Et uheld på Vejlefjordbroen giver lige nu kø på E45 fra Skærup mod Vejle mellem <61b> Vejle S og <60> Vejle N
Der vil være en forlænget rejsetid på mellem 10-30 minutter.
Et uheld på Vejlefjordbroen giver lige nu kø på E45 fra Skærup mod Vejle mellem <61b> Vejle S og <60> Vejle N
Der vil være en forlænget rejsetid på mellem 10-30 minutter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Naturskaderådet, som netop har meddelt, at der er erklæret stormflod i visse områder af Danmark.
– Naturskadeordningen skal beskytte borgere og virksomheder mod skader som følge af ekstreme vejrforhold. Den indebærer, at de kan få erstattet skader, som ikke er dækket af deres forsikring, men kun hvis Naturskaderådet har afgjort, at der som her er tale om stormflod, og det beskadigede er brandforsikret.
– Borgere, som bor i områder, hvor der er erklæret stormflod, skal anmelde skader som følge heraf til Naturskadebasen. De skal gøre det, inden der er gået to måneder, og de kan gøre det selv, eller få deres forsikringsselskab til at hjælpe sig.
Det er Naturskaderådet, som afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et givet tidspunkt. Afgørelsen træffes efter udtalelser fra DMI og Kystdirektoratet. For at der kan erklæres stormflod, skal der være tale om en hændelse, som statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.
På vegne af Naturskaderådet står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også bag Naturskadebasen, hvor skader som følge af stormflod skal anmeldes. Borgeren kan anmelde skaden direkte i Naturskadebasen eller bede deres forsikringsselskab hjælpe med at gøre det.
Region Syddanmark opfordrer borgerne i de oversvømmede områder i Aabenraa centrum, til at være opmærksomme og undgå at komme i direkte kontakt med oversvømmelsesvandet.
Fredagens oversvømmelser i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner var omfattende, og i øjeblikket er myndighederne stadig i gang med at pumpe vandet væk fra de lavvandede områder.
Region Syddanmark opfordrer borgerne i de oversvømmede områder i Aabenraa centrum, til at være opmærksomme og undgå at komme i direkte kontakt med oversvømmelsesvandet.
– Havvandet kan være blandet med kloakvand og kan derfor være smittefarligt. Sundhedsmæssigt anbefales det at undgå kontakt med vandet i forbindelse med oprydning og rengøring, understreger overlæge Christian Jeppesen fra Sydvestjysk Sygehus, der deltager fra Region Syddanmark i den Lokale Beredskabsstab (LBS).
LBS koordinerer myndighedsindsatsen i forbindelse med vejrhændelsen.
Gode råd
Region Syddanmark kommer desuden med disse råd, når det gælder håndtering af oversvømmelsesvand i byområderne:
– Skal man håndtere sandsække, så brug engangshandsker. Sand fra sandsækkene anbefales ikke anvendt til sandkasser og lignende.
– Det er vigtigt, at man vasker hænderne grundigt efter at have været i kontakt med vandet.
– Ved længere sygdom efter kontakt med oversvømmelsesvand anbefales det at søge egen læge eller lægevagt
I de øvrige oversvømmede byområder opfordrer myndighederne også borgerne til at være opmærksomme og følge ovenstående anbefalinger, da det ikke kan udelukkes, at havvandet kan være blandet med kloakvand.
Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med medieomtalen af oplysninger fra familiemedlemmer til Farhad fået flere henvendelser med anmodning om bekræftelse eller kommentar til informationerne.
Chefpolitiinspektør Brian Fussing, Sydøstjyllands Politi udtaler:
– Indledningsvist vil jeg gerne sige, at hvis Farhad er genfundet er det naturligvis meget glædeligt. Vi har siden familien offentliggjorde de nye oplysninger i eftersøgningen af Farhad arbejdet på at få verificeret disse og med henblik på at kunne vurdere, hvad de eventuelt giver anledning til i forhold til den videre eftersøgning. Det arbejder vi fortsat på.
