Middelfart, 28. juni 2024 – Tidligt fredag morgen blev en mand sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have kastet en pizzaslice ind i en have på Odensevej. Hændelsen fandt sted klokken 01:21.
Efter at have kastet pizzaslicen, løb den sigtede fra stedet, da han blev råbt an af en beboer. Politiet blev tilkaldt og formåede kort tid efter at finde den sigtede, som nu står over for en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Det er langt over stregen når Region Syddanmark blander sig i og dikterer, at vores medarbejdere ikke må spise okse- og lammekød når de er på kursus eller tjenesterejser.
Hvad rager det dog Regionen. Det her er et meget stort skridt i den gale retning. Voksne mennesker ansat ved Region Syddanmark skal ikke gøres til snydepelse ved at vælge en hakkebøf med løg og brun sovs frem for en grønkålspølse med et glas importeret kokosmælk.
Det her har intet at gøre med at udvise samfundssind ved at passe på miljøet. Det er en magtdemonstration der griber ind overfor den personlige frihed.
Jeg deltog i et ”ude” møde i rammen af Region Syddanmark i sidste uge. Nok en gang var frokosten en sandwich, hvilket ofte er en kokosnød stor grovbolle indeholdende dressing, et par stykker papirtyndt pålæg og noget salat. En medarbejder fra regionen måtte brødebetynget indrømme at hotellets køkken ikke var orienteret om, at vi som Region ikke måtte spise okse- og lammekød.
Jeg opfattede det som en af de der jokes, der i virkeligheden ikke er særlig morsom, men mere i kategorien ”tænk hvis en direktør fra Region Syddanmark skal bestemme hvad vi skal spise” – agtig.
Til min store overraskelse var udmeldingen alvorligt ment. Det ødelagde dog ikke min gode appetit, hvorefter min sandwich med roastbeef og en overflod af salatblade gled ned under indtagelse af vandhanevand fra karaffel.
Staten fastsætter vilkår og satser for tjenesterejser. Herunder kost efter regning eller udbetaling af standardbeløb. Staten stiller ikke krav om hvilken type mad den rejsende må indtage. Det er en helt privat sag, hvilket også gælder Region Syddanmark.
Når ledelsen i Region Syddanmark fremhæver, at medarbejdere fra nogle af Regionens store arbejdspladser ”generelt udtrykker god opbakning” til den nye linje, ligner det mest af alt et kikset forsøg på at tækkes ledelsen og bøje sig.
Der skal være grænser for smagsdommeriet. Hvad bliver det næste? Skal Regionen også bestemme hvilken bil medarbejderne eller Regionsrådsmedlemmerne må køre i, hvorledes vores bolig opvarmes, om vi rejser på ferie med jet-fly eller spiser lammekølle eller går i bambus undertøj. Nej tak siger jeg.
Lad være med at gøre det normale unormalt og find i stedet respekt for vores 30.000 medarbejderes dømmekraft og smagssans.
Middelfart, 28. juni 2024 – En varebilist blev fredag morgen sigtet for at føre køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer. Hændelsen fandt sted klokken 09:13 på Gl. Strandvej i Middelfart.
Den sigtede blev standset af politiet, og en test afslørede, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Dette resulterede i en sigtelse for narkotikakørsel.
Lederen af vores mest vidende nationale institution på området– Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet – Rasmus Dahlberg (JP 22. juni) siger ”Vi bruger kræfterne forkert, hvis vi begynder at bygge bunkere og købe jodtabletter, for den trussel vi står over for, er ikke en militær invasion eller risikoen for at få en atombombe i hovedet”.
Ingen grund til panik. Af mange grunde og ikke mindst Forsvarsakademiets analyse, er der ingen grund til at skræmme danskerne ved at opfordre os til ligegyldige og dyre indkøb af primitivt ”overlevelsesgrej” der alligevel bare ryger ud til genbrug eller destruktion, når dillen er overstået. De fleste danske husholdninger, sygehuse, hoteller og restauranter har sikker noget på hylderne, der kan kompensere behovet for indtagelse af væske og mad i 72 timer. Noget andet og mere kritisk er opfordringerne til at hamstre medicin.
Virkeligheden er, at den trussel som vi står midt i og reelt har stået i, i lang tid er den hybride krig, hvor hackere, der typisk arbejder for fjendtlig sindede lande, laver nålestik i vores digitale infrastruktur. Den trussel er reel og derfor er bedste råd, at sikre sine elektroniske date med ”back up filer” og nogle solide ”firewalls” der kan hindre sabotage afvirksomheder- og EDB-netværk. Et godt eksempel er hacker angrebet på Mærsk, der gjorde rederiet ude af stand til at vide hvor millioner af containere befandt sig.
Uden vand. Hvis en udenlandsk sabotør og hacker kan lukke et vandværk er det fordi ”ejerne” ikke har sikret sig. En internetopkoblet computer på et vandværk skal ikke samtidigt styre vandværkets tekniske funktioner. Der skal være en fysisk adskillelse imellem internettet og den tekniske styring – Det skal slet ikke være muligt – via internettet – at ramme en styringsenhed som en computer.
Den russiske angrebskrig mod Ukraine kører på sit tredje år med en desperat Putin, der har sat de bedste af sine militære våben ind på at erobre Ukraine.
Det er mislykkedes for Rusland, der kun er trængt relativt få kilometer ind i Ukraine.
Rusland mister mere end 30.000 soldater om måneden, der ofres i et kommunistisk forfølgelsesvanvid. Rusland mister hver dag uhyrlige mængder af militært materiel. Det er både til vands, på land og i luften. De enorme tab, dårlig ledelse og korruption har skabt en kritisk Russisk forsyningssituation.
Putin er ikke på nogen måde i stand til at føre angrebskrig over en bred front mod Vesten. Derfor skal Vesten ikke panikke med etablering af beskyttelsesrum og kopiering af dommedagsfanatikere der tror på at et spejdergasblus, nogle jodtabletter og en plastikdunk med vand gør nogen forskel.
Vi skal arbejde på at få fred, frem for at vise Putin at vi er så bange for ham, at vi krisemobiliserer civilsamfundet – mod vores egen specialisters råd.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen overtager næstformandsposten for Dansk Kulturinstitut fra administrerende direktør for DJØF Forlag Anette Wad.
Som forhenværende Minister for Udviklingssamarbejde og Nordisk-samarbejde samt tidligere kulturordfører og formand for Folketingets kulturudvalg indtræder Flemming Møller Mortensen som Dansk Kulturinstituts nye næstformand med solid udenrigs – og kulturpolitisk erfaring. Han afløser administrerende direktør ved DJØF Forlag Anette Wad.
Flemming Møller Mortensen bliver næstformand i en tid, hvor Dansk Kulturinstitut er i markant vækst. I de seneste år har instituttet mere end tredoblet sin omsætning, indtaget lederrollen i større DANIDA og EU-programmer samt åbnet afdelinger i hhv. Ukraine, Georgien og Moldova.
Formand for Dansk Kulturinstitut Carsten Haurum om udnævnelsen af Flemming Møller Mortensen:
– Dansk Kulturinstitut er i rivende udvikling. Vi har netop åbnet et kontor i Georgien og er dermed solidt placeret i en region, som lige nu har hele verdens opmærksomhed. I Dansk Kulturinstitut arbejder vi altid gennem kunst og kultur, men det kræver politisk tæft og musikalitet at arbejde i lande præget af stor uro – og her ser vi frem til at trække på Flemmings store erfaring og viden fra både ind – og udland.
Flemming Møller Mortensen om sin udnævnelse til næstformand:
– Et godt samarbejde med verden omkring os kræver en langsigtet investering, og her mener jeg, at Kulturinstituttet kan noget særligt. Dansk Kulturinstitut er en dynamisk organisation, der qua sine mange projekter både kan tage favntag med aktuelle og vigtige tematikker og rykke derhen, hvor der rent geografisk er noget på spil. Jeg ved, at kunst og kultur er en meget vigtig faktor ift. styrke Danmarks internationale relationer – det er en særegen og meget kraftfuld måde at etablere nye forbindelser på. Det har jeg oplevet gentagende gange i mit politiske virke, derfor er det en sag, jeg gerne vil understøtte. Så når jeg har sagt ja tak til at træde ind i Dansk Kulturinstituts bestyrelse, er det meget velovervejet. Jeg kaster mig fuldtonet ind i det her engagement.
17 år på Borgen
Flemming Møller Mortensen er uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan i Danmark, Indien og Grønland, og han har tillige arbejdet flere år med salg og marketing i medicinalindustrien. Flemming Møller Mortensen startede sin politiske karriere som kommunalpolitiker tilbage i 2001. I 2007 blev han valgt til Folketinget for Socialdemokratiet – og i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev han forfremmet til gruppeformand og statsrevisor. I 2020 fulgte udnævnelsen til Minister for Udviklingssamarbejde og Nordisk-samarbejde, som han bestred til udgangen af 2022. I sin nye funktion som Dansk Kulturinstituts næstformand er det også relevant at fremhæve, at Flemming Møller Mortensen i årene 2011-2015 var formand for Kulturudvalget. I dag er han sundhedsordfører og medlem af bl.a. kultur – og udenrigsudvalget for Socialdemokratiet.
Om Dansk Kulturinstituts bestyrelse
Flemming Møller Mortensen er nu en del af Dansk Kulturinstituts bestyrelse som udover formand Carsten Haurum tæller: fhv. hofmarskal Michael Ehrenreich, rektor for Folkeuniversitet i København Carsten Fenger-Grøndahl, direktør for Aarhus Festuge Rikke Øxner, fhv. departementschef i Kulturministeriet Erik Jacobsen, fhv. adm. direktør for Novo Nordisk Fonden Birgitte Nauntofte samt to personalvalgte repræsentanter.
Dansk Kulturinstituts bestyrelsesmedlemmer er valgt for en 4-årig periode og kan maksimalt sidde i tre perioder.
Sommeren er højsæson for mange ting, heriblandt klamydiatilfælde. Tal fra Statens Serum Institut viser, at august måned de seneste tre år har tegnet sig for flest klamydiatilfælde.
Der er mange ting at se frem til i løbet af sommermånederne, men en del danskere løber desværre hvert år ind i et problem, de helst havde undgået. Nemlig klamydia.
I 2023 alene blev der i den danske befolkning konstateret lidt over 37.000 tilfælde af klamydia ifølge tal fra Statens Serum Institut. Og særligt i sommermånederne kommer rigtig mange danskere hinanden lidt ekstra ved, når både festivaler og sommerferier står for døren, og det kan aflæses i antallet af klamydiatilfælde i månederne juli, august og september.
De seneste tre år har der nemlig sammenlagt været flest tilfælde af klamydia i netop årets tredje kvartal, og særligt i august, der alle tre år har været den måned med flest klamydiatilfælde på hele året.
En af årsagerne til det skal findes i sommerens mange festlige begivenheder, og at et besøg hos lægen måske ikke er det første, man tænker på efter en festival eller sommerferie, lyder det fra Mette Glad, der er fagchef i Sundhed hos Gjensidige.
– At de fleste tilfælde af klamydia diagnosticeres i sommermånederne, og særligt august, skyldes med stor sandsynlighed, at der godt kan gå lidt tid, fra man bliver smittet, til man opdager, at man har fået sygdommen, ligesom cirka halvdelen af dem, der smittes, aldrig får symptomer og måske først opdager det, hvis de bliver informeret af andre om, at de potentielt er smittet.
Én befolkningsgruppe er ekstra udsat
Særligt én befolkningsgruppe er ekstra udsat for klamydiasmitte, og det drejer sig om de 15-24-årige. Ser man på Statens Serum Instituts tal for klamydiatilfælde i 2023, så tegner aldersgruppen sig for godt to ud af tre smittetilfælde. Og selvom sygdommen virker ufarlig, og for mange ikke viser sig med alvorlige symptomer, så er der god grund til at tage klamydiasmitte alvorligt.
– Klamydia kan i værste fald føre til, at man bliver steril, hvis ikke det opdages og behandles, og det er derfor vigtigt, at man lader sig teste jævnligt, hvis man har haft ubeskyttet sex med en ny partner. Det er den bedste måde at sikre sig, at man ikke er smittet med klamydia. Derudover har man også et ansvar for, at man ikke kommer til at smitte andre med klamydia, så der er ingen undskyldninger for ikke at blive testet ved sin læge, siger Mette Glad.
Fakta: Klamydia
Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark.
Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden Symptomer.
Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
Geopolitiske spændinger og øget protektionisme har skabt nye udfordringer for Det Blå Danmark. Samtidigt investerer lande som Kina og USA massivt i den grønne omstilling og truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal sikre, at Danmark fortsætter med at være først på de nye grønne bølger og også i fremtiden er en globalt førende søfartsnation.
Danmarks historie emmer af søfart. Og danske maritime virksomheder går forrest i den grønne omstilling. Men verden er ikke, som den var engang. Konkurrencen på de globale markeder er skærpet, og det påvirker Det Blå Danmarks kerneforretning. Samtidigt investerer Kina og USA store milliardsummer i den grønne omstilling af skibsfarten, og det truer europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Derfor nedsætter regeringen nu et nyt vækstteam, der skal levere anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark ikke taber tempo som førende søfartsnation, men i stedet griber de mange muligheder for vækst, som den grønne omstilling af skibsfarten bringer.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Den globale uro har vendt hverdagen på hovedet for mange danske virksomheder. Konkurrencen er skærpet, og Kina og USA buldrer afsted i den grønne omstilling af deres industrier. Og den maritime sektor er ingen undtagelse. Danmark er en søfartsnation i særklasse med virksomheder, der går forrest med innovative, grønne løsninger. Men nye, grønne bølger fra IMO’s klimaaftale har åbnet op for et stort potentiale for endnu mere, og det er afgørende, at Det Blå Danmark fanger dem nu. Ellers risikerer vi at tabe førerpositionen og blive afhængige af lande som Kina. Derfor nedsætter vi et nyt vækstteam, så vi kan få skabt de bedste rammer for vores maritime virksomheder, så Danmark fortsætter med at have grøn vind i sejlene.
Formand for vækstteamet, Jim Hagemann Snabe:
– Dansk og global skibsfart står over for en omfattende grøn omstilling. Det kræver enorme mængder grønne brændstoffer, og der er behov for stort set alle former for energieffektiviseringer. Det åbner op for nye, store eksportmuligheder for Danmark og danske virksomheder. Jeg glæder mig derfor til samarbejdet med de andre maritime nøglespillere, så vi kan blive konkrete på, hvordan Det Blå Danmark også i fremtiden kan spille en væsentlig rolle for Danmark og accelerere den grønne omstilling globalt.
En ny undersøgelse viser en bekymrende tendens i danskernes musikvaner. Selvom hele 94 procent af danskerne streamer musik, er det kun 60 procent, der betaler for musiktjenester. Til sammenligning betaler hele 86 procent af danskerne for mindst én videostreamingtjeneste.
I 2024 kan næsten alle danske indbyggere kalde sig digitale musikforbrugere. Hele 94 procent af danskerne streamer musik, og det er seks procentpoint flere end for to år siden. De gratis streamingtjenester, har godt fat i forbrugerne. Kun 60 procent betaler for en musiktjeneste, og hele 53 procent af al den tid, der bruges på musikstreaming, foregår på gratistjenester. Det fremgår af The Polaris Nordic Digital Music Survey 2024, som er udført på vegne af blandt andre Koda.
YouTube og Spotify dominerer gratis musikstreaming i Danmark
På tværs af de nordiske lande står YouTube og Spotify for over halvdelen af det samlede digitale musikforbrug. Kigger man på Danmark, viser undersøgelsen at størstedelen af dem, der streamer gratis musik, gør det via YouTube. På Spotify, der er den næstmest populære musikstreamingtjeneste, er det også den gratis version, danskerne anvender flittigst. Derudover viser undersøgelsen, at de tre mest populære sociale medier, TikTok, Facebook og Instagram, også bidrager til den voksende andel af musikstreaming. På de gratis tjenester er betalingen til sangskriverne i bedste fald en tiendedel af betalingen fra abonnementstjenesterne.
– Det er positivt, at antallet af digitale musikforbrugere stiger, men det høje forbrug af gratistjenester er bekymrende. Så længe der findes gratis alternativer, der leverer næsten de samme ydelser som abonnementsbaserede tjenester, er det svært at konvertere gratisbrugere til betalende kunder, hvilket gør det vanskeligt for musikere og sangskrivere at få en fair betaling for deres arbejde. Der er brug for en større indsats fra streamingtjenesterne for at konvertere gratister til betalende brugere, hvis vi skal skabe en bæredygtig og sund musikbranche, udtaler Kaare Struve, mediedirektør i Koda.
Markedet for videostreaming kan vise vejen for musikbranchen
Denne skæve fordeling i musikstreamingmarkedet bliver blot endnu mere tydelig, når man kigger på det på mange måder sammenlignelige marked for videostreaming. En væsentlig forskel er, at forbrugerne ikke kan tilgå premium-indhold gratis på videoområdet.
Hele 86 procent af danskerne betaler for mindst én videostreamingtjeneste, og over halvdelen har to eller flere abonnementer. Tallene viser en klar forskel i betalingsvilligheden mellem musik- og videostreaming og tydeliggør udfordringen for musikbranchen.
– Markedet for videostreaming demonstrerer tydeligt, hvilke økonomiske muligheder musikbranchen går glip af. På markedet for videostreaming findes der kun premium-indhold, hvilket ikke kun fører til flere betalende abonnenter, men også til en sundere konkurrence om prissætning af streamingtjenesterne. Selvom det kan synes optimistisk at tro, at musikbranchen kan opnå samme succesniveau, er det sikkert, at markedet for musikstreaming ikke vil rette op af sig selv på grund af de åbenlyse markedsfejl. Derfor skylder vi som branche musikskaberne at samarbejde og udvikle konkrete løsninger, der kan sikre dem mere fair indtægter fra musikstreaming. Kun ved at flytte gratisforbruget over på premium-tjenester kan vi komme nærmere en mere bæredygtig musikstreaming, hvor kunstnerne får den betaling, de fortjener for deres arbejde, tilføjer Kaare Struve.
The Polaris Nordic Digital Music Survey 2024 er udført af YouGov på vegne af Polaris HUB, der er et licenseringssamarbejde mellem de nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), TONO (NO) og Teosto (FIN).
Nøgletal
– 94 procent af danskerne streamer musik (vækst på 6 procentpoint)
– Kun 60 procent (57 procent i 2022) betaler for musikstreaming
– 86 procent (85 procent i 2022) betaler for videostreaming
– 53 procent (60 procent i 2022) af forbruget i tid foregår på gratistjenester
Flypassagerer kan få en dyr overraskelse, hvis ikke de på forhånd sætter sig ind i, hvem de køber flybilletten hos og hvilke vilkår, der gælder. Det er især vigtigt at være opmærksom på bestemte billettyper.
Feriesæsonen er lige rundt om hjørnet. Mange vælger at booke flyrejsen gennem en af de bookingportaler, der samler en masse flyafgange, så du kan sammenligne priser og mulige afgange. Men her er det en god idé at være opmærksom:
– Mange regner med, at billetformidleren hjælper dem, hvis der opstår problemer. Men ofte er formidleren ikke direkte aftalepart og er derfor ikke ansvarlig for rejsen. Derfor er det en god idé, at du sætter dig ind i de vilkår, der gælder, inden du booker billetten, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Undgå turbulens
Der kan være flere aftaleparter i spil, når du booker dine billetter, og det er afgørende for, hvem du skal henvende dig til, hvis der opstår problemer:
– Hos Forbruger Europa har vi mange sager, hvor rejsende ender som kastebold mellem flyselskab og formidler, når rejsen ikke går som planlagt. Flyselskabet sender ansvaret videre til formidleren eller omvendt, og det kan være rigtig svært at navigere i.
Hvis du kun ønsker én aftalepart, kan du overveje at booke billetten fra flyselskabets egen hjemmeside i stedet for hos billetformidleren.
Pas på denne billettype
Når rejsen kræver mellemlandinger, kan du på bookingportalerne købe billetter af typerne ’egentransfer’, ’selftransfer’ eller ’non-protected transfers’. Det betyder, at du køber separate enkeltbilletter til hver afgang, og derfor selv er ansvarlig for din rejse. Det kan blive dyrt:
”Hvis du har købt egentransfer-billetter, er det dit problem, hvis flyet bliver forsinket eller aflyst, og du ikke når næste fly. Du er på egen hånd, og risikerer derfor at hænge på udgiften til den flyrejse, du missede, og du skal også selv betale for en ny billet og andre udgifter, fx hotelovernatning og mad og drikke,” siger Lars Arent.
Booker du billetter på en bookingportal, så vær ekstra opmærksom på, om du bliver præsenteret for fx egentransfer-billetter. Så er du ved at købe flere enkeltrejser. Vær også opmærksom på, om billetterne har det samme reservationsnummer – også kaldet PNR-nummer. Har de det, er det én samlet rejse og flyselskabernes ansvar, hvis der opstår forsinkelser undervejs.
Gode råd til booking af din flyrejse:
Sommerferien står for døren, men fire ud af ti danskere tjekker ikke, om deres solcreme stadig kan holde sig fra sidste års ferie.
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange danskere betyder det rejser til varmere himmelstrøg, hvor strand, pool og oplevelser i solen står øverst på dagsordenen.
Og man kan ikke sige solferie uden også at sige solcreme, men desværre kommer mange danskere potentielt set til ikke at være optimalt beskyttet mod solens skarpe UV-stråler.
I hvert fald hvis man ser på en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Her svarer fire ud af ti danskere, at de ikke tjekker udløbsdatoen på deres solcreme, og det kan føre til forbrændinger på trods af, at man har smurt sig ind. Det fortæller Mette Glad, der er fagchef i sundhed hos Gjensidige:
– Med tiden mister solcreme sin beskyttende virkning mod solens stråler, og derfor kan man stå i en situation, hvor man tror, man er godt beskyttet, men ikke er det. Ud over at se på holdbarhedsdatoen, så kan man med fordel også tjekke, om solcremen lugter harsk, om farven er skiftet eller konsistensen har ændret sig.
Særligt de unge glemmer at tjekke solcremen
Det er særligt den yngre del af befolkningen, der ikke får tjekket op på, om deres solcreme stadig har den beskyttende virkning, som emballagen giver udtryk for. I undersøgelsen svarer hver anden dansker mellem 18 og 29 år, at de ikke tjekker udløbsdatoen på deres solcreme.
De tal bekymrer Mette Glad, der henviser til, at den yngre del af befolkningen i forvejen opholder sig mange timer i solen i sommermånederne, og måske ikke altid er lige gode til at huske at få smurt sig ind i solcreme flere gange dagligt.
– Vi ved, at der i disse år sker en markant stigning i antallet af tilfælde af hudkræft, og at meget af den stigning skyldes folks solvaner. Derfor er det også enormt vigtigt, at man fra en ung alder agerer forebyggende, og en af de ting, man skal sørge for, ud over at få smurt sig ind i solcreme, er at sikre, at den rent faktisk også beskytter mod solens stråler.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsens Cancerregister var der i 2022 flere end 5000 tilfælde af hudkræft i Danmark.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i april 2024 blandt 1002 repræsentativt udvalgte danskere.
