17.9 C
Copenhagen
onsdag 27. august 2025

497 liv sparet – danskerne sænker farten

0

Farten på vejene er på 10 år faldet, og det har givet en markant reduktion i antallet af dræbte i fartulykker. Særligt en landsdel er dog stadig plaget af høj fart og mange fartulykker.

Danskerne har barberet toppen af farten, så flere overholder hastighedsgrænsen, og det har stor betydning for antallet af dræbte på vejene. Andelen af dødsulykker i trafikken, hvor for høj fart havde en afgørende rolle, er nemlig halveret i løbet af de sidste 10 år.

Der er grund til at glæde sig over udviklingen, for det er mange liv, der er sparet. Faktisk svarer den positive udvikling til, at vi har reduceret antallet af dræbte i fartulykker med 497 mennesker i perioden 2011 til 2021. Den udvikling takker Rådet for Sikker Trafik danskerne for i ny kampagne.

– Hver eneste ulykke er en for mange, men udviklingen viser, at det har stor betydning, når vi alle sammen ændrer vores vaner en smule og kører den tilladte hastighed. Det er virkelig mange menneskeliv, vi har fået lov til at beholde, hvilket er værd at markere, selvom vi ikke er i mål endnu, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I 2011 var der for høj fart involveret i 60 procent af dødsulykkerne i trafikken, mens der i 2021 var for høj fart involveret i 31 procent af ulykkerne.

Alt efter hvilken landsdel, man bor i, er der stor forskel på hvor hurtigt, der bliver kørt. Der bliver nemlig stadig trykket hårdere på speederen i Jylland end i resten af landet. På de jyske landeveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t, kører næsten dobbelt så mange 90 km/t eller mere sammenlignet med bilister på landeveje på øerne. I 2022 kørte 17,9 procent af trafikanterne over 90 km/t på de jyske landeveje, mens det på Sjælland og Øerne var 9,9 procent.

Ulykkesbilledet passer skræmmende godt med den statistik, for der sker næsten dobbelt så mange fartrelaterede dødsulykker på jyske veje, som der gør på øerne.

– For høj hastighed kan være forskellen på en slem forskrækkelse og en alvorlig ulykke. Vi registrerer hver eneste dag for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen, politiassistent Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Landevejene har flest liv på samvittigheden
Særligt i de fartrelaterede dødsulykker skiller landevejene sig ud. 57 procent af de fartrelaterede dødsulykker fra 2017 til 2021 skete på Danmarks landeveje på trods af, at der køres markant flere kilometer på landets motorveje.

Det høje antal dræbte i fartulykker på landeveje sker primært i soloulykker, hvor der ikke var andre trafikanter involveret. Det er altså ulykker, hvor den entydige årsag til ulykken var, at det gik for stærkt.

– Soloulykkerne med for høj fart taler deres tydelige sprog. Sæt farten ned, det redder nemlig liv. Heldigvis har mange danskere allerede sat farten ned, men vi skal have de sidste med, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

0

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster.

Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark – tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler.

Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende.

Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023

null
Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny elbil det seneste to og et halvt år.

Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe.

Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper.

Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil,  1. jan. 2021 – 31. aug. 2023

null
Anm: Andelen i 1. decil omfatter familier med uoplyst indkomst. Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret

FAKTA / Indkomst: Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder.

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret

Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks)

Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne.

Omvendt udgør familier uden for arbejdsstyrken, fx pensionister, 36 pct. af befolkningen, men kun 10 pct. af elbilkøberne.

Ny analyse: Babyboom er udeblevet og vuggestuer og børnehaver må forvente at lukke

0

Danmarks Statistik har siden 2016 konsekvent overvurderet, hvor mange børn danskerne får. Fortsætter fejlvurderingen frem til 2030 kan den offentlige kasse se frem til at skulle bruge godt 3 mia. kr. mindre på pasning og undervisning end forventet, viser en analyse fra SMVdanmark. Men det vil omvendt betyde lukning af daginstitutioner og skoler og affolkning af bestemte landsdele.

30.000 børn mellem 0 og 7 år. Så mange kan der ”mangle” om syv år. ”Mangle” forstået sådan, at politikere og embedsfolk faktisk lige nu regner med dem, når de ser ud i fremtiden og planlægger offentlige budgetter og hvor mange pædagoger og lærere, de vurderer, der bliver brug for.

