SMVdanmark: Markant færre unge frem mod 2040

0

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af unge i Danmark i alderen 15-19 år vil falde med over 10 pct. i 2040. Det kan give udfordringer for virksomheder og lokalsamfund, og SMVdanmark opfordrer kommunerne til at forberede sig.

Danmark står overfor en markant nedgang i antallet af unge i aldersgruppen 15-19 år. I år 2040 vil gruppen være reduceret med 35.600 personer, hvilket svarer til en nedgang på 10 pct. Allerede frem mod 2030 sker et stort fald, så tiden er knap.  

Problemet går igen i 87 ud af landets 98 kommuner, og det betyder, at kommuner i hele landet skal forberede sig på en fremtid, hvor der er færre unge, hvilket medfører udfordringer for uddannelser og erhvervsliv.  

“Antallet af unge har stor betydning for, om man kan opretholde uddannelsesmuligheder lokalt. Vi ser, at man i mange kommuner vil have en femtedel færre unge i den alder, hvor man normalt går på en ungdomsuddannelse. Hvis man ikke gør noget aktivt, så kan det blive starten på en ond cirkel, hvor færre uddannelsesmuligheder fører til, at flere unge flytter væk,” siger uddannelseschef i SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen. 

Landdistrikter hårdest ramt
Analysen viser, at udfordringerne bliver størst i yderområderne. Det gælder f.eks. kommunerne Struer, Lemvig og Skive, der alle vil have en tilbagegang på over 25 pct. sammenlignet med år 2024.  

Ifølge Kasper Munk Rasmussen er det bekymrende, at der er stor geografisk skævhed i udviklingen.  

”Samlet set er der få vindere og mange tabere. Når fødselstallene daler, så kan det få store konsekvenser for både privatlivet og erhvervslivet. Allerede i dag ser vi i yderområderne udfordringer med skolelukninger, butiksdød og huse med liggepest, Kombinerer man det med markant færre unge, så står man landdistrikterne med en kæmpe opgave i fremtiden.  

Kalder på handling
SMVdanmark opfordrer kommunerne til allerede nu at handle på fremskrivningen, hvis man i fremtiden vil sikre arbejde og vækst i hele landet.  

“De kommuner, der bliver hårdest ramt, bør i god tid lave en helhedsplan for, hvordan man vil håndtere udfordringen. Her bør man se på, hvad man kan gøre hele vejen rundt.  

Det gælder eksempelvis i forhold til, hvordan udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft kan spille en større rolle, ligesom man bør overveje, om man kan samle uddannelser i campusløsninger i stedet for at lukke dem helt. Man kan komme langt som kommune, men det er også noget, man fra Christiansborg kan være med til at understøtte” siger Kasper Munk Rasmussen.  

SMVdanmark foreslår blandt andet, at man ser på, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for lærlinge at søge til de dele af Danmark, hvor der er mangel på lærlinge, at der gøres mere for at fastholde internationale studerende i Danmark efter studierne, og at SMV’er får mere hjælp til at rekruttere arbejdskraft fra EU-lande med højere ledighed end i Danmark.  

NATO-topmøde skal styrke Alliancens afskrækkelse og forsvar

0

NATO’s kollektive forsvar og Ruslands angrebskrig i Ukraine er hovedemnerne, når der afholdes NATO-topmøde i Washington D.C. fra den 9.-11. juli. Statsminister Mette Frederiksen deltager sammen med vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

”I 75 år har NATO værnet om fred og stabilitet i verden, og vores alliance er i dag stærkere end nogensinde. Men vi ser ind i en verdensorden i opbrud og et mere aggressivt Rusland. Det stiller nye krav til os alle. Svaret er et stærkere NATO og et stærkere Europa, der tager større ansvar for vores sikkerhed,” siger statsminister Mette Frederiksen og fortsætter:

”Danmark beviser med investeringerne i vores eget forsvar og den massive støtte til Ukraine, at vi tager ansvar for Europas sikkerhed. Vi er et kernemedlem af Alliancen, og et land man kan regne med, som ikke længere ligger i læ af andre. Som er med til at sikre, at NATO kan forblive den stærkeste militæralliance i de næste 75 år. Det kan vi være stolte af,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Med den seneste delaftale af forsvarsforliget bruger Danmark ca. 2,4 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2024. Ifølge en opgørelse fra NATO lever 23 af de 32 NATO-lande op til målet om at bruge mindst 2 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2024. Desuden er forsvarsudgifterne på tværs af de europæiske allierede og Canada steget med 18 procent i år ifølge samme opgørelse.

Topmødet indledes tirsdag eftermiddag amerikansk tid med en markering af 75-året for Alliancens grundlæggelse. Derefter vil der være møder onsdag og torsdag med fokus på Alliancens afskrækkelse og forsvar, samarbejdet med centrale partnere i Stillehavsregionen samt selvfølgelig den nødvendige og langsigtede støtte til Ukraine.

Carlsberg vil købe britisk læskedrikproducent

0
Carlsberg i Fredericia Foto: AVISEN

Bryggerikoncernen Carlsberg har fået godkendt et bud på den britiske læskedrikproducent Britvic til en pris på 29 milliarder kroner.

Mandag morgen meddelte den danske bryggerikoncern Carlsberg, at de har fået godkendt et bud på Britvic, som ud over sine egne mærker også tapper produkter fra amerikanske Pepsico på licens til det britiske marked. Buddet lyder på 3,3 milliarder britiske pund, hvilket svarer til 29 milliarder danske kroner. Britvics bestyrelse har anbefalet sine aktionærer at acceptere tilbuddet.

Strategisk udvidelse

Carlsberg har en strategi om at udvide sin produktportefølje med andre produkter end øl, som selskabet traditionelt har været kendt for at brygge. Britvic producerer blandt andet juice af mærket Robinsons og læskedrikken Tango. Desuden har selskabet en 20-årig aftale om at tappe produkter som Pepsi og 7-Up, en aftale der fortsætter, hvis Carlsbergs køb gennemføres.

Carlsbergs bud svarer til en pris per Britvic-aktie på 13,15 pund. Tidligere bud på henholdsvis 12 og 12,50 pund pr. aktie blev afvist.

Finansiering og strategiske træk

For at finansiere købet har Carlsberg meddelt, at deres igangværende aktiekøbsprogram stopper med omgående virkning. Handlen forventes gennemført i første kvartal af 2025. Hvis købet godkendes, planlægger Carlsberg at fusionere sin eksisterende britiske forretning med Britvic, hvilket forventes at resultere i synergigevinster på omkring 100 millioner pund over de første fem år.

Opkøb af Marston’s

Samtidig med købstilbuddet på Britvic, har Carlsberg styrket sin position på det britiske marked ved at købe partneren Marston’s ud af det fælles selskab Carlsberg Marston’s. Carlsberg har betalt 206 millioner pund for at blive eneejer af selskabet.

Varmen på vej

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Ustadigt og lidt varmere. Næste uge byder på ustadigt sommervejr med en blanding af sol, regn og byger. Det bliver også lidt varmere, skriver DMI.

Tirsdag: Tørt med nogen eller en del sol, men efterhånden skyet og en overgang regn. Temperaturen stiger op mellem 18 og 23 grader, med svag til frisk vind mest omkring øst. Om aftenen bliver det tørt og skyet. Om natten bliver det skyet og efterhånden regn eller byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen ligger mellem 15 og 20 grader, lunest mod syd. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Onsdag: Mest skyet med regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen stiger op mellem 20 og 25 grader, med svag til frisk vind mellem sydøst og sydvest. Om aftenen og natten vil der være nogen opklaring i den vestligste del af landet, mens der fortsat vil være regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, med svag til jævn vind mest fra vest.

Torsdag: Lidt eller nogen sol, men også enkelte byger. Temperaturen stiger op mellem 19 og 24 grader, med svag til jævn vind fra skiftende retninger. Om aftenen bliver det mest tørt med nogen sol, og om natten stedvis klart. Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, i Jylland lokalt ned til 9 grader. Vinden bliver svag til jævn fra skiftende retninger.

Fredag: Lidt eller nogen sol, men i de vestlige egne mest skyet og med regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Dagtemperaturen stiger op mellem 20 og 25 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 15 og 18 grader. Der vil være let til frisk vind fra øst og nordøst, mest fra vest, senere nord.

