Fogedaktion gennemført i Middelfart

0
Foto: AVISEN

Torsdag den 29. februar.2024 afholdt Fyns Politis Eftersøgningsenhed med støtte fra Nærhed og Tryghed samt Fogedretten i Odense en fælles fogedaktion i Middelfart kommune.

Pt. har Fyns Politis Eftersøgningsenhed mere end 500 sager med borgere, der er eftersøgt af politiet, idet de har udestående med Fogedretten og ikke har overholdt aftaler eller indkaldelser til retten.

Fyns Politi og Fogedretten havde derfor iværksat en fælles aktion, hvor Fogedretten holdt ekstraordinært åbent og var fysisk tilstede på Middelfart Rådhus. Forud for dette havde Fogedretten i Odense tilskrevet alle relevante personer i Middelfart Kommune, at de havde mulighed for at få ordnet deres mellemværende med Fogedretten ved at rette henvendelse på Middelfart Rådhus, hvor Fogedretten ville være til stede torsdag den 29. februar 2024 mellem kl. 15.00 og 17.00.

Samtidigt opsøgte patruljer fra Eftersøgningsenheden og Nærhed og Tryghed de relevante borgere på deres bopæl med henblik på at foretage en eventuel anholdelse og indbringelse.

Det lykkedes at få sagsbehandlet 50 eftersøgningssager fordelt på 38 personer. De fleste henvendelser skete frivilligt og uden anholdelse.

Fyns Politi og Fogedretten forventer at fortsætte disse fællesaktioner i de øvrige fynske kommune i den kommende tid. I marts måned havde Fyns Politi og Fogedretten iværksat et tilsvarende tiltag i Assens kommune, hvor resultatet blev 53 sager fordelt på 34 personer, i maj måned i Nordfyns kommune, hvor resultatet blev 47 sager fordelt på 25 personer og i september måned i Odense, hvor flere end 80 sager blev behandlet og afsluttet.

Personer, der er eftersøgt til Fogedretten, kan anholdes af politiet når og hvor de antræffes. Ønsker man at undgå, at sagen sendes til politiet og en deraf følgende mulighed for anholdelse i det offentlige rum, på sin arbejdsplads eller i hjemmet, så kan dette undgås ved at overholde de aftaler, man indgår med Fogedretten samt efterkomme de indkaldelser, som Fogedretten fremsender. Det er altid muligt i Fogedrettens åbningstid at ringe på tlf. nr. 99 68 34 00 og få ordnet sit mellemværende.

Nu kan syddanskere få hjælp af lægevagten på 19 konsultationssteder

0

Region Syddanmark er i mål med udvidelsen af konsultationssteder i lægevagten. Siden sommeren 2023 har regionen udvidet lægevagten med yderligere otte steder, så borgere nu kan få lægehjælp om aftenen og i weekenderne 19 forskellige steder i Region Syddanmark.

Når borgere i Region Syddanmark fremover har brug for at blive tilset af lægevagten, skal de ikke køre langt. I stedet sikrer i alt 19 konsultationssteder fordelt over hele regionen borgerne et lokalt lægevagtstilbud.

Til stor glæde for formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Det betyder meget, at man ikke skal bruge lang tid på transport for at blive tilset af lægevagten, når man har det dårligt og har brug for lægehjælp. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er i mål med udvidelsen og kan tilbyde borgerne et trygt og lokalt lægevagttilbud, uanset hvor i regionen de bor.

Lægevagten kommer tættere på borgerne

Udvidelsen af konsultationsstederne er en del af lægevagtsaftalen, som Region Syddanmark indgik med PLO-Syddanmark i januar 2023, fortæller Pernelle Jensen:

– Med 19 konsultationssteder bringer vi lægevagten tættere på syddanskerne, som der har været et stort ønske om fra både politikere og borgere. Derfor håber jeg, at borgerne vil tage godt imod tilbuddet.

Lægevagten har løbende åbnet flere konsultationssteder, og i februar åbnede de sidste konsultationssteder i Fredericia og Haderslev.

Dermed er der nu mulighed for at blive tilset af lægevagten i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og Ærø.

Konsultationsstederne vil have åbent i en periode i løbet af vagten, hvor man kan blive tilset af lægevagten. Derudover er det også muligt at få en tid lidt længere væk. I nattetimerne mellem kl. 23.00 og 08.00 vil det fortsat være muligt at blive tilset af lægevagten på konsultationsstederne på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg.

Ny moderne lægevagt

Åbningen af yderligere konsultationssteder er en del af moderniseringen af lægevagten, som blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023. Aftalen skal sikre en moderne lægevagt, hvor lægevagtens ressourcer bliver brugt bedst muligt. Som led i aftalen får vagtlægen hjælp af andet sundhedsfagligt personale på konsultationsstederne, som kan bidrage til at hjælpe patienterne og understøtte en effektiv afvikling af konsultationerne. 

Som en del af aftalen overtog Region Syddanmark 31. januar 2024 driften af lægevagten i nattetimerne kl. 23-08. PLO-Syddanmark dækker fortsat lægevagten kl. 16-23.

Derudover lancerede Region Syddanmark i 2023 en ny akutknap-funktion, som gør det muligt for borgere at trykke sig frem i lægevagtens telefonkø, når de vurderer, at deres henvendelse ikke kan vente. Sammen med akutknappen har Region Syddanmark også indført en callback-funktion, som giver borgere i telefonkøen mulighed for at blive ringet op, når deres tur i køen til lægevagten nærmer sig.

Lægevagten er forbeholdt patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil egen læge åbner.

Kunstig intelligens har store potentialer, men kræver ansvarlighed

0
Foto: Pixabay

Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvilke rammer der bør være for tech-giganters udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er de seneste år accelereret betydeligt, og potentialerne ved teknologien er enorme. Det gælder bl.a. i forhold til at skabe økonomisk vækst, levere bedre velfærd og offentlig service og løse samfundsudfordringer som den grønne omstilling og mangel på arbejdskraft.

Det er potentialer, som regeringen ønsker at udnytte og realisere, så kunstig intelligens kan bidrage positivt til samfundet og dansk velfærd og økonomi.

Samtidig er det vigtigt at få sat de rette rammer for tech-giganternes brug og udvikling af kunstig intelligens, som kan håndtere de udfordringer, teknologien fører med sig.  For kunstig intelligens kan også bruges til at skabe og sprede falsk og vildledende indhold og til at manipulere og fastholde brugerne – særligt børn og unge.

Derfor har regeringens ekspertgruppe om tech-giganter i dag præsenteret en række anbefalinger til at give kunstig intelligens den plads i samfundet, som gør det muligt at udnytte de gode muligheder og samtidig begrænse skadevirkningerne.

Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Tech-giganterne skal sikre, at kunstig intelligens ikke bruges til at sprede misinformation og til at udnytte børn og unge. Samtidig giver kunstig intelligens store muligheder for vores samfund. I erhvervslivet, den offentlige sektor og i vores hverdag har kunstig intelligens stor betydning. Vi skal udnytte potentialerne. Danmark skal helt i front af udviklingen, så vi får del i den vækst og de job, udviklingen af kunstig intelligens nu skaber.

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre:
– Vi skal blive ved med at gribe gevinsterne ved kunstig intelligens. For på den måde kan vi som samfund blive rigere, grønnere og sikre mere borgernær velfærd. Vi skal bruge kunstig intelligens både ambitiøst og ansvarligt. Derfor er jeg glad for, at ekspertgruppen nu er kommet med nogle anbefalinger, så vi kan få sat de rette rammer for tech-giganternes brug af kunstig intelligens. Eksempelvis ved at skærpe tech-giganternes ansvar for misinformation fra deepfakes på sociale medier. Det er afgørende, at vi sikrer det enkeltes menneskes frihed til at træffe oplyste valg, og det kræver at tech-giganterne tager ansvar for vildledning og misinformation på deres platforme.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
– Kunstig intelligens har potentialet til at forandre og forbedre vores verden. Det kræver dog, at vi bruger kunstig intelligens på den rigtige måde, og samtidig beskytter vores børn mod de risici, der desværre også er involveret, når kunstig intelligens slippes løs på de sociale medier. Det er regeringens opgave at sikre, at Danmark er det land i verden, der er bedst til at udnytte potentialerne og samtidig beskytte vores børn.

Formand for ekspertgruppen, professor Mikkel Flyverbom:
“Kunstig intelligens er blevet tilgængelig og udbredt på måder, som kræver at vi som samfund reagerer handlekraftigt, nuanceret og ansvarligt. Det er især vigtigt at skabe en bedre balance mellem de kommercielle, teknologiske kræfter, der udruller kunstig intelligens i høj fart og uden fokus på rettigheder og beskyttelse, og de værdier og hensyn, der karakteriser vores samfund. Derfor må vi sætte nogle vigtige hegnspæle, som kan begrænse det værste og skabe plads til det bedste ved kunstig intelligens. Det er ekspertgruppens ambition med disse anbefalinger.”

Nordsjælland og KIF delte i bundgyser

0

I en aften fyldt med nervepirrende håndboldaktion var det Royal Stage i Hillerød, der dannede rammen om en vital bundkamp i den danske herreliga. Nordsjælland Håndbold og KIF Kolding stod overfor hinanden i en kamp, hvor begge mandskaber desperat jagtede point for at forbedre deres chancer for at undgå den direkte nedrykning.

Inden opgøret lå både Nordsjælland og KIF Kolding to point foran Lemvig-Thyborøn Håndbold i tabellen. Med kun tre spillerunder tilbage af sæsonen, stod det klart, at en sejr i denne kamp ville være afgørende for at skabe et pusterum til den direkte nedrykningsplads.

Kampen levede op til forventningerne med spænding fra start til slut. I første halvleg formåede Nordsjælland at tage en smal føring, hvor stillingen ved pausen var 16-15. Det var et tæt opgør, hvor begge hold havde chancer for at trække fra, men ingen af dem formåede at sætte sig markant på spillet.

Den egentlige dramatik udfoldede sig i kampens slutminutter. Efter en intens og jævnbyrdig anden halvleg stod det 33-33 med få sekunder tilbage af kampen. Alt tydede på, at KIF Kolding kunne løbe med sejren, da de havde bolden i den afgørende angrebsaktion. Men i sidste sekund brændte KIF Koldings Magnus Petersen på et afgørende skud, og kampen endte uafgjort.

Resultatet efterlader begge hold i en yderst prekær situation i bunden af tabellen. Med kun tre kampe tilbage af sæsonen er kampen for at undgå nedrykning intensiveret. Dette uafgjorte resultat betyder, at begge hold ligger tre point foran Lemvig-Thyborøn Håndbold, og alt kan ske i de sidste runder.

DMI: Solskin i de kommende dage

0

Danmarks Meteorologiske Institut bringer gode nyheder for dem, der længes efter foråret. De kommende dage ser ud til at bringe et behageligt mix af solskin og spredte skyer, med kun sporadiske nedbørsmængder. En lun luftstrøm, der bevæger sig op over landet fra sydlige retninger, lover godt for temperaturerne, især når solen kigger frem.

Det forventes, at de højeste temperaturer vil indfinde sig om eftermiddagen. På dette tidspunkt har solen haft lejlighed til at opvarme jorden, som igen opvarmer luften omkring os. Dette naturlige fænomen sikrer en stigning i dagtemperaturerne, selvom de kystnære områder med pålandsvind måske ikke vil opleve det samme niveau af varme. Grundet det stadig kolde havvand vil disse områder ikke nyde godt af de lune luftstrømme. Derimod, længere inde i landet, kan man forvente temperaturer i de to cifre, hvilket tyder på rigtige forårstemperaturer, især i solrige, læfyldte kroge.

Foråret signaleres ikke kun af stigende temperaturer, men også af naturens egne indikatorer. Fuglene har allerede bemærket årstidens skifte og har indledt deres livlige forårssang. Dette skønne naturspil vækker håb om, at vinteren måske endelig har trukket sig tilbage. Dog, med den kolde vinterluft stadig liggende tæt på, er det for tidligt at erklære vinteren for overstået. En pludselig omskiftning til nordøstenvind kan nemt sætte forårets fremmarch på pause. 

Alligevel, med de nuværende vejrudsikter, ser det ud til, at foråret igen vil få mulighed for at gøre sit indtog i Danmark.