Men det er ikke sikkert, de børn vil være der. For gennem de seneste syv år har Danmarks Statistiks spåkugle vist forkert, når statistikerne beregnede, hvor mange børn, der ville komme. Danskernes fertilitet er nemlig langt under forventet. Statistikerne har regnet med, at danske kvinder i snit ville føde 1,9 børn over et livsforløb, men reelt er det nu kun 1,6 børn pr. kvinde.

Hvis det ikke ændrer sig i de kommende år, vil de mange færre børn give en solid besparelse på de offentlige budgetter på 3 mia. kr., fordi udgifterne til at passe børnene bliver lavere end ventet.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Besparelse fører til lukninger

– De 3 mia. kr. er jo en besparelse, der kunne bruges på fx skattelettelser, siger Thomas Grass, seniorøkonom i SMVdanmark. Men han ser flere udfordringer end fordele ved det lave fødselstal.

– Kommunerne må indstille sig på at lukke daginstitutioner i fremtiden. Og fortsætter tendensen med lavere fertilitet, kan vi se frem til endnu lavere udgiftsbehov, men også lukninger af grundskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Desuden vil udviklingen give en kraftigere affolkning af bestemte landsdele, end vi hidtil har set, og det er tænkeligt, at det især er landområderne væk fra de store byer, der vil mærke dette, siger Thomas Gress.

Han forklarer, hvorfor folkene i Danmarks Statistik er blevet snydt. Det skyldes, at det dyk i fødselsraten der skete efter finanskrisen, ikke som forventet var midlertidigt. Men fødselsraten er ikke steget siden, tværtimod.

Arbejdsstyrken vil falde markant

Det bekymrer Thomas Gress.

– På længere sigt trues væksten, idet vi får en mindre arbejdsstyrke, og dermed bliver vi færre i den arbejdsdygtige alder set i forhold til, hvor mange flere ældre vi bliver. På det meget lange sigt, dvs. i 2080, kan vi ende med en beskæftigelse, der er ca. 159.000 personer lavere end i dag, siger han.

CO2-udledning fra nye danske biler rasler ned

0

Nye tal viser, at det går stærkt med at danske bilers CO2-udledning under kørsel, der på 5 år er knap halveret.

I 2019 var gennemsnitsudledningen for nye danske personbiler under kørsel på 136 gram CO2 pr kilometer. Dette tal er faldet til 77 gram CO2 pr kilometer i 2023. Der er tale om et betydeligt fald på 58 gram pr kilometer, hvilket næsten er en halvering på kun 5 år.

Danmark rundede i oktober 2022 en milepæl med 100.000 elbiler på de danske veje. Sidenhen har tallet passeret 169.000 elbiler ved udgangen af september. Elbiler har alene i år udgjort 32,9 procent af nybilsalget svarende til over 40.000 nye elbiler i Danmark i 2023. Elbilerne, der er nulemissionsbiler, spiller en helt central rolle i reduktionen af CO2 udledninger i Danmark. Samtidig med tilgangen af flere nulemissionsbiler, bliver de nye biler med forbrændingsmotorer stadig mere brændstofeffektive, hvilket også bidrager til, at CO2-udledning fra nye biler samlet set er lavere.

– De nye biler – og særligt elbilerne – er vitale for at reducere CO2-udledningen i Danmark. Bilproducenterne arbejder konstant på nye og effektive løsninger, og vi kan se på udledningstallene, at det virker. Vi er stolte over, at vores produkter er med til at nedbringe Danmarks CO2-udledning og er en stor del af løsningen på at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætninger. Vi bør derfor se på at ændre de kommende afgiftsstigninger på elbiler i 2026 så udviklingen kan fortsætte og klimamålene kan opfyldes, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Udledningstallene er opgjort efter EU’s Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP) der bl.a. opgør udledningen fra biler under kørsel.

Velfærdsteknologi skal skabe tryghed også for ansatte

0

Tryghed for såvel borgerne som ansatte og medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi er vigtigt for at indførsel kan lykkes i praksis, viser ny analyse.

Velfærdsteknologi skal have konkret positiv betydning for borgernes trivsel, og medarbejderne skal have medindflydelse på indførsel af velfærdsteknologi. Det er blandt de vigtigste forudsætninger for at indførsel af velfærdsteknologi i pleje- og sundhedssektoren kan lykkes. Det konkluderer en ny analyse, som er udført af Teknologisk institut og finansieret af Velliv Foreningen.

