3.7 C
Copenhagen
søndag 16. marts 2025

Ny sandhedskommissær i EU vil fastholde censur

0

Danskeren Margrethe Vestager forlod topjobbet som EU-kommissær i 2024. Kronen på hendes politiske værk i EU blev Digital Services Act, der er formet som et europæisk forsøg på at kontrollere den frie meningsdannelse i Europa. En perlerække af sanktionsmuligheder mod ikke mindst amerikanske virksomheder indenfor teknologibrancherne, skulle håndhæve kommissærernes drøm om at få bugt med holdninger, man ikke brød sig om. Alt sammen under en overordnet paraply med temaet at man skulle beskytte demokratiet mod uønskede emner.1

Afløseren for Vestager hedder Henna Virkkunen, der har fået den grandiose titel af vicepræsident med ansvaret for ikke mindre end “Tech suverænitet, Sikkerhed og Demokrati”. Det er svært at tænke sig til en mere pompøs jobbeskrivelse for en EU-kommissær, der paradoksalt nok ikke er blevet valgt ved et demokratisk valg, men derimod alene udpeget af den finske regering og indsat via hemmelige forhandlinger mellem EU-landene og deres bureaukrater. Men det er nu sådan, at den demokratiske frihed tilsyneladende sikres bedst; ved ikke at spørge befolkningen.

Virkkunen har efter kommissionens opfattelse den helt rigtige baggrund til at udforme og sikre demokratiets ve og vel: Hun har siddet 10 år i Europa-Parlamentet (2014-2024). Langt væk fra det finske bagland, vælgerne og det demokrati, hun nu skal sikre. I en indledende erklæring, der er kommet samtidig med at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, er blevet indsat, slår hun fast, at hun vil ikke blot vil forsvare censuren til det sidste, men fordoble antallet af EU medarbejdere på censurområdet, samt endda udvide beføjelserne til Digital Services Act:

“Med fokus på fremtiden er jeg også forpligtet til at fortsætte med vurderingen af et kodeks for god praksis om desinformation med henblik på at udstede en udtalelse og integrere denne kodeks i DSA-rammen.”

Den nye kommissærs udmeldinger står i skarp kontrast til den udvikling, der netop nu finder sted i USA, hvor de sociale medier har deres største bastion. Metas ejer, Marc Zuckerberg, slog i januar 2025 fast, at han nu vil samarbejde med Trump om at forsvare amerikanske virksomheders interesser. Dette var eksplicit møntet på EU-kommissionen og Digital Services Act. Kommissionen har forsøgt at true sig til at få en bagdørsadgang hos blandt andet X, så EU kan sidde og overvåge om der er ytringer, de ønsker skal fjernes fra den offentlige debat. Truslerne har primært haft økonomisk karakter, hvor man via Vestagers berygtede forarbejde, har tildelt milliardstore bøder til de IT virksomheder, der ikke makker ret. Under Biden-administrationen hyldede man i fællesskab censuren, som også blev praktiseret af FBI og understøttet af CIA. Derfor har offentligheden de sidste 7-10 år været udsat for en omfattende manipulation på de sociale medier, hvor man ikke mindst under Coronapandemien fjernede mange korrekte informationer under påskud af, at de var farlige. Det hæmmede den frie forskningsdebat og fik alvorlige konsekvenser for folkesundheden i verden, ifølge professor Martin Kulldorf, der har været med til at anlægge en retssag mod censurapparatet i USA. Et af de censurerede emner var spørgsmålet om nedlukningen af samfundet, og de forskere, der mente dette var en dårlig ide, blev systematisk censureret eller endda fyret2.

I kølvandet på Donald Trumps valgsejr i 2016, fremkom det demokratiske parti med den forklaring på nederlaget, at det måtte skyldes indblanding fra udlandet, specifikt Rusland. Påstanden var at der på de sociale medier skulle have været omfattende desinformation. Anklagen om at Rusland på en eller anden måde står bag hemmelige påvirkningskampagner, der skulle have haft afgørende indflydelse på et valg, er aldrig blevet dokumenteret. Men både i USA og Europa, har der været stor aktivitet i embedsapparatet for at få indført censur med netop begrundelsen om russisk indblanding.

I sin tale den 21. januar 2025 nævnte den nye EU-kommissær specifikt en “russisk kampagne”, kaldt for “Doppelgänger”, som eksempel på noget farligt, man skal beskytte borgerne mod. Denne kampagne omhandlede primært en række falske nyhedssider. Men den havde stort set ingen effekt på de sociale medier. Ligesom der heller ikke er nogen beviser for, at folk har ladet sig overbevise af “falske nyheder”. Vinklen er også blevet brugt flittigt af de gamle medier i vesten, der har alliereret sig med embedsværket for at få bugt med konkurrencen fra det frie internet. Det har i mange tilfælde været en omfavnelse af begrænsninger i ytringsfriheden, hvor en stor del af disse medier mener, at de skal være smagsdommere, der afgør, hvad borgerne i de demokratiske lande må få at vide. Det er også et argument, der er brugt flittigt for at tigge penge i støtte hos politikerne, da forretningsmodellen for de gamle medier er forsvundet i takt med at læsere og seere har tilvalgt streamingtjenester og sociale medier, fremfor de gamle medier. Men historien om hvilken reel effekt de angivelse kampagner fra Rusland skulle have haft, er aldrig blevet dokumenteret:

Alligevel fastholder EU behovet for at lave betydelige indgreb mod ytringsfriheden på netop de nye medier, der de sidste årtier er blevet langt mere dominerende end de gamle medier. Det er især ytringer fra højreorienterede, der er blevet censureret, eksempelvis i USA, hvor Twitter, nu X, indtil Elon Musk opkøbte det, havde en skarp politik rettet imod det republikanske politik. Igen med argumenterne om hadtale og udenlandsk indblanding.

På trods af at denne påstand således aldrig er blevet dokumenteret, heller ikke under en årelang undersøgelse af den amerikanske kongres og FBI, fastholder mange tilhængere af censur, at der er en alvorlig trussel mod demokratierne, på grund af falsk information eller indblanding ude fra. Også i Europa har politikere i mange partier fået den opfattelse, at man skal beskytte offentligheden mod det, de kalder for falske historier. Da man samtidig med Trumps ankomst også fik Brexit, har det været en herskende overbevisning hos mange etablerede magthavere i vesten, at valgnederlagene ikke skyldes at vælgerne ønsker noget andet end den førte politik; årsagen er, at de er fejlinformerede.

Hvis dette er korrekt, hvilken dokumentation er der så for dette? Hvordan har man målt effekten hos vælgerbefolkningen? Og hvornår?

Margrethe Vestager i sin embedsperiode som kommisær, været spydspidsen for EU og den europæiske elites forsøg på at få kontrol over hvilke informationer, der er tilgængelige for offentligheden. Planen har været, at der skulle sidde smagsdommere, der kunne tage stilling til mange forskellige udsagn og informationers troværdighed, på vegne af alle borgerne. Et sindrigt program med eksterne partnere, mange finansieret af mystiske regeringsprogrammer, med baggrund i de amerikanske efterretningstjenester, fik overtaget via en aftale med blandt Facebook, hvor de sad og “fact tjekkede” udsagn. Ifølge Marc Zuckerberg hældte denne løsning til en forkert side, og millioner af opslag blev løbende fjernet på et forkert grundlag. Men dette er præcis, hvad EU med Digital Services Act ønsker at opretholde:

Sagt med andre ord; man stolede ikke på at befolkningerne selv kunne tage stilling til dette. Vestager har afvist, at der skulle være tale om begrænsninger af ytringsfriheden. I en grundlovstale i 2024 sagde hun:

– Det Grundtvig også siger, det er: ”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet”, vi lærer. Men vi behøver ikke at lære om mere, for så længe vi lærer noget, så flytter vi os. Og når vi er villige til at flytte os, så er vi også villige til at flytte os sammen. Det Grundtvig så dengang, det er så aktuelt i dag som nogensinde. Fordi når vi fejrer, at vi har ytringsfrihed, så fejrer vi, at folk kan ytre, hvad de mener. Fordi de gerne vil bevæge andre ud fra deres egentlige, oprindelige, egen mening. Men det vi bliver udsat for igen og igen og igen det er mennesker som vil flytte os. Ikke fordi de vil have, at vi skal skifte mening for den demokratiske samtales skyld, men for at sætte skel imellem om. De vil splitte os. De vil gøre vores samfund til en kamp. Vi kan se, hvordan der bliver postet penge i det fra russisk side. Vi kan se, hvordan nogen siger, at de meget hellere vil bruge deres tid på at yppe kiv. Det er noget andet end at sige sin mening. Også, hvis man er uenig med andre og er et mindretal. Derfor, så har højskolerne og medierne en særlig rolle i disse år. En rolle i at klæde os på til at sortere i, hvad vi kan tro på. For den værste konklusion i en tid med sociale medier, og manipulation og fake news, det er at trække på skuldrene og sige: ”jeg tror ikke på noget af det”. For hvis vi holder op med at tro på noget af det, så undergraver vi det, der er den magiske ingrediens i vores samfund: tilliden til hinanden”. 3

Påstanden er således, at det på en eller anden måde skal være russiske påvirkningskampagner, man mener, man bekæmper. Men er der reelt tale om en manglende anerkendelse af retten til at have synspunkter, man ikke kan lide? Digital Services Act, der er Vestagers mesterværk, forhindrer netop enhver, ikke kun påståede russiske operationer, i at ytre sig. Samtidig er der en manglende anerkendelse af, som Zuckerberg nu siger, at censuren uundgåeligt vil ramme uskyldige, fordi systemet kan misforstå og det i praksis er umuligt at ramme rigtig hver gang. EU kommisionen er dog ikke bekymret, selvom det friske forløb med censur under covid-19 har vist, hvor grueligt galt censuren kan ende. Forskere turde ikke ytre sig, fordi de så kollegaer blevet “cancellet”. Den frie forskningsdebat blev underdrejet, til fordel for en regeringsbestemt virkelighed, der viste sig at være helt forkert på mange betydningsfulde punkter. Offentligheden kunne ikke få adgang til de oplysninger; det sørgede de demokratiske regeringer i vesten for, samtidig med, at de indførte undtagelsestilstand og udgangsforbud på ultrakort tid.

Hvad er så begrundelsen for EUs hårdnakkede kurs mod den frie deling af informationer? Ifølge Virkkunen er det “had tale” og russere. Hun begrunder censuren med især denne vagt definerede “had tale”, der de sidste 6-7 år er blevet brugt til at begrænse eksempelvis ytringer om hvor mange køn der er, eller om man kan lide forskellige serier eller film. Det har i praksis vist sig, at censuren fjerner mange opslag, der hverken kan konkluderes som værende ulovlige eller i overensstemmelse med definitioner på had; begrebet er blevet stærkt polariseret og politiseret. Men det er Virkkunens mantra:

“Dette er grunden til, at vi i denne uge vurderede og bekræftede egnetheden af adfærdskodeksen om ulovlig hadefuld tale online under DSA. Dette vil styrke reaktionen mod al ulovlig hadefuld tale på nettet, som defineret i forskellige EU- og medlemsstaternes love. Så den hadefulde tale markeret vurderes i 24 timer og fjernes, hvis det er nødvendigt”. 4

Tanken om at vælgerne ikke selv kan tage stilling til informationer, førte til kritik fra blandt Martin Krasnik, da EU forbød de russiske tv kanaler umiddelbart efter, at Rusland havde invaderet Ukraine i 2022. Han beskyldte herunder EU for at behandle borgerne som små børn.5 Indtil det amerikanske præsidentvalg i 2024 var der konsensus mellem EU og USA på censurområdet. Men allerede på sin første dag som præsident har Trump underskrevet love, der skal ændre på censurapparatet. Det er interessant, at den nye sandhedskommissær valgte at offentliggøre sin tale samme dag.

De store sociale medier har deres baggrund og hovedsæde i USA. Med den nye amerikanske regering, hvor præsident Donald Trump har truet med afgifter på import, er der lagt op til et stort opgør. Tør EU kommissærerne risikerer en økonomisk krise på grund af konflikten? Mange borgere i Europa er i forvejen hårdt ramte af inflation, tårnhøje energipriser og ustabilitet på grund af krigen i Ukraine. Selvsamme politikere risikerer at gøre deres vælgere endnu mere utilfredse, hvis deres krav om censur ender med at koste arbejdspladser og i den sidste ende velfærd. Den nyudpegede sandhedskommissær i EU står derfor overfor en usikker fremtid, hvor de kommende måneder vil vise, om USA sætter hårdt mod hårdt; eller om EU kommissærerne ender med at trække de værste agressioner mod de sociale medier ud af regulativerne.

  1. Margrethe Vestager – European Commission ↩︎
  2. ↩︎
  3. Margrethe Vestagers grundlovstale ↩︎
  4. Enforcement of the Digital Services Act ↩︎
  5. Krasnik i skarpt angreb på Vestager i sag om censur: »Opfatter EUs borgere som børn« ↩︎

52-årig mand fra Middelfart dømt for forsøg på sextortion og grooming

0

En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er onsdag den 22. januar ved Retten i Odense blevet dømt skyldig i forsøg på sextortion, forsøg på grooming og besiddelse af børnepornografisk materiale. Dommen inkluderer blandt andet forhold, der involverer to dengang 11-årige piger, som manden havde kontaktet via sociale medier.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelse.

Den 52-årige er blevet idømt 10 måneders fængsel samt et kontaktforbud, der forhindrer ham i at kontakte børn og unge under 18 år, som han ikke i forvejen kender, på sociale medier. Kontaktforbuddet gælder indtil videre. Manden har valgt at anke dommen.

Baggrunden for sagen

Sagen begyndte i september 2023, da en 18-årig pige anmeldte manden til politiet. Pigen havde udgivet sig for at være en 13-årig pige på chatplatformen Omegle og det sociale medie Snapchat, hvor hun var kommet i kontakt med manden. Ifølge anmeldelsen havde han skrevet om seksuelle emner og forsøgt at få hende til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

Fyns Politi gennemførte efterfølgende en ransagning af mandens bopæl, hvor flere elektroniske medier blev beslaglagt. Efterforskningen afslørede, at manden havde krænket to 11-årige piger via Snapchat og forsøgt at arrangere et møde med den ene. Han blev desuden sigtet for at besidde pornografisk materiale med børn. Disse sigtelser er grundlaget for dommen.

Senioranklager Maria Blomsterberg fra Anklagemyndigheden ved Fyns Politi udtaler: 

– Det er en alvorlig sag, også selvom der kun er tale om ’forsøg’. Vi er tilfredse med dommen på 10 måneders fængsel og ikke mindst med kontaktforbuddet.

Fokus på unges adfærd på nettet

Fyns Politi understreger vigtigheden af at forebygge lignende sager og opfordrer forældre til at involvere sig i deres børns brug af sociale medier. Politiet anbefaler, at forældre regelmæssigt taler med deres børn om, hvem de kommunikerer med, og hvad de deler online. Hjælp og rådgivning kan blandt andet findes hos SSP-konsulenter, Red Barnet og Sikker Digital.

Ny borgerrådgiver i Odense Kommune

0

Odense Kommune har ansat Marianne Vitus som ny borgerrådgiver. Hun tiltræder stillingen den 3. marts, hvor hun bliver en vigtig brobygger mellem kommunen og borgerne i Odense. Marianne Vitus kommer med en bred erfaring fra det offentlige og har en kombination af uddannelse som psykoterapeut og stærke personlige egenskaber, der ifølge kommunen gør hende ideelt egnet til stillingen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel udtrykker stor tilfredshed med ansættelsen:

“Vi er glade for at kunne byde Marianne Vitus velkommen som vores nye borgerrådgiver. Vi havde et stærkt felt af kandidater at vælge imellem, men Mariannes faglige baggrund, hendes brede erfaring fra det offentlige og hendes kombination af uddannelse som psykoterapeut og personlige egenskaber, gjorde hende til det bedste valg for Odense Kommune og borgerne i Odense.”

En borgerrådgivers opgave er at hjælpe borgerne med at forstå deres rettigheder og muligheder i mødet med kommunen. Samtidig fungerer rådgiveren som en uafhængig instans, der kan bidrage til at løse konflikter mellem borgerne og kommunen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel uddyber:

“I en stor og indimellem kompleks kommune som Odense, er det vigtigt, at alle kan få hjælp, hvis de er i tvivl i deres møde med kommunen. Borgerrådgiveren kan også gøre kommunen opmærksom på, hvis der er uhensigtsmæssigheder i den måde, vi møder borgerne på.”

Ansættelsen af Marianne Vitus markerer et vigtigt skridt i Odense Kommunes ambition om at styrke dialogen og tilliden mellem borgerne og kommunen. Med hendes kompetencer og erfaring er der store forventninger til, at hun kan gøre en forskel for borgerne i Odense.

Ny budgettildelingsmodel for skoleområdet i Odense

0

Odense Kommune har gennem det seneste år arbejdet intensivt på at skabe en ny tildelingsmodel for byens folkeskoler. Målet har været at udvikle et gennemsigtigt, velbegrundet og incitamentsbaseret system, der bedre kan imødekomme de udfordringer og behov, skolerne står overfor. Arbejdet blev igangsat i efteråret 2023 og har resulteret i en model, der blev præsenteret og drøftet på flere møder i Børn- og Ungeudvalget, inden den endelige beslutning blev truffet.

Baggrunden for ændringen

Den tidligere tildelingsmodel blev vurderet som uhensigtsmæssig og uoverskuelig, præget af historiske prioriteringer og særbevillinger. En analyse fra konsulentfirmaet Index100, der blev præsenteret i januar 2024, pegede på manglende gennemsigtighed som den største udfordring. Derfor besluttede kommunen at skabe en mere tidssvarende og sammenhængende model, der kunne fungere som et effektivt styringsredskab og fremme ansvarlig økonomistyring.

Den nye model har været i høring blandt skolebestyrelser og MED-udvalg, og selvom høringssvarene ikke førte til ændringer i modellen, er det besluttet, at modellen skal balancere mellem tre grundprincipper: gennemsigtighed, velbegrundelse og incitamenter.

Sådan fungerer den nye model

Den nye tildelingsmodel består af tre dele:

1. Basis: Denne del sikrer en minimumsøkonomi for hver skole, som dækker lærerlønninger, ledelse og undervisningsmaterialer.

2. Kriteriebaseret fordeling: Resten af midlerne fordeles ud fra specifikke kriterier, som skal afspejle de sociale og økonomiske forhold på de enkelte skoler.

3. Pulje til særlige behov: En del af budgettet er afsat til at imødekomme særlige udfordringer, som ikke nødvendigvis dækkes af de øvrige tildelinger.

Rådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre forklarer:

“Modellen er et vigtigt fundament for byens folkeskoler og til at løse de opgaver, som vi som politikere ønsker, at skolerne skal løfte. Vi skal tage hensyn til de betydelige variationer mellem skolerne, hvad angår sociale forhold, elevtallet og klassesammensætninger osv. Derfor vurderede vi, at der var brug for en ny start.”

Hun understreger, at de nye kriterier ikke er tilfældigt udvalgt, men er baseret på faglige vurderinger, der skal sikre en mere retfærdig og målrettet fordeling af ressourcerne.

Social mobilitet og inklusion som mål

Modellen har to centrale mål: at forberede alle børn i Odense til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at skabe mere glæde og trivsel i folkeskolen. Ifølge Crawley Larsen handler det om at fremme social mobilitet og inklusion:

“Vi ønsker, at alle vores skoler skal have lige muligheder for at fremme de resultater, vi ønsker for Odense som en retfærdig, human og social by.”

Hun tilføjer, at modellen skal sikre, at skoler i udsatte områder får de nødvendige ressourcer til at løfte deres opgaver, samtidig med at alle skoler skal kunne fungere som inkluderende og udviklende fællesskaber.

Bekymringer om skævvridning

Den nye model har dog skabt bekymring blandt nogle, der frygter, at den kan føre til skævvridning mellem skolerne. Især skoler som Ejerslykkeskolen, der ligger i et udsat boligområde, står til at miste en del af deres tildeling. Crawley Larsen anerkender problematikken:

“Jeg ved, at der har været bekymring for, om vi nu giver til de rige og tager fra de fattige. Jeg forstår godt bekymringen. Hvis vi ser på tallene for skoleåret 2023-2024, vil der være et flertal af skoler, 22, som vil opleve en øget tildeling per elev. Men skoler som Ejerslykkeskolen vil opleve en reduktion i tildelingen, og det er en af de ting, vi skal tage højde for i den fremtidige fordeling af ressourcer.”

Fremadrettet fokus

For at sikre en retfærdig implementering af modellen har kommunen inddraget eksperter og lokale aktører for at få et nuanceret perspektiv på skolernes behov. Crawley Larsen fremhæver, at de nye kriterier og principper skal understøtte en samlet vision for skoleområdet og skabe rammerne for, at alle børn i Odense får de bedste forudsætninger for læring og trivsel.

“Vi har været meget opmærksomme på at inddrage nye øjne i processen for at sikre, at vi får kvalificerede beslutninger og ser de særlige forhold, der gør sig gældende lokalt. Det er disse principper, der ligger til grund for den model, vi nu præsenterer,” slutter hun.

Den nye tildelingsmodel træder i kraft fra det kommende skoleår og vil løbende blive evalueret for at sikre, at den lever op til målene om en mere retfærdig og effektiv fordeling af ressourcerne på skoleområdet i Odense.

Utilfredshed med ny budgetmodel på skoleområdet i Odense

0

SF’s Brian Dybro retter skarp kritik mod den nyligt vedtagne budgetmodel for skoleområdet i Odense, som han mener skævvrider tildelingen af ressourcer. På trods af at kommunen har afsat 100 millioner kroner til at styrke folkeskolen, stemmer SF imod den nye model, da den ifølge Dybro ikke tager højde for de sociale udfordringer på skoler i udsatte boligområder.

“Jeg glæder mig over, at folkeskolen nu for alvor er kommet på den politiske dagsorden i disse år, hvor vi ikke mindst har afsat 100 millioner til at give et tiltrængt løft til folkeskolen. Det er en klar og kontant investering i børn og unge. Men i den konkrete sag om budgetmodellen for skolerne er vi i SF nået frem til, at vi ikke kan stemme for den nye model,” siger Brian Dybro.

Manglende fokus på dansk som andetsprog

Hovedårsagen til SF’s utilfredshed er, at midlerne til dansk som andetsprog udgår i den nye budgetmodel, selvom opgaven stadig eksisterer. Dybro påpeger, at behovet for denne støtte er størst på skoler i udsatte boligområder, og at fjernelsen af midlerne rammer de steder, hvor udfordringerne er størst.

“Grundlæggende handler det om, at vi mener, at den nye model rammer skævt, fordi tildelingen til dansk som andetsprog udgår, selvom opgaven med dansk som andetsprog stadig består. Denne opgave skal stadig løftes på skolerne,” forklarer Dybro.

Han fremhæver, at mange elever i de socialt belastede områder har brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen, og at midlerne til dette ikke bør fjernes.

Bekymring for social og økonomisk ulighed

SF’s modstand mod modellen bygger også på partiets grundlæggende modstand mod social og økonomisk ulighed. Dybro understreger vigtigheden af at skabe en mere blandet elevsammensætning på skolerne, hvor børn fra forskellige sociale baggrunde kan mødes.

“For det første er eleverne fra familier i udsatte boligområder ofte i brug for ekstra støtte for at klare sig godt i skolen og komme videre. For det andet vil vi gerne fastholde og tiltrække elever, som kommer fra familier uden for de udsatte boligområder. Dette vil give en mere blandet elevsammensætning, hvilket er godt for alle børn og unge,” siger Dybro og tilføjer:

“Populært sagt, så er det godt for et barn af en kontanthjælpsmodtager at møde bankdirektørens barn i skolen.”

Støtte til sproglige og kulturelle udfordringer

Dybro påpeger, at ekstra støtte er særligt vigtig i fag, hvor sprog og handling hænger sammen, og i fag, der kræver et højt fagsprog. Denne støtte er afgørende for at fremme elevernes sproglige udvikling, viden og trivsel.

“Børn i udsatte positioner har brug for ekstra støtte i de fag, hvor sprog og handling hænger sammen, samt i fag, der kræver en høj almen viden og fagsprog. Det fremmer elevernes sproglige udvikling, både hvad angår sprogforståelse og ordforråd, og dermed også deres almenne viden og trivsel i skolen,” siger Dybro.

Kritik fra lærere og skolebestyrelser

Brian Dybro fremhæver, at både skolebestyrelser og lærerforeningen har udtrykt bekymring over den nye model. De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke alene handler om sprog, men også om kulturelle og sociale udfordringer, som ikke forsvinder.

“En del skolebestyrelser rejser også bekymring om, at dansk som andetsprog ikke indgår i den nye model. De påpeger, at der er skoler, som har en særlig udfordring, som kræver ekstra støtte. Det, som nu bliver kaldt social mobilitet, som erstatter den tidligere tildeling til dansk som andetsprog, risikerer at være utilstrækkeligt,” forklarer Dybro.

Lærerforeningen understreger i deres høringssvar, at opgaven med dansk som andetsprog er en væsentlig del af skolesystemet og kræver en dedikeret indsats.

“De påpeger, at opgaven med dansk som andetsprog ikke blot er en sprogopgave, men en betydelig kulturel, social og sproglig opgave. Og det er en opgave, der ikke forsvinder,” slutter Dybro.

Moderaternes Abdinoor Adam Hassan kritiserer budgettildelingsmodel i Odense

0

Moderaternes byrådsmedlem i Odense, Abdinoor Adam Hassan, lægger ikke skjul på sin utilfredshed med den nyligt vedtagne budgettildelingsmodel for kommunens skoler. Selvom partiet stemte for selve budgettet, har tildelingsmodellen mødt hård kritik fra Hassan, der mener, at modellen rammer skolerne skævt.

“Moderaterne har stemt for budgettet for i år, og vi glædede os rigtig meget, da vi fik at vide, at der er 100 millioner kroner på vej til skolerne. Men at man skulle finde på en model, der rammer så skævt, er beklageligt,” siger Abdinoor Adam Hassan og tilføjer:

“Moderaterne stemmer imod tildelingsmodellen. Vi har simpelthen den holdning, at en skole, der mister knap 10,7 procent af budgettet, simpelthen ikke kan klare sig med det.”

Bekymring for de mest udsatte skoler

Hassan peger på, at tildelingsmodellen særligt rammer skoler med de største udfordringer, hvilket han mener er en grundlæggende fejl i prioriteringen.

“Jeg hører, at nogen forklarer, at det er en fleksibel model, og at der tilføjes penge til skolerne på andre måder. Men nej, det er en helt forkert tildelingsmodel, hvis man stemmer imod det,” forklarer han.

Han opfordrer især Socialdemokratiet og Radikale Venstre til at genoverveje deres støtte til modellen og påpeger, at de skoler, der har størst behov for økonomisk støtte, er de samme skoler, der risikerer at miste penge.

“Jeg håber virkelig, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre vil overveje det her grundigt. Denne model rammer virkelig skævt, og den rammer der, hvor man har de største behov for penge. Det er netop her, vi har de største udfordringer. Det er helt forkert, at disse skoler mister penge,” siger Abdinoor Adam Hassan.

En udfordrende prioritering

Ifølge Hassan kan en skole ikke klare sig, hvis den skal absorbere et budgettab på næsten 10,7 procent. Han fremhæver, at modellen kan få vidtrækkende konsekvenser for skolernes muligheder for at tilbyde eleverne den rette støtte og kvalitet i undervisningen.

Kritikken fra Moderaterne viser en splittelse i Odense Byråd, hvor spørgsmålet om, hvordan de ekstra midler til skolerne skal fordeles, stadig vækker debat.

Danmark udraderede Schweiz og er i kvartfinalen

0

Med en knusende sikker sejr på 39-28 er Danmark i VM-kvartfinalen, selvom der stadig resterer én kamp i mellemrunden.

Danmark stod over for en vigtig kamp ved VM, hvor en sejr mod Schweiz ville bringe holdet et skridt nærmere kvartfinalen. Det ville betyde, at resultatet af den kommende kamp mod Tjekkiet ikke længere havde nogen betydning for danskerne. Derfor var der ingen tvivl om, at det var i Danmarks interesse at få kontrol over opgøret så hurtigt som muligt. Schweiz viste sig dog som en svær modstander i kampens begyndelse, hvor de forsøgte at matche det danske tempo og udfordrede i begge ender af banen.

Men efter de første minutter begyndte danskerne at finde løsningerne, og kampen tog en ny drejning. Allerede efter 12 minutter viste måltavlen 8-4 til Danmark, og det pressede Schweiz’ træner Andy Schmid til at tage en timeout for at justere på strategien. Trods forsøg på at bremse Danmarks momentum lykkedes det ikke for schweizerne at finde svar på danskerne, der spillede med høj intensitet. Danmark blev mødt af en offensiv schweizisk opdækning, som især havde til formål at tage Mathias Gidsel ud af spillet, men det danske angreb var fleksibelt. Hurtige kombinationer og skarpe afslutninger, især fra Lasse Andersson, viste, at holdet var klar til at tilpasse sig udfordringerne.

Efterhånden som kampen skred frem, fik danskerne øget kontrollen. Emil Nielsen leverede flere vigtige redninger i målet, hvilket gav holdkammeraterne mulighed for at slå til i den anden ende. Rasmus Lauge imponerede igen med et sikkert og velovervejet spil i angrebet, hvor hans timing og præcision skabte store problemer for Schweiz. Med denne kombination af stærkt forsvarsspil og effektive offensive aktioner kunne Danmark øge føringen til 12-6 efter blot 19 minutters spil.

Danmark holdt disciplinen høj, og spillerne fortsatte med at finde løsninger på Schweiz’ taktik. Emil Nielsen var en nøglespiller i denne periode med flere spektakulære redninger, der gav Danmark momentum til at køre kontraangreb. Det danske forsvar stod også solidt og pressede schweizerne til svære afslutninger, hvilket gjorde det vanskeligt for dem at komme tættere på. Efter yderligere mål fra blandt andet Lasse Andersson og Rasmus Lauge kunne Danmark øge afstanden yderligere.

Ved 22 minutters spil havde Danmark etableret en markant føring på 15-6, og schweizerne var synligt frustrerede. Selvom Schweiz i slutningen af halvlegen formåede at reducere lidt, gik Danmark til pause med en komfortabel føring på 18-11. Denne stærke første halvleg var et resultat af solidt teamwork og evnen til at håndtere Schweiz’ taktiske udfordringer.

I anden halvleg begyndte Danmark at justere i opstillingen. De danske fløje blev udskiftet, da Magnus Landin og Johan Hansen kom på banen i stedet for Emil Jakobsen og Niclas Kirkeløkke. Samtidig fik Thomas Arnoldsen mere spilletid, hvilket gav ham mulighed for at blive spillet godt ind i turneringen. Selvom der var tale om udskiftninger, ændrede det ikke på Danmarks kontrol over kampen. De nye kræfter bidrog med energi og effektivitet, som fortsat holdt Schweiz under pres.

Efter 43 minutters spil viste måltavlen 28-17, hvilket vidnede om Danmarks overlegne spil. Med dette forspring begyndte træner Nikolaj Jacobsen at give yderligere spilletid til bredden i truppen. Lukas Jørgensen blev afløst af Emil Bergholt, der dermed fik værdifuld erfaring på banen. På samme måde blev Mathias Gidsel, der havde scoret seks mål, skiftet ud efter endnu en solid indsats. Selvom han ikke nåede op på de ti mål, han lavede mod Tyskland, var hans præstation stadig en vigtig brik i Danmarks angreb.

Danmark fortsatte med at vise et solidt og velorganiseret spil, hvor både etableret angreb og kontraangreb fungerede optimalt. Spillernes evne til at håndtere Schweiz’ defensive opstillinger og tilpasse sig situationerne på banen gjorde en forskel, og holdet viste stor dybde i truppen, hvilket kan blive afgørende i de kommende kampe.

Danmark sikrede sig en overbevisende sejr med cifrene 39-28 mod Schweiz og er dermed klar til kvartfinalen ved VM. Trods en kommende kamp mod Tjekkiet på lørdag står det allerede nu klart, at Danmark har spillet sig videre fra gruppen. Kampen mod Schweiz blev en demonstration af effektivt angrebsspil og en bred trup, der leverede på højt niveau. Fra Mathias Gidsels dynamiske scoringer til Emil Nielsens afgørende redninger i målet, viste danskerne, hvorfor de er favorit til at vinde VM.

Live: Danmark kan kvalificere sig til VM-kvartfinalen

0

Selvom der stadig er flere kampe tilbage i mellemrunden, så kan Danmark med en sejr i dagens kamp mod Schweiz allerede kvalificere sig til VM-kvartfinalen.

Bredt flertal skærper straffen for butikstyveri og hæleri

0

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget en lov, der skal styrke indsatsen mod kriminalitet, som skaber utryghed i hverdagen. Loven, der træder i kraft den 1. februar 2025, skærper straffen for butikstyveri og hæleri og introducerer nye initiativer mod indbrud og cykeltyveri.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Med loven bliver bødestraffen for butikstyveri og hæleri hævet, så der som minimum udmåles en bøde på 1.000 kroner i førstegangstilfælde. Derudover skal bøderne altid overstige værdien af det stjålne. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler, at det er vigtigt at sende et klart signal om, at kriminalitet rettet mod lokale butikker og borgere er uacceptabelt.

– Vi har i de senere år været vidne til alt for mange butikstyverier rundt om i landet. Det er uacceptabelt og grundlæggende et udtryk for mangel på respekt for andre menneskers ejendom. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter hårdere ind i kampen mod butikstyveri – blandt andet ved at hæve bødestraffen for at stjæle og videresælge varer fra den lokale købmand, siger Peter Hummelgaard.

Butikker og organisationer hilser stramninger velkomne

De Samvirkende Købmænd (DSK) og Dansk Erhverv roser regeringens beslutning om at stramme lovgivningen. Administrerende direktør i DSK, Jannick Nytoft, ser stramningerne som et skridt i den rigtige retning for at dæmme op for butikstyverier, der ifølge ham skaber utryghed hos både ansatte og kunder.

– De Samvirkende Købmænd har gennem lang tid arbejdet for stramninger for at dæmme op for de mange butikstyverier, der er forbundet med store udgifter for butiksejerne, og som skaber utryghed hos medarbejdere og kunder. Derfor hilser DSK naturligvis de kommende stramninger velkommen, udtaler Jannick Nytoft.

Hos Dansk Erhverv deler man glæden over stramningerne. Fagchef Henrik Lundgaard Sedenmark ser skærpelsen som et vigtigt skridt mod at skabe mere tryghed i detailhandlen.

– Antallet af butikstyverier er steget markant de senere år. Det er dybt bekymrende og udtryk for et normskred. Straffen for en forseelse er et udtryk for, hvor alvorligt et samfund ser på forseelsen. Dermed er en forøgelse af straffen for både butikstyveri og hæleri et udtryk for, at samfundet tager disse forbrydelser endnu mere alvorligt, og det hilser vi meget velkomment i Dansk Erhverv, siger han.

Ny indsats mod cykeltyveri og unge lovovertrædere

Foruden skærpelserne i straffen for butikstyveri og hæleri indeholder loven initiativer rettet mod cykeltyveri og økonomisk kontrol med unge, der begår kriminalitet. Politiet får fremover mulighed for stikprøvekontrol af cyklister uden konkret mistanke for at finde stjålne cykler. Samtidig udvides økonomisk kontrol med unge i alderen 18-25 år, der begår indbrud eller hæleri. Det indebærer blandt andet, at de unge ikke må foretage større økonomiske dispositioner uden rettens godkendelse.

Loven er en del af regeringens udspil “Sammen om en tryggere hverdag”, der blev præsenteret i februar 2024. Udspillet fokuserer på at bekæmpe kriminalitet, som påvirker danskernes hverdag og tryghed.

Jesper Nøddesbo og Odense-foreninger mødes om sportens fællesskab og ny pulje

0

Idrætsforeningerne i Odense Kommune var tirsdag samlet til en temaaften arrangeret af DGI Fyn og Sundhedsforvaltningen for at diskutere, hvordan fællesskabet kan få en større rolle i børne- og ungdomsidrætten. Aftenen bød blandt andet på et oplæg fra den tidligere håndboldstjerne Jesper Nøddesbo, der delte sine erfaringer og synspunkter om præstationskulturens påvirkning af børn og unge.

Nøddesbo, der i dag træner et U15 pigehold, understregede betydningen af at skabe et miljø, hvor glæden ved sporten er omdrejningspunktet frem for jagten på sejre.

– Når vi taler om børneidræt, så synes jeg, det er essentielt, at det ikke handler om at vinde eller være bedst – men at det handler om at være sammen med venner, og at sporten bliver det fælles tredje. Alt det andet skal nok komme, sagde Jesper Nøddesbo.

Han advarede samtidig mod risikoen ved en alt for stærk præstationskultur, der kan skræmme børn væk fra sporten.

– Det er ærgerligt, hvis børn kun ser, at det handler om at vinde eller tabe og derfor fravælger en sport på grund af det. Det øger risikoen for at skubbe nogen fra – og dem der stempler ud, de gør det måske for resten af livet, tilføjede han.

Foreningernes rolle i det præstationsfrie fællesskab

Blandt de deltagende var Lone Falslund, træner og formand i Fraugde Håndbold Klub, der også bakkede op om behovet for at sætte fællesskabet i fokus.

– Vi har som klub brug for at være mere end håndbold og konkurrence, hvis vi skal tiltrække børn og unge. Det kan være helt okay, at lave noget andet til træning, for det handler om at være sammen. Vi skal være tilgængelige og være et sted, hvor børn og unge kan komme. Også dem der måske ikke lige er så interesseret i håndbold og sport, sagde Lone Falslund.

Ny pulje skal styrke fællesskabet

Temaaftenen udspringer af en ny pulje på en halv million kroner, som er etableret i samarbejde mellem DGI Fyn og Sundhedsforvaltningen. Formålet er at fremme præstationsfrie fællesskaber i Odense.

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose udtrykte stor tilfredshed med initiativet og fremhævede ambitionen om at styrke trivslen blandt børn og unge.

– Vi ønsker, at flere børn og unge deltager i fællesskaberne i vores bys foreninger. Men fokus skal ikke altid handle om at være den bedste eller komme først, men i højere grad om at nyde fællesskabet og danne venskaber. Den ambition deler DGI Fyn og Odense Kommune, og derfor er vi gået sammen om at skabe nye præstationsfrie fællesskaber i byens foreninger, sagde Tommy Hummelmose.

Puljen kan søges af foreninger frem til den 20. februar 2025 via Odense Kommunes hjemmeside. Målet er, at nye aktiviteter med mindre fokus på præstationer kan tiltrække flere børn og unge til idrætsforeningerne og styrke fællesskaberne på tværs af kommunen.

Nye navne i udviklingstrupperne

0
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden. Nye og spændende navne har fundet vej til...

Axelsen varsler længere pause efter skuffende exit

0
Viktor Axelsen har taget en beslutning om at tage en længere pause fra badminton efter sin tidlige exit fra All England-turneringen, hvor han blev...

“Gang på gang sender de tilfredse patienter ud ad døren” – Syddanske sygehuse scorer...

0
120.000 syddanskere har talt. En ny undersøgelse viser høj tilfredshed med Region Syddanmarks sygehuse – særligt blandt akut indlagte og akut ambulante patienter. Tallene...

En passion for at skabe fællesskab og oplevelser

0
Direktør og medejer af EventC, Ulrich Nicolaisen kan i denne uge fejre 15 år som koncertarrangør og leder af virksomheden, der begyndte med en...

Regionaltog aflyst mellem Odense og Fredericia frem til kl. 20 – togbusser indsættes

0
Passagerer på Fyn og i trekantområdet må væbne sig med tålmodighed, for DSB har sendt regionaltogene på ufrivillig pause. En fejl på et sporskifte...

Tung morgentrafik – op til en times forsinkelse

0
Morgentrafikken på E20 Fynske Motorvej er hårdt ramt af lange køer efter et uheld syd for Odense. Ifølge Vejdirektoratet er venstre spor spærret i...