16.3 C
Copenhagen
lørdag 30. august 2025

E20 får frisk asfalt – fire ugers vejarbejde på vej

0

TRAFIK. Bilister, der kører mod Nyborg på E20, kan godt væbne sig med tålmodighed de kommende uger. Fra fredag den 30. maj og fire uger frem lægger Vejdirektoratet nemlig ny asfalt på motorvejen mellem Langeskov og Nyborg i østgående retning.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Den otte kilometer lange strækning fra rampeanlæg 47 Langeskov til rampeanlæg 45 Nyborg Ø får ny asfalt, fordi den gamle belægning er blevet slidt og trænger til en grundig overhaling.

Arbejdet sker om aftenen og natten for at genere trafikken mindst muligt. Men helt uden bøvl bliver det altså ikke.

Først bliver den eksisterende asfalt fræset væk, hvorefter den underliggende belægning repareres. Derefter bliver der lagt ny, klimavenlig asfalt og friske vejstriber.

Ifølge Vejdirektoratet vil resultatet være en jævnere vej og dermed en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Når arbejdet står på, ledes trafikken i begge retninger over i vestgående spor med kun ét spor farbart hver vej. Derfor skal bilister forvente mindre forsinkelser. Fra- og tilkørselsrampen ved rampeanlæg 46 Nyborg V i østgående retning vil desuden være lukket, mens arbejdet foregår.

Asfaltarbejdet gennemføres primært mellem klokken 19.00 og 06.00 om natten, dog først fra klokken 21.00 om søndagen. I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes, er motorvejen igen helt åben for trafik.

Vejdirektoratet beklager på forhånd generne for trafikanterne og opfordrer til at holde sig opdateret på deres trafikkort, hvor man løbende kan følge med i situationen på E20.

Ny teknologi skal sikre hurtigere svar ved mistanke om hudkræft

0

DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.

Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.

Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.

Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.

Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.

Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)

Regionsrådet 

Uheld spærrer spor – lang kø mod Middelfart

0

TRAFIK. Bilister på vej mod Middelfart bør torsdag formiddag væbne sig med tålmodighed. Et uheld på E20 Fynske Motorvej skaber lige nu store trafikale problemer.

Det er det højre spor mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i retning mod Middelfart, der er spærret, oplyser Vejdirektoratet. Politi og redningsmandskab arbejder på stedet med oprydning og sikring af vejen.

Ifølge Vejdirektoratet ventes oprydningsarbejdet først afsluttet i løbet af eftermiddagen. Allerede nu strækker køen sig helt tilbage til frakørsel 48 ved Tietgenbyen.

Uheldet falder sammen med Kristi Himmelfartsferien, som traditionelt betyder ekstra trafik på tværs af landet og mod sommerhusområderne.

»På Kristi Himmelfartsdag og søndag den 1. juni er der risiko for tæt trafik midt på dagen,« oplyser P4 Trafik, der samtidig advarer om den aktuelle kø:

»Det højre spor er spærret, og politi og redning er på stedet. Der er voksende kø, som du nu møder fra frakørsel 48 Tietgenbyen.«

Der er endnu ingen meldinger om personskader i forbindelse med uheldet.

Trafikanterne opfordres til at følge skiltningen på stedet og holde sig løbende orienteret via Vejdirektoratets trafikinformation.

Økonomiaftale sikrer løft til sundhedsvæsenet – og giver startskud til sundhedsreform

0

POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.

Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.

Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.

Godt udgangspunkt for sundhedsreformen

I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:

»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.

»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«

Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.

Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år

Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.

»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.

»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«

Midler til reform og grøn omstilling

Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.

Christian Eriksen mod Ådalen: Kommer drømmesigningen hjem til OB?

0

SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.

Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.

Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:

»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«

Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.

»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.

Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.

Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.

»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.

Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

0

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

0

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Odense tager unikt skridt på demensområdet

0

SENIOR. Fredag den 23. maj blev Plejehjemmet Blomsterdalen officielt indviet som Odenses første plejehjem, der er specialindrettet til borgere med demens. Ekspert kalder indsatsen »helt unik«.

Med flag, rød løber og kransekage fejrede godt 100 beboere, pårørende, medarbejdere og politikere i fredags åbningen af det nyrenoverede Plejehjemmet Blomsterdalen i Odense, som tidligere hed Plejehjemmet Øst.

Plejehjemmet er blevet demensoptimeret med 11,7 mio. kroner fra Odense Byråd gennem aftalen »Velfærdens Fundament«. Målet er, at alle kommunale plejehjem i Odense skal moderniseres, så de egner sig bedre til beboere med demens.

Arkitekt Hedvig Karlsson fra Karlsson Arkitekter kalder Odense Kommunes indsats på demensområdet bemærkelsesværdig:

»Jeg har ikke hørt om andre kommuner, der i så stort omfang har haft fokus på at løfte plejehjemmene, så de egner sig bedre til mennesker med demens. Det er helt unikt,« siger Hedvig Karlsson, der har rådgivet kommunen om demensindretningen.

Hun oplever allerede stor positiv effekt for beboerne på Blomsterdalen.

Trygge og hjemlige rammer

Ombygningen følger anbefalinger fra Statens Byggeforskningsinstitut med fokus på hjemlighed, god skiltning, døgnrytmebelysning og attraktive udeområder. Blandt andet er der opsat døgnrytmebelysning i samtlige 108 lejligheder, nye møbler i opholdsrummene samt bedre skiltning.

Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) fremhævede især døgnrytmebelysningens betydning i sin tale ved indvielsen:

»Vi ved fra tidligere forsøg, at døgnrytmebelysningen gør en kæmpe forskel, især for mennesker med demens. Mange oplever en langt bedre og roligere nattesøvn,« siger Brian Dybro, der også understreger, at medarbejderne oplever forbedret trivsel.

»Beboerne er blevet gladere og har fået meget mere energi. Flere deltager i aktiviteter, og det giver mere liv på plejehjemmet.«

Pilotprojekt for fremtiden

Blomsterdalen fungerer som pilotprojekt og skal danne grundlag for moderniseringen af kommunens øvrige plejehjem. Beboere, pårørende og medarbejdere har været tæt involveret i planlægningen.

By- og kulturrådmand Søren Windell (K) understregede ved indvielsen betydningen af den hjemlige atmosfære:

»Indretningen og de dygtige medarbejdere på Blomsterdalen skaber hjemlige og hyggelige rammer. Hyggen er ikke bare en detalje – det er helt afgørende. Når hverdagens rammer er genkendelige og trygge, skaber det bedre livskvalitet.«

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) glæder sig over erfaringerne fra pilotprojektet:

»Vi har fået gode erfaringer fra Blomsterdalen, som vi nu kan brede ud til alle kommunale plejehjem. Det er vigtigt, at vi i Odense tilbyder rammer, der understøtter det gode liv – også for borgere med demens. Det er jeg stolt af, at vi har prioriteret.«

Syv flere plejehjem skal moderniseres

De næste syv plejehjem i Odense Kommune står nu klar til modernisering. Det drejer sig om Enrum, Svovlhatten, Sukkerkogeriet, Rytterkasernen, Marienlund, Bolbro og Herluf Trolle.

Beboerne på disse plejehjem har allerede sagt ja til planerne, og nu begynder udbudsprocessen. Ombygningen sker i etaper med hensyntagen til beboernes dagligdag og trivsel.

Superligaklub fyrer cheftræner

0
SPORT. FC Midtjylland har besluttet at opsige samarbejdet med cheftræner Thomas Thomasberg. Beslutningen blev truffet tidligere på ugen og betyder, at Thomasberg står i...

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

0
BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at...

Min kinesiske mareridtsbil

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet,...

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0
KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen...

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

0
BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i...

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0
SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet...