Den Nye Lillebæltsbro, der forbinder Fyn og Jylland, er i dag scene for omfattende trafikale udfordringer. Østgående bilister står over for en ti kilometers kø, der har forårsaget betydelige forsinkelser.
Myndighederne har endnu ikke udtalt sig om årsagen til forsinkelsen eller den forventede varighed af trafikproblemet.
Trafikken vokser ved grænserne til Tyskland og Sverige, og begge steder overstiger den nu niveauet fra før coronapandemien. På Øresundsbroen har der aldrig været målt højere trafiktal.
Særligt mellem Danmark og Sverige er der sket et boom i trafikken.
Efter et par stille år med coronavirus og samfundsrestriktioner er der for alvor kommet gang i vejtrafikken over den dansk-tyske grænse og Øresundsbroen.
De seneste tal viser, at antallet af grænsekrydsninger nu ligger over niveauet fra før coronapandemien, og særligt mellem Danmark og Sverige er udviklingen markant. Her har sommeren budt på historisk høje trafiktal og den travleste måned nogensinde.
– Under pandemien skete der et drastisk fald i trafikken mellem Danmark og vores nabolande, og siden har grænsetrafikken befundet sig i en bølgedal. Nu er de sidste efterdønninger fra corona ved at være væk, og grænsetrafikken er tilbage for fuldt flor. Udviklingen er mest markant på Øresundsbroen til Sverige. En forklaring kan være den lave svenske kronekurs og en øget interesse for at holde ferie i nærområdet, siger ingeniør Christoffer Brinch-Pedersen fra Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.
Øget aktivitet ved grænsen til Tyskland
Ved den dansk-tyske grænse har trafikken nu passeret niveauet fra før corona. Det skete i september, hvor der blev registreret 2,7 procent mere trafik end i september 2019.
Stigningen i den samlede vejtrafik ved den dansk-tyske grænse kan skyldes en øget aktivitet inden for turisme, grænsehandel og fritids- og pendlertrafik.
Ny rekord for trafik til og fra Sverige
Kaster vi blikket mod Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige, så steg trafikken i juli og august med henholdsvis 7,7 og 2,6 procent i forhold til de tilsvarende måneder i 2019. Det viser tal fra Sund & Bælt.
I juli blev broforbindelsen passeret af mere end 923.000 køretøjer, hvilket gør måneden til den måned med mest trafik på Øresundsbroen nogensinde. Derudover er tredje kvartal 2023 nu det kvartal i Øresundsforbindelsens levetid, hvor flest køretøjer har krydset grænsen mellem Danmark og Sverige.
Både ved grænserne til Tyskland og Sverige sker stigningerne til trods for et lavt niveau i lastbiltrafikken i sammenligning med tidligere år. Lastbiler udgør ellers den næstmest udbredte transporttype efter personbiler. Når der kører færre lastbiler mellem Danmark og vores nabolande end før pandemien, så skyldes det en mindre afmatning i transportbranchen.
Vejdirektoratet henter sine data om udviklingen i trafikken fra automatisk tælleudstyr, som er placeret i kørebanen på udvalgte lokationer rundt om i landet.
Når du besøger Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du fremover vælge, om du vil se indhold til borgere eller til fagpersoner. Det skal gøre det nemmere og hurtigere at finde den information, du ønsker.
Hjemmesiden sst.dk har i gennemsnit 15.000 daglige besøg og er dermed en central kilde til information på sundhedsområdet for både borgere og fagpersoner.
Under covid-19-epidemien var sst.dk en primær kilde til information om covid-19. Det har hjemmesiden stadig båret præg af efter epidemien, og det har derfor nu været nødvendigt at gentænke opbygningen på tværs af sitet.
Den nye opdeling af siden er baseret på en række brugertests, hvor en gruppe borgere og fagpersoner har kategoriseret og vurderet forskellige emnebeskrivelser.
– Brugertesten viste, at når man går ind på hjemmesiden som borger, er det, fordi man leder efter indhold, der relaterer sig til den livssituation, man står i. Det kan for eksempel være, at man er gravid, eller at man gerne vil drikke mindre alkohol. Derfor har vi lavet en ny navigation, der er baseret på livsstadier og -situationer. Testen viste samtidig, at fagpersoner har brug for lettilgængelige og præcise informationer, de skal bruge i deres arbejde, og derfor er informationen specifikt målrettet dem, siger Signe Breitenstein, der er kommunikationsrådgiver og projektleder for den nye hjemmeside.
Hjemmesiden er blevet delt op i indhold til dels borgere og dels fagpersoner. Alt indhold er blevet opdelt og omskrevet, og der er kommet et skarpere fokus på nyheder og aktuelle temaer. Derfor kan sider, som man er vant til at bruge, have skiftet udseende.
– Vi håber, at den nye opdeling af hjemmesiden vil gøre det nemmere at navigere og finde relevant information for begge målgrupper, siger Signe Breitenstein.
Forbundsmanden for FOA glæder sig over, at regeringen vil løfte velfærden med 32 milliarder kroner frem mod 2030. At regeringen skrotter planer om at pille ved tilbagetrækningsordninger, får også smilet frem. Til gengæld er FOA kritisk over for regeringens skattereform.
Formanden for landets tredjestørste fagforening glæder sig over, at regeringen har taget det lange lys på og vil investere i fremtidens velfærd.
– Regeringen poster mange, nødvendige penge i velfærden. De falder på et tørt sted. Alle, der har ører og øjne, kan se hvor presset vores velfærd er blevet, og hvor hurtigt personalet løber i vores ældrepleje, dagtilbud, sundhedsvæsen og i psykiatrien. Det her er en vigtig og nødvendig indsprøjtning til vores velfærd. Det fortjener ros, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
Regeringen har netop fremlagt sin 2030-plan, hvor det fremgår, at man vil afsætte 32 milliarder kroner til den offentlige velfærd i de kommende år.
Mona Striib, der bl.a. repræsenterer offentligt ansatte i landets kommuner og regioner, bider særligt mærke i, at regeringen ikke kun afsætter midler til at dække det såkaldte demografiske træk – at befolkningen bliver ældre og der kommer flere børn – men i sin 2030-plan forpligter sig på, at velfærden skal følge med velstanden.
– Det er vigtigt. Når vi som samfund bliver rigere, forventer vi også bedre velfærd. Det er samtidig på sin plads at understrege, at der fortsat vil være udfordringer – både på det kommunale og regionale område, hvor varslede besparelser skaber store huller. Her ser vi i FOA frem til at indgå drøftelser om, hvordan vi løser udfordringerne, siger Mona Striib.
Hun glæder sig over, at regeringen dropper sine planer på tilbagetrækningsområdet.
– Regeringen har lyttet. Det betyder, at vi ikke vil se de forringelser af tilbagetrækningsordningerne, som mange har frygtet. Det giver ro omkring lønmodtagernes tilbagetrækningsmuligheder, og det er vigtigt. Nu ser vi frem til, at en permanent trepart bl.a. skal drøfte spørgsmålet om tilbagetrækning, siger Mona Striib.
En betydelig del af regeringens 2030-plan handler om skat. Her vil regeringen lette personskatten med 10 milliarder med effekt fra 2025. Men lønmodtagere påvirkes vidt forskelligt afhængig af indtægt. Det påpeger FOAs forbundsnæstformand, Thomas Enghausen. Han savner balance i skatteforslaget.
– Skattelettelsen vil især gavne de rigeste grupper i vores samfund. Almindelige FOA-medlemmerne kommer næppe ikke til at mærke meget til det, da det kun betyder få hundrede kroner om måneden i mindre skat. Selv om regeringen har tænkt på enlige forsørgere, så er den samlede profil skæv set med FOAs øjne. Argumentet for skattelettelser er at skaffe arbejdskraft. Men det er svært at få øje på effekten for nogle af de medarbejdergrupper, vi har mest brug for i vores velfærd, siger Thomas Enghausen.
Dansk konkurrenceevne er i verdensklasse. Selvom udgangspunktet er godt, så vil regeringen styrke betingelserne for virksomhedernes udvikling endnu mere. I 2030-planen er der derfor afsat én milliard kr. årligt fra 2030 til iværksætterindsatser.
Virkeligheden har de seneste år ændret sig for danske virksomheder, hvor uro på markederne og pressede forsyningskæder er en del af hverdagen. Heldigvis er fundamentet stærkt. Igen i år blev dansk konkurrenceevne kåret som verdens bedste, og dansk økonomi er solid. Men regeringen vil understøtte, at der i fremtiden er endnu bedre betingelser for at starte og drive
virksomhed i Danmark.
Derfor vil regeringen give et markant løft til iværksætterindsatser. På finanslovforslaget for 2024 har regeringen allerede foreslået at sætte i alt 1,5 mia. kr. af i 2024-2027. Med 2030-planen har regeringen nu annonceret, at man vil afsætte 1 mia. kr. årligt fra 2030. Den konkrete indfasning frem mod 2030 vil blive fremlagt som en del af regeringens kommende iværksætterstrategi.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
– Dansk erhvervsliv er stærkt. Men vi må ikke læne os tilbage i sædet. For vi skal følge med udviklingen. Det betyder bl.a., at vi skal have flere iværksættere, for de er afgørende for, at vi får mere vækst og innovation. Vi har i forvejen afsat i alt 1,5 mia. kr. til de danske iværksættere fra 2024 og tre år frem. Nu vil vi sætte endnu flere penge af. Fra 2030 vil vi nemlig sætte 1 mia. kr. årligt af til iværksætterindsatser. Det er en kæmpe saltvandsindsprøjtning – og der er brug for det. For vi skal styrke iværksættermiljøer i hele landet, få flere kvinder til at gå iværksættervejen og sikre, at nye forretningseventyr får et rygstød på deres vækstrejse.
Regeringens 2030-plan Danmark rustet til fremtiden har blandt andet fokus på et stærkt dansk erhvervsliv. 2030-planen indeholder følgende prioriteringer, der understøtter et stærkt dansk erhvervsliv:
– Regeringen vil præsentere en ny iværksætterstrategi, hvortil der prioriteres 1 mia. kr. årligt fra 2030 – ud over de i alt 1,5 mia. kr., der er afsat i 2024-2027 med regeringens forslag til finanslov for 2024.
– Regeringen vil fremlægge en globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv.
– Regeringen vil understøtte eksisterende og udvikle nye danske styrkepositioner. Det skal blandt andet ske gennem målrettet brug af vækstplaner og på et fundament af gode, generelle rammevilkår, herunder som led i en kommende globaliseringsstrategi.
– Regeringen ønsker at prioritere 250 mio. kr. årligt i 2024-2027 til kvanteteknologi, og 100 mio. kr. årligt frem mod 2027 til en forlængelse af life science-strategien.
– Det er en prioritet for regeringen, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling. Regeringen arbejder for at styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.
– Regeringen vil nytænke og prioritere i erhvervsstøtten, så danske virksomheder understøttes bedst muligt og samfundet får mest værdi for pengene.
– Regeringen arbejder aktivt for at nedbringe mængden af byrder på erhvervslivet og sikre et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.
– Regeringen vil fortsætte arbejdet med automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser. Blandt andet gennem automatisk erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt.
– Regeringen ønsker at forbedre den effektive konkurrence til gavn for produktiviteten, væksten og forbrugerpriserne. Konkret ønsker regeringen at indføre: 1) Et nyt markedsefterforskningsværktøj 2) En call-in option i forhold til skadelige fusioner 3) En ændring af principper for bødeberegning ved overtrædelse af konkurrenceloven.
– I juli vedtog International Maritime Organization en ambitiøs målsætning om klimaneutral global skibsfart i eller omkring 2050. Danmark vil i lyset af klimastrategien arbejde for at fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område.
Regeringens nye 2030-plan viser, at der er plads til både velfærd og skattelettelser. Det er gode nyheder for lønmodtagerne.
Regeringen ønsker at investere massivt i velfærden de kommende år. Konkret vil regeringen bruge 32 milliarder kroner på mere velfærd frem mod 2030, og det glæder forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen:
– Velfærden får en meget tiltrængt vitaminindsprøjtning, og pengene falder på et tørt sted for vores sundhedsvæsen, psykiatri og uddannelser. Siden 2010 har den stigende velstand i samfundet ikke smittet af på kvaliteten i vores velfærd. Det gør regeringen nu op med, til glæde for ikke mindst vores ældre og børn, siger Claus Jensen.
Udover de 32 milliarder kroner til velfærd, er der også afsat 6,75 milliarder kroner til skattelettelser.
– Dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Historisk har vi været nødt til at vælge mellem velfærd eller skattelettelser. Men vi står i en unik situation, hvor der er plads til begge dele. Så det er godt, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde flere af deres egne penge, siger Claus Jensen.
Dansk Metal roser, at regeringen samtidigt har besluttet at droppe planerne om at forringe seniorpensionen.
Det er positivt, at regeringen med 2030-planen anerkender udfordringerne for velfærdssamfundet og lægger op til at tage tempoet ud af udhulingen af den offentlige velfærd. Men den grundlæggende diskussion om, hvad vi vil med vores samfundsmodel, udestår fortsat, lyder det fra KL.
Regeringen har tirsdag præsenteret sin 2030-plan, hvor den lægger op til, at prioritere 32 mia. kr. frem mod 2030 til velfærd. Det svarer til, at det offentlige forbrug næsten vil kunne følge med velstandsudviklingen, som tilfældet også var før finanskrisen.
KL’s formand Martin Damm ser positivt på, at regeringen med planen anerkender behovet for investeringer i velfærden for at bremse den udhuling af vores velfærdsmodel, som skiftende regeringer siden finanskrisen har haft ansvaret for.
Men ifølge KL-formanden udestår der stadig den helt grundlæggende diskussion om, hvordan velfærdsmodellen skal se ud fremover: Hvad skal der være på hylderne i den offentlige sektor? Hvor store forskelle vil vi acceptere? Hvad er balancen mellem kollektivet og civilsamfundet? Og hvor stor en del af den arbejdskraft, vi har til rådighed, kan være beskæftiget med pleje og omsorg.
– Vi står med en offentlig velfærd, der siden finanskrisen ikke har kunnet følge med velstandsudviklingen i samfundet. Derfor må medarbejderne i daginstitutioner, skoler, på plejehjem mv. hver dag lave hårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det må vi også som kommunalpolitikere. Senest har vi endnu engang måtte lægge budgetter for det kommende år, hvor besparelser har været omdrejningspunktet, siger Martin Damm og fortsætter:
– Regeringens plan nedsætter tempoet lidt på de udfordringer, vi står med. Men det løser langt fra de grundlæggende dilemmaer, vi står over for i den danske velfærdsmodel. Vi kan ikke længere smøre smørret tyndere og tyndere ud. Det er vi nødt til at tale om. Elementerne i 2030-planen har det rigtige fortegn, men udfordringerne består.
Manglen på arbejdskraft er en én af de centrale problemstillinger fremover, og her havde KL-formanden gerne set, at 2030-planen tog mere grundlæggende fat.
– Allerede i dag er manglen på arbejdskraft en kæmpe udfordring. Både på det private arbejdsmarked og på velfærdsområderne. Alene inden for social- og sundhedsområdet kommer vi til at mangle omkring 16.000 sosu’er frem mod 2030. Dén udfordring havde vi håbet, at regeringen tog mere konkret fat på at afhjælpe i 2030-planen, siger Martin Damm og fortsætter:
– Vi skal skrue på alle knapper, hvis vi skal skaffe nok medarbejdere til både det offentlige og det private arbejdsmarked. I KL har vi netop præsenteret et udspiltil, hvordan vi kan få flere udenlandske kollegaer ind på velfærdsområderne – dén vej er vi nødt til at kigge. Så skal vi også gøre mere for at øge incitamenterne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi skal se på, hvordan civilsamfundet kan spille en større rolle, og vi skal have sat strøm til de nye teknologier, vi allerede ved, kan styrke velfærden. Der er nok at tage fat på, siger Martin Damm.
Regeringens 2030-plan indeholder virkelig gode nyheder, mener 3F, der er rigtig glad for den nye kurs på velfærden men også, at de annoncerede forringelser af seniorpensionen opgives.
– Regeringens udmelding om et velfærdsløft på 32 milliarder kroner er en virkelig god nyhed for 3F’s medlemmer. Det er en helt ny, politisk retning og den største politiske prioritering af velfærden i mange, mange år. 2030-planen øger trygheden tryghed for danske lønmodtagere og indeholder ressourcer til den grønne omstilling. Det er jeg superglad for, siger forbundsformand Henning Overgaard.
SVM-regeringens 2030-plan betyder milliardinvesteringer i sundhedsvæsenet, i forsvaret, i uddannelse, i erhvervsskoler, i social sikkerhed mm.
– Der er rigtig mange gode enkelt-elementer i planen, som peger frem mod et bedre samfund, siger Henning Overgaard.
3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl er især begejstret for, at regeringen har opgivet de annoncerede forringelser af seniorpensionen.
– Det manglede bare, siger Lene Krabbe Dahl
– De seneste tal viser, at 3.500 3F’ere modtager seniorpensionen. Der er tale om de mest nedslidte lønmodtagere, som ikke har et reelt alternativ, og som har slidt og slæbt på det danske arbejdsmarked. De er nu sikrede en ro omkring deres otium, siger Lene Krabbe Dahl.
– Jeg rigtig glad for, at regeringen har prioriteret at bruge den stærke økonomi til også at skabe tryghed for de mest nedslidte ved at bevare Seniorpensionen, som vi kender den i dag.
3F’s næstformand Tina Christensen er dog fortsat bekymret for, hvad der sker med tilbagetrækningsordningerne på sigt. Allerede i 2025 skal Folketinget som en følge af velfærdsforliget fra 2006 forhøje pensionsalderen således, at man skal arbejde til man bliver 70 år fra og med 2040.
– Det er hverken realistisk eller fair for vores medlemmer at blive mødt af en endnu højere pensionsalder. De fleste 3Fere starter tidligt på arbejdsmarkedet og har ofte fysisk hårdt arbejde. Skal de have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – inden de er slidt ned til sokkeholderne, er der behov for at udvide og forbedre Tidlig Pension [Arne-pensionen], siger Tina Christensen.
TREFOR Vand opfordrer alle borgere i Fredericia-området til at spare på vandet. En skade på en hovedledning giver problemer med vandtrykket, og hvis alle skal blive ved med at have vand, er det nødvendigt, at den enkelte skruer ned for sit forbrug de kommende dage.
Det er især i de sene eftermiddagstimer og om aftenen, at der er et stort vandforbrug. Nu opfordrer TREFOR Vand til, at man så vidt muligt sparer på vandet for at sikre forsyning til alle.
Læs også: Ingen vand flere steder i Fredericia
– Lige nu har vi ikke fuld vandforsyning i Fredericia, men vi vil meget gerne undgå, at nogen står helt uden vand. Derfor opfordrer vi kraftigt alle i Fredericia til at spare på vandet i dag og i de følgende dage, så vi i fællesskab kan sikre vand til alle. Man skal heller ikke begynde at fylde spande, dunke og badekar med vand. Det gør kun problemet større, understreger Charles Nielsen, direktør i TREFOR Vand.
Mandag kl. 10.30 skete der en graveskade på en hovedledning, der forsyner Fredericia med vand. Vandforsyningen var i forvejen sårbar efter et større brud på ledningen ved Pjedsted den 8. oktober, og derfor oplever store dele af Fredericia lige nu lavt vandtryk.
– Det er vandtrykket, som er udfordret, og så vil man kunne opleve misfarvet vand i hanerne. Det opstår, når vi sender vandet rundt i ledningsnettet. Hvis vandet er klart, så er sikkert at drikke. Er det misfarvet, kan man hælde vandet op i en kande og lade farven falde til bunds. Man bør ikke drikke vand, som er synligt misfarvet, siger Charles Nielsen.
Han understreger samtidig, at man skal undlade at lade hanen løbe, hvis vandet er misfarvet. Lige nu er fokus på at sikre, at der er vand til alle.
Også i Middelfart
Bruddet på vandledningen påvirker også vandforsyningen i Middelfart. Hvor mange især vil oplevet misfarvet vand i hanerne.
– Udfordringen er den samme i Middelfart, der bliver delvist forsynet fra Fredericia. Oplever man misfarvet vand skal man undlade at indtage det. Og så opfordrer vi også kunderne i Middelfart til at spare på vandet, så der er nok til alle, siger Charles Nielsen.
TREFOR Vand arbejder på højtryk på at genetablere fuld vandforsyning i Fredericia og Middelfart. Forventningen er at der kan gå flere dage, inden alle igen har fuldt vandtryk.
På trefor.dk kan du følge udviklingen, ligesom TREFOR Vand løbende orienterer via det sociale medie X under profilen ”TREFOR Driftovervågning” og i de lokale medier.
KL fremlægger nu et nyt udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i den danske velfærd.
– I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte, er det helt nødvendigt at få flere dygtige og motiverede udlændinge til at arbejde i Danmark, siger KL-formand Martin Damm.
Rekrutteringsudfordringerne i velfærden er alvorlige. Allerede i dag og problemet ser kun ud til at vokse. Alene på SOSU-området vil der mangle op mod 16.000 medarbejdere i 2030.
Skal det lykkes at skaffe flere medarbejdere til velfærden, er der brug for handling. Derfor offentliggør KL nu et nyt politisk udspil med 11 anbefalinger til, hvordan vi får mere international arbejdskraft til at arbejde i det danske velfærdssamfund.
– Hvis vi skal kunne levere en ordentlig, nærværende og omsorgsfuld velfærd til borgerne, har vi brug for nok medarbejdere. Så simpelt er det. I en situation, hvor vi står til at mangle titusindvis af ansatte på vores plejehjem, skoler, børnehaver og botilbud, mener vi derfor også, at det er helt nødvendigt at åbne for, at flere dygtige og motiverede mennesker fra andre lande kan arbejde i vores velfærdssamfund, siger formand for KL, Martin Damm.
De 11 anbefalinger i udspillet handler om, hvordan vi som samfund både kan blive bedre til at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft.
For eksempel anbefaler KL, at positivlisten for faglært arbejdskraft også bør afspejle medarbejderbehovet på velfærdsområderne, at retten til danskuddannelse bør forlænges og at uddannelse fremover bør tælle med i optjening af permanent ophold.
– Hvis vi skal lykkes med at få Maria fra Spanien, Heinrich fra Tyskland eller Paula fra Filippinerne til at arbejde i vores velfærd, er vi nødt til at vi kigge på indsatsen hele vejen rundt. For eksempel skal bureaukrati og rigide regler ikke står i vejen for, at dygtige og motiverede udlændinge hurtigst muligt kan komme i arbejde og blive værdsatte kollegaer på plejehjemmene, skolerne, botilbuddene og alle de andre arbejdspladser i velfærden, siger Martin Damm.
KL’s formand kommer også i forbindelse med udspillet med en klar opfordring til regeringen og Folketinget.
For manglen på medarbejdere i velfærden er så alvorlig, at er brug for handling nu og her.
– I kommunerne er vi klar til at tage ansvar, og mange steder har vi allerede værdifulde erfaringer med at tiltrække og ansætte internationale medarbejdere. Men vi har også brug for, at Christiansborg tager tyren ved hornene og hurtigst muligt får sat gang i konkrete tiltag. For gør vi ingenting, kommer vi til at mangle endnu flere medarbejdere til at levere den velfærd, borgerne med rette forventer at få. Og så frygter jeg rent ud sagt for vores velfærdssamfund, siger Martin Damm.