Lørdag: Skyet med regn- og tordenbyger, men i løbet af eftermiddagen klarer det op, og der kommer nogen sol, men også enkelte byger. Dagtemperaturen stiger op mellem 19 og 24 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 12 og 17 grader. Vinden bliver svag til frisk fra skiftende retninger.

Søndag og mandag: Ustadigt og lidt køligere.

Udsigten er ret sikker frem til fredag. Hvor og hvor meget nedbør, der falder, er noget usikkert, skriver DMI.

Stopper karrieren

0
Foto: ASO

Michael Mørkøv frygtede, at der aldrig ville komme et tegn på, hvornår han skulle stoppe sin karriere. Men det er der kommet nu. Når 2024-sæsonen løber ud, er det samtidig også enden på en glorværdig karriere.

Efter 16 år som professionel cykelrytter har Michael Mørkøv besluttet, at denne sæson bliver hans sidste. Det siger den 39-årige dansker i et interview med TV 2 Sport.

Tour de France 2022, Michael Mørkov. Foto: AVISEN

Michael Mørkøv forklarer, at det ikke har været nogen nem beslutning efter et helt liv på en cykel.

  • Men jeg har nydt hvert et sekund af det og gør det stadigvæk. Det har været et drømmejob for mig at få lov til at leve af min hobby, siger Mørkøv til TV 2.

Politi efterforsker fortsat dødsfald

0

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag, efter en 21-årig kvinde blev fundet livløs i byen søndag.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup syd for Ribe. Den afdøde er en 21-årig kvinde fra lokalområdet, som lørdag aften deltog i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.

Et område omkring forsamlingshuset var afspærret i flere timer, hvor politiet arbejdede intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige tiltag. Afspærringen ved findestedet er nu fjernet, men der vil fortsat være en mindre afspærring i området, da der skal gennemføres yderligere undersøgelser mandag.

Politiet efterforsker fortsat bredt for at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling. Søndag aften blev der foretaget et retslægeligt ligsyn på stedet, og de foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. Politiet afventer dog de sidste undersøgelser på stedet samt en obduktion.

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag mellem klokken 11 og 16, hvor alle er velkomne til at komme forbi til dialog eller med eventuelle spørgsmål. I samme tidsrum vil Offerrådgivningen og en beredskabspræst være til stede i Lustrup-Damhus Forsamlingshus for alle, der har behov.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Venstrefløjen triumferer ved fransk valg – enorm skuffelse for Le Pen

0

Forventningerne var høje hos højrefløjen før søndagens franske valg, men de endte langt fra magten, afslører de seneste stemmeoptællinger. Valget blev i stedet en stor sejr for venstrefløjen. Ingen partier har sikret sig et absolut flertal i det franske parlament, og premierministeren har meddelt, at han vil aflevere sin afskedsbegæring til præsident Macron. Dette er udfaldet af søndagens franske valg. Den spåede vinder må nu erkende nederlaget og anklager modstanderne for et “uærligt” trick.

Jordan Bardella, leder af det højrenationale parti National Samling, udtrykker frustration over at være blevet slået af “uærlighedens alliance”. Skuffelsen var tydelig, da den forventede sejrstale blev til en erkendelse af nederlag.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj”, sagde Jordan Bardella, partileder National Samling

Valgfesten hos National Samling var ellers planlagt, da meningsmålingerne havde forudsagt, at partiet ville få mellem 205 og 240 af de 577 pladser i Nationalforsamlingen. Men da de første prognoser blev offentliggjort klokken 20.00, gik luften af festen. Da Jordan Bardella trådte op på talerstolen klokken 20.30, var det efter en følelsesmæssig rutsjetur.

Prognoserne viste, at partiet måtte nøjes med mellem 115 og 155 mandater, langt fra de 289 mandater, der kræves for et absolut flertal, som meningsmålingerne ellers havde antydet i begyndelsen af valgkampen. Selvom resultatet er en fremgang sammenlignet med de 89 mandater ved forrige parlamentsvalg, vil det næppe føre til større indflydelse, og valgfesten hos National Samling blev aldrig til noget.

Kort efter de første prognoser blev offentliggjort, erkendte Jordan Bardella nederlaget. “Jeg siger her til aften med en alvorstung mine, at dét at fratage millioner af franskmænd muligheden for at se deres idéer bragt til magten aldrig vil være en levedygtig vej for Frankrig,” udtalte Bardella til de fremmødte ved valgfesten.

Partilederen tilskrev nederlaget de “kunstige alliancer” i fransk politik. Inden valget havde midterpartierne og venstrefløjen nemlig indgået aftaler for at forhindre National Samling i at få flertal. I mange valgkredse trak de forskellige partier deres kandidater tilbage, så kun én kandidat stod tilbage, ofte fra venstrefløjspartierne, som dermed havde størst chance for at besejre National Samlings kandidater.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj,” kritiserede Bardella og understregede, at alliancerne ikke vil “føre nogen vegne”.

Sejren går overraskende til venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront, mens præsident Macrons centrum-højre-koalition Ensemble bliver næststørst. Den store taber er Marine Le Pens højrefløjsparti Rassemblement National (RN), tidligere kendt som Front National. Optællingen viser, at ingen koalitioner opnår det nødvendige flertal på 289 sæder.

Med næsten alle distrikter optalt efter anden runde om sammensætningen af Nationalforsamlingen, har venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront fået 179 mandater, Macrons Ensemble har fået 165 mandater, og Le Pens Rassemblement National har fået 143 mandater. Klokken 00.30 natten til mandag manglede man blot at fordele 6 mandater.

Valgdeltagelsen var så høj, at man skal tilbage til 1981 for at finde noget lignende. RN, der fik en tredjedel af stemmerne ved første valgrunde og var spået massiv fremgang, står nu uden udsigt til magt.

Inden valgets anden runde var RN spået mellem 170 og 205 sæder i parlamentet, men med udsigt til under 150 sæder er resultatet en stor skuffelse.

Renten på boliglån i banken brager ned i juni

0

Bankernes priskrig på boliglån fortsatte i højeste gear i juni, der bød på det største rentefald i mange år. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,9 procentpoint i juni til 5,2 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019, og dobbelt så stort som den tidligere rekord fra maj måned.

”Det er en vild udvikling, vi har set de sidste to måneder, og særligt her i juni. Rentefaldet ligger langt over Nationalbankens rentenedsættelse i juni på 0,25 procentpoint, og det viser bankernes store appetit på at tiltrække nye kunder,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Nogle af de laveste renter, bankerne tilbyder Mybankers brugere, ligger endda under 4,5 pct. Dermed kan nogle boligkøbere opleve at betale en lavere rente på deres boliglån i banken end renten på realkreditlånet inkl. bidragssats, hvis de for eksempel optager et fastforrentet lån eller lån med kort rentebinding.

”Det er meget usædvanligt, at renten på de yderste 15 pct. af boligfinansieringen i nogle tilfælde er lavere end de 80 pct. realkreditfinansiering, for risikoen er størst på banklånet. Men bankerne er villige til at gå langt for at tiltrække de stærkeste kunder, for her er risikoen jo også mindst,” siger Jens Hjarsbech.

Andelsboligrenten er faldet siden november

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i juni, lå på 4,8 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint fra maj måned – også det største fald i rentestatistikkens historie.

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af bevægelserne. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg tror desuden ikke, vi har set den fulde effekt af bankernes priskrig og Nationalbankens rentenedsættelse endnu. Derfor forventer jeg yderligere rentefald i juli måned – både på andelsboliglån og boliglån,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.

”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned det seneste halve år, men samlet set mindre end det fald, vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt,” siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit var der en forskel på 1,7 procentpoint for boliglån og 0,4 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juni. For boliglån er det det højeste gennemsnitlige spænd i statistikkens historie.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derudover har nogle banker kun sænket renten for nye boligkøbere og ikke eksisterende boligejere. Derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i juni. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet,” siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,7 procentpoint en mulig besparelse på ca. 10.000 kr. årligt i lånets første år.

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til en af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.

Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.

Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.

Renten er opgjort som den effektive årlige rente.

Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).

Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.

Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi efterlyser Niels fra Svendborg. Han er sidst set ved Kogtvedvej/Skovsbo Eng i retning mod Svendborg Sund. Oprindeligt blev det meldt ud, at han havde gummistøvler på og medbragte paraply og vandrestok. Niels blev sidst set fredag aften omkring kl. 18:00.

Efter en nærmere undersøgelse af fotos viser det sig imidlertid, at Niels faktisk havde shorts og kondisko på. Han var iført en grønlig regnjakke med hætte trukket over hovedet.

“Vi efterlyser Niels, da han ikke er mødt op til en aftale og søges nu i området omkring Skovsbo Eng i Svendborg samt skovområdet nord for,” skriver Fyns Politi. “Efterlysningen sker af helbredsmæssige årsager.”

Har du set Niels eller har oplysninger om hans opholdssted, bedes du ringe til 114.

Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr

0

Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.

Danmarks klima bliver varmere, og med varmen følger ændringer i det daglige vejr. Den nyeste opdatering af Klimaatlas viser ændringer i perioder med blandt andet risiko for brandfare.

Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark, i et scenarie med mellemhøj global CO2-udledning, opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi kan forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare’.

DMI’s Klimaatlas er et nøgleværktøj i myndighedernes bestræbelser på at tilpasse Danmark til et forandret klima, f.eks. hvor meget nedbør kloakkerne skal kunne håndtere, eller hvor hyppige og hvor høje stormfloder vi skal ruste os til.

– En højere temperatur og et nyt nedbørmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfaren i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu analyseret og indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden, siger klimaforsker Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.

BrandfareSommerReference (1981-2010)Lav udledning (2071-2100)Mellemhøj udledning (2071-2100)Høj udledning (2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeks7,07,3 Ændring +4 %8 Ændring +8 %8,9 Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare8,1 døgn9 døgn Ændring +12 %10 døgn Ændring +10 %13 døgn Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare1,6 døgn1,9 døgn Ændring +21 %2,7 døgn Ændring +28 %3,2 døgn Ændring +103 %

Billedtekst (tabel): Fremskrivning af risiko for brandfare i Danmark i slutningen af århundredet hentet fra Klimaatlas.

Fakta | Udvidelser i Klimaatlas

Første halvår 2024 udvides Klimaatlas med:

  • Gennemsnitlig brandfare.
  • Gennemsnit af brandfareindekset over sommerperioden (juni-juli-august).
  • Dage med ’meget høj’ brandfare. Antal af dage med ’meget højt’ brandfareindeks (> 18,5).
  • Dage med ’ekstrem’ brandfare. Antal af dage med ’ekstremt’ brandfareindeks (> 29,5).
  • Tørre perioder, bemærk væsentlig usikkerhed.
    • Andel af år/årstider som er ’tørre’. Definitionen er, at den samlede nedbør i løbet af året/årstiden vil være blandt de fem laveste år/årstider for referenceperioden.
    • Tørre perioder på minimum 5 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.
    • Tørre perioder på minimum 10 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.

Læs mere om fare for brand i naturen på brandfare.dk

Fakta | DMI’s Klimaatlas

DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden, baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen i maj/juni 2024 tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Endnu et folketingsmedlem forlader Borgernes Parti

0
Borgernes Parti mister endnu et folketingsmedlem. Emilie Schytte Pedersen meddeler i dag på sin Facebookside, at hun forlader partiet og trækker sig helt ud....

Livet og det uforudsigelige

Karaktermord som forretningsmodel

0
Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man...

Alkoholfri fest skal samle Odenses unge til sidste skoledag

0
For første gang bliver sidste skoledag i Odense markeret med et stort, fælles og alkoholfrit arrangement i Kongens Have. Her samles alle elever fra...
Foto: Fjernvarme Fyn

Vejrdata styrer varmen og presser priserne ned på Fyn

0
Vejrprognoser spiller i stigende grad en afgørende rolle for, hvordan fjernvarmen bliver produceret på Fyn. Hos Fjernvarme Fyn bruger man nemlig data fra Danmarks...

Lastbil påkørte bro på Nyborgvej: Vejen spærret

0
KRIMI. En lastbil har mandag eftermiddag påkørt en bro på Nyborgvej ved Teglværksvej i Odense. Vejen er spærret, mens lastbilen frigøres. En lastbil har påkørt...

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...