KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft hænderne fulde med alt fra simple tyverier og narkosager til et spektakulært hærværk mod en række postkasser.
I Odense C blev en 24-årig mand fra Fredericia standset på Nyborgvej klokken 01.02 natten til torsdag. Han førte personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer, og blev samtidig sigtet for besiddelse af stoffer. Senere på dagen, klokken 18.33 i Englandsgade, blev en 29-årig mand fra Odense fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Også i Benediktsgade gjorde politiet fund – her blev en 48-årig mand visiteret og fundet med såkaldte pølsemandsposer med euforiserende stoffer, en digitalvægt og andet udstyr.
I Odense N, på Skolevej klokken 08.46, blev en 49-årig kvinde fra kommunen standset, mens hun kørte bil påvirket af euforiserende stoffer. Hun var desuden i besiddelse af stoffer ved anholdelsen.
Midt mellem narkosagerne måtte politiet også rykke ud til et mere usædvanligt hærværk. På Bystævnevej i Odense V var seks sammenhængende postkasser sprunget i luften. Ifølge anmeldelsen lå dele af kasserne halvanden meter væk, og flere var ødelagt.
Døgnet bød også på flere tyverier. På Skt. Hans Plads i Odense C blev en taske med tøj og små elektronikgenstande stjålet, mens en borger i Munkebo mistede sin pung i baren i Munkebo Idrætscenter. I Vissenbjerg blev der stjålet to nummerplader fra et køretøj på Søndersøvej.
På Nørregade i Otterup udviklede et butikstyveri sig til røveri, da en 25-årig mand tog en flaske og gemte den, før han betalte for en pakke cigaretter og forlod butikken. Anmelderen løb efter manden, som truede ham. Overvågning på stedet gjorde det muligt at identificere gerningsmanden, som blev sigtet for røveri.
Derudover blev der anmeldt et indbrud på Lærkedals Allé i Odense SV, hvor møbler er blevet stjålet, samt flere tilfælde af tabte nummerplader – blandt andet fra en motorcykel på motorvej og fra en anhænger på Logistikvej.
POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.
Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.
Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.
»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.
Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.
»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.
Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.
»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.
Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.
»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.
Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.
»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.
FINANS. Middelfart Sparekasse har de seneste døgn sat endnu mere pres på i kampen om Nordfyns Bank. Tirsdag kunne sparekassen fortælle, at den nu ejer over 30 procent af aktierne i banken. Det betyder, at Middelfart Sparekasse nu har en betydelig andel og dermed stor indflydelse på bankens fremtid.
Opkøbet kommer lige efter, at sparekassen mandag lagde et officielt fusionstilbud på bordet. Planen er, at Middelfart Sparekasse skal være det fortsættende selskab, hvis de to banker slår sig sammen. Tilbuddet går ud på, at aktionærerne i Nordfyns Bank får 600 kroner for hver aktie, de ejer. Som udgangspunkt får man betalingen i garantkapital i Middelfart Sparekasse, men under visse betingelser kan man vælge at få pengene udbetalt kontant.
»Vi vil sikre, at alle aktionærer, som ønsker det, kan blive kontant indløst,« lyder det fra Middelfart Sparekasse i forbindelse med meldingen.
I tilbuddet ligger også flere ændringer i ledelsen. Blandt andet skal bestyrelsen i Middelfart Sparekasse udvides med tre personer fra Nordfyns Bank, og Holger Bruun skal indtræde som nyt medlem af direktionen. Desuden får repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse 16 nye medlemmer fra Nordfyns Bank.
En vigtig del af tilbuddet er også en jobgaranti. Alle medarbejdere i Nordfyns Bank er garanteret arbejde i 12 måneder efter en eventuel fusion, selvom der kan komme mindre omplaceringer.
Sagen kommer efter et forløb, hvor Nordfyns Bank tidligere på året arbejdede på en fusion med Fynske Bank. Den plan har Middelfart Sparekasse åbent sagt nej til at støtte. I stedet har sparekassen købt sig ind i Nordfyns Bank og nu fremlagt sit eget tilbud om en direkte fusion mellem de to.
Bestyrelsen i Nordfyns Bank har meldt ud, at den nu vil gå i dialog med Middelfart Sparekasse for at se, om der kan findes en fælles løsning.
KRIMI. Fyns Politi måtte mandag håndtere en række hændelser spredt ud over hele øen – fra butikstyveri med trusler og spritkørsel på ATV til hærværk, indbrud og færdselsuheld.
I Langeskov blev der klokken 20.28 anmeldt et butikstyveri på Grønvangen. En mand løb fra betalingsområdet med en pose varer uden at betale. Udenfor på parkeringspladsen så et vidne ham og satte efter på knallert. Da vidnet indhentede ham, blev han truet af gerningsmanden. Det lykkedes dog vidnet at få posen med varerne tilbage, hvorefter gerningsmanden stak af. Han beskrives som cirka 40 år gammel, med kort mørkt hår og iført en blå DBU-jakke af mærket Hummel, sort t-shirt, blå cowboybukser og blå sneakers.
I Odense SØ blev en 37-årig mand fra Odense Kommune klokken 19.20 standset på Killerupgade efter at have kørt på ATV gennem et stisystem fra Odense Congress Center, under Ørbækvej og mod Killerupgade. Han var påvirket af alkohol, bar ikke hjelm, havde fået frakendt førerretten, og ATV’en var hverken indregistreret eller forsikret.
I Munkebo blev der anmeldt hærværk på Mølkæret, hvor der var spraymalet på en borgers vindue.
Der blev også anmeldt flere indbrud. I Louisenlund i Svendborg blev et vindue brudt op, og der blev stjålet smykker og diverse pyntegenstande. På Bakkevej i Otterup blev et vindue opbrudt, og gerningsmanden stjal kontanter i mønter.
Politiet rykkede også ud til flere færdselsuheld. I Odense S blev en bus involveret i et sammenstød i krydset Odensevej/Svendborgvej. Bussen kørte mod øst på Odensevej og drejede til venstre mod nord ad Svendborgvej, hvor den ramte venstre side af en bil, som holdt stille for rødt lys i sydlig retning. Ingen kom til skade, men bilen blev vurderet totalskadet.
På Horsebækvej i Otterup blev en traktor med påhængsvogn, der kørte mod øst, ramt af en bagfrakommende bil med trailer, da traktoren var i færd med at svinge til venstre ad Stikvejen. Sammenstødet skete på vægtklodsen foran på traktoren, og kun bilen fik skader.
Derudover blev der på Svendborgvej i Odense anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil.
SPORT. I dag har de fleste af byens børn måske lagt sommerferien bag sig. Penalhuset ligger nyt og stramt i tasken, skoleskemaet er foldet ud som et frisk kapitel. Men hvis man lukker øjnene og spoler tiden en uge tilbage, kan man stadig høre ekkoet af noget andet.
Inde i foyeren til Fredericia Idrætscenter lå der en varme, der ikke kom fra solen, men fra FHK’s Sct. Knuds Håndboldskole. Her var 113 børn i bevægelse. Små kram i pauserne, latter der lød som om sommeren stadig havde fat, og sko der hamrede mod gulvet i jagten på næste aflevering. Den sidste uge af ferien blev brugt på boldspil, nye venskaber og øjeblikke, der ville sætte sig fast i hukommelsen – blandet med duften af frokostlasagne og den lidt for søde grønne saft, der altid smager bedre efter to halvlege.
Ungdomskoordinator Mie Kjærgaard står midt i det hele. Hun smiler træt, men også med den tilfredshed man kun får, når man har set noget lykkes helt ind i hjertet.
»Vi har 113 børn i år. Både fra Fredericia og oplandet og så også fra Fyn. Det er U11 og U13 årgangene, og vi har haft 15 fantastiske trænere, både unge og lidt ældre, som har delt træningerne op, så der både har været fælles kamptræning, holdtræning og individuel træning,« fortæller hun.
Mie bliver stående et øjeblik, som om hun overvejer, hvor hun skal begynde, når hun skal samle trådene fra ugen. Hun taler om alt det, der har været på programmet, men stopper op ved et tiltag, hun tydeligvis er særligt glad for. I år havde håndboldskolen fået nye farver. Det, der før mest var bundet til hallens trygge fire vægge, var blevet krydret med et strejf af sommer.
»Vi har ikke lavet sådan et løb før. De andre år har vi været fuldt i hallen, men i år prøvede vi et selfie-løb, hvor børnene kom udenfor og lavede noget helt andet end håndbold,« siger Mie med et smil.
Børnene blev blandet på kryds og tværs – drenge og piger, U11 og U13 – og sendt afsted med et papir i hånden. På listen stod 19 ting, der skulle findes og foreviges med et mobilkamera. Madsbyparkens ged, løven ved stadion og andre små kendemærker i området, som alle var en del af opgaven.
Der var grin, når nogen måtte lægge sig ned på fortovet for at få det perfekte selfie-perspektiv. Et lille fælles sus, når hele gruppen opdagede motivet på samme tid. Og da de vendte tilbage, trætte og rødmossede, blev billederne talt op. For hvert korrekt billede fulgte en ingrediens.
Til sidst endte alle i hal 6, hvor 113 børn sad på det tildækkede halgulv og byggede lagkager. Nogle blev høje og luftige, andre lidt skæve, og enkelte helt uden kagecreme, fordi netop dét billede, der gav retten til den, ikke var i hus.
»Det var bare virkelig fedt at se dem sidde der og bygge lagkager, som de bagefter spiste med stor fornøjelse. Det var en god ting, og de har også brug for lidt andet end bare håndbold en gang imellem,« bemærker ungdomskoordinatoren.
Og variationen var der også allerede fra dagens første minutter. Inden boldene overhovedet ramte gulvet, var der musik i hallen, og for første gang nogensinde stod der morgendans på programmet.
»Vi dansede hver morgen, lige efter vi havde sagt godmorgen. Det er ikke noget, vi har gjort før, men det gav en rigtig god start på dagen,« fortæller Mie.
Efter selfie-løb, lagkager og morgendans vendte hverdagen i hallen tilbage til boldene. Men selv her var der tænkt nyt. Trænergruppen var sammensat med en bevidsthed om, at styrker vokser, når de får lov at blive brugt rigtigt. Forsvarsspecialisterne underviste i forsvar. Dem med flair for kontra tog kontraløbene. Angreb blev taget af angrebsspillere, og afslutningsteknik kom fra dem, der selv er skarpe foran målet.
»Vi har blandet unge spillere, trænere og nogen, der er begge dele. De kender ikke nødvendigvis hinanden på forhånd, men man kan virkelig mærke, at de får et helt andet forhold til hinanden,« siger Mie, der tydeligt lægger vægt på, hvordan samarbejdet har bundet gruppen sammen.
Den fornemmelse forplanter sig. Når børnene senere møder deres håndboldskoletrænere til kampe eller stævner, bliver klapsalverne højere, og hepperåbene får mere kraft. Trænerne hilser på børnene til stævner, og navne bliver husket. Det er små bånd, der knyttes i løbet af fire sommerdage, men de kan holde i årevis.
Og det fællesskab er i virkeligheden lige så vigtigt som afleveringsøvelserne, for det er her, relationerne går på tværs af årgange, køn og hold.
»Det gør, at de møder nogle andre børn og får et fællesskab på kryds og tværs. De lærer noget nyt, men de får også nye venner. Det betyder meget,« siger Mie.
Hun beskriver stemningen i hallen med et smil, der næsten rækker hele vejen tilbage til sidste uge.
»Der er bare liv over det hele, og glade børn over det hele. Det er en positiv stemning, man ikke kan undgå at blive smittet af.«
Og selvom trætheden er til at tage og føle på, både hos børn og voksne, er det en god træthed. En træthed med et smil under.
»Alle glæder sig allerede til næste år, og håndboldskolen vender 100 procent tilbage. Vi har allerede lidt i støbeskeen,« lover Mie.
Hun sender også en tak til de sponsorer, der er med til at få ugen til at hænge sammen. Ikke med store armbevægelser, men med en oprigtig varme i stemmen. For uden dem ville det være sværere at skabe de rammer, der gør, at et barn måske for første gang mærker glæden ved at ramme et mål, lave en god aflevering eller bare danse morgendans med en ny ven.
Når hallens lys slukkes sidst på eftermiddagen, og boldene er samlet ind, er der ikke meget lyd tilbage. Men ekkoet af latter og fløjt hænger alligevel i luften.
KRIMI. Fyns Politi havde i weekenden en række vidt forskellige opgaver på tværs af øen – fra værtshusuorden og spirituskørsel til indbrud, hærværk og trusler i et supermarked.
Fredag eftermiddag klokken 14.33 blev en 58-årig kvinde fra Middelfart Kommune bortvist fra værtshuset Kupeen i Nørre Aaby, da hun var stærkt beruset og udviste forstyrrende adfærd. Hun satte sig derefter udenfor overfor stedet, hvor hun råbte efter folk, bankede på døre og ruder samt spyttede på ruderne. Politiet vurderede, at optrinnet var egnet til at forstyrre den offentlige orden, og hun blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Senere på natten, klokken 02.10, blev en 31-årig mand fra Assens Kommune standset på Dankwart Dreyers Vej i Assens. Han havde parkeret så hastigt, at et andet køretøj blev påført mindre skader. Han bar ikke sikkerhedssele, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og blev ved visitation fundet i besiddelse af stoffer.
I Ebberup blev der anmeldt et indbrud på Strandbakken, begået den 30. juli. Tyven havde skaffet sig adgang via et vindue og stjålet forskellige værktøjer, herunder en Bosch-boremaskine, en Dewalt-stiksav og et værktøjssæt.
Lørdag aften klokken 20.52 skete der et færdselsuheld på Snavevej i Haarby, hvor en 48-årig mand fra Assens Kommune på en lille knallert ramte en fodgænger i vejkanten. Manden var spirituspåvirket og ønskede ikke at blive tilset af læge eller ambulance. Fodgængeren blev tilset og kørte selv fra stedet. Politiet påsatte minestrimmel på knallerten og efterlod den på stedet.
Søndag klokken 15.05 opstod der uro i et supermarked på Lykkevalg i Faaborg, hvor en 68-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune forsøgte at forlade stedet med varer uden at betale, efter at hans betalingskort var blevet afvist. Da personalet forsøgte at standse ham, truede han dem med en flaske hævet over hovedet.
I Munkebo blev der i samme periode anmeldt flere hærværkssager. Blandt andet blev en gul murstensvæg på Fjordvej overmalet med sort graffiti, og to biler i området blev spraymalet med sorte streger på siden.
I Kerteminde kom en cyklist galt af sted lørdag aften klokken 21.53 på Borgmester Hansens Vej. Cyklisten kørte uden lys og overholdt ikke sin vigepligt, da han krydsede vejen og ramte en bil i siden. Han blev kørt til OUH med ikke-kritiske skader, mens bilen fik et punkteret dæk, knust rude og buler.
På Langeland endte en tur på landevejen lørdag aften med en sigtelse for spirituskørsel, da en 66-årig mand fra kommunen kørte op bag i en cyklist på Stoensevej i Tranekær. Cyklisten væltede og fik mindre skader, mens bilisten fortsatte uden at standse. To vidner fulgte efter ham, fik ham standset og tilbageholdt, indtil politiet kom frem.
Flere af sagerne efterforskes fortsat, mens andre har ført til sigtelser på stedet.
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.
Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.
Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.
Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.
»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.
Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer.
»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.
Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.
Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.
UDDANNELSE. Syddansk Universitet Business School har netop fået en anerkendelse, som kun ganske få uddannelsesinstitutioner i verden kan prale af. Universitetets businessuddannelser har opnået den globale AACSB-akkreditering – et kvalitetsstempel, der kun gives til seks procent af verdens business schools.
Akkrediteringen fra AACSB (Association to Advance Collegiate Schools of Business) betyder, at SDU nu er en del af et internationalt netværk af businessuddannelser, der lever op til høje krav til forskning, undervisning og samfundsrelevans.
»Tillykke til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og SDU Business School med akkrediteringen. Det er en flot anerkendelse, som bekræfter den høje faglige kvalitet og det målrettede arbejde, der lægges i både forskning og uddannelse. Denne internationale anerkendelse er et stærkt eksempel på, hvordan SDU leverer viden og uddannelse i verdensklasse, der gør en forskel for samfundet gennem tårnhøj kvalitet, internationalt udsyn og stærke samarbejder med vores omverden« udtaler rektor Jens Ringsmose.
Processen frem mod akkrediteringen har været grundig og involveret en omfattende evaluering foretaget af internationale eksperter. Ifølge AACSB lever SDU op til de krav, der sikrer løbende forbedringer, innovation og værdiskabelse – både lokalt og globalt.
Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Hanne Søndergaard Birkmose, er stolt over den fælles indsats.
»Det er en fantastisk nyhed, som jeg er meget stolt over. Nu placerer vi os officielt i en eksklusiv gruppe af business schools verden over, der har opnået denne anerkendte blåstempling af kvalitetsarbejdet. Jeg er superstolt af den fælles store indsats, som hele fakultetet har ydet i forbindelse med at opnå denne akkreditering. Det er en milepæl, som vi vil bygge videre på i vores stræben efter at bruge vores intellektuelle nysgerrighed til gavn for samfundet« siger hun.
Akkrediteringen bliver af AACSB fremhævet som et bevis på SDU’s evne til at kombinere høj faglig kvalitet og internationalt udsyn med en stærk forankring i regionen. Der lægges vægt på universitetets evne til at levere erhvervsøkonomiske uddannelser på tværs af sine campusbyer uden at gå på kompromis med de lokale studiemiljøers særpræg.
Stephanie M. Bryant, der er executive vice president og chief accreditation officer hos AACSB, udtaler, at SDU’s optagelse i netværket vil få betydning ud over Danmarks grænser.
»Dagens studerende er morgendagens erhvervsledere, og tilføjelsen af Syddansk Universitet til netværket af AACSB-akkrediterede business schools vil have en varig positiv indvirkning – både lokalt og globalt.«
Syddansk Universitet Business School samler universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser og samarbejder tæt med både private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer. Akkrediteringen styrker muligheden for, at både studerende og forskere kan trække på et internationalt netværk, samtidig med at de bidrager til udviklingen i regionen.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
KULTUR. Odense bliver i august igen centrum for et væld af kulturtilbud, når H.C. Andersen Festivals afvikles for 12. gang. Fra torsdag den 14. august og ti dage frem byder byen på shows, musik, teater, udstillinger, gadeperformance og mere end 500 andre aktiviteter.
Årets åbningsshow har titlen »Store drømme og smukke toner« og samler Michael Falch, URO, Ginne Marker og Trine Therkelsen, der akkompagneres af Odense Symfoniorkester. Herefter venter et program, der spænder bredt fra opera, streetart og nycirkus til comedy, dans og foredrag.
Festivaldirektør Peter Bøgholm ser frem til endnu en udgave af Danmarks største bykulturfestival.
»Vi glæder os enormt meget til igennem ti dage at fylde Odense med kultur i alle afskygninger og trække en masse gæster til Fyn. Vi har endnu en gang sat et spændende program sammen, hvor der er noget for enhver smag og interesse samt en masse perler og overraskelser. Som altid er det svært at fremhæve det ene frem for det andet, men noget af det, jeg ser allermest frem til, er de mange sprudlende aktiviteter i gaderne både i dag- og aftentimerne,« siger han.
Et af højdepunkterne er det store udendørs aftenshow »Fugl Fønix«, skabt af Teatret Hakkehuset og den italienske nycirkusgruppe eVenti Verticali. Forestillingen udspiller sig i luften og fra en skulpturel rede på Flakhaven og kombinerer akrobatik, røg, dans og musik. Reden indgår også i udstillingen »Fønix Haven« under Odense Blomsterfestival, der i år afholdes for 26. gang som en integreret del af festivalen.
Blandt de øvrige oplevelser er Danmarkspremieren på operaen »Det 13. barn« af Poul Ruders, instrueret af Johan Klint Sandberg, tre dages musik på Amfiscenen med navne som Freja Kirk og Peter Sommer & Palle Hjorth, et 24 meter langt vægmaleri af streetartkunstneren Balstroem, og workshops med Dansk Danseteater. Munke Mose bliver omdannet til loungeområde med Street Food Festival, mens Teater Momentum præsenterer både talks, readings og nye teaterkoncepter.
H.C. Andersen Festivals startede for 14 år siden som et samarbejde mellem odenseanske erhvervsfolk, kommunen og kulturaktører. Ambitionen rækker langt ud over de nuværende rammer.
»Målt på omsætning er vi klart Danmarks største bykulturfestival, men vi har ambitioner om at blive Skandinaviens største. Derfor er ambitionen, at vi i 2030 har en omsætning på 40 mio. kr. og i 2040 en omsætning på 50 mio. kr. Det skal give os mulighed for at stramme programmets kvalitet yderligere, arbejde på at inkludere mere af Fyn, styrke vores dannelses- og læringsspor for børn og unge og være med til at understøtte helt nye tiltag under H.C. Andersen Festivals. Og så vil vi arbejde på at skabe nogle helt store begivenheder, der kan komme ud at flyve – ud i Danmark og ud i verden – og på den måde få skabt synlighed, tiltrækning og ikke mindst stolthed – til Fyn, til Odense og derved til festivalen,« siger Peter Bøgholm.
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...
KRIMI. Fyns Politi har torsdag haft hænderne fulde med alt fra tricktyveri i Odense til spirituskørsel, færdselsuheld og hærværk. Til gengæld var der intet...
POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19....
