Det voldsomme vejr og den høje vandstand er ikke slut endnu. Nu varsler DMI farligt vejr som følge af et større regnvejr, der breder sig over landet i dag.
Varsel for kraftig regn
I løbet af tirsdagen bevæger et lavtryk sig langsomt op over Nordsøen sydfra, og en tilhørende front med regn vil efterhånden langsomt bevæge sig op over Danmark fra syd. Natten til onsdag kan fronten en overgang næsten gå i stå halvvejs op over Danmark, hvorved der vil komme en del nedbør, især i den centrale del af Jylland, skriver DMI.
– Vi har udsendt DMI varsel for kraftig regn gældende fra tirsdag middag til onsdag middag for den centrale del af Jylland, mens vi har et DMI risiko for kraftig regn for områder lige syd og lige nord herfor. Kraftig regn defineres ved nedbørsmængder over 30 mm i forbindelse med et regnvejr. De seneste prognoser indikerer, at der fra tirsdag middag til onsdag middag vil komme over 20 mm nedbør mange steder i Danmark men, at der i den centrale del af Jylland vil falde mellem 25 og 45 mm nedbør, fortsætter DMI.
Lokale problemer
Efter weekendens uvejr, er vandstanden i vandløbene stadig over normalen – især i den centrale del af Østjylland fra Kolding til Horsens. Yderligere 25-45 mm regn i løbet af tirsdag og onsdag kan derfor lokalt give problemer med oversvømmelser langs vandløb og søer. Fra regnen lander på jorden til, at vandet når ud i de større vandløb, vil der typisk gå 12 til 24 timer.
Vagthavende meteorolog, Anja Bodholdt, mandag den 23. oktober, kl. 23.30
Direktør Henrik Herum fortæller om ØSG og deres arbejde generelt set, der er nok at se til på det danske fragtmarked. Der, hvor kampene for alvor kæmpes, er når det kommer til fremtidens arbejdskraft. Derfor har ØSG altid tre lærlinge – målet er at uddanne til virksomhedens fremtidige arbejdskraft.
ØSG er en transportvirksomhed, der hovedsageligt kører for Danske Fragtmænd. ØSG kører lokalt i Fredericia, Kolding, Vamdrup, Vejen, Lunderskov og Billund. Virksomheden dækker hele landet.
– Vi har totalt set 50 lastbiler, men der er lige fra sprintere til de helt store i vores vognpark, og så har vi omkring en 8-10 underleverandører, der kører for os, så vi har godt 50 stykker i gang, hver dag, fortæller direktør Henrik Herum og uddyber:
– Vi har 82 mand i forretningen og vi beskæftiger lidt folk ved siden af, som vi lejer ind også. Vi arbejder som sagt inden for Danske Fragtmænd, som stort set kører alt på nær levende grise og sådan nogle ting, og så har ØSG nogle kunder vi arbejder for ved siden af. Vi har eksempelvis nogle murerprodukter: Alfix, som vi kører rundt i hele landet, vi kører også vinduer og døre, det er sådan nogle specialopgaver, så alt i alt kører 5-6 biler i hele landet udover fragtsystemet.
De senere år har man haft rigtig travlt, og det gør, at bilerne kører i døgndrift hos ØSG
– Vi er selvfølgelig afhængige af at andres gods, det skal flyttes for at få bilerne beskæftiget, men umiddelbart, så er det ikke noget problem for vi har mere end rigeligt at se til. Vi kører jo i vores vognpark, nu siger jeg 50 biler og vi er 80 mand, det er jo ikke administrationsmedarbejdere vi har. Cirka halvdelen af vores biler er beskæftiget 24/7 – de kører i døgndrift, så der er egentlig to chauffører på i hvert fald omkring 20-22 af vores biler, så der massere at flytte.
Derudover har virksomheden en række disponenter og administrative medarbejdere.
– Jeg har nogle disponenter, der sidder herinde, der styrer alt med udkørsel og indhentning, og vi har et par piger, der sidder ovenpå, og sørger for at servicere kunderne og også medarbejdere, hvis der er forskellige spørgsmål, eller nogle de ikke kan finde, ringe op og så videre. Men administrativt er egentlig ikke der, hvor vi har flest, jeg tror totalt set med HR-medarbejdere, nu siger jeg mig selv og min kompagnon, så har vi otte administrative medarbejdere, hvor der er disponenter indeover også.
