6.1 C
Copenhagen
fredag 14. november 2025

Truede personalet med tæsk og stjal tv

0

I Odense har der været røveri i en butik.

En person indfandt sig i en butik i Odense C på Roersvej tidligt mandag aften klokken 19:01.

Inde i butikken stjal personen et fladskærms-tv og i samme forbindelse truede vedkommende personalet med tæsk, hvorfor episoden karakteriseres som røveri.

Som dug for solen forsvandt hængekøje-problem

0

Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden.

Efter en markant nedjustering af danskernes forventede antal børn i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne. Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet. I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.

Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre, at underskudsgrænsen bliver overskredet.

”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt

Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP. Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.

I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.

Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.

Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.

Analysens hovedkonklusioner

Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.

AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.

Ny befolkningsprognose fjerner hængekøjeproblemet

Danmarks Statistik har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der markant nedjusterer den forventede fertilitet. Den langsigtede fertilitet nedjusteres fra ca. 1,9 til ca. 1,7 børn pr. kvinde. Samtidig konvergerer den kortsigtede fertilitet, som i øjeblikket er omkring 1,5 børn pr. kvinde, langsommere mod det langsigtede niveau end hidtil forudsat.

I den opdaterede fremskrivning betyder det, at der i 2040 vil være mere end 100.000 færre børn sammenlignet med fremskrivningen for 2023. Det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets fremskrivninger.

Effekten på den strukturelle saldo efter 2030 er baseret på interpolation af marginalvirkningerne på den offentlige saldo, som er opgjort i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14. marts 2024.

I Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteres den langsigtede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse til 1,75 børn pr. kvinde, mens gennemsnittet for alle kvinder falder til ca. 1,7 børn pr. kvinde.

Derudover er den kortsigtede fertilitet lavere end den langsigtede. I den nye befolkningsfremskrivning indfases den langsigtede fertilitet over en periode på ca. 15 år, mens indfasningen i den gamle fremskrivning, som FIU-svaret på spm. nr. 179 er baseret på, var væsentligt kortere.

Med den opdaterede fremskrivning af den strukturelle saldo er denne ”hængekøje” ikke længere i strid med budgetlovens grænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, f.eks. højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.

Gammel Havn fyldt med træskibe og mennesker

0

Mandag klokken 15:00 blev Gammel Havn i Fredericia et centrum for festligheder, da de første af de 57 skibe i årets Fyn Rundt kapsejlads ankom. Med rekordmange deltagere tiltrak begivenheden et stort publikum, der var klar til at nyde den varme sommerdag og de mange aktiviteter, som var arrangeret på kajen.

Folk stimlede sammen på kajen, mens skibene kom ind. Der var opsat boder, hvor man kunne købe lækre snacks og drikkevarer. Her kunne man forsyne sig med alt fra is og grillede pølser til friskpresset juice og kaffe. Atmosfæren var fyldt med latter og samtale, mens folk nød maden og drikkevarerne.

For dem, der ønskede lidt ekstra underholdning, var der masser at tage sig til. En udstilling af smukt vedligeholdte veteranbiler tiltrak mange nysgerrige blikke, og flere benyttede lejligheden til at tage et nostalgisk kig tilbage i tiden. Minigolfbanen var også populær, især blandt børnene, der ivrigt konkurrerede om at få den bedste score.

Sebastian Larsen (tv) og Per Johansen (th). Per fortæller, at godt nok kom Hjalm først, men de tyvstartede, siger han med et smil. Foto: AVISEN

Musikken var en anden stor attraktion. Lyden af sømandsviser og fællessang fyldte luften og skabte en autentisk maritim stemning. En gruppe musikere underholdt publikum med traditionelle sange, som mange sang med på, hvilket skabte en følelse af fællesskab og samhørighed.

Det første skib, der ankom fra Bogense, startbyen for kapsejladsen, var Hjalm fra 1901. Skibet blev mødt med stor begejstring fra publikum, der klappede og tog billeder, da det majestætisk gled ind i havnen. Efter Hjalm fulgte en række andre imponerende skibe, der alle blev hilst velkommen med samme varme modtagelse.

Fredericia har ikke haft besøg af Fyn Rundt siden 2019, og gensynet blev fejret med manér. Normalt plejer ruten at inkludere Middelfart, men i år havde arrangørerne valgt at ændre ruten til fordel for Fredericia. Denne ændring blev mødt med stor glæde fra de lokale, som ivrigt tog imod de besøgende skibe og deres besætninger.

Poul Rand, der er opstillet til Kommunalvalget i 2025 for Liberal Alliance, havde fundet vejen til Gammel Havn. Foto: AVISEN

Som skibene lagde til kaj, kunne man mærke spændingen og energien blandt besætningerne, der udvekslede historier og erfaringer fra dagens sejlads. Mange af disse skibe har en lang historie bag sig, og deres deltagelse i Fyn Rundt er en hyldest til både deres håndværksmæssige skønhed og de dygtige sejlere, der fører dem.

Traditionen foreskriver, at deltagerne i Fyn Rundt, plejer at gå til lands efter ankomsten og gå rundt i byen, hvor de sandsynligvis kommer forbi restaurationer som nyder godt af begivenheden. Derefter går turen til køjs inden, at en ny dag på vandet venter forude.

Der blev nydt alt fra is, pølser, kaffe og øl i dagens anledning. Foto: AVISEN

Tirsdag morgen klokken 10:00 går turen videre for skibene, der sætter kurs mod Assens. Inden da har besætningerne tid til at forberede sig og nyde morgenen i Fredericia. Byen havde virkelig gjort en indsats for at gøre deres besøg mindeværdigt, og mange af deltagerne udtrykte deres taknemmelighed over den varme modtagelse, de havde fået.

Solen er kommet frem

0

Efter en formiddag med gråvejr er solen kommet frem igen. DMI melder om, at det varer ved frem til imorgen.

Ifølge DMI vil der i de østlige dele af landet være mest skyet med perioder med regn eller byger. Dog kan man andre steder forvente tørt vejr og efterhånden nogen eller en del sol, særligt over Jylland. Temperaturerne vil ligge mellem 17 og 20 grader, og vinden vil være let til frisk fra vest og nordvest.

Når vi går ind i aftentimerne, vil der være mulighed for nogen eller en del sol. Natten vil for de fleste steder byde på klart vejr, men sidst på natten vil skyerne trække ind over den vestlige del af Jylland med enkelte byger. Nattetemperaturerne vil falde til mellem 11 og 17 grader, og vinden vil aftage til svag til jævn fra syd og sydvest.

Vejrets konge er gået bort

0
Foto: AVISEN

Henrik Voldborg, der er en kendte danske meteorolog og tidligere vejrvært på DR, er død i en alder af 88 år, oplyser familien. Han efterlader sig sin hustru, Anne Marie, og parrets fire børn.

Voldborg blev en elsket figur i dansk tv-historie, især kendt for sine karismatiske sweatere og sin engagerende præsentation af vejrudsigten på Danmarks Radio. Hans karriere strakte sig over flere årtier, og han blev et ikon i danske hjem. Han leverede vejrudsigterne dag efter dag med et smil og blev symbolet på vejret i Danmark.

Da Henrik Voldborg stoppede hos DR og DMI i 2001, blev han æret med en audiens hos dronning Margrethe II, hvor han modtog ridderkorset for sine bidrag til meteorologi og offentlig formidling.

Senere, i en tid hvor man måtte sige tingene som de var, brokkede bornholmerne sig over, at de ikke kunne se vejret på solskinsøen grundet Voldborgs mave. Denne hændelse blev dog en del af hans charmerende og jordnære personlighed, som mange danskere husker med et smil.

Henrik Voldborg vil blive bisat fra Nærum Kirke den 26. juli.

Slog person i hovedet med flaske

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I Odense opstod der søndag nat tumult i Overgade. En person slog en anden i hovedet med en flaske.

Episoden skete klokken 04:28 søndag nat, oplyser Fyns Politi. Den nu sigtede person var impliceret i tumulten og endte med at slå en anden person i hovedet med en flaske.

Forsøgte at stjæle 16 dåseøl

0

Fra Netto på Hans Mules Gade i Odense har en person forsøgt at stjæle 16 dåseøl i lørdags.

Det var en vagt i Netto, der opdagede forholdet og eftersatte butikstyven, der var løbet af cykelstien mod Odeon.

Den sigtede stjal en kasse grøn Tuborg indeholdende 16 dåseøl på 0,33 liter.

Pogacar cementerede Tour de France-triumf

0
Foto: A.S.O. /. Pauline Ballet

Tadej Pogacar cementerede sin suverænitet i dette års Tour de France ved at vinde den sidste etape, en enkeltstart, i en imponerende tid på 45:24.

På den afsluttende enkeltstartsetape, som strakte sig over teknisk udfordrende terræn, kom Jonas Vingegaard ind som nummer to, 1 minut og 3 sekunder efter Pogacar. Vingegaard har også haft en bemærkelsesværdig præstation i løbet, hvilket gav ham en samlet andenplads i klassementet. Remco Evenepoel sikrede sig tredjepladsen på etapen med en tid, der var 1 minut og 14 sekunder langsommere end Pogacars.

Top 3 på 21. etape:

  1. Tadej Pogacar – 45:24
  2. Jonas Vingegaard – +1:03
  3. Remco Evenepoel – +1:14

Den samlede stilling i årets Tour de France viser også Pogacars dominans. Han sluttede med en samlet tid på 83 timer, 38 minutter og 56 sekunder. Vingegaard, der har kæmpet bravt igennem hele løbet, kom ind på andenpladsen med en tidsforskel på 6 minutter og 17 sekunder. Remco Evenepoel, som også viste imponerende styrke, endte på tredjepladsen, 9 minutter og 18 sekunder efter Pogacar.

Top 3 i klassementet:

  1. Tadej Pogacar – 83:38:56
  2. Jonas Vingegaard – +6:17
  3. Remco Evenepoel – +9:18

Tadej Pogacars sejr i dette års Tour de France er et klart bevis på hans talent og vedholdenhed. Med denne triumf har han ikke blot vundet løbet, men også skrevet sig ind i historien som en af de mest bemærkelsesværdige ryttere i moderne cykelsport. Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel har begge præsteret på højeste niveau og bekræftet deres status som to af de stærkeste ryttere i feltet

Joe Biden har trukket sig

0
Foto: The Hvide Hus

Den siddende amerikanske præsident, Joe Biden, vil ikke søge genvalg. Det meddeler han nu officielt. Dermed fortsætter den seneste tids politiske jordskælv i USA.

Efter en meget tvivlsom præstation under en tv debat mod Donald Trump for nylig, er presset nu endeligt blevet for meget for Joe Biden, der har måttet indse at støtten blandt mange betydningsfulde demokrater er forsvundet. Officielt nævnes der ikke nogen nærmere begrundelse, men Biden meddeler, at han senere på ugen vil holde en tale til det amerikanske folk.

– Jeg tror på det er i mit partis og lands bedste interesse, at jeg træder tilbage, og kun fokuserer på at passe mine pligter i resten af min embedsperiode, skriver Biden i den officielle meddelelse.

De seneste dage har rygterne om Bidens exit floeret bredt på de amerikanske medier, og nu er situationen således bekræftet. Det er specifikt Joe Bidens tilsyneladende aldersrelaterede problemer, der er slået hårdt igennem på den politiske scene. Under den omtalte debat var Biden i perioder usammenhængende, hvilket har medført en lavine af kritik mod hans kandidatur. Samtidig har attentatforsøget på Donald Trump ændret på den generelle diskurs, hvor Trump er blevet sammenlignet med Hitler af hans politiske modstandere. Bidens generelle popularitet har været lav, og demokraterne er blevet bekymret for en potentiel jordskredssejr til Trump.

Forløbet om hvem der skal være Demokraternes nye præsidentkandidat, kommer nu ind i en afgørende fase.

Vejle mistede point i overtiden

0

Superliga-kampen mellem Vejle Boldklub og Randers FC var en intens og dramatisk affære, som endte 3-2 til Randers. 

Vejle kom foran 1-0 i det 37. minut, da German Onugkha fandt nettet efter et flot angreb. Randers svarede hurtigt igen i anden halvleg, da Mads Enggård udlignede til 1-1 i det 53. minut.

Kun seks minutter senere bragte Simen Bolkan Nordli Randers foran med et straffespark til 2-1 i det 59. minut. Vejle kæmpede sig tilbage, og i det 87. minut udlignede German Onugkha igen, hvilket gav hjemmeholdet håb om mindst et point.

Men i overtiden, præcis i det 90+2. minut, sikrede Tammer Bany sejren til Randers med et dramatisk mål, der fastsatte slutresultatet til 3-2

Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

0
SPORT. Det danske kvindelandshold i curling bliver de første atleter, der officielt er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026. Holdet blev onsdag præsenteret...

Ny kortlægning viser stort hul i kommunernes naturtilbud

0
Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, men rundt om i landet halter kommunerne efter, når det gælder faciliteter til de mange fællesskaber,...

Flere hjem ramt af indbrud i Middelfart og Nørre Aaby: Smykker og medicin stjålet

0
Flere indbrud ramte Middelfart tirsdag, hvor både et hus på Tangmosen og en bolig i Nørre Aaby fik uventet besøg. Samtidig blev en trailer...

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

0
Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og...

Amalie Milling indkaldt til landsholdssamling som gardering for Althea Reinhardt

0
Ikast Håndbolds målmand Amalie Milling er blevet indkaldt til den danske kvindelandsholdssamling forud for de kommende landskampe mod Sverige. Milling støder til truppen, der består...

Regeringen vil opgradere Kauslunde Station for 45 millioner »Sådan rent sikkerhedsmæssigt giver det mere...

0
Transportminister Thomas Danielsen (V) besøgte mandag Kauslunde Station i Middelfart Kommune for at præsentere regeringens plan om at styrke stationens sikkerhed og tilgængelighed for...