Politiet har på den baggrund ikke aktuelt et grundlag for at be– eller afkræfte oplysningerne om hverken rejseruter, kontakt eller andre oplysninger i forhold til Farhad ud over de, vi selv har delt med offentligheden.
– Sydøstjyllands Politis interesse i sagen er nu at opnå sikre oplysninger, der kan føre til afslutning af den eftersøgningssag, der har været under behandling, siden vi modtog en skriftlig anmeldelse om, at Farhad var forsvundet tilbage i begyndelsen af 2022, slutter chefpolitiinspektør Brian Fussing i en pressemeddelelse.
I september voksede EU-bilsalget med 9,2 procent, hvilket gjorde september til den 14. måned i træk med fremgang.
September 2023 bød på 861.062 nyregistrerede biler i EU, hvilket svarer til en vækst på 9,2 procent sammenlignet med september 2022. To af fire største markeder, Italien og Frankrig, voksede med henholdsvis 22,7 og 10,7 procent, mens Tyskland oplevede et mindre fald i bilsalget på 0,1 procent.
Det betyder, at resultatet for de første tre kvartaler af 2023 lander på 8 millioner biler svarende til en vækst på 16,9 procent i forhold til 2022. Det tyder på, at bilmarkedet er kommet sig ovenpå bilåret 2022, som var præget af leveringsudfordringer. Dog er markedet stadig ikke på samme niveau som i 2019, hvor der var blevet registreret 10 millioner biler ved udgangen af tredje kvartal.
I Danmark er der kommet 123.998 nye biler ud på vejene i de første 9 måneder af 2023, hvilket svarer til en fremgang på 14 procent.
– I begyndelsen af 2023 var det meget usikkert, hvad vi kunne forvente af bilåret. Nu har vi set fremgang måned for måned både i EU og i Danmark, hvilket vi naturligvis glæder os over, siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.
Elbilsalget voksede med 14,3 procent
Der kom 127.149 nye elbiler ud på EU’s veje i september, hvilket svarede til en stigning på 14,3 procent. Elbilerne udgjorde 14,8 procent af de samlede nyregistreringer, hvilket er en fremgang i forhold til september 2022, hvor de udgjorde 14,1 procent, men en del lavere end i august 2023, hvor elbilerne udgjorde hele 21 procent af salget. Det kan skyldes en større tilbagegang i Tyskland, på 28,1 procent, som forventes at være sket som følge af reducerede incitamenter til køb af elbiler for virksomheder.
De 14,8 procent var dog nok til, at el blev det tredjemest populære drivmiddel blandt de nye biler i EU. Det mest populære drivmiddel blev benzin med en andel på 34,1 procent af salget, hvilket dog er 1,2 procentpoint mindre end i september 2022. Hybriderne blev de næstmest populære.
I Danmark blev elbilsalget fordoblet i september og elbilerne udgjorde en andel på 37 procent af nyregistreringerne i tredje kvartal.
– Elbilerne oplever fin fremgang i EU, hvilket er positivt. Danmark er et stykke foran de fleste lande i EU, men hvis det skal fortsætte, kræver det gode forudsætninger for elbilsalget. Det er helt afgørende at revurdere indfasning af registreringsafgiften på elbiler fra 2026. Tysklands bilsalg i september er et godt eksempel på, at incitamenter har stor betydning på elbilsalget, siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.
FAKTA
Bilindustrien er arbejdsgiver for 13 millioner europæere. I den europæiske union bliver der produceret knap 13 millioner biler, hvor de største producenter er Tyskland, Spanien, Frankrig og Tjekkiet (2020). På globalt plan blev der solgt 63 millioner biler, hvoraf 15.7 procent af dem blev afsat i EU i 2020, ud af de 11.7 millioner motordrevne køretøjer, var størstedelen, 10 millioner, personbiler. 5.2 millioner biler blev eksporteret af EU i 2020 og prisen for disse biler var over 900 milliarder kroner.
Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter på Fyn steg med 61 procent fra september 2022 til september 2023. Dog steg antallet af elbiler mere i perioden, hvilket betyder at flere biler må deles om hvert ladepunkt.
I perioden fra september 2022 til september 2023 steg antallet af ladepunkter på Fyn med 332 stk. Det svarer til en procentvis fremgang på 66 procent. Ud af de 332 nye ladepunkter på Fyn var 68 af disse lynladere. Det betyder, at antallet af lynladepunkter steg med 75 procent i perioden. Flere ladepunkter på Fyn er meget vigtigt for infrastrukturen, da det giver de fynske borgere, samt de mange der pendler over øen, bedre muligheder for at oplade elbilen.
I løbet af samme periode steg antallet af elbiler med 76 procent, hvilket betyder, at flere biler måtte deles om hvert ladepunkt. Det betød, at Fyn tabte tærren i forhold til ladeinfrastrukturen.
– Udviklingen i september er ærgerligt nyt for fynboerne og de mange pendlere som til daglig kører på de fynske veje, da der kommer flere nye elbiler end ladepunkter. Det er her værd at bemærke, at over halvdelen af de solgte biler på Fyn var opladelige. Det understreger kun at der er behov for en større ladeinfrastruktur blandt borgerne, for slet ikke at nævne de mange pendlere, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
14 elbiler pr. offentligt ladepunkt
Da fremgangen i nye ladepunkter var mindre end fremgangen blandt nye elbiler, så steg antallet af elbiler per ladepunkt med 9 procent. Det betyder, at antallet af biler per ladepunkt gik fra 12 til 14 over det seneste år. I prakisis betyder dette, at flere elbiler skal konkurrere om hvert lynladepunkt.
I forhold til antallet af lynladere var der samme tendens. Antallet af lynladepunkter steg med 75 procent mens antallet af elbiler steg med 76 procent. Den marginale forskel betød, at elbiler per lynladepunkt forblev på 75 biler per lynladepunkt, hvor dette tal fortsat er under landegennemsnittet på 124 biler per lynladepunkt.
Region Syddanmark har fået 1.143 nye ladestandere i løbet af de seneste 12 måneder. Det udgør en vækst på 75 procent, hvilket betyder, at færre elbiler skal deles om hvert ladepunkt fremover.
I perioden fra september 2022 til september 2023 blev Region Syddanmark 1.143 nye ladepunkter rigere. Regionens 1.143 nye ladepunkter har givet borgere i Region Syddanmark nemmere adgang til at oplade deres elbiler. Fremgangen i antallet af offentlige ladestandere svarer til en fremgang på 85 procent. Fremgangen var dog en smule mindre end landsgennemsnittet, som i september var på 90 procent. Sammenligner man derimod med væksten blandt elbiler, der i perioden var på 74 procent, var væksten blandt nye ladepunkter en snært højere. Det betyder at der kom procentvist flere ladepunkter i forhold til nye elbiler, hvilket i praksis betyder, at der er færre biler per ladepunkt.
I perioden steg antallet af lynladere i Region Syddanmark ligeså. I september 2022 var der 194 offentlige lynladepunkter at finde i Region Syddanmark. Dette tal var ved udgangen af september måned 2023 forøget til 340, hvilket svarer til en stigning på 75 procent. Dermed var denne udvikling også større end udviklingen blandt elbiler, hvilket dermed nedbragte antallet af elbiler per lynladepunkt. Selvom stigningen i antallet af lynladepunkter var større end tilgangen af elbiler, var stigningen dog under den landsgennemsnitlige stigning for lynladepunkter på 102 procent.
– Syddanmarks udvikling af ladepunkter og lynladepunkter er marginalt større end tilgangen af elbiler. Det er positivt, men der kan sagtens komme mere gang i udviklingen. Med den stigende interesse for elbiler er det i høj grad vigtigt, at lademulighederne følger med. Det er en vigtig forudsætning for at få fart på den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.
12 elbiler pr. offentligt ladepunkt
I september 2022 skulle 13 elbiler deles om hvert offentlige ladepunkt i Region Syddanmark. I september 2023 var dette tal faldet til 12 biler per offentlige landepunkt. Udviklingen har dermed været positiv, da færre biler nu skal deles om hvert ladepunkt. Dog ligger regionen et stykke over landsgennemsnittet på 11 elbiler per ladepunkt. I forhold til udviklingen for lynladepunkter var der ikke den store udvikling, da antallet af elbiler per lynladepunkt forblev uændret på 91 biler. Her var regionen dog et godt stykke under landsgennemsnittet for ladepunkter per bil, som i september lå på 124 biler.
Lørdag eftermiddag blev der spillet en intensiv håndboldkamp, da KIF Kolding og Nordsjælland Håndbold mødtes i Sydbank Arena i Kolding. I en kamp, hvor føringen skiftede flere gange, og dramaet blev holdt intakt lige til den sidste sekund, trak Nordsjælland det længste strå med en sejr på 29-28.
Kampen startede tæt med KIF Kolding, der havde en snæver føring på 5-4 efter de første syv minutter. Ved det 18. minut udbyggede KIF deres føring til 12-9, da Bjarke Christensen nettede på kontra. Men Nordsjælland lod sig ikke kue og med Gustav Bruun, der udlignede på kontra i det 23. minut, voksede gæsternes selvtillid. På dette tidspunkt havde KIF skiftet deres målmand, Magnus Brandbyge, ud med nyerhvervelsen Anton Hellberg.
Holdene gik til pause med Nordsjælland foran med 15-14, hvilket var en antydning af den spænding, som anden halvleg ville bringe.
Efter pausen fortsatte kampens høje tempo. 39 minutter inde i kampen bragte Sander Øverjordet, som var tilbage fra skade, KIF Kolding foran med 21-20. Men Nordsjælland vendte hurtigt bøtten og førte 23-21 efter 44 minutter. Seks minutter senere havde gæsterne udbygget deres føring yderligere til 26-23. Dog var KIF Kolding ikke færdige endnu. Bjarke Christensen sørgede for udligning til 26-26 med kun fem minutter tilbage på uret.
Dramaet kulminerede i kampens sidste øjeblikke. Med Nordsjælland i front med 29-28, havde KIF Koldings Sander Øverjordet chancen for at udligne, men hans skud ramte stolpen i det sidste sekund.
Med dette nederlag befinder KIF Kolding sig fortsat på ligaens sidsteplad
TREFOR El-net arbejder på højtryk på at genetablere elforsyningen efter fredagens og lørdagens forhøjede vandstand. Mange anlæg er beskadigede, hvilket besværliggør arbejdet med at sikre forsyningen til de afbrudte husstande og virksomheder i Kolding midtby. TREFOR El-net håber, at mange har strøm igen sidst på dagen søndag.
”Antallet af afbrudte husstande landede i det leje, som vi havde forventet. Men nu, hvor vandet har trukket sig tilbage, kan vi konstatere, at mange af vores anlæg og kabelskabe har taget skade. Saltvandet har ramt hårdere og dybere i vores elnet, end vi havde forventet, og derfor tager det desværre lang tid at genetablere strømmen, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
I alt 1336 husstande og virksomheder i Kolding midtby og havn, ved Skærbæk Havn, i Hejlsminde og langs strandene ved Binderup mistede strømmen i forbindelse med den rekordhøje vandstand fredag og natten til lørdag.
Siden vandstanden begyndte at falde lørdag formiddag, har TREFOR El-net arbejdet på højtryk på at få overblik over de mere end 300 kabelskabe og 17 transformatorer, som har været ramt af vandmasserne. En del steder har enten kortslutninger eller selve saltvandet skabt større skader på anlæggene.
”Vores ambition er, at mange af de afbrudte husstande har strøm igen sidst på dagen søndag, men der vil være områder, som vi først kan forsyne igen først i næste uge. Vi har fuld forståelse for, at der sidder mange derude og er frustrerede over ikke at have strøm, men der venter os stadig en stor opgave, inden vi har genetableret forsyningen alle steder, siger Per Sørensen.
TREFOR El-net har haft ekstra folk på i døgndrift siden fredag morgen, og søndag har selskabet indkaldt yderligere ekstra mandskab. De ramte kunder kan finde oplysninger om, hvordan de skal forholde sig på Få driftsinfo om forsyningsnettet i Trekantområdet (trefor.dk)
De danske folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, lærepladser, seminarier og universiteter har i generationer udgjort rygraden i det danske samfund. Det er herfra, at nye borgere dannes. En stor del af den danske kultur og det demokratiske sindelag er dannet i disse afgørende institutioner. Vi kan ikke undvære nogle af dem, og vi gør klogt i at prise os lykkelige for dem.
Hvis vi skal fremhæve den væsentligste del af uddannelsessystemet, så er det unægtelig folkeskolerne. Ikke for at undervurdere betydningen af friskoler, efterskoler, gymnasier, håndværkerskoler, universiteter og andre læreanstalter. Men alene fordi folkeskolerne er det sted, hvor flest danskere får deres opvækst og dannelse. Derfor er folkeskolerne også det mest centrale sted for dannelsen af den store og brede befolkning.
Desværre har hele vores uddannelsessystem været udsat for utallige eksperimenter gennem de sidste mange årtier. Der er blevet diskuteret meget, men resultaterne er tydelige nok:
Eleverne presses gennem systemet med det primære formål at ende som effektive produktionsenheder til ”systemet”. Og det system er optaget af at måle og veje på enhver tænkelig måde. Det er et underligt signal at sende til en ny medborger, at man kun er noget værd, hvis man lever op til systemets fantasifulde ideer om ”livets rette gang på jord”. Vi har tilladt en sværm af teknokrater at infiltrere uddannelserne med hjælpeløse ideer, der intet har at gøre med dannelse og individuelle hensyn. Hvis man skal generalisere, så har vi skabt en generation af unge, hvor alt for mange kæmper med psykiske diagnoser, manglende faglige færdigheder, manglende tro på egne evner, men ikke mindst manglende tro på samfundets interesse i dem.
Det er på alle måder en trist og nedslående udvikling. Den kræver, at vi ændrer fundamentalt på målsætningen for uddannelsessystemet. At vi stopper med at skyde skylden på de sociale medier, og selv tager et ansvar for årtiers fejlslået politik på området. Der er næppe tvivl om, at unges skærmforbrug er stort, samt at det påvirker unge på mange uhensigtsmæssige måder. Men det er altså ikke forklaringen på, at så mange ikke finder deres plads i samfundet. Det handler tværtimod om noget helt andet, nemlig den evindelige snak om resultater.
Hvis vi starter med lærerne, så giver vi dem håbløse arbejdsvilkår. Man forventes at skulle være på i klasser time efter time. Man skal kunne løse problemer på stedet i store klasser, samtidig med at der skal laves afrapportering til højre og venstre. Man skal indgå i dialog med forældrene, der ofte har en ide om, at alle problemer primært skyldes undervisningen og sjældent eleven. Den indstilling fortsætter ofte til ungdomsuddannelserne og de videregående læreanstalter.
Jo, der er meget at tage fat på.
Der er ikke en enkelt trylleformular, der straks løser problemet. Men det er en god ide, hvis vi starter med at indse, at alle mennesker har vidt forskellige forudsætninger og evner. Dermed også sagt, at hvis man konstant forsøger at passe et menneske ind i en form, der er afgjort på forhånd og på baggrund af urealistiske forventninger, så vil man også tabe mange på gulvet, der bare ikke passer ind. Vi skal med andre ord være indstillet på, at der skal være god tid til at finde ud af, hvad man skal være en skønne dag. Folkeskolen skal være indrettet på denne proces, hvor lærerne også sættes fri til at arbejde sammen med eleverne om deres dannelse.
For det er ikke flere penge, flere reformer eller flere regler, der skal til. Jo, vi kan godt bruge flere penge til at uddanne. Men det løser ikke det grundlæggende problem.
Det er nemlig vores menneskesyn, der skal ændres.