Regeringen indgår bred politisk aftale om styrket tilsyn med efterretningstjenesterne

0

Regeringen har i dag indgået en aftale med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalen giver blandt andet Tilsynet med Efterretningstjenesterne mulighed for at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver, ligesom sammensætningen i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget. Aftalen indebærer desuden, at der fremover vil være et tættere samspil mellem tilsynet og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt.

Efterretningstjenesternes effektive varetagelse af deres opgaver, herunder med at sikre statens selvstændighed og sikkerhed samt modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, forudsætter en udstrakt fortrolighed.

Når efterretningstjenesternes arbejde som udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, er det afgørende for befolkningens tillid – og dermed også for efterretningstjenesternes mulighed for at virke i et åbent demokrati som det danske – at der er de rigtige rammer og systemer på plads, som over for både regering, Folketinget og den almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.

Regeringen er på den baggrund enig med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om rammerne for dels en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, dels en styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalen er det første element i opfølgningen på evalueringen af PET-loven. For så vidt angår Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil der – som konsekvens af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – skulle gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen.

Tilsynets kompetencer udvides, og flere partier kan fremover være repræsenteret i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Konkret er aftalepartierne blandt andet enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover skal føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.

Samtidig er aftalepartierne enige om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. En ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.

Aftalepartierne er også enige om, at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør reflektere det forhold, at der i Folketinget i de senere år har været flere partier end tidligere.

Således skal Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover udgøres af et folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingsårets start.

Derudover vil den eksterne whistleblowerordning for PET, der i dag er placeret i Justitsministeriets departement, i stedet blive placeret i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som både kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt, og som har befolkningens tillid. Tjenesterne er dybt afhængige af, at deres arbejde og deres arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og tjenesterne råder af den grund over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol. Jeg er meget glad for, at regeringen i dag har indgået en bred aftale med størstedelen af Folketingets partier om at styrke tilsynet med tjenesterne og kontrollen med tjenesternes daglige virke. Og jeg håber, at en bred aftale kan være med til at sikre ro om vores efterretningstjenester.

Preben Bang Henriksen (Venstre) siger:

– Med aftalen styrkes både Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt Folketingets “Kontroludvalg”, hvilket Venstre hilser velkommen. Samtidig lægger vi i Venstre vægt på, at PET’s operative indsats ikke svækkes. Danmark har i den grad i dag brug for fortsat effektive efterretningstjenester.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) siger:

– Det, vi præsenterer nu, er ikke bare udmøntningen af den aftale, SF indgik med regeringen i efteråret. Det er også resultatet af flere års pres fra SF for en styrket parlamentarisk kontrol med tjenesterne og bedre vilkår for Tilsynet, så jeg er en glad og stolt retsordfører i dag. Vi får udvidet tilsynets kompetence og udvalgets muligheder for at bede om undersøgelser. Desuden får vi nu også sikret, at vi får flere folketingsmedlemmer ind i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Vi får også forankret PET’s whistleblowertjeneste i Tilsynet, hvilket er fantastisk. Med aftalen her kommer vi ikke mindst et vigtigt skridt længere med at få rammerne for det styrkede tilsyn på plads – og dermed også undersøgelsen af sagen om Ahmed Samsam. Det var der for blot et par måneder siden ikke udsigt til at få igennem, hverken med regeringen eller den øvrige opposition. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi står her i dag.

Steffen Larsen (Liberal Alliance) siger:

– For Liberal Alliance har det været vigtigt at styrke det demokratiske tilsyn med efterretningstjenesterne. Med aftalen giver vi tilsynet nogle flere muskler, samtidig med at vi giver Folketinget bedre mulighed for at få indblik i, hvad der reelt sker i efterretningstjenesterne. Det er afgørende, hvis vi som lovgivende magt skal kunne kontrollere den udøvende magt, som er en af vores fornemmeste opgaver. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance, hvor PET fortsat kan arbejde med den nødvendige grad af fortrolighed, men hvor vi samtidig styrker kontrollen med, at det foregår inden for de rammer, vi som Folketinget har sat for efterretningstjenesterne.

Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne) siger:

– Jeg er glad for, at vi med aftalen nu udvider Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde. Det vil først og fremmest øge retssikkerheden, og det vil styrke selve tilliden til efterretningstjenesterne. For Moderaterne har det været helt grundlæggende at finde en sund balance mellem at styrke demokratisk indsigt og samtidig respektere efterretningstjenesternes effektivitet og fortrolighed. Deres arbejde er helt essentielt for vores alles sikkerhed.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne) siger:

– Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi har nogle stærke og robuste efterretningstjenester, der har de bedst mulige vilkår for at passe på Danmark. Derfor er vi også glade for at være med i dagens aftale, der sætter nogle klare rammer for efterretningstjenesternes arbejde, så de har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres vigtige arbejde i en usikker tid. Samtidig har det været afgørende for os, at vi styrker kontrollen med tjenesterne på en måde, så det ikke kompromitterer deres arbejde, som har nogle særlige kompetencer og ressourcer.

Mai Mercado (Konservative) siger:

– Konservative tager ansvar og er med i aftalen om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. I forhandlingerne har vi presset på for et tilsyn med flere muskler, men det har været tydeligt, at aftalen bærer præg af at have sin oprindelse i aftalen mellem SF og regeringen fra før jul.

Rosa Lund (Enhedslisten) siger:

– Jeg er utrolig glad for, at det endelig er lykkedes at udvide Kontroludvalget, og sikre et stærkere tilsyn. Det har vi kæmpet længe for i Enhedslisten. Vi er ikke kommet helt i mål, fx så vi gerne, at alle partier fik en plads i Kontroludvalget, som vi kender det fra Norge, men i dag kom vi et rigtig godt skridt på vejen.

Zenia Stampe (Radikale Venstre)

– Vi har haft et stort behov for at styrke ikke bare tilliden til de danske efterretningstjenester, men også borgernes retssikkerhed. Det har været de vigtigste pejlemærker for os i Radikale Venstre, og vi er glade for, at vi med den her aftale tager et godt skridt i den retning. Det er særligt afgørende, at vi nu udvider tilsynets kompetenceområde til at gælde PET’s operative opgaver, og så har det været radikale mærkesager, at vi også skulle etablere en ekstern whistleblowerordning, og at Folketingets kontrolmuligheder bliver styrket. Det er vi kommet i mål med, og det er vi stolte af.

Peter Kofod (Dansk Folkeparti) siger:

– I Dansk Folkeparti er vi glade for at være med til at sikre en ordentlig kontrol med efterretningstjenesten, der samtidig tager hensyn til tjenestens vigtige arbejde, som har til hensigt at sikre Danmark, danskerne og vitale danske interesser.

Region skåner atmosfæren for 140.000 tons CO2

0

Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.

Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.

Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:

– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.   

På vej mod fossilfri byggepladser

Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.

Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.

På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.

Sygehuse og institutioner på grøn energi

Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.

Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.

Hakker hæl og tå af regionens klimaaftryk

Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.

Børn og unge med et sygt familiemedlem skal have mere støtte

0

Når et menneske får en alvorlig sygdom, er der risiko for, at hele familien rammes – særligt børnene og de unge. Regionsrådet har derfor afsat penge til at afprøve 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende. Erfaringerne skal give regionen indsigt i, hvordan børnene og de unge hjælpes bedst muligt fremover.

Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.

Derfor ønsker regionsrådet at udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom.

Regionsrådet har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at støtte børnene og de unge på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset. 

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til resultaterne af de mange indsatser, der nu bliver sat i gang. 

– Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom. Derfor er det så vigtigt med de indsatser, vi nu sætter i gang, og det bliver spændende at følge dem.

Fra børneapp til fysiske støttegrupper

De 12 indsatser, som nu har fået penge fra regionsrådet, er meget forskellige. De tager dog alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne skal derfor kunne justeres efter det enkelte barns og den enkelte unges behov.

Nogle eksempler på indsatser er:

  • På Sygehus Lillebælts Onkologisk Afdeling vil de inddrage unge teenagere med mødre, der har brystkræft, i at designe tilbud som en anonym online platform, gruppefamiliemøder og en fysisk støttegruppe for unge pårørende.
  • På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense planlægger de vidensdage for søskende, som er pårørende, to gange om året. Derudover vil de videreudvikle en eksisterende app (HC And App), så den også har et modul for søskende. I appen kan søskende blandt andet finde eksempler på svære situationer og vejledning i, hvad man må og kan som søskende.
  • På Psykiatrisk Afdeling Vejle ønsker afdelingen en kuffert med remedier, som de kan bruge i de familiesamtaler, der allerede afholdes på de enkelte afsnit.

Fokus på børn og unge som pårørende er ikke nyt

I Region Syddanmark har der længe været fokus på pårørende. Senest gav regionsrådet i 2021 midler til oprettelse af et Center for Pårørendeinddragelse i psykiatrien, som har særligt fokus på børn og unge, som er pårørende til patienter med psykiske sygdomme. Centeret skal fremover også favne børn af forældre med fysiske sygdomme.

Derudover har Psykiatrisk Informationscenter i mange år tilbudt kurser for børn, som er pårørende, ligesom de somatiske sygehusenheder på forskellig vis har arbejdet med initiativer for børn, som er pårørende.

Regionen har desuden indgået en aftale med alle 22 kommuner i Syddanmark, hvor aftaleparterne forpligter sig på at have skærpet opmærksomhed på børn og unge i familier med sygdom, sikre samarbejde på tværs af sektorerne om børnene og de unge og iværksætte særlige indsatser over for børn og unge af forældre med psykiatriske lidelser.

De 12 indsatser får tilsammen knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025. Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.

YouTuber var trækplaster til skolemesterskaberne i e-sport

0

Fredericia Idrætscenter blev tirsdag scenen for den landsdækkende finale i “Skolemesterskaberne i E-sport”, en prestigefyldt turnering for grundskoler i hele Danmark. Denne begivenhed, som fokuserer på de populære spil CS (Counter-Strike) og FIFA, tiltrak de bedste unge talenter fra landets skoler, hvor de havde kæmpet online for at kvalificere sig til dette storslåede finaleshow.

Den 27. februar omdannedes idrætscenteret til et epicenter for e-sport, hvor 16 kvalificerede hold gjorde deres indtog på scenen, klar til at kæmpe om mesterskabstitlerne. Dagen bød på en række e-sportsrelaterede aktiviteter, herunder aktivitetsfyldte stande, live-studier, og selvfølgelig den højspændte finale, der blev afholdt på hovedscenen.

For at sikre, at ingen gik glip af denne elektriske atmosfære, blev hele begivenheden livestreamet på Twitch, hvor fans kunne følge med i hvert et skridt af turneringen. Derudover blev dagen krydret med konkurrencer, giveaways, og muligheden for at møde den kendte YouTuber, Alexander Husum, personligt under et eksklusivt meet and greet arrangement.

“Skolemesterskaberne i E-sport” står som et vidnesbyrd om e-sportens voksende popularitet og anerkendelse i Danmark, specielt blandt den yngre generation. Ved at bringe elever fra hele landet sammen, ikke kun for at konkurrere, men også for at fejre deres fælles passion for gaming, markerer denne begivenhed et særligt øjeblik i dansk e-sports historie.

Deltagerne, ligesom publikum, blev tilbudt en unik chance for at opleve spændingen ved live e-sport, samtidig med at de fik mulighed for at knytte bånd med ligesindede og skabe minder, der varer livet ud. Arrangementet understregede e-sportens potentiale til at samle folk og fremme et fællesskab baseret på fælles interesser og respekt for konkurrencen.

Middelfart lægger asfalt til Det Åbne Fynsmesterskaber i gadefodbold for socialt udsatte mennesker

0

Op mod 200 udsatte mennesker, der kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, vil i april sætte kursen mod Middelfart for at dyste om pokaler i De åbne Fynske Mesterskaber i OMBOLD – en særlig form for gadefodbold, hvor fællesskabet udenfor banen er mindst lige så vigtigt, som sejrene på banen.

Middelfart er værtsby, når kommunen i samarbejde med OMBOLD den 16. april afvikler De Åbne Fynsmesterskaber (FM) i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.

Der vil både være flotte pokaler, medaljer og ære på spil, når FM løber af stablen, men det er alligevel det trygge og positive idrætsfællesskab, der har det største fokus, når bolden ruller i Middelfart. Meningen med arrangementet er nemlig at give spillerne et afbræk fra en måske stressfyldt hverdag og mulighed for at være en del af et fællesskab omkring idrætten.

– Middelfart Kommune arbejder målrettet på at inkludere alle i stærke idrætsfællesskaber. Derfor glæder det mig, at FM i OMBOLD skal spilles her i Middelfart. Arrangementet vil tydeliggøre, hvilken værdi idræt og fællesskab har for alle mennesker i samfundet. Jeg håber, at mange lægge vejen forbi Gammelhavn den 16. april og støtter op om spillerne og blive klogere på fællesskabet, siger borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

FM er et af OMBOLDs mest populære stævner
OMBOLD arrangerer i løbet af året regionale mesterskaber i hele Danmark. Mesterskaberne er populære blandt spillerne, og giver motivation til at træne henimod i hverdagen.

FM skyder mesterskabssæsonen i gang i OMBOLD, og derfor har mesterskabet en særlig betydning for spillerne. Udover at give spillerne en god dag i fodbolden og fællesskabets tegn, så er arrangementet i Middelfart også med til at nuancere billedet af, hvad det vil sige at være et menneske i en udsat position.

– Man kan sige, at vi flytter vores spillere fra bænken til banen. Rigtig mange af spillerne oplever at de gennem fodbold, og det fællesskab der følger med, bliver sundere, nedsætter deres misbrug og bryder med ensomheden. Men FM er med den centrale placering også med til at rykke ved hr. og fru. Danmarks fordomme om hjemløse og udsatte mennesker. Der vil nemlig være fokus på det spillerne er gode til og ikke hvilke udfordringer, de kæmper med, fortæller Martin S. Pedersen, Direktør i OMBOLD.

Gammelhavn udgør spillepladsen
Det bliver asfalten på Gammelhavn, der udgør underlaget til FM i gadefodbold. Her vil OMBOLD opstille deres mobile gadefodboldbaner, og om formiddagen den 16. april vil arrangementet blive skudt i gang, og alle er velkomne til at komme forbi.

Banerne har samme mål som de baner, der spilles på til Homeless World Cup (VM for Hjemløse). VM spilles i år i Seoul i Sydkorea. Over 50 nationer deltager og Danmark vil efter alt at dømme både være repræsenteret med et herre- og kvindelandshold, som OMBOLD også står bag. Og der vil med garanti være deltagelse af både tidligere og nuværende spille på hjemløselandsholdet, når der spilles det skal afgøres, hvem der kan kalde sig Fynsmester 2023.

Overlevelse i tynd tråd: Middelfart tabte til konkurrent

0
Et mål af Theo Hansen efter 25 minutter afgjorde det hele. Nu skal der mirakler til, hvis Middelfart skal overleve i Betinia Ligaen. Det var...

Masker og magt bag kulissen

Indbrud og narkokørsel flere steder på Fyn

0
KRIMI. Flere steder på Fyn har politiet det seneste døgn modtaget anmeldelser om både indbrud, hærværk og kørsel under påvirkning. I Assens er der begået...

44-årig kvinde fra Odense dømt til fængsel efter eftersættelse ved Bredsten

0
KRIMI. En 44-årig kvinde fra Odense er torsdag blevet idømt et års ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Kvinden blev dømt for fareforvoldelse for polititjenestemænd...

Ny undersøgelse: Flertallet af lærere oplever fagligt tilbagegang i folkeskolen

0
UDDANNELSE. Flertallet af landets folkeskolelærere oplever at eleverne er blevet fagligt svagere. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der er lavet i...

LEDER: Mere støtte til gammelmedierne er ikke svaret

0
Spørgsmålet er ikke, hvordan vi bedst tilfører flere midler til eksisterende mediestrukturer. Spørgsmålet er, hvad borgerne faktisk efterspørger, hvad de vælger at bruge deres...

Indbrud, narkokørsel og hærværk præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Flere sager om indbrud, narkokørsel og hærværk fylder i den seneste døgnrapport fra Fyn, hvor både private boliger, virksomheder og trafikanter har været...