16.6 C
Copenhagen
lørdag 30. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Nu afsløres OB’s stadionplan til 210 millioner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Når sommeren 2028 rammer Odense, bliver det med et stadion, der ikke blot er en kosmetisk opgradering, men en totalforandring af rammerne for fodbolden i den fynske hovedstad. Odense Kommune og Odense Sport & Event præsenterede onsdag en storstilet plan, som skal gøre Nature Energy Park klar til fremtidens krav i Superligaen – og ikke mindst klar til at levere endnu mere intense og stemningsfulde oplevelser for fans og spillere.

Projektet er ikke småt i slaget. Kapaciteten øges fra nuværende 15.300 til omkring 16.800, og forandringen bliver til at mærke allerede fra indgangen til stadion. Der bliver lukkede hjørner og overdækning på samtlige pladser. Dermed kommer stadion ikke blot til at leve op til de skærpede krav fra Divisionsforeningen, men også i stigende grad til at gøre sig gældende i kampen om at tiltrække landskampe, pokalfinaler og andre store begivenheder til Odense.

Det er netop med stolthed, Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel præsenterede aftalen. Han understreger, at det nye Nature Energy Park ikke kun handler om fodbold.

»Jeg er glad og stolt over, at vi nu har en stærk og gennemarbejdet plan, der sikrer, at Odense Stadion moderniseres og fremtidssikres, så det også efter 2028 opfylder kravene til et moderne Superliga-stadion. Samtidig er moderniseringen tæt koblet til omfattende byudvikling i det omkringliggende Bolbro, hvor vi har alle muligheder for at skabe en unik idrætsbydel, der bygger ovenpå alle de gode aktører, der er til stede i området,« siger Peter Rahbæk Juel.

Niels Thorborg, bestyrelsesformand for Odense Sport & Event, deler borgmesterens begejstring og lægger vægt på, at forandringen er såvel æstetisk som bæredygtig.

»Det er en stor dag for Odense, og det er stor dag for OB. Odense kan se frem til et fantastisk stadion – et rigtigt fodboldstadion, hvor hjørnerne bliver lukket og alle pladser bliver overdækket. Desuden har det et stort fokus, at der er tale om en miljømæssig, bæredygtig renovering, hvor vi genbruger stort set alle fundamenter, ligesom alle de sæder, som tillader det, bliver bevaret,« siger Niels Thorborg.

Det økonomiske aspekt er også til at tage og føle på. Projektet har et budget på hele 210 millioner kroner. Odense Sport & Event kommer selv til at finansiere langt størstedelen af beløbet, blandt andet via en forhøjet husleje, der samlet set løber op i 120 millioner kroner over 30 år, ligesom der investeres 60 millioner kroner i forbedring af VIP-faciliteterne. Odense Kommune bidrager med 30 millioner kroner, der især går til at opgradere forholdene for kvinder og personer med handicap.

Enrico Augustinus, administrerende direktør i Odense Sport & Event, lægger ikke skjul på, at det er en stor økonomisk opgave, klubben har påtaget sig.

»Det er en god dag, men det er også en dyr dag for Odense Sport & Event, men vi tror på, at det nye stadion og mulighederne for at skabe en markant bedre stadionoplevelse både vil øge tilskuertallet og indtægterne i øvrigt,« siger han.

Moderniseringen sker heldigvis uden, at klubben skal spille på et andet stadion i byggeperioden. Arbejdet bliver opdelt i flere faser, og OB’s kommercielle direktør, Jack Jørgensen, lover, at fansene får indflydelse på den fremtidige fanzone, som bliver en central del af oplevelsen omkring kampdagene.

»Jeg er glad for, at vi bevarer stadion i Bolbro, fordi det skaber sammenhængskraft til byen. Ved at renovere og modernisere det nuværende stadion bevarer vi både sjælen, nærheden og den særlige atmosfære, der gør kampene i Bolbro til noget helt specielt. Tilskuerne forbliver tæt på banen, og med lukningen af hjørnerne og overdækning af alle siddepladser vil stemningen fra tribunerne blive endnu mere intens i fremtiden. Udviklingen af det ’nye’ Nature Energy Park tager udgangspunkt i fanoplevelsen, og nu ser vi frem til at skabe den nye ramme om fodboldfælleskabet i Odense – i tæt dialog med vores fans,« siger Jack Jørgensen.

Med Nature Energy Parks nye faciliteter – dobbelt så mange toiletter, tre gange flere boder og en fordobling af VIP-arealerne – vil Odense sætte nye standarder for stadionoplevelsen på Fyn. Og den samlede infrastruktur omkring stadion, herunder den nære placering til letbane og øvrige idrætsfaciliteter, betyder, at den fynske traditionsklub ikke kun ser frem til bedre forhold, men også til at samle byen yderligere omkring holdet.

Enrico Augustinus glæder sig over, at moderniseringen giver både klub og fans en ny fælles fremtid at samles om, men på et stadion, der respekterer historien og bygger videre på fundamentet fra 1941 og den seneste store renovering fra 1997.

»Jeg er glad for, at vores hjemmebane forbliver en del af idrætsbydelen og tæt på områdets øvrige idrætsfaciliteter. Det er en unik placering med god infrastruktur og letbane, som gør det let tilgængeligt for alle, og med moderniseringen sker der også en betydelig opgradering af faciliteterne på stadion,« siger han.

Det nye stadion skal efter planen stå færdigt i sommeren 2028.

Flere kommer til skade på elcykel

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.

Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.

I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.

“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.

I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.

Hver tredje kommer alvorligt til skade

Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.

Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.

  • Det er kun cirka halvdelen af de tilskadekomne cyklister, vi har set hos akutmodtagelsen ved OUH eller Svendborg Sygehus i perioden 2017-2024, der har brugt cykelhjelm, forklarer Jonas Ammundsen Ipsen, ph.d. og forskningsansat i Ulykkes Analyse Gruppen
  • Det er rigtigt ærgerligt, for vi kan se, at cirka hver tredje kommer alvorligt til skade med for eksempel hjernerystelse eller brækker knogler.

På med hjelmen

“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.

En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.

– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter

– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.

Faktaboks: Så dyrt er det
I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.

Gode råd til din cykelhjelm:
– Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler.
– Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme
– Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.

Ingen tiltale for fyrværkeri-dødsfald i Odense

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Der bliver ikke rejst tiltale mod de tre mænd, som har været sigtet efter en dødsulykke med en krysantemumbombe på Nyborgvej i Odense nytårsnat.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi mandag eftermiddag.

De tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år har været sigtet for uagtsomt manddrab, efter en 24-årig mand blev dræbt af det kraftige og ulovlige fyrværkeri, som mændene ifølge politiet sammen med afdøde havde anskaffet.

Men ifølge anklagemyndigheden kan det ikke bevises, at nogen af de tre mænd har handlet med en så grov grad af uagtsomhed, at de kan dømmes for uagtsomt manddrab.

Alle tre slipper dermed med bøder for overtrædelse af fyrværkeriloven.

De pårørende til den afdøde er blevet underrettet om afgørelsen. Fyns Politi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Kommunerne får langt større ansvar for psykiatriske patienter

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Et historisk milliardløft til psykiatrien giver landets kommuner et markant større ansvar for borgere med psykiske lidelser. Med den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien skal kommunerne etablere både sociale akuttilbud og særlige afklaringspladser.

De nye initiativer skal sikre, at patienter ikke udskrives til ingenting, men tværtimod får den nødvendige støtte umiddelbart efter en indlæggelse.

Kommunerne skal oprette såkaldte afklaringspladser, hvor socialt udsatte patienter kan opholde sig efter en indlæggelse i psykiatrien. Her får de socialfaglig støtte, mens kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte borgeren skal modtage fremover.

Samtidig skal kommunerne etablere flere sociale akuttilbud, som kan hjælpe borgere, der oplever akutte psykiske kriser. Formålet med disse tilbud er at forebygge unødvendige genindlæggelser, ved at give hurtig rådgivning og støtte, inden en situation udvikler sig.

Ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at ansvaret for psykiatriske patienter ikke stopper, når patienten forlader hospitalet:

»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv.  Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,« siger ministeren.

Med flere sociale akuttilbud bliver det muligt at hjælpe flere borgere direkte i deres lokalmiljø, hvilket ifølge aftalen også vil hjælpe med at fastholde dem i job eller uddannelse.

De nye krav til kommunerne indgår som en central del af den historiske psykiatriaftale, der samlet set tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra hvert eneste år.

Her kan du læse mere om den overordnede aftale:

Nu kommer hjælpen: Psykiatrien får 4,6 milliarder ekstra hvert år

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

Af
Redaktionen
-
0

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

MobilePay-fælde spreder sig blandt unge: »Der venter en politianmeldelse«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi advarer nu mod en ny bølge af svindel, der går målrettet efter unge under 18 år. Svindlere kontakter unge via sociale medier med tilbud om hurtige penge, hvis de låner deres MobilePay-konto ud. Men i virkeligheden ender det med en politianmeldelse og en masse vrede beskeder.

I et opslag på Facebook skriver Fyns Politi, at mange unge for tiden bliver kontaktet med fristende tilbud om at tjene lidt ekstra penge blot ved at stille deres MobilePay-konto til rådighed og slukke telefonen i en periode.

Men de unge bliver uden at vide det involveret i kriminel aktivitet, hvor svindlerne bruger den lånte MobilePay-konto til at snyde andre borgere. Når den unge tænder telefonen igen, er der hverken nemt tjente penge eller glædelige beskeder at finde.

»Når den unge tænder telefonen igen, er der ingen nemt tjente penge på kontoen. Til gengæld ligger der måske en masse sure beskeder fra folk, der er blevet snydt, og en politianmeldelse,« skriver Fyns Politi.

Vigtigt at tale med børn og unge

Derfor opfordrer politiet nu forældre til at tale med deres børn om risikoen ved at låne deres MobilePay-konti ud, også selvom det måtte være til familie eller venner.

Politiet giver tre klare råd:

  • Tal med dit barn om, at man aldrig må låne sin MobilePay-konto ud – heller ikke til familie eller venner.
  • Tal med dit barn om aldrig at udlevere kort-, konto- eller MitID-oplysninger til andre.
  • Tal med dit barn om altid at være kritisk på sociale medier.

Politiet håber, at en god og åben dialog i hjemmet kan forebygge, at flere unge bliver lokket ind i svindel, som i værste fald kan føre til alvorlige konsekvenser.

Det fremgår ikke af opslaget, hvor mange konkrete sager politiet har set.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Milliardkapløb skudt i gang: Fjernvarme Fyn og ni andre kæmper om kæmpe CO₂-pulje

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. Det er de helt store klimaambitioner, der bliver sat på spil, når ti udvalgte virksomheder nu kæmper om at få del i statens rekordstore pulje på knap 29 milliarder kroner til CO₂-fangst og -lagring. Energistyrelsen har netop løftet sløret for, hvilke selskaber der får chancen for at hente støtte hjem til deres grønne projekter, og her er Fjernvarme Fyn med i opløbet.

Ud af 16 ansøgere har Energistyrelsen skåret feltet ned til ti selskaber, der nu skal konkurrere om at få adgang til de 28,7 milliarder kroner, som er afsat i den såkaldte CCS-pulje. Puljen skal bruges til at støtte projekter, der kan sikre CO₂-fangst og -lagring i stor skala og dermed bringe Danmark et afgørende skridt tættere på sine klimamål. Målet er at reducere landets CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton årligt fra 2030.

»Vi er godt på vej til at få etableret et marked for CO₂-fangst og -lagring i Danmark. Og det er vigtigt, for det rummer enorme perspektiver for at afhjælpe klimaudfordringerne. Det glæder mig, at så mange kan se mulighederne i at etablere CCS i Danmark og dermed bidrage til at nå klimamålene,« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Fjernvarme Fyn jubler: »Vi tager ansvar«

Hos Fjernvarme Fyn er der stor glæde over, at selskabet er blandt de ti udvalgte projekter, som er blevet prækvalificeret. Det er et afgørende skridt på vejen mod CO₂-neutral varmeproduktion i Odense, og direktøren er ikke i tvivl om, at prækvalifikationen er et gennembrud.

»Jeg er meget glad for, at vi nu kan tage hul på den sidste del af rejsen mod klimaneutralitet sammen med vores bestyrelse og ikke mindst vores ejere,« siger administrerende direktør Louise Høst.

Fjernvarme Fyn forventer at kunne fange og lagre 280.000 tons CO₂ årligt, som ellers ville være røget ud i atmosfæren. Virksomheden omdanner i forvejen ikke-genanvendeligt affald til fjernvarme, men med CO₂-fangst på anlægget bliver produktionen helt klimaneutral.

»Det her handler ikke kun om Fjernvarme Fyn – det handler om at sikre en bæredygtig fremtid for vores børn og børnebørn. Med dette projekt viser vi, at vi tager ansvar og bidrager aktivt til den grønne omstilling,« påpeger bestyrelsesformand hos Fjernvarme Fyn, Mads Søndergaard Thomsen.

Betaling pr. lagret ton CO₂

De ti selskaber konkurrerer om en støtte, der bliver udbetalt pr. ton CO₂, som faktisk fanges og lagres i undergrunden. Det betyder, at pengene først kommer, når CO₂’en er reelt fjernet fra atmosfæren. Selve fangsten skal ske i Danmark, men CO₂’en kan lagres både herhjemme og i udlandet.

»For hvert ton CO₂, vi fjerner fra atmosfæren og lagrer i undergrunden, reducerer vi Danmarks klimapåvirkning. Puljen er designet til at sikre reelle reduktioner,« bemærker Peter Christian Baggesgaard Hansen.

10 selskaber i tæt kamp

De ti selskaber, der nu er videre i kampen, er:

  • AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved)
  • ARGO CCS A/S
  • E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
  • Energnist CaptureCo A/S
  • Fjernvarme Fyn Fangst A/S
  • Gaia ProjectCo P/S
  • HOFOR DSS SPV A/S
  • Kredsløb Holding A/S
  • Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
  • Aalborg Portland A/S

Alle selskaberne er valgt på baggrund af deres erfaring med større anlægsprojekter og CO₂-håndtering.

Endelig afgørelse næste år

De prækvalificerede selskaber skal nu udarbejde detaljerede beskrivelser af deres projekter samt afgive konkrete bud. Fristen for selskabernes indledende bud er den 26. august 2025, mens de endelige bud skal afleveres den 17. december 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.

Hos Fjernvarme Fyn er der travlt med at få projektet endeligt på plads. Selskabet skal både have godkendelse fra kommunerne og sikre, at infrastrukturen til transport og lagring af CO₂ er klar.

»Vi ser frem til at fortsætte dialogen med Energistyrelsen om de rammer, vi byder under. Staten har brug for, at vi forpligter os. Vi har brug for, at der ikke bliver lagt unødige risici på selskaber som vores,« afslutter Louise Høst.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

Af
Andreas Andreassen
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

1...242526...379Side 25 af 379

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

Andreas Andreassen - 0
SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre...

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

Andreas Andreassen - 0
BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at...

Min kinesiske mareridtsbil

Peter C. Gøtzsche, professor emeritus - 0
I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet,...

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen...

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

Andreas Andreassen - 0
BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER