, at regionernes medarbejdere er så trygge som muligt.

– Vi arbejder løbende på at sikre trygge rammer for vores medarbejdere, også der hvor det er svært. I fremtiden vil vi derfor give mulighed for at beskytte medarbejderes navne i journalerne, hvor der er behov for dette, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, hvilken løsning der skal arbejdes videre med for at beskytte medarbejdernes identitet, når der er behov for det. Ordningen kommer til at betyde, at regionen kan sløre sundhedspersonalets navne i journaler og logs, når en patient optræder truende eller voldeligt. I stedet for medarbejdernes navne, vil patienterne i stedet se en kode. Med andre ord: Medarbejderes navne vil blive pseudonymiseret. Løsningen kommer til at gælde visningen af journaler og logs på Sundhed.dk og i app’en MinSundhed.

Ud over sløring af medarbejderes navne overfor på individ-niveau vil Danske Regioners bestyrelse på sigt også gøre det muligt, at pseudonymisere på afdelings-niveau, når afdelinger har særlige udfordringer med udadreagerende patienter.

Fortsat fuld adgang til information for de fleste patienter

– Vi har valgt en model, der tager udgangspunkt i, at det heldigvis er et lille mindretal af patienterne, der optræder voldelig og truende, siger Anders Kühnau.

– Derfor vil hovedparten af patienterne fortsat kunne se i journalerne, hvem de er blevet behandlet af. Til gengæld skal vi også være parat til at beskytte vores medarbejdere i de tilfælde, hvor der er behov for det. Vi synes, at vi med denne model har fundet en god balance mellem at fastholde åbenheden for de mange, men til gengæld give navnebeskyttelse i de situationer, hvor der er behov for det, tilføjer han.

Kompleks opgave både teknisk og juridisk

Danske Regioner arbejder nu videre med at udvikle og implementere modellerne for beskyttelse af sundhedsmedarbejdernes navne.
For nylig vedtog Danske Regioner også et andet tiltag, der kan bidrage til mere sikkerhed for medarbejderne. Det gælder de navneskilte, som ansatte bærer på deres arbejdstøj. I fremtiden vil alle regionernes medarbejdere selv kunne vælge, om de kun vil skilte med fx deres fornavn i stedet for deres fulde navn.

The Never Ending Story

0

Her troede Jeg at “Den uendelige historie” er en fantasyfilm fra 1984, det viser sig endnu engang at være konflikten i Mellemøsten.

Efter Hamas’ angreb på Israel, hvor over 1000 civile israelere blev dræbt, var der først stilhed i de danske medier. Demonstrationer opstod i den arabiske verden, inklusive støttedemonstrationer i vestlige lande. I Danmark blev Israel anset som årsagen til palæstinensisk opstand.

Den danske venstrefløj påpegede, at Israels langvarige behandling af to millioner palæstinensere i Gazastriben ville medføre uro og opposition. Medierne i Danmark begyndte efterfølgende at vise flere historier om civile ofre i Gaza fra Israels bombeangreb. Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved autenticiteten af billeder fra Gaza og forbavsende få israelske civile ofre nåede mediernes søgelys.

Hamas’ eksistens og magtposition i Mellemøsten skyldes primært Irans finansiering, træning og styring. Vestlige nationer, herunder USA under Obama-Biden-administrationen, sendte også penge til regionen. Ingen vestlige demokratier protesterede mod politikken. Ligger vi derfor, som vi har redt?

Trump forsøgte at ændre kursen med sanktioner mod Iran og fredsaftaler mellem Israel og arabiske nationer. Kan Irans støtte til Hamas være en reaktion på en tilnærmelse mellem Israel og Saudi-Arabien?

Vestlige lande er blevet beskyldt for at tage parti af frygt for yderligere terrorangreb. Mange håber, Israel vil tage afgørende skridt mod Hamas, og argumenterer for, at en arabisk-ledet administration i Gaza vil være til gavn for regionen.

En varig fred med de mange religiøse og politiske forskelligheder ser ud til først at være mulig, hvis fanatikerne hos alle parter fjernes fra magten. Der har været uro i området i tusinder af år. Den nuværende konflikt er sørgelig og beklagelig for alle parter, der er ingen vindere. Sædvanlig er sandheden og de uskyldige civile de største taberne i denne og øvrige konflikter.

Hvem der har ret og uret, ændre ikke det faktum at normale mennesker ønsker at leve i fred med deres familier hvor end de er. Ufatteligt at religion, den nyhedshungrende presse og politiske opildner fortsat kan skabe så meget splid i denne, ellers så dejlige verden.

Poul Rand Calvinsvej 34, 7000 Fredericia.

Politiet kan ikke udelukke strafbar handling

0

Efter indledende afhøringer kan politiet ikke udelukke, at der kan ligge et strafbart forhold bag 13-årig piges forsvinden

Syd- og Sønderjyllands Politi kunne sent lørdag aften oplyse, at den 13-årige pige, der forsvandt fra sit bosted i Esbjerg søndag den 8. oktober, var fundet i god behold på en adresse i omegnen af Esbjerg ved 23-tiden lørdag aften.

Ud fra de efterfølgende indledende afhøringer af familien kan Syd- og Sønderjyllands Politi ikke udelukke, at der kan ligge et strafbart forhold til grund for, at den 13-årige pige har været væk og fortsætter efterforskningen af sagen. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.

Farveeksplosion på Hotel Gammel Havn

Kunstneren Qnud Caos er i gang med sit femte gavlmaleri i år, men det i Fredericia er en særlig udfordring, hvor byens historie, dna og liv føres ind i et farveunivers, der får folk på gaden til at stoppe op.

Hotel Gammel Havn er allerede et kendt hotel i Fredericia, men om lidt er hotellet også et kunstværk, der får både hotelgæster, turister og fredericianere til at stoppe op, og så er maleriet ikke engang færdigt endnu. Bag kunstværket står kunstner Qnud Caos, der har lavet et samarbejde med hotelejer Jesper Hansen. Forud for maleriet er gået research og samtaler. Nu tager maleriet form.

– Jeg er ved at lave et landsskabsmaleri over Fredericia by. Det er min fortolkning og synsvinkel. Mine egne elementer er tænkt ind. Jeg har inden, jeg gik i gang, talt med en hulens masse, været på museet og googlet. Jeg prøver at binde det fast på byen og finde en retning, som passer til mig og billedet, fortæller kunstner Qnud Caos.

Qnud Caos abstrakte kunst har allerede vakt opsigt. Siden starten har folk stoppet op i Gothersgade for at se maleriet tage form. Mange er vilde med farverne.

– Jeg har også talt med Jesper Hansen (hotelejer red.). Han har været en god inspirationskilde. Vi har også talt om, hvordan jeg får byen og landsskabet omkring op. Hvordan det skal fungere, siger Caos og tilføjer:

– Fredericia er en kongeby, så der er også noget med nogle konger og generelt spiller historien en rolle. Der er lige blevet fundet en vikingkongsborg. Det har jeg portrætteret med store ansigter, der ligesom kigger tilbage, hvor byen er i dag, og hvad den har været igennem.

Landsoldaten er en kvinde

Turisterne og fredericianerne kender Landsoldaten som en mand. Kunstneren H.W. Bissen skabte Den Tapre Landsoldat sådan. Nu genfortolkes det populære mindesmærke som kvinde med en reminder til kvindernes rolle gennem historien.

– Jeg har også lavet en version af Landsoldaten, gjort til kvinde, for at hylde kvinderne fra den tid og gennem tiden. Jeg prøver at drive så mange referencer ind, når man har et element får man ting givet, det er klart, at nogle ting kommer af sig selv. Vi er også i nærheden af Lillebælt. Vi er i Fredericia. I dag er jeg ved at bygge industrien ind i maleriet. Det har jeg ventet på, og nu må vi se, hvor det bærer hen, siger Caos.

Malerstilen er abstrakt og intuitiv. Det kan Qnud Caos godt lide. Han er også glad for de mange positive ord, han har fået med på vejen, imens han står og maler.

– Jeg sætter maling på, ser hvordan det ser ud, går med det, jeg har lavet. Lige i forhold til dette maleri, så har jeg lavet nogle streger, fordi det er så stort. Det har det krævet for at få perspektivet til at virke. Den første uge var med gule streger for at sætte motivet op, senere sætte farver på, der skal give dybde, og nu er det detaljegraden for at få historien til at tale sammen. Lige nu er det meget mørkt i den ene side, så det ændrer sig hen ad vejen, fortæller han.

Qnud Caos er en populær kunstner. Hele fem gavlmalerier kan han skrive på cv’et i 2023.

– Det er relativt ofte, at jeg laver gavlmalerier. Jeg har lavet 4-5 gavlmalerier allerede i år. Ellers er jeg i mit atelier, hvor jeg arbejder på stort set alt. Jeg har også fået nogle sjove opkald i år, som jeg siger ja til. Det er jo en udfordring eller et benspænd, så det er bare at sige ja, fortæller Caos og uddyber:

– I foråret fik jeg lov til at lege med keramik. Det er spændende. Det er et andet medie, så hvordan får jeg mig sig selv med i det. I denne uge har jeg en praktikant med, som jeg skal undervise. I den forbindelse har jeg givet praktikanten en mikrobølgeovn, fordi hvordan får man et gavlmaleri skaleret ned i størrelse. En gavl har en form, men jeg fik en ide om at gamle køkkenmaskiner, der sendes til storskrald kunne bruges til det arbejde.

Maleriet skulle egentlig være færdigudført, men Qnud Caos er ikke helt i mål endnu. Men han når det til hans deadline den 11. november 2023.

– Jeg ved ikke, hvor det ender. Jeg har aldrig brugt så mange forskellige farver, som i gavlmaleriet i Fredericia endnu, men det skulle gerne bare poppe og være en farveeksplosion, men alligevel styret. Oprindeligt skulle jeg have været færdig i sidste uge, men jeg tror ikke, jeg bliver færdig i denne. Men jeg skal være færdig den 11. november, hvor Fredericia Art Festival åbner, slutter Qnud Caos.

Ny erhvervskundechef er landet i drømmejobbet

0

57-årige Søren Andersen har sat sig til rette i stolen som ny erhvervskundechef i Middelfart Sparekasse. Han kommer med 35 års erfaring fra den finansielle sektor, og er med egne ord havnet i drømmejobbet.

I den store bygning på Havnegade 21 i Middelfart har Søren Andersen fået ny arbejdsplads. Den karakteristiske bygning rummer Middelfart Sparekasses hovedkontor, og på førstesalen holder Søren Andersen til; det er der erhvervsafdelingen sidder.

Stemmen på Søren er ikke til at tage fejl af. Han taler med en stor nordjysk accent, der gør, at han ikke kan lyve sig fra at være fra Vendsyssel. Det var også deroppe hans arbejdsliv startede i tidernes morgen.

– Jeg stammer deroppe fra, havde et fritidsjob på Peter Baadsmand (værtshus, red.) i Løkken, som jeg var medejer af, jeg brugte min børneopsparing på at købe mig ind, det fik jeg ikke ros for. Der var jeg indtil, jeg kom i Forsvaret. Mit mål var at blive politibetjent, men jeg ødelagde det ene ben på en træningsbane. I stedet fik jeg plads i den daværende Provinsbank. Jeg har altid kunnet lide at arbejde med mennesker, og den lederuddannelse, jeg havde fået i Forsvaret, tænkte jeg, at jeg kunne bruge erhvervsmæssigt, siger Søren Andersen.

Den 1. juli 2023 startede et nyt kapitel i Søren Andersens arbejdsliv. Han startede som erhvervsdirektør i Middelfart Sparekasse. Sideløbende, igennem skiftende jobs, har han været engageret i bestyrelsesarbejde. Pt. er han formand i Fredericia Eliteidræt og med i International Business Colleges samlede bestyrelse, der dækker over byerne Fredericia, Middelfart, Kolding og Aabenraa.

– Jeg vil gerne være en forgangsbillede med at kunne anvise veje, tage dialoger og senest har vi besluttet at lave en iværksætter-linje på IBC. Sporten er min egen baggrund og kunne jeg mikse det med min profesionelle vinkel fra arbejdslivet. Det virker, og vi er på vippen til at forlænge Team Danmark-aftalen i Fredericia. Vi har lavet en aftale med Lego, der gør, at vi kan sende vores unge atleter derop og arbejde på vilkår, der passer til deres sport, og det samme har vi gjort med Caverion, og vi arbejder på at få endnu en virksomhed med, siger Søren Andersen.

Da han kom til Fredericia i 2008, var byen et helt andet sted end i dag. Det kan Søren Andersen tydeligt mærke, og han nyder medvinden i sejlene.

– Jeg vil være med til at gøre noget for byen, den medvind vi har, skal bruges. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe hinanden, siger han.

Stor frihed i nyt job

Søren Andersen er glad for sit nye job. Det giver ham friheden til at være sig selv.

– Den pay-off vi har i Middelfart Sparekasse passer lige på mig. Tingene bindes sammen og jobbet jeg er landet i nu, kan jeg får lov til at være 100 procent Søren Andersen fra Vendsyssel, forklarer Andersen.

Middelfart Sparekasses hovedsæde på Havnegade i postnummeret 5500 Middelfart.

Det er mange år siden, at Søren Andersen har været den typiske rådgiver i en sparekasse. Derfor har han også altid sådan en med ud til kunderne, og så er det Søren selv, der tager sig af aftalen.

– Jeg har altid en med ud, der er god til de praktiske ting, og de ting jeg kan lide, er ikke det en typisk erhvervsrådgiver gør. En erhvervsrådgiver laver de interne ting med at taste de rigtige steder – det har jeg ikke gjort i mange år. Jeg er god til at lande aftalerne og lave det rigtige setup, der giver kunden værdi, siger han.

Med tiden har branchen ændret sig, men én ting har ikke ændret sig: At den personlige kontakt er vigtig i såvel erhvervs- og privatdelen.

– Nogle sparekasser går mere digitaliseringsvejen, hvor vi hos os i Middelfart Sparekasse stadig ynder samt finder værdi i den personlige kontakt og tilstedeværelse, og det gælder uanset om man er erhvervs- eller privatkunde, siger Søren Andersne.

I Middelfart Sparekasses afdeling på Havnegade, hvor Søren Andersen sidder oftes, er der omkring 100 ansatte, og der er også mange medarbejdere i Vejle. På den anden side af Lillebælt har Fredericia omkring 20 ansatte. Fredericia skal man ikke undervurdere, slår Søren Andersen fast.

– Hvis man kigger på Fredericia isoleret set, er erhvervsdelen virkelig interessant. Der sidder May Nymann, Jens Christian Christensen, Christian Jørgensen, Rudi Sønderskov Nielsen og jeg selv. Imens har mange af de andre banker i Fredericia ikke længere en erhvervsafdeling i byen, siger Søren Andersen.

Søren Andersen er nu landet i sit nye job, og han er ikke i tvivl: Det var det rigtige at søge stillingen hos Middelfart Sparekasse.

– Jeg er virkelig glad for at være her, da jeg laver det, som jeg allerhelst vil. Nu skal den have gas de næste mange år, og banken synes også godt om, at jeg er med i netværk og sidder i bestyrelser, da det matcher, hvad jeg laver, slutter Søren Andersen.

Overblik: Søren Andersens arbejdsliv

1981 – 1988: Peter Baadsmand
1985 – 1988: Forsvaret
1988 – 1994: Danske Bank, Hadsund, Skagen. Fuldmægtig, prokurist og kontorchef.
1994 – 1998: Danske Bank, Valby, Åboulevard, Thorvaldsensgade, Hinnerup
1998 – 2002: Danske Bank, salgschef for 44 filialer i gamle Aarhus Amt.
2002 – 2004: Home, salgsdirektør
2004 – 2006: Danske Bank, filialdirektør, kompetencercenter for Galten, Hammel, Hinnerup og Silkeborg.
2006 – 2008: Danske Bank, rådgivningscenterdirektør for Galten, Hammel, Hinnerup, Kjellerup og Silkeborg.
2008 – 2012: Danske Bank, rådgivningscenterdirektør for Fredericia-området.
2012 – 2017: Danske Bank, områdedirektør privat, Lillebæltområdet.
2016 – 2017: Danske Bank, stedfortrædende områdedirektør, Vejle-området.
2018-2018: Banque Internationale á Luxembourg, senior relationship manager.
2018 – 2023: Spar Nord, erhvervsdirektør for Fredericia, Middelfart, Kolding og Haderslev.
2023 – ????: Middelfart Sparekasse, erhvervskundechef

Hastigheden sænkes efter togulykke

0
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...

Leder: Magtens paradoks

Dagens døgnrapport fra Fyn: Halskæde røvet på åben gade og bil væltede på motorvej

0
KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet...

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

0
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19....

Han stod og så cykelløb – så dukkede en klovn op og stjal hans...

0
KRIMI. Fyns Politi har i det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra klassiske indbrud til narkokørsel og uro på åben gade. Men...

Politiets weekend på Fyn: Stoffer, indbrud og et franskbrød på afveje

0
KRIMI. Fra Middelfart til Rudkøbing har Fyns Politi haft nok at se til i weekenden fra fredag den 15. august til mandag den 18....

Energinet udskifter master og ledninger mellem Odense og Middelfart

0
ENERGI. Efter mere end 50 års drift er den ældste af de to elforbindelser mellem Fraugde ved Odense og Kauslunde ved Middelfart udtjent. Energinet...