Analysen er baseret på dybdegående interviews med ledere og medarbejdere på ti­­­­­­­­­­­­­ danske plejecentre, samt en række eksperter. Her er undersøgt, hvordan forskellige typer af velfærdsteknologi som for eksempel loftlifte, senge med vendelagener og GPS-trackere påvirker det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne.

Helhedsorienteret tilgang

– Det er vigtigt, at der bruges en helhedsorienteret tilgang, når der skal indføres velfærdsteknologi. Tryghed spiller en afgørende rolle for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Borgenes tryghed er samtidig en vigtig kilde til at skabe mening i de ansattes arbejde. Derfor skal velfærdsteknologi bidrage til at skabe tryghed for både borgere og medarbejdere, hvis det skal fremme det psykiske arbejdsmiljø, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Manglen på arbejdskraft i omsorgsfagene er en udfordring, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år. Ifølge Kommunernes Landsforening kan der mangle op mod 16.000 SOSU-hjælpere og -assistenter i 2030, hvis ikke der uddannes flere i de kommende år.

Betydeligt pres
Den danske plejesektor står derfor over for et betydeligt pres, der kun forventes at stige i fremtiden. Derfor er det afgørende at værne om de ansatte og sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Én af de tiltag, der kan mindske presset på de ansatte og hjælpe til at aflaste dem, er velfærdsteknologier, som har et stort potentiale i plejesektoren.

– Arbejdet med nye velfærdsteknologier kan både opleves som en byrde eller som en spændende faglig udfordring, afhængigt af øjnene, der ser. Implementering og drift af velfærdsteknologi er en vigtig ledelsesopgave, der kræver involvering af medarbejderne og med fordel kan tage højde for medarbejdernes forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi, siger forretningsleder Emil Højbjerre Thomsen, Teknologisk Institut.

Rapporten indeholder også anbefalinger til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på plejecentre. Blandt rådene er, at der skal kommunikeres klart om formålet med indførelsen af ny velfærdsteknologi, så medarbejderne kan se meningen og motivationen. Desuden bør medarbejderne involveres tidligt i valget af ny teknologi, så de føler ejerskab og ansvar. Endelig er det vigtigt, at de enkelte teknologiske løsninger er testet grundigt, inden de tages i brug. Derved kan man undgå utryghed og frustrationer blandt de medarbejdere, som skal benytte velfærdsteknologi i dagligdagen.

Projektet er finansieret af Velliv Foreningen med 691.628 kr.

SDU-professor har udviklet AI-styret trafiksignal

0

I dag bliver trafiklys som regel indstillet til at skifte efter nogle faste tidsintervaller, men det kan gøres meget smartere med kunstig intelligens, der løbende kan forudsige trafikkens udvikling og tilpasse lysene derefter. Professor Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har udviklet et nyt system, der i en simuleret test giver bemærkelsesværdigt gode resultater.

Trafikpropper er ikke bare irriterende. De er også dårlige for både økonomien, sundheden, trafiksikkerheden, miljøet og klimaet.

Der er altså god grund til at arbejde på nye intelligente systemer til at styre trafiklys, så trafikken i byerne i højere grad glider, og trafikpropper så vidt muligt undgås.

Og det er lige netop, hvad professor i data science Sadok Ben Yahia fra Syddansk Universitet har gjort.

Han har udviklet et AI-system, kaldet EcoLight+, der løbende kan forudsige, hvordan trafikken udvikler sig og tilpasse trafiklysene efter det. I en simuleret test over tre måneder på et af de mest trafikerede vejkryds i Tallinn i Estland gav Sadok Ben Yahias system markante reduktioner af både CO2-udledning, støj og beregnet brændstofforbrug.

Som det fremgår af en artikel i tidsskriftet Knowledge and Information Systems, gav EcoLight+ en støjreduktion på 74,6%, det mindskede CO2-udledningen med 63,78% og reducerede brændstofforbruget med 69,61% sammenlignet med almindelige tidsindstillede trafiklys. Det klarede sig også bedre end andre intelligente trafikstyringsmodeller.

– Resultaterne er bemærkelsesværdige. De viser klart, at vores model var den bedste til at finde de optimale tidsinddelinger for trafiksignalerne i løbet af en dag, siger professor Sadok Ben Yahia.

