Mere end hver fjerde medarbejder i ældreplejen har ikke en social- og sundhedsuddannelse, og der er ikke meget der tyder på, at andelen af ufaglærte på ældreområdet bliver mindre i fremtiden. Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen har undersøgt, hvem de ufaglærte er, hvordan de oplever at arbejde i ældreplejen og hvad der er vigtigt for at fastholde og klæde dem på til arbejdet.
Når ældre borgere på plejehjem skal have pleje i hverdagen og hjælp til at komme ud af sengen, i bad og få tøj på, sker det oftere og oftere med støtte fra medarbejdere uden social- og sundhedsuddannelse. De ufaglærte står i nogle kommuner for en betydelig del af arbejdet med at yde omsorg og pleje til de ældre. For at det ikke skal gå ud over kvaliteten i plejen og omsorgen af de ældre borgere, er det vigtigt, at der er de rette kompetencer i dagligdagen og de ufaglærte medarbejdere bliver klædt ordentligt på til at varetage de opgaver, som de får tildelt.
I den forbindelse har Videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen undersøgt, hvordan de ufaglærte selv oplever at blive introduceret til opgaverne samt hvad der har størst betydning for de ufaglærte for at føle sig trygge og motiverede til arbejdet – og måske på sigt uddanne sig til faglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det har resulteret i to undersøgelser, der præsenterer viden om den voksende gruppe af medarbejdere i ældreplejen.
Undersøgelserne, der er henholdsvis en kvalitativ undersøgelse og en registerundersøgelse, kortlægger både de ufaglærte medarbejderes egen oplevelse, deres kompetencer sammenlignet med det faglærte personale og de ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiver på rekruttering og fastholdelse af ufaglærte medarbejdere.
Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, er glad for at der bliver kastet lys på potentialet i ufaglærte medarbejdere:
– Med de store rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker i ældreplejen, er ufaglærte medarbejdere nødvendige for at have personale nok til at lykkes med opgaverne. Derfor er der også fokus på, hvordan man kan få opkvalificeret ufaglærte, blandt andet i den nye aftale om social- og sundhedsuddannelserne. I denne rapport får vi mulighed for at høre de ufaglærtes egne oplevelser og få et indblik i de forskellige ressourcer og kompetencer de kan bidrage med, hvis man formår at skabe rammer lokalt så de inkluderes og kompetenceudvikles til opgaverne.
Resultaterne peger på et potentiale
Den kvalitative undersøgelse viser, at ufaglærte medarbejdere oplever samarbejdet med de ældre borgere som meningsfuldt og givende. Og hvis ledelsen tilbyder de ufaglærte en god introduktion, trygge rammer og adgang til faglig sparring, så øger det sandsynligheden for at de ufaglærte, der typisk er løsere knyttet arbejdet end de faglærte, får mod på at blive i faget. Men i en travl ældrepleje kan det være svært at prioritere oplæring og kompetenceudvikling af ufaglærte og tilknytning til de faglige fællesskaber.
– Det kan være svært at prioritere grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte medarbejdere i en travl hverdag,” siger Mads Biering la Cour og peger på, at prioriteringen af oplæring kan ses som en investering i ældreplejen:
– Tilknytningen til arbejdsfællesskaberne er med til at gøre de ufaglærte nysgerrige på at lære mere og sikre de fælles faglige samtaler om, hvordan man løser opgaverne godt. Det kan fastholde dygtige medarbejdere og motivere dem til at videreuddannes og blive i faget.