Lærlinge betyder alt
Fremtidens arbejdskraft er svær at finde indenfor branchen. Mange ting er ikke som i gamle dage, og de unge kan ikke bare plukkes til opgaverne. Derfor lægger Henrik Herum og kolleger et stort stykke arbejde i at sikre sig fremtidens arbejdskraft.
– Vi har egentlig et mål om at køre med lærlinge hele tiden inden for chaufførbranchen, og det vi gør det for, der er simpelthen fordi, at vi håber lidt på, at kunne uddanne vores egne folk. Vi udklækker omkring tre lærlinge hvert år, hvilket også er vores mål, men det er også lidt en udfordring at finde dem. Vi arbejder meget stærkt på, at gå ind i noget samarbejde med folkeskolerne, EUC Lillebælt og kommunen for den sags skyld, for ligesom at præge de unge mennesker til at komme ud på arbejdsmarkedet og se, hvad det er for noget, så det har vi gjort meget i, i mange år, siger han.
Hvad kæmper man med i den forbindelse?
– Jeg tror den største udfordring, vi har haft er nok kendskab til det. Vi har et problem i dag, og det er nok i bund og grund, at folk ikke kan komme ud at prøve det med deres forældre, eller komme ud at prøve det som ungarbejder, det kunne man jo i gamle dage. Dengang kendte de små drenge jo egentlig erhvervet inden, men det er der ingen, der gør i dag, siger Herum.
Virksomheden har også arbejdet intensivt med besøgsdage, hvor forældre og unge kan kigge forbi.
– Vi er med på sådan nogle arbejdsmesser, ungdomsmesser og vi er med på DM i Skills, som blev holdt i Fredericia i år, og hvor vi stod i en stand, for at få vækket folks interesse for det. Men det vi har arbejdet meget i, i særdeleshed sidste år, hvor vi havde meget fokus på det, det var at få forældrene med ud og se, hvad det er for et arbejde vi har. Sidste år, der havde vi 200 besøgende her i ØSG, hvor der var de unge mennesker fra 7.-8. klasse og så deres forældre, hvor vi egentlig er inde at fortælle om det her, og der synes jeg at vi kan mærke i dag, at det kommer nogen interesse og nogen kommer tilbage og spørger ind til det, da de lige var her, fortæller Henrik Herum
Batter det noget?
– Ja, det gør det, men det er en lang proces, det er ikke noget vi hverken gør på to eller tre år. Men vi kan holde ved det, og vi skal fortsætte og ikke tabe modet, for det er bare en nødvendighed, slutter han.
Einar Kring er til dagligt hoteldirektør på Hotel Fredericia. Han ser dagligt mange erhvervsturister komme ind ad døren. Men jagten på fremtidens turister og et bedre setup går via et godt samarbejde i Experience Fredericia
MESSE C har trukket mange erhvervsturister til byen, og nu skal der trækkes endnu flere til, det sker i et samarbejdsregi, der allerede har givet resultater, fortæller direktør Einar Kring.
– Erhvervsturismen er stor i Fredericia, og det er der mange grunde til. Vi har pr. tradition haft mange gæster her, og vi har de sidste par år arbejdet intensivt sammen på området. Under coronatiden gik en række aktører på området sammen og dannede Experience Fredericia. Det var alle hoteller og overnatningssteder, der sammen med MESSE C så på, hvordan vi kunne blive bedre til at tiltrække endnu flere erhvervsturister til området, fortæller Einar.
Et setup med fokus på den grønne omstilling giver pote, og det trækker virksomheder i alle størrelser til fra nær og fjern.
– Vi byggede en lille organisation op, der har et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække erhvervsturister fra resten af Danmark til vores område. Vi er begunstiget af at ligge godt geografisk, vi har mange store virksomheder, der taler ind til en aktuel agenda; bæredygtighed. Det har vi set ind i, og lavet et samarbejde med eksempelvis Google og Carlsberg. De byder ind med, hvad de tænker om de aktuelle problemstillinger. Det bliver fremvist til erhvervslivet på det, vi kalder en “Energy Crawl”. Her kommer deltagerne rundt og ser erhvervsvirksomheder i området, der arbejder med bæredygtighed, klima og energi. I den forbindelse skal vi så kunne tilbyde dem nogle oplevelser og tilbud hos os også, så vi får dem hertil med nogle oplevelser, der er anderledes, fortæller Kring.
Hotel Fredericia har en god salgsmotor, men det kræver en større motor og et mere koordineret samarbejde, hvor man spiller på den brede palette at tiltrække mange virksomheder.
– Vi tænker meget i, at vi ikke er selvstændigt stærke nok til at kunne lægge et stort tryk på markedet, når det kommer til at trække virksomheder til vores område. Vi har dog medarbejdere på opgaven, men når vi forener kræfterne i Experience Fredericia, så står vi stærkere. Vi er lykkedes med rigtig mange ting, og det tegner til, at vi går en lys fremtid i møde med erhvervsturisme, fortæller Einar Kring og fortsætter:
– Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os. Vi har også fokus på, hvilken værdi vi tilbyder vores gæster. Vi skulle gerne hele tiden give dem en succes af oplevelser, det gør også, at vi har fokus på den del, der hedder gæstetilfredshed og give dem nogle fantastiske oplevelser, så de kommer igen.
Nabobyer kigger mod Fredericia
Erhvervsturisterne bruger også flere penge, imens de er gæster i en by end almindelige turister, derfor er de også værdifulde for Fredericia. Nu kigger flere nabokommuner mod fæstningsbyen for at se, hvad det er man, kan her.
– Der findes massevis af tal fra Danmarks Statistik, der netop påpeger værdien af erhvervsturisterne. De bruger ikke kun noget på Hotel Fredericia, de bruger også byen som sådan; det er alt fra taxakørsel til hotel. De bruger hele Fredericia.
– Det handler om at se, hvad der rører sig i ens område, prøve at få det overordnede erhvervsliv inden for det område, man arbejder i. Vi har også fokus på, at vi ligger godt og centralt, men vi har noget omkring den grønne omstilling, som er meget aktuelt, og der byder vi ind. De andre byer lægger også mærke til, hvad vi gør nu. Vi har måske haltet efter på turismeområdet, men man har fået øjnene op for os nu, og det gør nok også, at de skeler til, hvad vi har gang i Fredericia, slutter Einar Kring.
Mads Sandemann, der i mere end 30 år har været på JydskeVestkysten – de sidste syv år som chefredaktør – bliver fra årsskiftet ny direktør for Erhvervshus Sydjylland.
I mere end tre årtier har Mads Sandemann sat sit præg på JydskeVestkysten. Ved udgangen af december forlader han jobbet som chefredaktør for at blive direktør for Erhvervshus Sydjylland.
– Jeg ser det som et skridt fremad i min karriere. Det er med et blødende hjerte, at jeg siger farvel til JydskeVestkysten og medieverdenen, men jeg er drevet af udvikling, og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med i Erhvervshus Sydjylland, siger Mads Sandemann.
Stærk profil indtager stolen
Erhvervshuset får en ny direktør, der ikke kommer fra det traditionelle erhvervsliv. Men selv om der for Mads Sandemann melder sig en helt ny virkelighed, når han fra årsskiftet træder ind ad døren hos erhvervshuset i Vojens, så har han selv nemt ved at få øje på lighederne.
– Godt nok er det en vidt forskellig branche i forhold til medieverdenen, men på mange områder er vores opgave ens. Begge steder handler det om at gøre noget til samfundets bedste. I erhvervshuset skal vi hjælpe med at udvikle virksomhederne i det sydjyske, så vi alle har noget godt at leve af, siger Mads Sandemann.
Vil gavne skatteborgerne
Hvor han på JydskeVestkysten har været i spidsen for en virksomhed, der gennem en årrække har bevæget sig fra af være et trykt dagblad til en digital medievirksomhed med læserne som kunder, venter nu en ny type kunder i Erhvervshus Sydjylland, som yder gratis og uvildig sparring, især inden for digitalisering, grøn omstilling og eksport, til alle virksomheder i Sydjylland.
– De sydjyske virksomheder er de kunder, som vi skal betjene. Skatteyderne i vores område ser jeg som aktionærerne, og vores opgave som erhvervshus er at sikre, at de får værdi for det, som samfundet investerer i os, siger Mads Sandemann, der ser frem til at samarbejde med de lokale erhvervsservices, kommuner og øvrige samarbejdspartnere i det sydjyske.
– Jeg har altid følt en stærk lokal forankring, og derfor bliver det spændende at bygge videre på Erhvervshuset som et knudepunkt for erhvervsudviklingen i det sydjyske, siger Mads Sandemann.
Begejstring er drivkraften
For den kommende direktør er erhvervsområdet ikke en ny størrelse. Som skrivende journalist arbejdede han efter en årrække som sportsjournalist som erhvervsjournalist i perioden 1998-2008. Hvad enten det har været som journalist eller redaktør, har det at være med til at skabe engagement altid været en drivkraft for Mads Sandemann.
– Jeg næres af at være steder, hvor jeg kan bruge min begejstring, siger Mads Sandemann.
Forventningsfuld formand
Mads Skau, formand for Erhvervshus Sydjyllands bestyrelse og borgmester i Haderslev Kommune, fortæller, at det var et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Mads Sandemann.
– Han kommer ikke fra erhvervslivet, men han har alligevel en god føling med, hvad der sker i Sydjylland. Man kan mærke hans engagement og interesse for virksomhederne. Vi glæder os til samarbejdet, siger han.
Mads Sandemanns opgave bliver at fortsætte udviklingen af Erhvervshus Sydjylland. Hans baggrund som mediemand skal samtidig være med til at udbrede kendskabet til erhvervshuset.
– Der er stadig mange små og mellemstore virksomheder, der ikke ved, hvad vi laver, og hvad vi kan tilbyde. Ambitionen er, at vi skal være endnu mere kendte, siger Mads Skau.
Med en generøs bevilling på 10 millioner kroner fra D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN kan Nationalmuseet styrke sin forskning, bevaring og formidling af den maritime Danmarkshistorie. Første skridt er konserveringen af et unikt skibsvrag fra 1100-tallet fundet i Kolding Fjord.
Nationalmuseet har fået en generøs bevilling til at udforske Danmarks maritime fortid, både den fysiske som ligger skjult under havoverfladen, og den som kan udledes af historiske dokumenter.
D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S har bevilget 10 millioner kroner til Nationalmuseets femårige forskningsprojekt ”Havet – fra urtid til nutid”, og det vækker stor glæde hos museets direktør.
– Om noget er vores kulturhistorie forankret i det maritime. Siden vikingetiden har vi været en egentlig søfartsnation, og også i dag spiller det maritime en stor rolle, både for vores økonomi og vores identitet. Derfor er det utrolig spændende, at vi nu får mulighed for at bringe noget fra den del af vores kulturarv op til ’overfladen’, helt konkret og også i forskningsmæssig forstand, siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Forskningsprojektet ledes af Nationalmuseets seniorforsker og adjungeret professor David Gregory.
– Der findes en hel verden skjult under havoverfladen, som fortæller om Danmarks maritime historie – vores afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder, fra stenalderen og frem til i dag. Med den generøse bevilling kan vi nu blive klogere på den kulturarv, der ligger under vand, og som udgør en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie, siger David Gregory.
Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og på baggrund af bevillingen igangsætter museet nu en række nye forsknings-, bevarings- og formidlingsprojekter. De første tre er:
Oprettelse af et ’Center for Maritim og Submarin kulturarv’ med David Gregory som leder. Centret skal samarbejde internationalt og nationalt, herunder med blandt andet Vikingeskibsmuseet i Roskilde, M/S Museet for Søfart i Helsingør, Sea War Museum Jutland i Thyborøn, Center for Søfart og Maritime Håndværk i Holbæk og Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.
Oprettelse af en ny forskerstilling i maritim kulturhistorie.
Konservering og digital dokumentation af skibsvraget Kolding-koggen med henblik på videre formidling af skibet og dets historie.
Kolding-koggen er et skibsvrag fra slutningen af 1100-tallet, som er et af verdens ældste af sin slags og betegnes som et enestående fund i europæisk skibshistorie. Vraget blev fundet i 1943 i Kolding Fjord og hævet i 2001, men fundet er aldrig blevet konserveret. Det bliver det nu. Allerede i denne uge flyttes vraget fra Staldgården ved Koldinghus til Nationalmuseets enhed for Konservering og Restaurering i Brede nord for København, hvor det skal dokumenteres og efterfølgende konserveres.
Arbejdet med at genoprette den beskadigede dæmning er i gang, og det ser ud til, at det kommer til at tage omkring ti dage at reparere dæmningen, der blev beskadiget af den forhøjede vandstand i forbindelse med stormen fredag den 20. oktober.
Passagerer, der skal med tog mellem København til Esbjerg, skal skifte tog i Fredericia i omkring ti dage endnu. På grund af forhøjet vandstand i Kolding Fjord i forbindelse med stormen blev noget af siden på en jernbanedæmning ved Kolding skyllet væk, og det betyder, at det ene spor er spærret, indtil konstruktionen er genopbygget.
Søndag begyndte arbejdet med at knuse bevoksningen på den 500 meter lange strækning, og det arbejde er fortsat i dag. Herefter går arbejdet i gang med at genopbygge dæmningen, og umiddelbart ser det ud til at komme til at vare ti dage at gøre jernbanen klar til drift.
Det andet spor vil fortsat været åbent, så der kører regionaltog i begge retninger mellem Fredericia og Esbjerg, mens intercitytogene fra Sjælland kun kører mellem Østerport og Fredericia.
Kraftig sidevind er en af de hyppigste årsager til uheld på Storebæltsbroen, hvor særligt de vindfølsomme køretøjer har været udsat for at vælte i vinden til fare for både chaufføren og de øvrige trafikanter.
Det har betydet, at vindfølsomme køretøjer har haft forbud mod at køre over ved kraftig vind. For at imødekomme ønsker om at kunne køre over Storebæltsbroen ved kraftig blæst har Sund & Bælt de seneste år arbejdet målrettet med at undersøge, hvordan dette kan gøres mere sikkert. En række analyser og beregninger af vindforholdene har gjort det muligt mere præcist at identificere vindens påvirkning.
Det har resulteret i, at der i starten af 2023 blev opsat lokal vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke på Østbroen, hvor risikoen for, at vindfølsomme køretøjer vælter, er størst. På den baggrund er det nu muligt at målrette restriktionerne mod langt færre og mere konkrete køretøjstyper.
Forbud ophæves for langt de fleste, men hastighedsrestriktionerne skal overholdes Fra mandag den 6. november kl. 16.00 vil forbuddet mod at passere broen ved kraftig tværvind derfor blive ophævet for påhængskøretøjer over 2,5 tons og i stedet kun være rettet mod påhængskøretøjer op til 2,5 tons, dvs. fortrinsvis mindre trailere og campingvogne. Det stiller dog store krav til efterlevelsen af hastighedsrestriktionerne på forbindelsen.
– Vi er meget tilfredse med, at vi nu kan give langt flere af vores kunder mulighed for at køre over Storebælt og også tillade højere hastigheder for dem, men det betyder samtidig, at vores kunder skal respektere de hastighedsbegrænsninger, der skiltes med, så sikkerheden opretholdes, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef hos Sund & Bælt.
Han fortsætter: – Det er altafgørende, at fartgrænsen til enhver tid overholdes, hvis det skal være muligt for mange flere at passere broen i disse situationer. Jo hurtigere, man kører, desto større er vindaftrykket for det enkelte køretøj og dermed risikoen for at vælte i kraftig vind. Derfor monitorerer vi hastigheden, når kunderne kører på broen, og overholdes fartgrænsen ikke, vil vi genindføre lukning for alle vindfølsomme køretøjer ved kraftig vind, slutter Kim Agersø Nielsen.
Fremover vil bilisterne blive varslet på nye skilte inden den sidste afkørsel før Storebæltsbroen på begge sider, hvis forbuddet træder i kraft. Her vil samtidig blive oplyst om, at farten monitoreres på forbindelsen. Der vil ligeledes være information med henvisning til nødparkering. Læs mere om parkeringsmuligheder.
På selve Storebæltsbroen vises den gældende hastighed på digitale skilte. Forskellige vindforhold på Vestbro og Østbro betyder, at der kan være forskel på hastigheden på de to broer.
Nye restriktioner 6. november 2023
Vind
Information på Storebæltsbroen
Hård vind (10-15 m/sek.)
Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 750 kg ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind. Tilladt hastighed: 110 km/t.
Stiv kuling (15-20 m/sek.)
Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.På broerne advares der mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 90 km/t.
Stormende kuling (20-25 m/sek.)
Før sidste afkørsel informeres om, at påhængskøretøjer (trailere, campingvogne mm.) med en faktisk totalvægt af påhængskøretøjet under 2,5 t ikke må køre ud på broen.Der advares mod sidevind vha. gule blink og skilte.Tilladt hastighed: 70 km/t.
Storm (> 25 m/sek.)
Broen lukkes for al trafik med bomme. Skilte informerer om lukningen og om forventet genåbningstid ved de sidste afkørsler før broen.
TREFOR El-net er langt med at genetablere elforsyningen i Trekantområdet efter weekendens stormflod. Mandag aften vil hovedparten af de afbrudte husstande have fået strøm igen. Tirsdag morgen vil cirka 300 husstande og virksomheder endnu være afbrudt, særlig hvor kabelskabe stadig står under vand, eller hvor anlæg er så beskadiget, at de kræver udskiftning.
I alt 1550 husstande og virksomheder mistede strømmen eller har været afbrudt som følge af den rekordhøje vandstand natten til lørdag. Her blev 17 af TREFOR El-nets transformatorstationer og op mod 400 kabelskabe i Kolding midtby og havn, Skærbæk Havn, Hejlsminde, Drejens, Houens Odde, Sønder Stenderup, Middelfart og strandene omkring Binderup afbrudt eller berørt.
– Vi er meget glade for, at det i løbet af mandag aften vil lykkes at have genetableret elforsyningen til 1250 af de berørte huse i hele området. Skaderne efter vandmasserne har været enorme, og de steder, hvor der endnu ikke er strøm, er vi udfordret af, at kabelskabe stadig står under vand, eller anlæggene er blevet beskadiget, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
I takt med, at de oversvømmede områder er blevet tilgængelige, har det vist sig, at mange kabelskabe skal repareres eller helt udskiftes enten på grund af kortslutninger eller vandets voldsomme kræfter.
Ved havnen i Kolding havde en transformerstation taget så stor skade, at den og flere mindre anlæg helt måtte udskiftes.
– Vi har kæmpet siden lørdag morgen for at få elforsyningen genetableret. Vi har fuld forståelse for, at det er frustrerende for dem, der stadig ikke har strøm. De ligger pletvist spredt ud over de ramte områder, og det er de steder, hvor vi ikke kan nøjes med at rengøre og tørre skabene og anlæg, siger Per Sørensen.
I løbet af tirsdagen forventer TREFOR Elnet at genetablere forsyningen til yderligere 250 husstande og virksomheder, særligt sommerhuse ved Binderup. Derpå vil der være omkring 50 afbrudte adresser, hvor TREFOR El-net skal bruge længere tid for at nå anlæggene og udbedre skader.
TREFOR El-net Kabelskab
Forventer følgeskader
Selv om man bor i et område, hvor TREFOR El-net har genetableret forsyningen, så kan der godt være husstande, der ikke har fået strømmen retur.
– Hvis vi kan se, at bygning og elinstallationer har været ramt af oversvømmelse og saltvand, så har vi vurderet, at det ikke er forsvarligt, at vi kobler strømmen til huset. Her bør ejeren selv kontakte en elinstallatør for at blive tilsluttet forsvarligt og undgå yderligere skader i husets installationer, forklarer Per Sørensen.
Selv når alle husstande og virksomheder igen har strøm, så er TREFOR El-nets arbejde ikke færdigt. Der er flere steder etableret midlertidige løsninger, som skal ændres til permanente løsninger. Og så kan selskabet ikke sige sig fri af mulige følgeskader af stormfloden.
– Saltvandet har været dybt inde i vores anlæg, og det kan senere give os problemer. For eksempel kan selv bittesmå saltrester give gener, hvis de igen bliver fugtige, og fugt kan vi ikke undgå i løbet af efteråret og vinteren, siger Per Sørensen.
FHK tabte med 35-27 på udebane mod Aalborg Håndbold. FHK-træner Gudmundur Gudmundsson mener ikke, at hans hold afsluttede godt nok på Niklas Landin, men en udefrakommende faktor, som han ikke kunne gøre noget ved, spillede også ind. Gudmundsson mener, at dommerparret Jacob Pagh og Kalle Thygesen fra start til slut bortdømte FHK.
Set over de 60 minutter var der klasseforskel mellem Aalborg og FHK. I en kort periode i slutningen af anden halvleg var det tæt, men momentet var kortvarigt, og så endte Aalborg med at vinde kampen med otte mål. Det vidnede om, at der var klasseforskel på de to hold på dagen, hvor FHK ikke ramte deres topniveau. Eksempelvis lavede FHK’s højrehåndede bagspillere, Kristian Stoklund, James Junior Scott og Reinier Taboada blot fem mål i alt til sammen på 20 forsøg, mens Sebastian Henneberg kun var inde meget kortvarigt. Derfor blev det i anden halvleg til en del spilletid til unge Jonas Kruse, der fik bidraget med to assists, inden han måtte lade sig udskifte efter et slag.
Udenfor FHK’s omklædningsrum stod Gudmundur Gudmundsson, Jesper Houmark og Thomas Renneberg-Larsen og talte sammen. Det gør de efter hver kamp. På afstand kunne man høre, at islændingen langtfra var tilfreds, og helt konkret drejede det sig om dommerne, som han mente var imod FHK.
– Jeg synes, det var svært fra starten, da vi fik 3-4 udvisninger i første halvleg, og de var meget hårde. To af dem forstår jeg ikke. Vi havde det svært i undertal, og det var forskellen i første halvleg, synes jeg. Vi startede godt og lavede gode mål, men brændte for meget. Vi lavede for nemme skud på deres målmand, og i anden halvleg kom vi i en dårlig situation, men jeg er stolt af holdet over den måde, vi kom tilbage på. Vi kom ned på fire mål to gange og fik chancen for at være bagud med tre, men så kom der en kendelse, jeg ikke forstår, og lige efter blev der heller ikke dømt noget til Lasse Balstad. Jeg er meget utilfreds med de kendelser – det var meget mærkeligt, siger Gudmundsson.
FHK-træneren slår dog fast, at holdet på dagen mødte en modstander, der overmatchede dem.
– Hvis vi kigger på kampen, så spiller vi mod et verdensklassehold, og der kan man ikke tillade sig så mange tekniske fejl og skud, der ikke er præcise nok. Der er skud, hvor vi bare er læst af, at målmanden står der, og så tager vi nogle andre beslutninger, vi ikke skal tage. Vi spiller mod et Aalborg-hold, der var svært at møde, siger Gudmundsson.
Til tider var Niklas Landin et levende plankeværk i Aalborg-målet, men han var ikke et tema i FHK-lejren. Til gengæld fremhæver Gudmundur Gudmundsson særligt én FHK-spiller.
– Vi har slet ikke talt om Landin i ugen op til kampen, så jeg ved ikke, om vi var bange for ham. Jeg er i hvert fald ikke, men han er en dygtig målmand, og jeg synes bare, vi skød dårligt på ham. Vi var ikke præcise nok, han læste bare skuddene, og det er jeg ikke tilfreds med. Jeg vil dog gerne rose Anders Martinusen for en fantastisk kamp. Han var outstanding, og jeg synes faktisk, at han var den allerbedste spiller på banen. Han lavede utrolige ting for os, og så er jeg glad for, at vi kom tilbage. De endte med at skifte alle ind igen, da de blev presset, forklarer Gudmundsson og henviser til, at Martinusen kanonerede bolden ni gange i kassen og leverede fem assists.
I ugen op til kampen havde FHK ikke de bedste betingelser. Flere har været ude med sygdom, og det har sat sine spor.
– Vi har haft sygdom, og det har været svært for os. Vi håber, at vi har styr på det nu. Vi har en kamp på fredag inden landsholdspausen, og det er en vigtig kamp for os, siger Gudmundsson.
Træneren håber, at alle er i fuld vigør inden fredagens kamp mod Skanderborg AGF.-.
– Thorsten Fries ved jeg ikke med, men de andre er på vej, og jeg håber det bedste og håber, vi kan bruge alle i løbet af ugen, siger Gudmundur Gudmundsson.
Med en uvis status på Fries, der er ude med en hjernerystelse, vil det være nærliggende at hente en erstatning ind. Det er dog ikke på tegnebrættet endnu.
– Vi gør ikke noget endnu, men vi venter og ser, hvordan det udvikler sig med Thorsten, slutter Gudmundur Gudmundsson.
I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet,...
KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra...
