– Fundamentet for vores demokratiske selvtillid bygges allerede i de små klasser i grundskolen. Derfor kickstarter vi igen skoleåret med at afholde Valgugen, hvor mere end 155 skoler sætter elevdemokratiet i højsædet, siger Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.
Demokratisk dannelse er en kerneopgave for den danske grundskole. Derfor sætter Danske Skoleelever for fjerde år i træk fokus på elevdemokrati og elevrådsarbejde med Valgugen – en national emneuge, der starter i dag. Valgugen udgør én af tre aktiviteter, som året rundt styrker elevernes demokratiske dannelse og selvtillid.
Aktuelt viser Demokratianalysen 2024 fra Dansk Ungdoms Fællesråd, at over halvdelen af unge (53%) har lav demokratisk selvtillid – et tiltagende demokratisk problem, der allerede begynder i grundskolen. Elevrådsarbejdet og oplevelsen af medbestemmelse er for mange elever det allerførste møde med den demokratiske proces og derved nogle af grundstenene i deres demokratiske dannelse. Derfor starter vi hvert skoleår med Valgugen, som skal skabe de allerbedste betingelser for, at eleverne kan og tør bruge deres stemme under og efter elevrådsvalgene og derigennem få lyst til at engagere sig både i elevrådet og demokratiet.
Oplevelsen af at blive hørt på egen skole giver demokratisk gåpåmod!
– Når vi elever helt konkret oplever at blive hørt og få indflydelse på vores egen skoledag, får vi større lyst til at bruge vores demokratiske stemme senere hen i livet og engagere os i demokratiet, tilføjer Caroline Helene Hermansen.
I dag starter Valgugen, hvor elever fra 0.-9. klasse fra mere end 155 skoler rundt om i Danmark skal arbejde med demokrati og medbestemmelse. Valgugen danner ramme om det årlige elevrådsvalg, som er helt centralt for det danske elevdemokrati ude på skolerne. Vi har tilrettelagt et undervisningsforløb til alle klassetrin, så det både er sjovt og lærerigt at arbejde med demokrati i skolen. Vi sender live fra Valgugen i dag mandag d. 2. september og igen fredag d. 6. september, hvor emneugen kulminerer med elevrådsvalg på landets skoler.
FC Fredericia sikrede sig en overbevisende sejr på 4-0 i pokalturneringens tredje runde mod traditionsklubben B1909. Med en disciplineret indsats fra start til slut formåede fredericianerne at dominere kampen og sikre sig videre avancement i turneringen.
FC Fredericia spillede onsdag aften på udebane mod B1909 i pokalturneringens 3. runde. Traditionsklubben fra Odense, der har hjemmebane i bydelen Vollsmose, havde tiltrukket omkring 300 entusiastiske tilskuere, som var mødt op for at støtte deres hold og opleve spændingen i dette intense pokalopgør.
Tidligere på ugen, tirsdag, blev der skrevet pokalhistorie, da Superliga-klubberne Lyngby og Vejle sensationelt blev sendt ud af turneringen. Men da FC Fredericia onsdag aften gæstede B1909, viste de ingen tegn på vaklen. Fredericianerne satte sig hurtigt på kampen og kom komfortabelt foran med 3-0 inden for de første 23 minutter. Patrick Egelund markerede sig som kampens første store profil med to hurtige mål, mens Oscar Buch udbyggede føringen til 3-0 efter blot 23 minutters spil.
Herefter begyndte det dog at blive tydeligt, at FC Fredericia manglede de tætte relationer og sammenhæng i spillet, som man normalt ville forvente. Holdet var sammensat af en blanding af spillere, dels på grund af skader, men også fordi flere nøglespillere var optaget af opgaver med diverse landshold. Dette betød, at kampen også gav debut til de nytilkomne spillere Moses Opondo og Adam Andersen, som begge fik deres første minutter i FC Fredericia-trøjen og dermed chancen for at vise sig frem.
Stillingen forblev 3-0 ved pausen, hvor tilskuerne benyttede lejligheden til at forsyne sig med saftige pølser direkte fra grillen og slukke tørsten med kolde drikke. På en lidt utraditionel måde blev øl serveret på flaske – naturligvis fra det lokale bryggeri Albani, som sig hør og bør, når man spiller fodbold i Odense. Denne detalje tilføjede en ekstra lokal stemning til aftenens pokalopgør.
Anden halvleg udviklede sig til lidt af en langgaber, da begge hold foretog en række udskiftninger, hvilket brød spillets rytme. FC Fredericia formåede ikke at holde det høje niveau fra første halvleg, og det gav B1909 flere muligheder for at reducere. Hjemmeholdet pressede på og kom flere gange tæt på en scoring, men FC Fredericias målmand, Valdemar Birksø, leverede en række flotte redninger, der holdt måltavlen urørt og sikrede, at gæsterne fortsat bevarede deres komfortable føring.
Med otte minutter tilbage af opgøret cementerede Patrick Egelund sin status som kampens helt, da han fuldendte sit hattrick med en sikker scoring, som blev kampens sidste mål. I slutminutterne forsøgte B1909 endnu engang at få bolden i nettet og var flere gange tæt på en reducering, men ind ville bolden ikke. Dermed sluttede kampen med en overbevisende sejr til FC Fredericia, der sikrede sig avancement til næste runde af pokalturneringen.
FC Fredericia kan nu se frem til en velfortjent kamppause frem til den 16. september, hvor de igen skal i aktion på hjemmebane mod Hobro i NordicBet Ligaen. Denne pause giver holdet mulighed for at restituere, få skadede spillere tilbage i form og styrke de taktiske relationer, inden de møder Hobro på hjemmebanen.
Fra tirsdag kl. 15:30 til onsdag kl. 06:00 er der risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der advares om, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot 30 minutter.
Borgere opfordres til at holde øje med vejrudsigten og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv og deres ejendom mod potentielle oversvømmelser og andre skader, som kan opstå i forbindelse med kraftig nedbør.
I årtier er antallet af patienter med behov for psykiatrisk behandling steget betragteligt. Men er behandlingsformerne altid hensigtsmæssige? En af den medicinske verdens mest kendte danskere, professor emeritus Peter C. Gøtzsche, rejser i en ny bog et frontalangreb på psykiatriens anvendelse af psykofarmaka og magt.
Peter C. Gøtzsche var en af hovedkræfterne bag skabelsen af den verdensomspændende organisation Cochrane-samarbejdet, der i årtier placerede sig som et nyskabende element i den videnskabelige formidling af lægefaglig viden. Det gjorde ham til en både berømt og berygtet figur i den medicinske verden, hvor han stod i spidsen for det Nordiske Cochrane Center, der var placeret på Rigshospitalet.
Et af hans væsentligste bidrag var en konsekvent insisteren på videnskabelig redelighed, herunder at resultaterne skulle være upåvirkede af den magtfulde industri bag ved. Men det var psykiatrien, der fik rejst den største bølge af vrede mod professoren, der i flere bøger og artikler påpegede udtalte videnskabelige problemer på området.
Specielt kritikken af de såkaldte lykkepiller, der er blevet udbredt voldsomt de sidste 30 år, fik mange tilhængere af pillerne til at blive vrede på Gøtzsche. Nu er han tilbage med en hård kritik af selve psykiatrien.
– Jeg skrev bogen for at yde et bidrag til at revolutionere psykiatrien, efter 17 års studier af den psykiatriske forskningslitteratur havde lært mig, at psykiatrien som lægeligt speciale gør langt større skade end gavn, fortæller Peter C. Gøtzsche, og fortsætter:
– Den biologiske psykiatri er altdominerende. Den antager, at psykisk sygdom er et resultat af en funktionsfejl i hjernen og bruger psykofarmaka til stort set alle mentale helbredsproblemer i den tro, at de kan korrigere en ikke-eksisterende biologisk abnormitet. Det er ikke korrekt, og resultaterne af denne misforståelse er katastrofale.
Det store forbrug af psykofarmaka har medført, at langt flere får førtidspension, fordi de ikke kan komme tilbage til et normalt liv. Endnu værre er det, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor for nylig opfordret til omfattende reformer med vægt på psykosociale interventioner.
Hvis man læser min bog, kan man selv afgøre, om man er enig med mig i, at psykiatri er en forbrydelse mod menneskeheden. Bogen opsummerer, hvad jeg har skrevet tidligere, og indeholder også en masse nyt stof. Jeg håber at opnå nogle tiltrængte ændringer med den.
Hvorfor mener Gøtzsche at psykiatrien endda er en forbrydelse mod menneskeheden? Han uddyber det således, at forbrydelser mod menneskeheden inkluderer mord, fængsling, tortur, forfølgelse af en særlig gruppe og umenneskelige indgreb med sigte på at forårsage alvorlig psykisk lidelse eller kropsskade. Psykiatriske patienter beskriver ifølge Gøtzsche ofte tvangsbehandling som en slags fængsling og tortur, og samtidig er der mange rapporter om, at skadelige behandlinger og handlinger undertiden har været helt beviste.
Guidelines og andre politikker har ført til mange uoprettelige skader, herunder tab af menneskeliv. Nogle af Gøtzsches kritikere påpeger, at han skræmmer folk væk fra en nødvendig behandling. Men det afviser han selv:
– Det er indiskutabelt at psykiatrien er i krise, samt at de nuværende behandlinger gør langt større skade end gavn. Derfor vil det kun være en fordel, hvis mine advarsler får nogle patienter til at undgå psykofarmaka og elektrochok. I stedet for skal de efterspørge psykoterapi og andre psykosociale interventioner.
I Storbritannien er invaliditet på grund af psykiske lidelser næsten tredoblet de sidste 3 årtier. Forskellen i den forventede livslængde mellem folk med alvorlige mentale lidelser og andre er blevet fordoblet.
– Det taler sit tydelige sprog om et speciale, der gør det forkerte. Konklusionen er, at psykiatrien skal revolutioneres. Psykiatri er et sammensat græsk ord. Psyche er sjælens gudinde og iatros betyder læge. Psykiatri er derfor et medicinsk speciale, selvom psykofarmaka bare gør ondt værre. Det burde slet ikke være et lægefag at beskæftige sig med psykisk syge patienter. Det er psykologer langt bedre til, og psykoterapi har klart bedre effekt på langt sigt end medicin har, slår Gøtzsche fast.
I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på et psykiatrisk hospital ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde eksisteret. Det får den erfarne læge og professor til at komme med et bud på, hvordan fremtidens psykiatri kan komme til at se ud:
– Hvorfor kan folk så ikke få et medicinfrit alternativ, når det også er det bedste og vil spare samfundet for rigtig mange udgifter? Flere studier har vist, at psykoterapi er billigere på langt sigt end at give folk medicin. At tilføre flere og flere midler til den nuværende psykiatri hjælper derfor ikke, medmindre psykiatrien bliver lavet radikalt om.
Fra 1. oktober kan udvalgte grupper af syddanskere blive vaccineret mod COVID-19 og influenza på godt 65 forskellige steder i Region Syddanmark. Regionen tilbyder vaccination på 10 regionale steder, og så åbner Danske Lægers Vaccinations Service ca. 55 steder på tværs af regionen. Regionen vil også stå for vaccination på plejehjem, på sociale tilbud og af svært immobile borgere i eget hjem.
Igen i år er efterårssæsonen lig med vaccinationer og invitationer i e-Boks.
Region Syddanmark samarbejder i år med Danske Lægers Vaccinations Service, som dette efterår og vinter skal hjælpe alle fem regioner med COVID-19- og influenzavaccinationer. Danske Lægers Vaccinations Service vandt i forsommeren opgaven med at vaccinere sammen med regionerne i år. Arbejdet med at forberede vaccinationssæsonen er i fuld gang, og i Region Syddanmark vil udvalgte grupper af syddanske borgere fra 1. oktober frem til 20. december 2024 kunne blive vaccineret ca. 65 forskellige steder i regionen.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen glæder sig over, at vaccinationsindsatsen er faldet på plads:
– Sammen med Danske Lægers Vaccinations Service er Region Syddanmark snart klar til at byde syddanskerne velkomne til den kommende vaccinationssæson. Vi er allerede rigtig godt i gang med samarbejdet, og glæder os over, at vi snart kan åbne dørene og byde borgerne inden for på over 65 steder i regionen. Vi håber, at borgerne vil tage rigtig godt imod Danske Lægers Vaccinations Service, der vil være til stede i en masse syddanske byer fra 1. oktober. Sidste år lå Danmark og Region Syddanmark i toppen af Europa, når det kom til tilslutning til vaccinationerne, og det håber jeg meget på, at vi i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service kommer til igen.
Driftschef hos Danske Lægers Vaccinations Service, Kasper Klint Larsen, siger:
– Vi er glade for, at vi har fået opgaven med at bistå med Region Syddanmarks udrulning af efterårets vaccinationstilbud, og vi glæder os meget til samarbejdet. Vi ser frem til at bidrage med vores faglige ekspertise og trygge rammer og være med til at sikre nem og sikker adgang til vaccinationerne i hele regionen.
Regionale vaccinationssteder og Danske Lægers Vaccinations Service Ud over de ca. 55 steder bredt fordelt på tværs af regionen, hvor Danske Lægers Vaccinations Service åbner dørene 1. oktober, tilbyder Region Syddanmark også vaccination mod COVID-19 og influenza 10 steder i regionen:
– Svendborg – Odense – Esbjerg – Sønderborg – Aabenraa – Kolding – Vejle – Middelfart – Grindsted – Ærø Sygehus Borgere kan finde en oversigt over alle vaccinationssteder på Danmarkskortet på regionens hjemmeside: www.rsyd.dk/vaccinationstilbud
Regionen vil i samarbejde med kommunerne også stå for vaccination på plejehjem, af særligt sårbare på botilbud, på misbrugscentre og herberger og i hjemmet hos svært immobile borgere.
Fakta – Alle syddanskere på 65 år og derover vil blive tilbudt COVID-19- og influenzavaccinationer, og de vil modtage en invitation. – Invitationerne ankommer fra den 10.-25. september via digital post eller fysisk brev, hvis borgeren er fritaget for digital post. – Vaccination kræver tidsbooking på www.vacciner.dk på både regionens vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinations Service. Siden åbner samtidig med udsendelsen af invitationer i løbet af september. – Borgere, der har brug for hjælp til booking, kan ringe til regionens hotline på telefonnummer 70 20 06 60. Regionens hotline åbner 10. september 2024 kl. 08.00. Den har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.00. – Udvalgte grupper, f.eks. personer under 65 år med udvalgte kroniske sygdomme, gravide og personer med svært nedsat immunforsvar, vil også blive tilbudt vaccination mod både COVID-19 og influenza fra 1. oktober-20. december 2024. De skal som sidste år udfylde en tro- og loveerklæring på www.vacciner.dk, før de kan booke tid til vaccination. – Sundhedsstyrelsen har i år besluttet, at børn mellem 2 og 6 år ikke tilbydes influenzavaccination.
Med 25 ladeparker til ellastbiler bliver det snart nemmere for lastbilchauffører at tanke strøm på farten. Som noget nyt har Vejdirektoratet, med transportministeren i spidsen, valgt at lade markedet drive udviklingen og etableringen af de nye ladefaciliteter.
Lastbilerne står for cirka en fjerdedel af al CO2-udledningen fra de danske veje. Derfor skal 25 nye ladeparker til ellastbiler nu kickstarte omstillingen af den tunge vejtransport.
De første fem ladeparker skal stå klar i 2025.
Men i stedet for at bygge statslige ladeparker til ellastbiler, har Vejdirektoratet netop indgået aftaler med det private marked om selv at drive udrulningen af de nye ladefaciliteter.
Det er ifølge transportministeren en meget positiv udvikling:
– Ladeparkerne til ellastbiler kommer hurtigere end forventet, og det er glædeligt, at transportbranchen bakker op og i den grad er med til at drive den grønne omstilling af transportbranchen. En bred kreds i Folketinget har afsat midler til at skubbe på udviklingen, og samlet set betyder det, at branchen kan regne med, at der er et net af ladeparker, så de kan investere i flere ellastbiler til de danske veje, siger transportminister Thomas Danielsen
Har lyttet til branchen
Vejdirektoratet har indtil nu indgået aftaler med tre forskellige private ladeoperatører, som skal stå for den fulde etablering og driften af de første fire ud af fem planlagte ladeparker, der åbner i 2025.
Beslutningen om at lade markedet tage over blev truffet på baggrund af en dialog med markedet, der udtrykte ønske om lade markedet selv styre udviklingen og etableringen af ladeparkerne.
– Vi har en haft en god dialog med branchen, som er positive over for vores nye strategi og nyheden om de første indgåede aftaler. Her har vi langt hen ad vejen givet bolden op til det private marked, som nu selv skal stå for at drive udrulningen af ladeinfrastrukturen til den tunge vejtransport, siger senior projektleder i Vejdirektoratet Kresten Lysholdt-Andersen
Aftalerne skal sikre konkurrence og bedre priser
I aftalerne forpligter de enkelte ladeoperatører sig til at opfylde kravene i EU-forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) både i udrulningen i 2027 og i 2030, men de kan anlægge og designe ladeparken efter eget ønske og på egne arealer. Til gengæld har Vejdirektoratet indgået aftale om ikke at opstille konkurrerende ladeinfrastruktur i de pågældende områder.
Vejdirektoratet har været i dialog med alle kendte ladeoperatører på markedet og forsøgt at indgå aftaler med så mange som muligt for at sikre konkurrence og bedre priser for brugerne. Der hvor der ikke er indgået aftaler, sørger Vejdirektoratet for at ”toppe op” og sikre resterende ladefaciliteter via udbud. Det betyder, at Vejdirektoratet udbyder seks ladepunkter i ladeparken ved Køge.
Der er i første omgang tale om ladeparker nær motorvejene omkring Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge, som skal stå klar med udgangen af 2025.
Her har Vejdirektoratet indtil nu indgået aftaler med ladeoperatørene; Norlys, Circle K og E:ON.
Fakta om udrulning af ladeparker til ellastbiler
Frem mod 2030 bliver der etableret 25 ladeparker med i alt minimum 133 MW.
De første fem ladeparker åbner i 2025, mens de øvrige 20 ladeparker åbner i henholdsvis 2027 og 2030.
Der er afsat cirka 760 millioner kroner til udrulningen af ladeinfrastrukturen til ellastbiler.
Størstedelen af fremtidens ladebehov vil ifølge en analyse fra Vejdirektoratet blive dækket af hjemmeopladning hos den enkelte vognmand, og de 25 ladeparker placeres derfor, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet.
Det skal sikre, at chauffører aldrig har mere end 60 kilometer til en lynlader på hovedvejnettet i Danmark.
Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.
Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.
Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.
Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.
At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.
Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.
Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.
Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.
Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.
Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.
17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.
– Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande, siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.
Flest udfører sociale arbejdsopgaver
Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.
Faktaboks: Eurostats indikatorer i undersøgelsen
Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål.
Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:
– Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning. – Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. – Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads.
En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever.
Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.
Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.
– Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere, siger Daniel Gustafsson.
Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde
I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.
– I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande, siger Daniel Gustafsson.
Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.
Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde
I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.
Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.
Middelfart summede af liv og klimaengagement, da byens centrale Havnegade dannede rammen om årets Klimafolkemøde den 29.-31. august. Tusindvis af gæster besøgte arrangementet, hvor scenerne bød på debatter om klima, og boderne gav mulighed for fordybelse i klimaspørgsmål og direkte dialog med eksperter. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser tilbage på et folkemøde, der i høj grad formåede at samle Danmark på tværs af interesser og holdninger.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (A), sammen med Regionsrådsformand Bo Libergren (V) bød velkommen til Klimafolkemødet torsdag i sidste uge. Mandag satte borgmesteren ord på årets Klimafolkemøde.
– Hvis jeg skal sætte ord på årets Klimafolkemøde, så er det mangfoldighed, fortæller Johannes Lundsfryd Jensen.
– Vi formår at samle hele Danmark. Både dem, der er lidt mere alternative, og dem med slips og jakkesæt. Vi havde både den almindelige borger, der var nysgerrig, og professionelle folk, der har arbejdet med klima hele livet. Det var i sandhed hele Danmarks klimafolkemøde.
Med så mange forskellige indslag og debatter var det svært for borgmesteren at pege på én enkelt overskrift for arrangementet.
– Jeg har været dybt involveret i rigtig mange debatter, så jeg har ikke noget samlet overblik. Men én ting, der fyldte i år, var den grønne trepartsaftale. Den har tidligere ikke haft så stor opmærksomhed, men i år blev den fremhævet, især fordi vi havde en nyudnævnt minister, der stod på scenen allerede om lørdagen, siger han.
Johannes Lundsfryd Jensen mener, at den store opmærksomhed om den grønne trepartsaftale viser dens betydning for fremtidens klimaindsats.
– Ministerens første handling som nyudnævnt var at deltage i klimafolkemødet. Det understreger, at dette møde er en central platform for alle nøgleaktører, når det kommer til at implementere den grønne trepartsaftale, forklarer han.
En anden ny udvikling ved årets Klimafolkemøde var, at de internationale perspektiver fik lov til at fylde mere.
– Vi havde oplægsholdere fra Kiel Universitet og deltog i begyndende samarbejdsrelationer med Nordtyskland. Den tyske ambassadør i Danmark var til stede, og vi havde besøg af den amerikanske ambassadør, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer, at han personligt tog den amerikanske ambassadør med på en guidet tur. Vi havde også den tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-moon, med på et livelink. Det var stort. Det var ikke bare et nationalt klimafolkemøde, men vi havde også nogle internationale markører, uddyber borgermesteren.
Når det kommer til resultaterne af Klimafolkemødet, understreger borgmesteren, at det vigtigste formål er at inspirere til klimahandling.
-Handlingen foregår ikke på pladsen, men derhjemme, på arbejdspladsen, i kommunalbestyrelsen og i den enkelte husstand. Men det, vi ved fra forskningen, er, at den mest effektive måde at ændre adfærd på, er gennem samtale. Klimafolkemødet har været én stor samtale om klimahandling, og jeg tror, det vil føre til mange gode tiltag fremover, siger han.
Johannes Lundsfryd Jensen peger også på et interessant skift i holdningen blandt landbruget som noget, han tager med sig fra årets møde.
– Jeg oplevede for første gang, at landbruget aktivt går ind og siger, at de har et medansvar for klimaet. Jeg deltog i flere debatter med Centrovise, den fynske landbrugsforening, hvor vi talte om at skabe en lokal grøn trepartsaftale i Middelfart Kommune, der kan sætte rammerne for vores fælles indsats, fortæller han og fortsætter:
– Jeg tror på, at vi med årets Klimafolkemøde har lagt grundlaget for mange nye samarbejder og handlinger, der kan bidrage til en grønnere fremtid.
40.000 deltagere besøgte Klimafolkemødet i Middelfart
Forskere, folkevalgte og farmødre. Unge, gamle og midt imellem. Overalt på gader og stræder, i telte, på scener og torve summede det af debatlyst, nysgerrighed og en trang til at blive klogere på klimaudfordringer og løsninger under dette års udgave af Klimafolkemødet i Middelfart.
I alt 40.000 besøgende gæstede Klimafolkemødet i løbet af de tre dage, det varede, hvilket sætter en ny rekord for antallet af besøgende.
Sulten efter at tage hul på de gode idéer
Besøgstallet imponerer Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.
– Jeg synes, det er helt fantastisk. Efter tre dage med masser af debatter, musik, gadeteater og events, føler jeg mig både mæt og sulten på én gang. Jeg er mæt af de mange indtryk, idéer og viden – alt det, der er nødvendigt for at skabe klimahandling sammen. Men jeg er også sulten efter at få sat gang i de mange gode idéer og forslag, der er kommet frem under Klimafolkemødet, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
– Vi har haft tusindvis af unge mennesker igennem undervisningsforløbet ‘RYK Klimaet’. Vi har haft 200 arrangører, internationalt islæt med ambassadører og FNs tidligere generalsekretær, Ban Ki-moon. Men vigtigst af alt er, at vi har haft hinanden. Vi har kunnet tale sammen om emner, der nogle gange er svære, og det er det vigtigste. For det er først, når vi taler sammen, at vi kan blive inspirerede, forpligte hinanden og omsætte det til konkrete klimahandlinger, fortsætter han.
Antallet af besøgende bekræfter, at danskerne går op i klimaet
Det er femte gang, at Klimafolkemødet afholdes som en national begivenhed.
I 2019 indgik Region Syddanmark og Middelfart Kommune en aftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart fra en lokal til en national begivenhed.
Også Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark, er glad for, at så mange mennesker besøgte Middelfart over de tre dage for at skabe klimahandling sammen.
– Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget til årets Klimafolkemøde, der igen i år har budt på mange spændende debatter og berigende events. Igen i år kvitterer danskerne med et tårnhøjt deltagerantal, og tusindvis af danskere har fået ny viden, klimaløsninger og ikke mindst inspiration til klimahandlinger med sig hjem. Den flotte tilslutning viser, hvor meget danskerne går op i klimaet. Det er noget, vi bekymrer os om, og som vi har brug for at tale højt om. Det kan man i den grad på Klimafolkemødet, siger Bo Libergren.
I løbet af de tre dage bød Klimafolkemødet på mere end 400 folkelige, faglige og politiske debatter, workshops og samtalesaloner, samt 100 boder faciliteret af frivillige, private, virksomheder og foreninger.
Handling skabes i fællesskab
I Klimafolkemødets sekretariat er Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet, begejstret over, at så mange har fundet håb og handlelyst sammen over tre dage i Middelfart.
– Vi har skabt et rum for debat, dialog, inspiration og klimahandling på tværs af generationer, som vi håber lever videre – også når teltene er taget ned, og folk er vendt tilbage til hverdagen, siger Christa Boisen.
Klimafolkemødet vender tilbage den 28., 29. og 30. august 2025.
Besøgstallene er opgjort ved hjælp af tællere, der er placeret rundt omkring på Klimafolkemøde-pladsen.
Borgernes Parti mister endnu et folketingsmedlem. Emilie Schytte Pedersen meddeler i dag på sin Facebookside, at hun forlader partiet og trækker sig helt ud....
KRIMI. Fyns Politi har det seneste døgn haft travlt med en række indbrud, indbrudsforsøg og sager om euforiserende stoffer flere steder på Fyn.
I Aarup...
KRIMI. Flere bilister er det seneste døgn blevet sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer rundt om på Fyn. Samtidig har politiet...
En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke...
