Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder
Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:
– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.
Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:
– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene
– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.
– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande
Løvens Hule-deltager viser flaget En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.
– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia. Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.
Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.
Christian Jungmark har læst, at Fisker-ejere kan få alvorlige problemer, hvis moderselskabet i USA går konkurs, som det blev varslet tirsdag morgen. Han tager det dog roligt, og er glad for sin dansk-designede bil.
Henrik Fisker er en dansk bildesigner og entreprenør, kendt for sit arbejde med luksusbiler som BMW Z8 og Aston Martin DB9. Han grundlagde Fisker Automotive i 2007, der lancerede den luksuriøse plug-in hybridbil Fisker Karma i 2011. Efter Fisker Automotive’s konkurs i 2013, startede han Fisker Inc., med fokus på avancerede elbiler som Fisker Ocean.
Fisker er anerkendt for sin innovative tilgang til bilproduktion, med vægt på bæredygtighed og miljøvenlige materialer, hvilket gør ham til en respekteret figur i bilindustrien, men nu står selskabet bag hans elbiler til at gå konkurs, og det vil også få konsekvenser for de danske ejere af hans bil. En af dem er Sparekassen Danmarks direktør i Fredericia, Christian Jungmark. Jungmark holder af biler, og han står også bag det populære årlige elbilsarrangement i Fredericias gågader.
Christian Jungmark med sin Fisker.
Henrik Fiskers elbilsfirma er løbet tør for kapital og har ikke formået at indgå et partnerskab med en større bilproducent. Dette har resulteret i en ansøgning om konkursbeskyttelse i USA.
– Jeg følger da med i udviklingen, men som jeg læser det, er selskabet ikke gået konkurs endnu. Hvis de gør, så vil jeg kun være bekymret, hvis jeg får en skade, og så tænker jeg naturligvis også på, hvad det betyder for garantien. Det er svært at blive klog på, om det er konkurs eller konkursbeskyttelse. De har det svært, det vidste jeg godt, siger Christian Jungmark og fortsætter:
– Jeg valgte bilen i sin tid, fordi det er dansk design, anderledes og så er det sjovere at have en bil, som man ikke ser hver dag på gagen. Der er vel max 300 af den på landsplan, det er sjovt. Fiskers design og tankegang er også en god historie. Han tænker på miljøet og mange materialer i bilen er genbrugsmaterialer. For mig er bilen en god historie, siger Jungmark.
Han er lige nu i Norge, og bilen kører også fremragende på landevejene, så det er ikke der, at han ser med usikre øjne på fremtiden.
– Det er en powerfuld bil, men den har også et stort batteri, så rækkevidden er fin,” fortæller han. Jungmark. Han valgte bilen på grund af dens anderledes design. Tidligere har han købt biler, men denne gang valgte han privatleasing på grund af den usikre fremtid. Det er han glad for nu, for bilen startede med at koste 680.000 kroner på markedet, nu er den under 500.000. Det er naturligvis træls for mange, siger han og tilføjer:
– Men selvom skyerne er mørke lige nu, så er jeg rolig og glad for bilen, men jeg er i tvivl om, hvad der sker, hvis jeg kører galt. Det samme gælder service; hvem sender forhandleren regningen videre til, hvis de går konkurs? Det rejser mange spørgsmål for en bil, der er superfed. Der har været mange historier omkring ting, der ikke virker. Der er også småting, eksempelvis software, der har drillet, der har været skøre lyde i ny og næ, og hvad sker der så, hvis firmaet lukker i morgen, så er der ingen, der opdaterer på det, men den er fed alligevel, så jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg kører i en Fisker, siger Jungmark.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion.
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.
“Nationalbankens repræsentantskab er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Ulrik Nødgaard som ny nationalbankdirektør. Ulrik er en stor kapacitet, som kommer med et solidt makroøkonomisk fundament. Han har en dyb indsigt fra den finansielle sektor, i reguleringen af sektoren samt udviklingen af betalingsinfrastrukturen. Derudover har Ulrik en betydelig erfaring med større it-projekter og drift af bankernes clearingsystemer. Ulrik er samtidig en erfaren leder med stærke strategiske og kommunikative kompetencer,” udtaler formanden for Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse, Christian Schultz.
Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en master fra University of Warwick. Han kommer med mangeårig erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet. Ulrik Nødgaard har herudover haft forskellige lederroller i centraladministrationen inden for både finansiel regulering og makroøkonomi.
“Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Nationalbankens repræsentantskab har valgt mig som nyt medlem af Nationalbankens direktion. Der ligger mange spændende opgaver forude, bl.a. omkring udviklingen af den centrale betalingsinfrastruktur og fastholdelsen af den finansielle stabilitet. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige lederkolleger og medarbejdere i Nationalbanken,” siger Ulrik Nødgaard.
Ulrik Nødgaard tiltræder den 15. august 2024. Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.
Ulrik Nødgaard indtræder i bankens direktion sammen med kgl. udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Han vil i den forbindelse bl.a. få ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.
For første gang nogensinde bærer en håndboldspiller Dannebrog til åbningen af et OL, når Niklas Landin sammen med sejler Anne-Marie Rindom får æren i Paris.
På håndboldbanen er Niklas Landin anfører for Danmark, men den 26. juli får han også lov at føre an for hele det danske OL-hold, når flammen tændes i Paris.
Tirsdag eftermiddag blev landsholdsmålmanden offentliggjort som den ene af de to fanebærere ved OL sammen med sejler Anne-Marie Rindom, mens det bliver dressurrytterne Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen, der bærer fanen ved åbningen af De Paralympiske Lege.
Det er første gang, en håndboldspiller får æren af at fragte Dannebrog ind til OL, og det tilmed ved Niklas Landins sidste mesterskab for Danmark inden han indstiller sin enestående landsholdskarriere.
– Jeg blev virkelig rørt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være fanebærer til OL. Det er kæmpestort for mig, og jeg kan ikke forestille mig nogen større ære eller anerkendelse af det, jeg har opnået som atlet.
– At jeg som den første håndboldspiller får lov til at gå i spidsen for det danske OL-hold, det er meget specielt, og det gør mig utroligt stolt. Jeg tror ikke, det kan sammenlignes med nogen anden oplevelse i sportens verden, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan toppes, siger Niklas Landin.
Historisk OL-åbning
OL-åbningen bliver spektakulær. For første gang finder den ikke sted på et stadion. I stedet sejler atleterne fra de 206 deltagende nationer på Seinen gennem den franske hovedstad med et menneskehav af tilskuere langs ruten.
Både Niklas Landin og Anne-Marie Rindom har OL-guld på CV’et, ligesom de begge er regerende verdensmestre. Derfor glæder Danmarks chef de mission, Søren Simonsen fra DIF, sig over, at de tager plads i stævnen på den danske båd.
– Vores fanebærerne til OL i Paris kan fremvise nogle helt fantastiske meritter fra sportens allerøverste hylde. Både Niklas og Anne-Marie har inden for hver deres disciplin vundet OL-guld og været kåret til verdens bedste, så rent sportsligt er det svært at stille med stærkere kandidater.
– Men samtidig har de altid udmærket sig som gode og særdeles vellidte repræsentanter for dansk elitesport generelt, og på hver sin måde har de bidraget ekstremt flot til fællesskabet inden for egen idræt. Anne-Marie Rindom som mentor for de unge sejlere og Niklas Landin som mangeårig anfører for det danske landshold. Derfor er det med meget stor stolthed, at jeg ser frem til, at netop de to står i spidsen for den danske delegation til OL-åbningsceremonien i Paris, siger Søren Simonsen.
DIF og Team Danmark forventer at sende omkring 120 danske atleter til OL.
Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.
Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.
– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.
Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.
– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:
– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.
Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.
Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.
– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.
Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.
Tyvstarten er gået for DIF DM-ugen, hvor tennisturneringen og den første luftsportskonkurrence blev sat i gang mandag middag. Over hele ugen skal 138 nye danmarksmestre findes i dansk topidræt, og flere kommende OL-atleter skal i aktion.
Danmarksmesterskabet i tennis er officielt i gang, og dermed er de første atleter kommet i aktion under DIF DM-ugen i Herning.
Mandag klokken 12 blev de første server sendt over nettet på gruset i Herning Tennisklub, og her vandt henholdsvis Emma Brandt Schultz (Hareskov-Værløse) og Nora Juncher Kjellin (KB) deres singlekampe over Anna Frederikke Forland (Gentofte) og Carolina Fraes Espersen (B.93)
Kampene var en del af kvalifikationsturneringen til hovedturneringen, der starter onsdag, og her venter der masser af tennis på højt niveau, idet dansk tennis lige nu står stærkere end i mange år.
I laget under internationale profiler som Clara Tauson og Holger Rune råder dansk tennis lige nu over spillere, der høster høje ranglisteplaceringer og succes for landsholdene i Davis Cup og Billie Jean King Cup. Heriblandt profiler som August Holmgren (Gentofte), nr. 310 på singleverdensranglisten, Johannes Ingildsen (KB), nr. 166 på doubleverdensranglisten samt den stærke kvindespiller Rebecca Munk Mortensen (KB), nr. 591 på WTA-ranglisten.
I alt vil små 3.000 atleter i løbet af ugen blive samlet i og omkring Herning, hvor der i alt skal findes må 140 nye danmarksmestre i alt fra landevejscykling til flere luftsportsdiscipliner.
Netop luftsporten startede også mandag, hvilket dog endte med en slem forskrækkelse. Her forulykkede en hangglider og blev kørt på hospitalet. Heldigvis kunne Dansk Hanggliding og Paragliding Union efterfølgende melde ud, at den erfarne pilot var okay efter omstændighederne. Resten af dagens konkurrence i disciplinen Cross County for hangglidere er aflyst på grund af ulykken, men genoptages tirsdag. Mandag aften afvikler Dansk Svæveflyver Union DM i præcisionslanding på Flyvecenter Arnborg.
Atleter i verdensklasse
I alt er 31 sportsforbund repræsenteret i DIF DM-ugen, hvor de afvikler danmarksmesterskaber i 40 forskellige sportsgrene i og omkring Herning.
Det bliver med deltagelse af verdensklasseatleter i boksning, cykling, kajak og skydning, heriblandt en stribe af kommende OL-atleter, der senere på sommeren rejser til Paris.
Det hele kan opleves gratis i Herning, hvorfra DR fra fredag-søndag sender over 23 timers tv.
Formand i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, ser frem til en stor uge for dansk topidræt.
– DIF DM-ugen samler topatleter fra en lang række af vores sportsgrene, og der venter store oplevelser for både atleter og publikum. Vi kan se frem til præstationer i international topklasse, ligesom vi glæder os til at vise hele Danmark, hvor mangfoldig elitesporten er. Til lands, til vands og i luften.
Om DM-ugen:
20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
40 sportsgrene
138 medaljesæt
Cirka 3.000 atleter og officials
To ‘kom-og-prøv-parker’ i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
Atleter fra hele landet
DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
Bag eventet står DIF – i samarbejde med specialforbundene – og værtsbyen Herning.
Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.
Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.
– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.
– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.
Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.
– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.
Hurtig behandling kan give beslag
Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.
– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.
Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.
– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.
Kommisionens tre anbefalinger
Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.
Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret decentralt.
Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.
Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar
Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.
Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar
Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
Ændringer i regionernes politiske styreform.
Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.
Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.
Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:
– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:
– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:
– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:
– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.
Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.
Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.
Dagen ved EM i fodbold bød på overraskelser med sejre til Rumænien over Ukraine og Slovakiet over Belgien. Frankrigs sejr mod Østrig blev dog overskygget af en skade til Kylian Mbappé, hvilket skaber bekymring for fremtidige kampe.
Rumænien gik ind til kampen som klare underdogs, men de formåede at vende situationen til deres fordel på bemærkelsesværdig vis. Selvom Ukraine havde størstedelen af boldbesiddelsen og styrede spillets tempo, kunne de ikke omsætte deres dominans til mål. Rumænien udnyttede til gengæld deres chancer til fulde. Med knivskarp præcision og effektivitet scorede de tre gange og sikrede sig en imponerende 3-0 sejr.
Belgien gik ind i kampen som storfavorit mod Slovakiet, men de formåede ikke at leve op til forventningerne og kunne ikke modstå presset. Allerede syv minutter inde i opgøret kom slovakkerne overraskende foran med et mål af Ivan Schranz, hvilket rystede det belgiske hold. Belgien svarede igen med massivt pres og skabte adskillige chancer, hvor de flere gange var tæt på at udligne.
I anden halvleg fik Romelu Lukaku bolden i nettet to gange, hvilket i første omgang vakte håb blandt de belgiske fans. Desværre for Belgien blev begge mål annulleret efter VAR-tjek, hvilket efterlod dem uden den tiltrængte udligning. Slovakiet holdt stand og sikrede sig dermed en bemærkelsesværdig sejr mod de belgiske favoritter.
Frankrig er udråbt som en af de helt store favoritter ved EM, og mod Østrig viste de momentvis hvorfor, selvom de manglede skarphed foran mål. Målet kom efter 38 minutter, da Østrigs Maximilian Wober uheldigt sendte bolden i eget net, hvilket gav Frankrig en føring.
I anden halvleg havde Frankrig flere store chancer for at lukke kampen, men de formåede ikke at udnytte disse muligheder. Kampens mindeværdige øjeblik blev desværre en hovedskade til Kylian Mbappé, som måtte udskiftes i kampens overtid. Mbappé forlod banen i store smerter, hvilket skabte bekymring for hans fortsatte deltagelse i turneringen og efterlod en skygge over Frankrigs sejr.
Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.
Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.
Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.
Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.
For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.
Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.
I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.
Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?
Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.
Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.
Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.
KRIMI. Flere bilister er det seneste døgn blevet sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer rundt om på Fyn. Samtidig har politiet...
Vejrprognoser spiller i stigende grad en afgørende rolle for, hvordan fjernvarmen bliver produceret på Fyn. Hos Fjernvarme Fyn bruger man nemlig data fra Danmarks...
KRIMI. En lastbil har mandag eftermiddag påkørt en bro på Nyborgvej ved Teglværksvej i Odense. Vejen er spærret, mens lastbilen frigøres.
En lastbil har påkørt...
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...
KRIMI. Flere hændelser har det seneste døgn holdt politiet beskæftiget rundt om på Fyn, hvor både færdselsuheld, indbrud og sager om påvirkede bilister indgår...
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger.
Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets...