– Men vi kan selvfølgelig ikke tillade os at være for entusiastiske allerede nu. Vi må hælde lidt vand i vinen, som franskmændene siger. Det var en simuleret test. Nu gælder det om at få installeret systemet i et rigtigt lyskryds og teste det ude i virkeligheden.

Trafikproppernes negative indvirkning

At trafikpropper øger brændstofforbruget og derved også CO2- og partikeludledningen, fordi bilerne er tændt i længere tid, og fordi de skal accelerere og decelerere langt oftere, giver næsten sig selv.

Men trafikpropperne har også betydning for økonomien, fordi folk spilder deres tid på at sidde fast i trafikken.

I nogle af verdens trafikalt mest overbelastede byer, f.eks. London, spilder hver enkelt bilist i gennemsnit 156 timer om året svarende til knap fire britiske arbejdsdage

Derudover går der også mange penge tabt på ekstra brændstof.

– Vi har lavet beregningen for vores test i Tallinn. I testperioden var den gennemsnitlige benzinpris 1,9 dollars. Det betyder, at man ville kunne spare 1.689 dollars i timen i brændstof, hvis man implementerede vores system. Det er mere end 14 millioner dollars årligt, siger Sadok Ben Yahia.

Trafiksikkerheden påvirkes, fordi bilisterne simpelthen bruger mere tid på vejene, end de ellers ville have gjort, og fordi de kan blive stressede, frustrerede og trætte af den ekstra rejsetid. Derved stiger risikoen for ulykker.

Og endelig er der støjgenerne.

– Jeg mener, at vi har al for lidt fokus på støj, når det kommer til trafikpropper. Vi ved, at støj fra trafik har alle mulige negative indvirkninger på vores psykiske og fysiske helbred, siger Sadok Ben Yahia

Data af højere kvalitet

Netop fordi trafikpropper har så mange negative konsekvenser, er der begyndt at komme flere og flere AI-systemer, som kan styre trafikken mere dynamisk end de traditionelle tidsindstillede lyskryds. De bliver typisk fodret med information fra f.eks. sensorer og kameraer på lyskurvene og GPS-data og træffer beslutninger på baggrund af det.

Professor Sadok Ben Yahias EcoLight+-system får ligeledes sin data fra sensorer, kameraer, GPS og også fra sensorer, der måler trafikstøjen. Herefter foregår der en såkaldt data fusion.

– Når vi får data fra flere forskellige kilder og lægger det sammen, får vi data af en højere kvalitet. Det betyder, at modellen kan komme med mere nøjagtige forudsigelser, hvilket igen fører til en mere optimal beslutningstagning i forhold til trafikstyringen, siger Sadok Ben Yahia.

– At vi kan få så gode resultater sammenlignet med andre systemer handler om det, man med et teknisk ord kalder for reinforcement learning. Vores model fungerer simpelthen bare godt.

Og at EcoLight+ blandt andet afhænger af måling af støj, betyder ikke, at den bliver mindre effektiv, hvis bilparken bliver udskiftet til elbiler, siger Sadok Ben Yahia. Det er alligevel mest dækstøj, de måler.

Lige nu arbejder professoren på at finde partnere til projektet, rejse finansiering til flere tests af systemet og implementere det i et fysisk lyskryds. Med de rette partnere regner han med at kunne have en prototype klar på seks måneder.

Vandsektoren byder første, nationale klimatilpasningsplan velkommen

0

Det er positivt, at regeringen nu tager fat på den vigtige samfundsopgave med at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det er omkostningstunge løsninger, der skal investeres i. Men ødelæggelser har så store økonomiske konsekvenser for samfundet, at det er dyrere at undlade disse investeringer, understreger vandsektorens brancheorganisation, DANVA.

DANVA tager godt imod regeringens udspil til den første klimatilpasningsplan. Danskerne påvirkes af oversvømmelser på grund af nedbør, stormflod fra havet og for meget vand i jorden på ens grund. Spildevandselskaberne er en del af løsningen.

– Regeringens udspil er et godt skridt, hvor spildevandsselskaberne får bedre mulighed for at skærme danskerne mod oversvømmelser. Det skaber utryghed for mange, når den enkelte skal forsøge at gardere sig mod det vand, der kommer mere af på grund af klimaforandringerne. Men spildevandselskabernes mulighed for at lave kollektive løsninger, der hjælper borgerne med højtstående grundvand, er naturligvis under forudsætning af, at selskaberne får økonomiske rammer til at finansiere tiltagene,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Miljøminister, Magnus Heunicke, lancerede i dag sammen med repræsentanter fra DANVA, Lemvig Kommune og KL regeringens udspil til en første klimatilpasningsplan. Den har været længe ventet og skal ses som en del af en helhed, hvor dette udspil koncentrerer sig om stormflodsikring og højtstående grundvand.

Målet for klimatilpasningen er, at vi ikke har vand i vores kældre, huse og haver, at vand ikke oversvømmer vores virksomheder og produktionsapparat, og at den danske infrastruktur ikke ødelægges af vandmasserne.

– For meget vand de forkerte steder kan være dyrt for samfundet. Oprydningen efter oversvømmelsen af store dele af hovedstaden tilbage i 2011 efterlod en regning på mellem 6 og 7 mia. kr. Siden er der rundt i landet lavet beregninger for, hvad omkostningerne ved oversvømmelser – f.eks. en 100 års-hændelse, som dem, vi har været vidne til i weekenden, vil være. Her vil regningen være mange, mange milliarder, hvis vi ikke får klimatilpasset Danmark, siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

– Det kan betale sig økonomisk for os alle sammen, at der nu sikres hjemmel til at lave kollektive løsninger, så danskerne ikke tvinges til at gå i gummistøvler i deres stuer.

DANVA og KL har i samarbejde udarbejdet en model til håndtering af højtstående grundvand, baseret på netop kollektive løsninger. Resultatet af arbejdet, hvor der er behandlet fire studier fra henholdsvis Sunds, Herlev, Odense og Aarhus, viser, at i alle fire tilfælde er der store samfundsøkonomiske gevinster ved kollektive løsninger.

Fakta:

De danske byer er presset af:

– vand fra oven
– stigende grundvand fra neden
– fyldte vandløb fra baglandet
– perioder med stormflod ude fra havet

Med regeringens seneste tiltag har vandselskaberne nu sammen med de kommunale myndigheder hjemmel og mulighed for at reducere oversvømmelser af vores byer ved hjælp af:

– at adskille spildevand og regnvand i kloaksystemerne
– at håndtere regnvand på overfladen
– at afhjælpe områder med højtstående grundvand
– at afskære vandløb opstrøms for byerne

Nyt væksthus skaber håb for patienterne på Psykiatrisk Afdeling Odense

0
Foto: AVISEN

Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.

Natur er godt for mange ting. Også når mennesker er indlagt på grund af alvorlig psykisk sygdom. På Psykiatrisk Afdeling Odense har afdelingen valgt at gå nye veje for at give nuværende og tidligere patienter positive input i en hverdag, som kan være krævende at komme igennem.

Samtidig tager medarbejderne forskud på en hel buket af aktiviteter, der egentlig først skulle starte op efter indflytningen på Nyt OUH.

Den A. P. Møllerske Støttefond har doneret 520.000 til det nye flytbare væksthus, der bliver et naturligt centrum for udendørs gøremål for indlagte og tidligere patienter på afdelingen.

– Vi vil gerne sige mange tak til fonden for deres donation, som allerede i dag gør en forskel for vores patienter, siger Rikke Sveistrup, chefsygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Odense. Forud for etableringen af væksthuset har afdelingen også ansat en ny type medarbejder. En såkaldt spirekonsulent med grønne fingre og pædagogisk baggrund er med til at flytte patienternes fokus fra sygdom til helt jordnære aktiviteter, der skaber mening og håb uden brug af medicin.

Flytbart væksthus opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver håb for indlagte patienter og gør livet grønnere på Psykiatrisk Afdeling Odense.

– Væksthuset er den ideelle ramme for de udendørsaktiviteter, vi laver sammen med vores patienter, fortæller, spirekonsulent Liv Toke Krautwald. Og der er masser af inspiration og mening at hente i arbejdet med planter. Lige fra, at det spæde frø bliver lagt i pottemulden, til en færdig plante står i fuldt flor.

– Vi får så mange positive tilkendegivelser fra de patienter, som har overskud til at give sig i kast med aktiviteterne udendørs. Det kan være noget så enkelt som at så et frø i en potte og se det spire frem, siger Liv Toke Krautwald.

Men det behøver ikke at handle om at nusse med planter. Det kan også bare være det at samles udendørs. Med væksthuset kan afdelingen nu tilbyde den slags aktiviteter året rundt.

Tankerne bag væksthuset er desuden at skabe et miljø, som er med til at åbne sanserne og vejrtrækningen og nære nysgerrigheden for naturen. De elementer kan hjælpe patienterne tættere på et mindre stressende og mere rigt liv og forhåbentligt også en hurtigere helbredelse.

Ved etableringen af væksthuset, kan psykiatrien tilbyde patienterne et miljø, hvor de kan sætte ”dagsordenen” for deres brug af natur gennem dyrknings- og værkstedsbaserede aktiviteter. Samtidig kan væksthuset give en tryg overgang fra indendørs- til udendørsaktiviteter.

En vigtig forudsætning for donationen til væksthuset er, at det kan flytte med ud til den nyopførte psykiatriske afdeling på Nyt OUH, når den forventeligt er klar til brug i begyndelsen af 2025.

Væksthuset bliver indviet d. 24. oktober 2023 ved en intern reception for patienter og medarbejdere.

Rigtige skridt i stormfuldt farvand

0
Det nye dige ved fladestrand bestod prøven

KL glæder sig over, at regeringens nye klimatilpasningsplan indeholder vigtige indsatser, som vil gøre det lettere for kommuner og danskere at sikre byer, kyster, infrastruktur og boliger mod voldsomt vejr.

Regeringen har mandag præsenteret sin nye Klimatilpasningsplan 1, som skal give kommuner og grundejere bedre handlemuligheder, når klimaforandringerne rammer kyster, byer, boliger og infrastruktur.

Planen indeholder flere af de tiltag, som kommunerne længe har efterspurgt.

– Når stormen raser, regnen vælter ned, eller grundvandet stiger op, er det både borgernes tryghed og værdier for milliarder der er på spil. Derfor har vi længe efterlyst, at mulighederne for at lave klimatilpasning bliver bedre, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg og fortsætter:

– I dag får vi så den første klimatilpasningsplan fra regeringen. Og den rummer flere af de tiltag, kommunerne har efterspurgt i en årrække. Vi har mange års erfaring med, hvad der skal til for at gennemføre klimatilpasning i praksis, og vi er tæt på de borgere, som klimaforandringerne rammer. Nu bliver mulighederne for at lykkes med opgaven forhåbentlig endnu bedre. Derfor ser vi frem til at bidrage til at føre planen ud i livet.

Vigtigt, at økonomien er gennemskuelig

KL glæder sig blandt andet over, at kommunerne nu får mulighed for at tage hånd om udfordringen med højtstående grundvand i byområderne. Det har indtil nu været et hul i lovgivningen, hvor borgerne har stået alene med udfordringen. Regeringen lægger op til, at kommunerne – ligesom ved skybrudsløsninger – fremover kan beslutte, hvor der skal gennemføres kollektive løsninger, der afhjælper problemet med højtstående grundvand. Det er så spildevandsselskaberne, der får opgaven med at udføre løsningerne i praksis.

Samtidig lægger regeringen op til at skabe et enklere regelsæt for, hvordan borgerne fordeler den økonomiske byrde i klimatilpasningsprojekter. Så der bliver en bedre sammenhæng mellem de investeringer, som borgerne selv skal stå for, og dét borgerne får ud af det.

– Klimatilpasning er rigtig dyrt. Og det er oftest den enkelte grundejer, som regningen hviler på. Derfor skal økonomien også være mere gennemskuelig, og reglerne skal give bedre mening i virkeligheden, end de gør i dag. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er godt, at der nu tages nogle skridt i den retning, siger Kenneth Muhs, næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg.

Men planen skal følges op af mere.

– Vi mangler stadig at få taget politisk stilling til, hvordan de helt store klimatilpasningsprojekter skal finansieres. For dén regning bør ikke havne hos den enkelte dansker og grundejer. Vi bliver nødt til at drøfte en national prioritering af statslige midler til de områder, hvor risikoen er størst, siger Kenneth Muhs.

Lovgivningerne må ikke modarbejde hinanden

De to KL-politikere peger også på, at det er vigtigt, at man ikke opdeler stormflod ved kysterne, grundvand i kældrene og oversvømmelser på grund af skybrud og langtidsregn i hver sin boks.

– Vandet kommer fra alle sider – oppe fra himlen, nede fra grundvandet, ude fra havet. Klimatilpasningen skal kunne rumme det hele. I dag er der lovgivning, der skal sikre klimatilpasning, og lovgivning, der skal beskytte naturen. Vi ser ofte eksempler på, at de to lovgivninger spænder ben for hinanden. Men vi har brug for, at vi i de samme områder kan lave klimatilpasning og værne om naturen. Umiddelbart rummer regeringens nye plan ikke tiltag, der sikrer, at vi tager hånd om det. Så det håber vi, at der vil være stort fokus på i det fremtidige arbejde, siger Birgit S. Hansen.

Naturskaderådet: Over 1900 anmeldte stormflodsskader

0
Ikke alle slap med skrækken

Mange danskere har anmeldt skader efter stormflod i Naturskadebasen, hvor samtlige anmeldelser samles. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Naturskaderådet, guider her til, hvad du skal gøre, hvis du er ramt.

Der er allerede nu anmeldt 1915 skader som følge af stormfloden fredag-lørdag i sidste uge. Det viser tal fra Naturskaderådet, som sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Vi har nu rundet 1915 skadesanmeldelser, hvilket er rigtig mange sammenlignet med tidligere stormfloder. Men vi har endnu ikke set det fulde antal sager, da mange formentlig stadigvæk er ved at danne sig et overblik over, hvad der er beskadiget, siger Poul Jensen, der er chefkonsulent i Naturskaderådets sekretariat og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ekspert i naturkatastrofeordninger og tilknyttede forsikrings- og erstatningsordninger.

Stormflodsordningen har eksisteret i 33 år og er indrettet, så alle er sikre på at få den erstatning, de er berettiget til. Den hidtil største hændelse målt på antal skader var stormfloden efter stormen i 2006, hvor der blev registreret cirka 4000 skader, mens stormen Bodil i 2013 er den hidtil dyreste, da der blev udbetalt erstatninger for omkring 1 milliard kroner.

Borgere kan selv anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) eller bede deres forsikringsselskab hjælpe sig med en anmeldelse. Det er forsikringsselskabet, der skal behandle deres sag, svare på spørgsmål og hjælpe dem med processen.

– Hvis man er i tvivl eller har spørgsmål, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Det er nemmest, hvis man selv anmelder skaden i Naturskadebasen, men man kan også gøre det ved at ringe til sit forsikringsselskab, som så opretter sagen i Naturskadebasen. Det vigtige er, at man sætter det hele i gang i form af en anmeldelse, siger Poul Jensen.

Sidste frist for at anmelde skader i Naturskadebasen (Stormbasen.dk) som følge af stormfloden fredag-lørdag er 21. december 2023.

Da det er et stort område, der er ramt af stormflod, er der også mange skader og dermed mange henvendelser, som giver pres på telefonerne hos forsikringsselskaberne og i Naturskaderådets sekretariat.

– Vi har forståelse for, at det er en frustrerende situation for boligejerne, som blev ramt, og det er vores helt klare indtryk, at forsikringsselskaberne arbejder på højtryk. Der er dog enkelte ting, man kan forsøge at gøre for at lette sagsbehandlingen for alle parter, siger Poul Jensen og fortsætter:

– Udover at sørge for, at skaden bliver anmeldt, og at forsikringsselskabet får de oplysninger, det beder om, er det en hjælp for alle, hvis der er styr på dokumentationen.

Tag gerne billeder – især hvis det er nødvendigt at reparere eller bortskaffe ødelagte genstande, inden skaden bliver besigtiget af forsikringsselskabets taksator. Når udbedringen af skader er gået i gang, og der er udført håndværksarbejde, så gem fakturaerne. De skal indsendes til forsikringsselskabet som dokumentation for udbetaling af erstatning.

Min kinesiske mareridtsbil

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet,...

Staten er ikke Ørsteds bank

Saxbo-stentøj flytter ind på CLAY

0
KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra...

Fra børn med popcorn til pensionister med rollator – alle vil se Ternet Ninja...

0
KULTUR. Biografsalene i Fredericia og Middelfart har i disse uger været fulde af liv med publikum i alle aldre. For det er ikke kun...

Meta donerer millioner til genopretning af Odense Fjord

0
NATUR. Odense Fjord er hårdt ramt af iltsvind, og nu kommer der hjælp fra uventet kant. Med en donation på to millioner kroner fra...

Nye tal: Bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0
KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede...

Nye tal: Falske bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0
KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede...