17.1 C
Copenhagen
fredag 29. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Konkurrencerådet undersøger forsikringsselskabernes priser og vilkår

Af
Andreas Andreassen
-
0

FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.

Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:

»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«

Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.

Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.

Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.

En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.

»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.

Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.

Ny kortlægning: Her skal de næste store iværksættersucceser udklækkes

Af
Andreas Andreassen
-
0

IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.

Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.

Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.

Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:

»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«

Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.

Ny strafreform skal bremse naturkriminalitet

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.

SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.

»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:

»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«

Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:

»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.

Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.

»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.

Intensiv undervisning kan løfte elevers matematikniveau markant, viser forskning

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.

Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.

Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.

Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.

Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater

Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.

Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:

»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)

Tandlægeforening skeptisk over for ny tandlægeuddannelse på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Den netop offentliggjorte politiske aftale om en ny tandlægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense vækker bekymring hos Tandlægeforeningen. Den nye uddannelse, der forventes at åbne dørene for 40 studerende i 2027, løser nemlig ikke den aktuelle tandlægemangel, advarer foreningen.

Problemet er, at man samtidig skærer et tilsvarende antal pladser fra de allerede etablerede tandlægeuddannelser i Aarhus og København. Dermed bliver det samlede antal nye tandlæger ikke større.

Ifølge Tandlægeforeningens egne undersøgelser mangler der aktuelt cirka 100 tandlæger landet over. Det rammer både private tandklinikker og den kommunale tandpleje hårdt, hvor næsten hver anden kommune mangler en tandlæge.

Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt frygter især konsekvenserne for patienterne:

»Jeg frygter, hvad tandlægemanglen kan betyde for danskernes tandsundhed på sigt. Mange skal allerede nu vente flere måneder på at få en tid, og det kan give både tandsmerter og tandsygdom, der kunne være undgået. Samtidig bliver vi flere og flere ældre, og ældre har typisk brug for at gå til tandlæge oftere. Behovet for tandlæger bliver derfor kun større,« siger Torben Schønwaldt.

Situationen kan ifølge Tandlægeforeningen blive yderligere forværret af, at store årgange af tandlæger forventes at gå på pension i løbet af de kommende år. Samtidig viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne, at arbejdsløsheden blandt tandlæger er på blot 0,7 procent, hvilket ifølge Tandlægeforeningen indikerer, at der aktuelt er meget få ledige tandlæger på markedet.

Foreningen udtrykker også bekymring over, at den kliniske del af den nye tandlægeuddannelse skal foregå på private klinikker. Her frygter formanden Torben Schønwaldt, at både kvaliteten af uddannelsen og patientsikkerheden kan komme under pres.

»Jeg frygter, at de studerende kommer til at passe sig selv, fordi der ikke vil være kapacitet på de private klinikker til at supervisere de studerende ordentligt. Jeg synes ærligt talt, at man gambler med patientsikkerheden. Der er jo en grund til, at de studerende først får patientansvar, når de er færdiguddannede,« siger Torben Schønwaldt.

Formanden undrer sig samtidig over, at Tandlægeforeningen ikke har været inddraget, inden beslutningen om den nye uddannelse blev taget.

Ifølge Tandlægeforeningens undersøgelser er tandlægemanglen særligt udtalt i Region Syddanmark, Sjælland og Nordjylland, hvor patienter oplever lange ventetider og lukkede klinikker. Hele 23 procent af landets klinikejere har hævet ventetiden, og 13 procent har helt lukket for tilgang af nye patienter.

DM-ugen i gang – stærke fynske profiler jagter medaljer

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Den store idrætsfest, DIF DM-ugen 2025, er skudt i gang i Aalborg, og traditionen tro stiller Fyn med en bred trup af medaljekandidater. I de kommende dage skal mere end 2.200 atleter dyste i 35 forskellige sportsgrene, og flere lokale profiler står klar til at sikre titler og hæder til Fyn.

Et af de største lokale håb finder man hos orienteringsløberen Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar i Middelfart. Hun er udpeget som en af favoritterne i det nye spændende knock-out-format, der skal afvikles midt i Aalborgs gader.

Speedway-fans kan også glæde sig til at følge Fjelsted Speedway Klub, som traditionelt sender stærke navne til DM. Klubben har blandt andet talentet Rune Thorst på startlisten. Desuden er landstræneren for hele speedway-landsholdet ingen ringere end fynske Nicki Pedersen.

En af dem, som virkelig vil forsøge at tage revanche i år, er fynske Benjamin Drue Reus, der tidligere repræsenterede Assens Dart Club. Selvom han nu spiller for Slangerup, betragtes han stadig som en af øens store sportsprofiler. Benjamin har domineret dart-scenen nationalt og internationalt, men DM-titlen mangler han stadig efter at have været tæt på i både 2022, 2023 og 2024.

Familien Christensen fra Vestfyns Petanque Klub stiller op i en usædvanlig familiekonstellation. 15-årige Noah Hjort Christensen er nemlig med i mix triple-turneringen med sine forældre Martin og Line, og samtidig i mix double med sin mor. Alle tre er landsholdsspillere, og især unge Noah bliver spændende at følge i Aalborg.

I high diving er Fyn repræsenteret ved Jonas Madsen og Annika Bornebusch fra Frem Odense. Jonas er firedobbelt DM-vinder og sigter målrettet efter sit sjette DM-guld i træk. Hans ambitioner rækker helt frem mod OL-deltagelse, mens Annika Bornebusch også er regerende mester og en atlet i rivende udvikling. Under DM skal de springe fra Limfjordsbroen – et syn, som tiltrækker stor opmærksomhed.

Broby Bueskytte Klub er ligeledes godt repræsenteret ved DM. Klubben stiller med de forsvarende mestre i disciplinen compound, nemlig trioen Rasmus Bramsen, Frederik Nielsen og Christian Holbech.

Tennisfans vil sikkert også holde øje med fynskfødte Marie Benmouyal, der spiller for KB, men har stærke rødder i Fruens Bøge i Odense. Hun jagter titler på gruset i Aalborg.

Bestemt er der også interesse om fynboen Anders Thomsen, som de sidste tre år har domineret speedwaysporten i Danmark med DM-titler og stiller op for Vojens Speedway Klub.

DM-ugen, som er arrangeret af Danmarks Idrætsforbund (DIF), fortsætter frem til den 29. juni.

Millionregn over forskning på Syddansk Universitet

Af
Redaktionen
-
0

VIDENSKAB. Syddansk Universitet (SDU) modtager godt 24 millioner kroner fordelt på fire ambitiøse forskningsprojekter. Pengene kommer fra Danmarks Frie Forskningsfond, der netop har udpeget 36 nye Sapere Aude-forskningsledere blandt landets dygtigste yngre forskere.

Sapere Aude-programmet er kendt som et særligt prestigefyldt program i forskningsverdenen, fordi det både støtter nytænkende idéer og giver modtagerne mulighed for at opbygge egne forskningsgrupper. Formålet med programmet er både at styrke dansk forskning og klæde forskerne på til at skabe stærke, internationale forskningsmiljøer.

Om dette års Sapere Aude-bevillinger siger bestyrelsesforperson for Danmarks Frie Forskningsfond, Søren Serritzlew:

»De forskere, der modtager en Sapere Aude-bevilling, hører til blandt de mest talentfulde yngre forskere i Danmark. De har vist både fagligt mod og originale idéer i en benhård konkurrence, og de står med potentialet til at etablere stærke forskningsmiljøer, der kan sætte varige spor. Med deres nysgerrighed og faglige gennemslagskraft er de med til at bringe dansk forskning i verdensklasse videre – også i en omskiftelig verden.«

I år har fonden modtaget hele 354 ansøgninger, og kun cirka 10 procent slap gennem nåleøjet.

På Syddansk Universitet har fire forskere opnået den eftertragtede bevilling til deres projekter, der spænder bredt fra avanceret kvanteprogrammering til sygdomsbekæmpelse og klimaforskning.

Robin Kaarsgaard Sales står bag projektet FunQ, der skal gøre kvanteprogrammering langt mere tilgængeligt. I dag kræver kvantecomputere meget specialiseret viden, da programmeringen typisk foregår via komplekse kvantekredsløb. Projektet skal udvikle et kvanteprogrammeringssprog, der åbner teknologien op for langt flere brugere og dermed kan blive en vigtig nøgle til fremskridt inden for cybersikkerhed, optimering og simulering.

På Institut for Biologi står Wenjie Xiao i spidsen for et projekt, der undersøger havbundens iltforbrug gennem en helt ny metode, der kombinerer molekylærbiologi og geologi. Projektet skal udvikle en teknik, der kan fortælle om havets iltforbrug både nu og tilbage i tiden ved at spore særlige biomarkører fra bakterier i havbunden. Resultaterne ventes at give ny indsigt i klimaudviklingen gennem Jordens historie.

Anne Loft fra Institut for Molekylær Medicin fokuserer på, hvordan diabetes og fedme påvirker fedtvævet omkring hjertet og dermed øger risikoen for koronararteriesygdom. Forskerne vil undersøge, hvordan kommunikationen mellem fedtvævet og hjertets arterier foregår, og hvilke faktorer, der udskilles fra fedtvævet, spiller en rolle for udviklingen af sygdommen. Projektet har potentiale til at bane vej for nye behandlinger af hjertesygdomme, der rammer millioner af mennesker verden over.

Endelig skal Vincent Marc Le Corre stå i spidsen for projektet R2-D2, som bruger robotteknologi og kunstig intelligens til at udvikle en automatiseret diagnosticeringsplatform for solceller baseret på perovskit. Systemet, der populært kaldes en “device doktor”, skal finde fejl og foreslå forbedringer i solcellernes struktur og ydeevne. Målet er, at teknologien skal accelerere udviklingen af effektive solceller, som kan bidrage markant til en grøn omstilling.

Hver af de fire forskningsprojekter ved SDU modtager lidt over seks millioner kroner.

Region Syddanmark sætter ind mod lange ventetider i psykiatrien

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.

Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.

Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.

Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.

Flere speciallæger skal nedbringe ventetider

Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.

Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.

Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.

Politisk opbakning til samlet indsats

Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:

»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«

Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:

»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«

De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.

Region Syddanmark klar til sundhedsreformen med ny organisering

Af
Andreas Andreassen
-
0

REGIONEN. Et enigt regionsråd har netop godkendt en ny overordnet organisering, som skal ruste Region Syddanmark til at implementere den kommende sundhedsreform. Den politiske beslutning markerer starten på et stort forandringsarbejde, hvor sundhedstilbud skal bringes tættere på borgerne – og samtidig være mere ensartede på tværs af hele regionen.

Bo Libergren (V). Foto: AVISEN

Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er det afgørende, at organisationen er klar til de nye opgaver, som venter:

»Jeg ser frem til, at vi – på tværs af hele regionen – kan tage fat på at udvikle regionens nye ansvarsområder og de opgaver, som venter. Nu har vi rammerne på plads for, hvordan vores organisation skal se ud, så vi er klar til at løse de nye og vigtige opgaver, som følger med sundhedsreformen,« siger han.

Flere opgaver til sygehusene

Sundhedsreformen indebærer, at sygehusene fremover får ansvar for opgaver, der tidligere har ligget i kommunerne. Det gælder blandt andet akut sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af rehabiliteringen og genoptræningen.

Derudover integreres psykiatrien og somatikken tættere på sygehusene, så fysisk og psykisk sygdom behandles mere helhedsorienteret og ligeværdigt.

Som følge af de udvidede ansvarsområder skifter sygehusledelserne også navn og rolle – de bliver fremover til sundheds- og sygehusledelser.

Fire nye sundhedsråd bliver centrale aktører

En væsentlig ændring i den politiske struktur bliver etableringen af fire nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2026. De fire råd vil dække henholdsvis Fyn, Lillebælt-området, Sydvestjylland og Sønderjylland, og består af politikere fra både Region Syddanmark og de lokale kommuner.

»En af de vigtigste opgaver for de kommende sundhedsråd bliver at sikre, at sundhedstilbud i højere grad rykker ud af sygehusene og endnu tættere på borgerne – i nogle tilfælde helt ind i borgerens eget hjem. Det kan eksempelvis være hjemmebehandling frem for ambulante besøg på sygehuset,« siger Bo Libergren.

Sundhedsreformen træder endeligt i kraft 1. januar 2027, men Region Syddanmark går nu forrest med forberedelserne, så både organisation og politiske strukturer er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Målet er klart: Flere tilbud tættere på borgeren – og bedre sammenhæng i indsatsen.

1...161718...379Side 17 af 379

Bojana Popovic bliver ny assistenttræner for Håndboldkvinderne: »Det er en stor...

Thea Dyhrberg - 0
SPORT. Bojana Popovic er tilbage i dansk håndbold – denne gang på sidelinjen. Den tidligere stjernespiller fra Viborg HK og Slagelse skal fremover være...

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

Min kinesiske mareridtsbil

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen...

Internationalt konsulenthus flytter hovedsæde til Middelfart

Andreas Andreassen - 0
BUSINESS. Det internationale konsulenthus SAM International har besluttet at flytte sit danske hovedsæde til Middelfart. Virksomheden, der i en årrække har haft adresse i...

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

Redaktionen - 0
SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet...

Staten er ikke Ørsteds bank

Andreas Andreassen - 0
LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle...

Saxbo-stentøj flytter ind på CLAY

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER