0.8 C
Copenhagen
fredag 6. februar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny CEPOS-analyse Kommuner kan forbedre ældreplejen for milliarder uden flere penge

Af
Andreas Andreassen
-
0

Store forskelle i effektiviteten betyder, at danske kommuner kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge. En ny analyse fra CEPOS viser et nationalt forbedringspotentiale på op til 4,6 milliarder kroner – samtidig med at kvaliteten kan løftes, ikke sænkes.

Der er et stort, uforløst potentiale i den kommunale ældrepleje. Ikke ved at tilføre flere penge, men ved at bruge de eksisterende midler bedre. Det er hovedkonklusionen i en ny omfattende analyse fra CEPOS, som har gennemgået kommunernes ressourceanvendelse på ældreområdet.

Ifølge analysen kan de mindst effektive kommuner levere mellem 20 og 30 procent mere ældrepleje for de samme penge, hvis de når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. Samlet set svarer det til et nationalt potentiale på mellem 2,6 og 4,6 milliarder kroner – uden at serviceniveauet forringes.

»Havde mange af kommunerne været private virksomheder, så var de blevet lukket. Forskellene i, hvor meget ældrepleje kommunerne får for pengene, er ganske enkelt for store,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen, der dækker årene 2023 og 2024, viser samtidig, at effektivitet og kvalitet ikke står i modsætning til hinanden. Tværtimod.

Kommuner, der leverer mest ældrepleje for pengene, har også en signifikant højere tilfredshed blandt brugerne af ældreplejen. Det gælder både hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje.

»Det er en vigtig pointe, at det her ikke bare handler om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

Milliarder i potentiale
CEPOS-analysen måler kommunernes produktivitet ved at sammenholde udgifter til ældrepleje med konkrete ydelser som plejehjemspladser, hjemmehjælp, hjemmesygepleje og forebyggelige indlæggelser. Der er taget højde for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og de ældres plejebehov gennem detaljerede individdata fra Danmarks Statistik.

Resultatet er markante forskelle kommunerne imellem. På landsplan vurderes det, at kommunerne i gennemsnit kan reducere udgifterne med 4,6 til 8,3 procent – uden at levere mindre ældrepleje. Alternativt kan kommunerne vælge at bruge effektiviseringsgevinsten på at forbedre kvaliteten.

Ifølge analysen kunne man eksempelvis reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre med omkring 6.900 årligt, hvis kommunerne udnyttede potentialet fuldt ud.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen.

Aktuel debat om ældreplejen
Analysen udkommer i en periode, hvor ældreplejen er under massivt pres. Antallet af ældre stiger markant de kommende år, og samtidig har flere alvorlige sager om omsorgssvigt – blandt andet på københavnske plejehjem – sat fokus på kvaliteten i plejen.

Ifølge CEPOS peger tallene på, at udfordringerne ikke alene handler om mangel på penge, men også om, hvordan pengene anvendes.

Særligt vestjyske og fynske kommuner klarer sig generelt bedre i analysen, mens flere kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland ligger i den tunge ende, når effektiviteten måles. Det understreger, at forskellene ikke er tilfældige, men strukturelle.

Fem kommuner – Frederikshavn, Vesthimmerland, Herning, Randers og Lejre – fremstår som de hyppigste referencekommuner, som andre kan hente inspiration fra. Omvendt er der kommuner, hvor potentialet for forbedringer er markant større.

Ikke et spareprojekt
CEPOS understreger, at analysen ikke skal bruges som en spareøvelse, men som et styringsværktøj. Enten kan kommunerne frigøre midler til andre velfærdsområder – eller også kan de geninvestere effektiviseringsgevinsten direkte i ældreplejen.

»Det afgørende er, at det her handler om at få mere velfærd for pengene. Ikke mindre,« siger Karsten Bo Larsen.

I de kommende artikler dykker vi ned i tallene for de enkelte kommuner og ser nærmere på, hvordan netop din kommune klarer sig i den nye CEPOS-analyse – og hvor stort potentialet er lokalt.

DMI varsler tæt tåge og rimtåge – Fredericia og Middelfart blandt de berørte områder

Af
Redaktionen
-
0

Danmarks Meteorologiske Institut har fredag den 26. december udsendt varsel om tæt tåge eller tæt rimtåge, som blandt andet omfatter Fredericia og Middelfart.

Varslet dækker Nord- og Østjylland, dele af Vestjylland, Fyn samt Vestsjælland. I de berørte områder kan sigtbarheden flere steder komme under 100 meter, hvilket er kriteriet for tæt tåge. I resten af landet kan der også forekomme tåge, men her forventes sigtbarheden ikke at komme under grænsen for varsel.

Varslet gælder frem til kl. 06.00 lørdag morgen.

Ifølge DMI skyldes situationen, at fugtig luft ligger over Danmark, og kombineret med svag vind og mange steder skyfrit vejr giver det gode betingelser for, at tåge kan dannes og blive tæt.

Lokalt kan temperaturen komme under frysepunktet, hvilket betyder, at tågen kan udvikle sig til rimtåge. Rimtåge kan afsætte rim på kolde overflader og dermed skabe rimglatte veje, særligt i morgentimerne.

Den vagtgående meteorolog Henning Gisselø oplyser, at trafikanter bør være opmærksomme på meget nedsat sigtbarhed og risiko for glatte vejstrækninger.

Færre tog mellem Odense, Fredericia og Aarhus lørdag den 27. december

Af
Andreas Andreassen
-
0

En systemteknisk fejl betyder, at der lørdag den 27. december kører færre regionaltog på flere strækninger i det syd- og østjyske. Det oplyser DSB, som opfordrer rejsende til at holde øje med opdateringer i Rejseplanen.

Togbusser på Vestfyn

På strækningen Odense–Fredericia kører regionaltogene ikke som normalt. I stedet indsættes der tog­busser på Vestfyn. Ifølge DSB arbejdes der på at få ændringerne korrekt ind i Rejseplanen, men rejsende må forvente længere rejsetid.

Ingen regionaltog mod Aarhus

På strækningen Fredericia–Skanderborg–Aarhus H er regionaltogene helt indstillet denne dag. Her kan passagerer i stedet benytte InterCity- og InterCityLyntog.

For at mindske generne standser togene ekstra i Hedensted:

  • InterCitytog fra Aarhus H og Skanderborg mod Fredericia standser ekstra i Hedensted
  • InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H standser ekstra i Hedensted

DSB anbefaler, at rejsende planlægger turen i god tid og tjekker Rejseplanen inden afgang, da der kan forekomme ændringer og forlænget rejsetid.

Færre juleindbrud på Fyn end sidste år – men politiet forventer flere anmeldelser

Af
Redaktionen
-
0

Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn ligger foreløbigt lavere end sidste år, men politiet forventer, at tallene vil stige i de kommende dage. Det oplyser Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved Fyns Politi, i en status for juleperioden.

Juleindbrud opgøres som indbrud i private boliger i perioden fra den 12. december til og med den 4. januar. Pr. 25. december viser tallene, at der juleaftensdag blev anmeldt 11 indbrud i politikredsen. Til sammenligning blev der anmeldt 18 indbrud samme dag sidste år.

»Ud fra et politifagligt perspektiv er det ikke overraskende, at vi ser det antal indbrud, vi ser i juledagene. Men vi ser selvfølgelig gerne, at tallene falder og ikke stiger,« siger Heidi Klokker.

Ifølge Fyns Politi er indbruddene spredt over hele politikredsen, med flest anmeldelser i de større kommuner, herunder Odense og Svendborg, men også med indbrud i blandt andet Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Middelfart og Nyborg.

Politiet understreger, at alle indbrud bliver efterforsket, og at indbrud er omfattet af politigarantierne.

»Det betyder, at vi kommer ud til alle indbrud inden for 24 timer for at sikre spor,« siger Heidi Klokker.

Hun opfordrer samtidig borgere til ikke at rydde op efter et indbrud, før politiet har været på stedet.

»Man behøver heller ikke have det fulde overblik over, hvad der er stjålet. Det kan altid registreres senere på politi.dk,« siger hun.

Ifølge politiet kan både lokale og omrejsende gerningsmænd være aktive i juleperioden, og det er noget, efterforskningen løbende skal afdække.

Som forebyggelse opfordrer Fyns Politi borgerne til at hjælpe hinanden i juledagene.

»Vi anbefaler, at man sørger for, at hjemmet ser beboet ud – for eksempel med timerstyret lys indendørs og sensorstyret lys udendørs. Og så er nabohjælp stadig et vigtigt redskab. Tal med hinanden, hold øje med hinandens boliger og hjælp hinanden, hvis nogen er bortrejst,« siger Heidi Klokker.

Fire mindreårige stod bag brand ved skole i Odense

Af
Redaktionen
-
0

Fyns Politi oplyser fredag morgen, at efterforskningen i forbindelse med branden ved Rasmus Rask Skolen i Odense har ført frem til fire mindreårige.

Ifølge politiet har nogle af de mindreårige kastet fyrværkeri i en affaldscontainer på stedet tidligere på eftermiddagen. De sociale myndigheder er nu underrettet og følger sagen op.

Branden opstod tirsdag ved skolen på Brændekildevej, hvor politiet kort efter branden efterlyste 2–3 unge personer i mørkt tøj på elcykler, som var set i området omkring brandtidspunktet.

Fyns Politi oplyser ikke yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X fredag den 26. december 2025.

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark

Af
Redaktionen
-
0

Vejdirektoratet advarer fredag morgen om pletvis sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark. Især udsatte strækninger kan være glatte, og bilister opfordres til at køre med ekstra forsigtighed.

Der er fredag morgen udsendt advarsler om sne- og isglatte veje flere steder i Syddanmark. Det er Vejdirektoratet, der melder om risiko for pludseligt glatte vejbaner, særligt på udsatte strækninger.

Ifølge Vejdirektoratets aktuelle meldinger er der i Kolding Kommune pletvis isglatte veje. På statsvejene er der overordnet set normalt føre efter årstiden, mens der på de kommunale veje advares om glatte forhold flere steder. For vejklasse 2 er der foretaget saltning tidligt på morgenen, men der kan fortsat forekomme glatte partier.

Også på Fyn er der meldinger om glatte vejforhold. I Faaborg-Midtfyn Kommune advarer Vejdirektoratet om pletvis isglatte veje, særligt på udsatte strækninger. Her er der ligeledes forskel på forholdene afhængigt af vejtype, hvor statsvejene generelt meldes med normalt føre, mens de kommunale veje kan være glatte enkelte steder.

Juleindbrud på Fyn – politiet forventer flere anmeldelser de kommende dage

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved Fyns Politi, som juleaftensdag har offentliggjort en foreløbig status over indbrud i politikredsen.

Tallene dækker perioden fra den 12. december og frem til nu og viser, at indbruddene allerede er spredt over hele Fyn – med særligt mange anmeldelser i de større byområder. Da juleperioden først slutter den 4. januar, betragter politiet tallene som midlertidige.

»Ud fra et politifagligt perspektiv er det ikke overraskende, at vi ser det antal indbrud, vi ser i juledagene. Men vi ser selvfølgelig gerne, at tallene falder og ikke stiger,« siger Heidi Klokker. Hun understreger samtidig, at alle indbrud bliver taget alvorligt og efterforsket.

»Vi efterforsker alle de indbrud, der bliver anmeldt, med henblik på at opklare den forbrydelse, der er foregået. Indbrud er omfattet af politigarantierne, hvilket betyder, at vi kommer ud til alle indbrud inden for 24 timer,« siger hun.

Fyns Politi opfordrer borgere til ikke at rydde op efter et indbrud, før politiet har været på stedet og sikret spor. Det fulde overblik over stjålne genstande behøver man heller ikke have med det samme.

»Man behøver ikke kende alle detaljer om, hvad der er stjålet. Det kan altid registreres senere på politi.dk,« siger Heidi Klokker.

Ifølge politiet kan både lokale og omrejsende gerningsmænd være aktive i juleperioden, og det er noget, efterforskningen skal afdække. Samtidig sender politiet en klar opfordring til borgerne om at hjælpe med at forebygge indbrud: »Vi anbefaler, at man sørger for lys i hjemmet, så det ser beboet ud – gerne med timerstyret lys indenfor og sensorstyret lys udenfor. Og så er det vigtigt at tale med sine naboer og holde øje med hinandens hjem,« siger Heidi Klokker.

Som supplement oplyser hun, at der foreløbigt er anmeldt to indbrud i politikredsen juleaftensdag frem til klokken 23.59 den 24. december.

Elafgiften sænkes markant og giver flere penge i hverdagen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Elregningen bliver mærkbart lavere for danske familier de kommende år. Folketinget har vedtaget at sænke den almindelige elafgift i 2026 og 2027 til EU’s minimum, hvilket i praksis betyder, at afgiften næsten forsvinder. Beslutningen skal give luft i privatøkonomien for danskerne i en tid med høje priser på dagligvarer og faste udgifter.

Sænkelsen af elafgiften rammer bredt, men har størst betydning for husholdninger med lave indkomster. Selvom familier med høje indkomster ofte bruger mest strøm i kroner og øre, fylder elregningen relativt mere hos dem, der har færrest penge at gøre godt med. Derfor er lettelsen blandt de mest lighedsskabende afgiftsændringer.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen vil mange kunne mærke forskellen direkte i hverdagen.
»Jeg vil gerne sige til danskerne, at vi har set og hørt jer. Og jeg er meget optaget af, at vi her og nu sikrer, at danskerne vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det mener jeg, at vi gør med det her forslag. Lempelsen af elafgiften kommer relativt set de danskere, der har mindst til gode, fordi lempelsen fylder mere i deres samlede økonomi. Det vil betyde, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn i hus får ca. 4.000 kr. om året mere til sig selv, mens et pensionistpar i hus får ca. 2.700 kr. ekstra«, siger skatteministeren.

Afgiftsnedsættelsen er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i både 2026 og 2027, og det skal give et tydeligt løft i husholdningsbudgetterne over hele landet.

Skatteministeren peger på, at initiativet er et første skridt i arbejdet med at afbøde de økonomiske udfordringer for mange familier.
»Det er blevet dyrt for rigtig mange danskere at få enderne til at nå hinanden, når de er nede og handle. Så når vi nu banker elafgiften i bund, tager vi et markant og mærkbart første skridt for at hjælpe de mange danskere, der er trængt af de stigende priser. Vi er slet ikke færdige, og derfor kigger vi også løbende ind i, hvordan vi kan sikre, at danskerne får mere luft i økonomien«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Samlet set indebærer finanslovsaftalen skattelettelser og afgiftsnedsættelser for knap 15 milliarder kroner. Regeringen vurderer samtidig, at de samlede økonomiske tiltag og generelle lønstigninger betyder, at en arbejderfamilie med børn i 2026 vil have mere end 30.000 kroner mere til rådighed sammenlignet med 2024, mens en enlig pensionist vil have omkring 12.000 kroner ekstra.

Ny analyse FHK blandt ligaens stærkeste økonomier, men Aalborg er i en klasse for sig

Af
Andreas Andreassen
-
0

En ny analyse af sportsøkonom Steen Houman dokumenterer, at 60–70 procent af den sportslige succes i dansk herrehåndbold kan forklares med økonomi. Fredericia Håndboldklubs sidste sæson passer præcist ind i billedet – med en topplacering i grundspillet. Fredericia er en samtidig en blandt få klubber, der leverer et økonomisk overskud.

En ny analyse af klubbernes regnskaber i Herreligaen viser, hvor tæt sammenhængen er mellem penge og placering i dansk herrehåndbold. Analysen er udarbejdet af sportsøkonom Steen Houman og bygger på klubbernes seneste offentlige regnskaber.

Ifølge analysen kan mellem 60 og 70 procent af en klubs sportslige resultater over tid forklares af økonomien – først og fremmest personaleomkostningerne. Kender man lønbudgettet, kender man i grove træk også klubbens sportslige niveau.

Aalborg Håndbold er det klare yderpunkt. Klubben har mere end dobbelt så stor omsætning som de nærmeste konkurrenter og ligger i en klasse for sig, både økonomisk og sportsligt. Det er derfor heller ingen overraskelse, at Aalborg igen satte sig tungt på toppen.

Bag Aalborg er billedet langt mere nuanceret. Her viser Steen Houmans analyse et felt på omkring seks klubber, der økonomisk ligger relativt tæt og derfor også bør kunne forvente at kæmpe om slutspilspladserne – uden nødvendigvis at være realistiske guldkandidater.

Her placerer Fredericia Håndboldklub sig.

Sidste sæson sluttede Fredericia som nummer tre i grundspillet, men ramte senere en mur i slutspillet med en lang periode uden sejre. Set i lyset af analysen er det ikke et brud med økonomiens logik – men heller ikke et resultat, der slavisk følger regnearket.

Hvis økonomien alene havde været afgørende, skulle Fredericia have spillet med om guldet. Det gjorde klubben ikke. Og netop dét understreger et centralt punkt i Steen Houmans analyse: Sammenhængen mellem økonomi og sportslige resultater er stærk over tid, men aldrig absolut i den enkelte sæson.

Grundspillet viste, at Fredericia kunne præstere helt op mod toppen, mens slutspillet blotlagde forskellene i bredde, belastning og robusthed, som økonomien i sidste ende er med til at definere. Ikke som en undskyldning – men som en forklaring på, hvor loftet ligger.

Analysen viser samtidig, at kun fem klubber i ligaen senest leverede overskud, heriblandt Fredericia. Det placerer klubben i et økonomisk mindretal i en liga, der samlet set tabte omkring 22 millioner kroner. For Fredericia betyder det, at fundamentet er solidt – men også, at konkurrencen i toppen foregår på vilkår, hvor Aalborg stadig er et stykke foran resten.

Konklusionen i Steen Houmans analyse er klar: Økonomi afgør ikke hver kamp. Men over tid afgør den, hvem der har råd til at blive i toppen. Og her viser Fredericias seneste sæson præcist, hvordan sportslige muligheder og økonomiske rammer mødes – og til sidst sætter deres naturlige grænse.

Fredericia Håndboldklubs seneste regnskab viser en bruttofortjeneste på 17,2 millioner kroner og et overskud på 337.000 kroner. Egenkapitalen udgør 837.000 kroner, mens balancesummen ligger på 4,8 millioner kroner. Tallene placerer FHK blandt de få klubber i Herreligaen, der formår at drive elitesport med sorte tal.

I Steen Houmans analyse af ligaens økonomi fremgår det samtidig, at Fredericia har en anslået omsætning på cirka 29,9 millioner kroner. Det placerer klubben som nummer to i ligaen – kun overgået af Aalborg Håndbold, der med en omsætning på omkring 62,7 millioner kroner befinder sig i en helt anden økonomisk liga.

Samtidig viser analysen, at Fredericia er blandt de klubber, der leverer overskud, mens størstedelen af ligaen taber penge. Flere klubber har underskud på mellem én og fire millioner kroner, og enkelte – som KIF Kolding – med markant større minusser. Set i det lys fremstår FHK som en klub med økonomisk kontrol og balance, men uden de ressourcer, der gør det realistisk at matche Aalborg over en hel sæson.

Ny analyse peger på hårdt arbejdsmiljø i omsorg og servicefag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ANALYSE. Tusindvis af danskere går hver dag på arbejde med et arbejdsmiljø, der slider både fysisk og psykisk. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det især er ansatte i omsorgsfagene og i hotel- og restaurationsbranchen, der er hårdest ramt, når det gælder belastninger i arbejdslivet.

Analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynets store arbejdsmiljøundersøgelse NOA-L fra 2023 med omkring 22.000 besvarelser, viser, at 440.000 lønmodtagere i Danmark har et arbejdsmiljø, der enten er fysisk hårdt, psykisk hårdt eller begge dele. For 59.000 lønmodtagere er belastningen dobbelt, fordi arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk krævende.

Særligt inden for sociale institutioner som plejehjem, hjemmepleje og daginstitutioner er arbejdsmiljøet udfordret. Her har fire ud af ti medarbejdere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Også hotel- og restaurationsbranchen ligger højt, hvor mere end tre ud af ti ansatte er ramt.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der tale om et alvorligt problem, som kan få konsekvenser langt ud over den enkelte arbejdsplads.

»Tusindvis af danskere går på arbejde med risikoen for at blive nedslidt,« siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han peger på, at et dårligt arbejdsmiljø ikke kun rammer den enkelte medarbejder, men også virksomhederne og samfundsøkonomien som helhed.

»Hårdt arbejdsmiljø er til skade for både den ansatte, virksomheden og samfundsøkonomien. Nogle medarbejdere er endda udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, og det forværrer de negative konsekvenser,« siger han.

Analysen viser samtidig en tydelig ulighed mellem forskellige uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte er markant hårdere ramt end personer med videregående uddannelser. Andelen af ufaglærte, der oplever både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø, er dobbelt så høj som blandt personer med mellemlange videregående uddannelser og hele otte gange højere end blandt akademikere.

Også faglærte ligger over gennemsnittet, mens akademikere generelt er mindst udsatte, både når det gælder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig viser tallene, at kvinder oftere end mænd er udsat for hårde belastninger på jobbet.

Ifølge chefanalytikeren kan det få direkte betydning for, hvor længe mange lønmodtagere kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»Det dårlige arbejdsmiljø kan have direkte konsekvenser for, hvor længe man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan gøre det urealistisk at arbejde til folkepensionsalderen,« siger Kristoffer Lind Glavind.

Han advarer samtidig om, at problemerne kan forværre den mangel på arbejdskraft, som allerede præger især velfærdsområderne.

»Vi bliver nødt til at forbedre arbejdsmiljøet for at kunne fastholde og rekruttere til fremtidens velfærd. Der er allerede i dag mangel på medarbejdere i omsorgsfagene, og det bliver kun værre. Nye tal fra Finansministeriet viser, at der i 2035 vil mangle 24.000 flere SOSU’er og 4.000 flere pædagoger end i dag,« siger han.

Analysen slår fast, at hårdt arbejdsmiljø kan dække over både fysiske belastninger som smerter, træthed og tunge løft og psykiske belastninger som stress, vold, trusler, mobning og depressive symptomer. Når de to former for belastning optræder samtidig, øges risikoen for nedslidning markant.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger tallene behovet for en målrettet indsats, hvis flere danskere skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden at blive slidt op undervejs.

1...192021...423Side 20 af 423

Sne og blæst giver fortsat udfordringer i trafikken

Andreas Andreassen - 0
Sne, blæst og glatte veje giver fortsat udfordringer i trafikken fredag. Ifølge Fyns Politi har der det seneste døgn været en række mindre færdselsuheld,...

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

Gik tur i Odense – fik stjålet sin bærbare computer

Sne og blæst giver udfordringer i trafikken på Fyn

Tyve slog til i Odense – slap af sted med bil...

Snevejret skaber kø på motorvejene

Andreas Andreassen - 0
Snevejret giver torsdag eftermiddag trafikale problemer på E20 omkring Fredericia. Ifølge Vejdirektoratet er der både uheld og havarierede køretøjer, som spærrer spor og skaber...

5E Byg gennemfører planlagt generationsskifte i ledelsen

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
BUSINESS. Den landsdækkende entreprenørvirksomhed 5E Byg gennemfører et planlagt generationsskifte i ledelsen og udvider samtidig direktionen. Formålet er at styrke organisationen og skabe et solidt fundament...

Mensah stopper på det danske herrelandshold

Andreas Andreassen - 0
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt...

Vejdirektoratet advarer om trængsel ved vinterferiens begyndelse

Mille Dyhrberg - 0
TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet...

Fredericia bliver startby til årets kongeetape i Post Nord Danmark Rundt

Patrick Viborg - 0
Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER