Social dumping er et problem, som mange politikere igennem tiden har forsøgt at løse. Udenlandsk arbejdskraft fylder mere og mere i Danmark, særligt fordi der gang på gang bliver fortalt om mangel på ressourcer og mange ledige jobs. For at sikre, at de udenlandske kollegaer arbejder på samme vilkår som de danske, vil Socialdemokratiet med Christel Schaldemose i spidsen have EU på banen. De efterlyser et europæisk ID-kort.

Højkonjunkturen er ikke til at tage fejl af. Der er mange penge omløb, og flere danskere end nogensinde før er i job. Det medfører også et brændende ønske fra nogle af de største erhvervsorganisationer i Danmark om, at politikerne skal gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Spørger man modsat i fagbevægelsen, vil de rejse et bekymringsflag. For tidligere tiders brug af udenlandsk arbejdskraft har vist, at der er brodne kar blandt arbejdsgiverne. Virksomheder der strategisk underbetaler og behandler udenlandske ansatte på umenneskelige måder. Der er tillige mange eksempler på byggepladser, hvor håndværkere går side om side, men den ene tjener mere end dobbelt så meget som den anden, til trods for at de udfører det samme arbejde.

Det er en problemstilling, som Socialdemokratiet vil til livs. Det har de sagt før. Mange gange endda. Men nu er de klar med et forslag til en løsning: Et europæisk ID-kort, der skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere om de ansatte på eksempelvis byggepladserne har ordentlige arbejdsvilkår, ligesom det skal være lettere at tjekke for eksempelvis illegal arbejdskraft.

Helt nyt er forslaget dog ikke. Den danske fagbevægelse, særligt 3F, har i en årrække agiteret for indførslen af et europæisk ID-kort.

– Vi har i mange år fået at vide af den danske fagbevægelse, at der er brug for handling og brug for at vi tager nye midler i brug hvad angår social dumping. Vi har arbejdet for det her i en årrække, men det der – desværre fristes man til at sige – fortsat aktuelt, fortæller medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose.

Ikke alene et ID-kort

Det kan virke en kende forsimplet at forstå forslaget som indførslen af et kort til at identificere hvem der er på arbejdspladsen hvornår. Det er en stor del af det, fortæller Christel Schaldemose, men understreger samtidig, at forslaget rummer flere initiativer og formål end det.

– Med vores forslag vil vi ikke alene indføre et ID-kort for vandrende arbejdstagere – et digitalt et med en database tilknyttet – men også at vi benytter fornyelsen af udbudsdirektivet til at sætte fokus på social dumping. Vi foreslår konkret, at et firma skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, hvis det skal vinde offentlige udbud om opgaver som fx byggeri af broer eller sygehuse, forklarer Christel Schaldemose og fortsætter:

– Sidst, men ikke mindst, er det rigtig vigtigt for os, at de virksomheder der snyder og bevist forsøger at omgå reglerne bliver straffet. De skal kunne udelukkes fra at byde på og vinde fremtidige udbud, hvis de snyder med reglerne. Vi hører fra Italien, at det her er implementeret, og at der angiveligt allerede er en række virksomheder der er udelukket fra at byde på italienske udbud. Det pudsige er så, at de jo ikke er udelukket fra at byde på udbud i Danmark, selvom de beviseligt har tætte bånd til organiseret kriminalitet og systematisk bedriver social dumping.

– Det virker skørt. Men det viser samtidig, at der stadig er meget at komme efter på det her område, supplerer hun.

Problemet er åbenlyst – også i Danmark

For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at der er et problem der skal løses. Og at problemet ikke alene er et problem for EU som helhed, men at det også er et helt konkret problem i Danmark.

– Eksemplerne i Europa er mange. Men bare her i Danmark har vi i de seneste få år haft mindst tre store sager med social dumping. Det drejer sig om Femern Bælt, Storstrømsforbindelsen og byggeriet af det nye hospital i Odense. Her ved vi efter afsløringer, at der har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene – og at det har været et systematisk arbejde, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Blandt andet takket være godt fagforeningsarbejde har en række medarbejdere fået erstatning for den sociale dumping de har været udsat for. Men det er her det kom frem, at der – selvom det synede godt – har været snydt med løn- og arbejdsvilkårene. Nok har der været ansættelseskonktrakter med gode vilkår, men når man så snyder med timesedlerne er verden en anden. Selvom de arbejdede langt mere end 45 timer, fik de kun løn for 37 timer. Det er jo svindel. Og det skal stoppes. Der er brug for flere redskaber til at komme problemerne til livs.

– Det er også værd at huske på, at det jo er skattekroner der går til de her virksomheder, der bevidst snyder. Derudover er det jo helt vildt synd for de mennesker der bliver udnyttet. Det er også en unfair konkurrencefordel i forhold til de virksomheder der overholder reglerne, fordi de ikke kan holde priserne nede på samme måde, fordi de rent faktisk behandler deres medarbejdere ordentligt, slår Christel Schaldemose fast.

Bureaukrati eller beskyttelse af medarbejderne?

Forslaget er ikke gået uset hen i det politiske Danmark. Fra Venstre har der været skarp kritik af forslaget, som de kalder helt ude af proportioner. Særligt er de kritiske overfor det, de ser som værende ekstra administrative byrder for det offentlige og for virksomhederne, og dermed unødigt bureaukrati. Men den kritik tager Socialdemokratiet og Christel Schaldemose meget roligt.

– Der er flere ting i det her, men først og fremmest tror jeg faktisk at det her vil få den modsatte effekt: Det vil give mindre bureaukrati for den enkelte virksomhed og for myndighederne. Forslaget kommer til at give arbejdsgiverne et samlet billede af hvem de har ansat, hvad de laver og om de overholder reglerne. Derudover tror jeg på, at det bliver endnu lettere at være tilsynsmyndighed, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– Vi foreslår at samle alle informationerne i et digitalt ID-kort, hvor der er tilknyttet en database. Præcis hvad den skal vise har vi ikke lagt os fast på, men umiddelbart er det kontrakt, arbejdstider og certifikater, måske vi også skal se mod Norge, hvor også uddannelse fremgår. Der er mange muligheder, der alle sammen giver et bedre overblik for både arbejdsgiverne og tilsynsmyndighederne.

Selvom der med nye ønsker til krav i udbudsprocesser og indførsel af et helt nyt ID-kort er Christel Schaldemose optaget af, at der ikke skabes unødigt bureaukrati og administration. Her skal man nok mest af alt hæfte sig ved ordet ”unødigt”.

– Jeg og Socialdemokratiet er meget bevidste om, at vi skal undgå at skabe mere bureaukrati end det er nødvendigt. Det ligger os meget på sinde, at vi i samme ombæring som vi vil bære nye ønsker ind, samtidig ser på om der er noget der kan gøres mere smidigt og bedre – uden at vi glemmer årsagen til, at de regler er indført, siger Christel Schaldemose og fortsætter:

– For det er vigtigt for mig at understrege, at vi gerne vil gøre det endnu lettere at drive virksomhed. Men det er også vigtigt at understrege, at reglerne er der af en grund. De er der fordi der findes virksomheder, som snyder og bedrager medarbejderne. Reglerne er der, fordi det er nødvendigt at passe på vores miljø. Det er nødvendigt med regler, ellers ender vi som det vilde vesten. Men reglerne skal ikke være der for reglernes skyld, det er klart. Men jeg er meget optaget af, at vi ikke lader medarbejderne i stikken, bare for at smidiggøre en proces.

Selv har Christel Schaldemose en række bud på, hvordan man kunne gøre det mindre administrativt tungt at være virksomhed der agerer i en verden med EU’s udbudsregler. Men det er alle sammen ting, der skal ses i en større sammenhæng.

– Helt for egen regning kunne jeg da godt se for mig, at vi kigger på tærskelværdierne for hvornår noget skal i udbud. Eller at vi måske tilføjer flere krav alt efter hvor stort udbuddet er – en slags trappeordning. Jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal gøre det, men jeg tror der er flere ting at kigge på, siger Christel Schaldemose.

Det er for den socialdemokratiske spidskandidat vigtigt, at der bliver holdt snor i hvad der sker på udbudsområdet. Cirka 15% af EU’s BNP er genereret ud fra offentlige investeringer, og derfor er det også en væsentlig opgave for EU, at sætte retningen på det, lyder det fra Christel Schaldemose.

– Man kan gøre ting lette og effektive, men det er jo en grund til at vi har de her regler. Jeg deler bekymringen. Og vi skal være bedre. Men reglerne er kommet af en grund. Fordi der har været dårlige eksempler. Fordi vi skal være mere grønne. Det er ikke for at skade nogen, der er for at sikre samfundshensyn, når nu ca. 15% af EU’s BNP bliver generet ud af offentlige indkøb. Det er ikke uvæsentlige summer – og derfor skal det være ordentligt.

Forslaget om et europæisk ID-kort til vandrende arbejdstagere er blevet lanceret som en del af den socialdemokratiske valgkamp frem mod valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni 2024. Her skal danskerne til stemmeurnerne og vælge de 15 kandidater, der i de kommende fem år skal repræsentere Danmark og de danske partier i Europa-Parlamentet.