ODENSE

-

15:00 - 8. august

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

• Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

• Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

• Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

• Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

• Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

• Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

Af

-

09:55 - 8. august

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

Af

-

09:52 - 8. august

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Fyns Politi sigter to mænd for at udsætte andres liv for overhængende fare og forsøg på manddrab

Af

-

06:04 - 8. august

Odense Politi Politigård — Foto: Thomas Max - avisen.nu

Sigtelserne kommer som en udvidelse af eksisterende sigtelser for planlagt sprængning af en ejendom på Nyborgvej i Odense den 28. december 2023 og den 30. december 2023. De to sigtede er mænd på henholdsvis 19 og 20 år fra Odense.

De to mænd blev anholdt den 30. december 2023 efter en hurtig og effektiv efterforskning af Fyns Politi, der observerede den ene af mændene komme ud fra en opgang på Nyborgvej. Manden forsøgte at undløbe, men blev efterfølgende anholdt.

I opgangen på Nyborgvej havde manden placeret en spand indeholdende 4,4 kilo plastisk sprængstof med et kanonslag som detonator.

Farlighedserklæring udarbejdet

Sigtelserne mod de to mænd udvides, idet resultaterne af en række tekniske undersøgelser viser, at beboere, der var hjemme på adressen, risikerede tilskadekomst med potentiel dødelig udgang, hvis sprængstoffet havde detoneret.

De tekniske undersøgelser omfatter blandt andet prøvesprængning af det fundne sprængstof. I forbindelse med prøvesprængningen er der udarbejdet en farlighedserklæring, som fortæller, hvor farligt det anvendte sprængstof har været. Det er på baggrund af denne farlighedserklæring, at Fyns Politi nu udvider sigtelserne mod de anholdte.

Tager sagen meget alvorligt

Fyns Politi vurderer, at sprængstoffet blev placeret som led i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i det kriminelle miljø i Odense. Det er ikke Fyns Politis vurdering, at sprængstoffet blev placeret som led i en bandekonflikt. “Det skal være trygt at færdes i Odense. Derfor tager vi denne sag meget alvorligt, og vi har stor forståelse for, hvis den giver anledning til spørgsmål fra borgernes side,” udtaler Michael Lichtenstein, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, og fortsætter: “Derfor sætter vi også fortsat hårdt ind mod personer, der færdes i et kriminelt miljø.”

Det er Fyns Politis klare opfattelse, at man trygt kan færdes på Nyborgvej og alle andre steder i Odense. “Vi prioriterer synlig politimæssig tilstedeværelse i byen kombineret med et hårdt tryk på kriminelle grupperinger,” afslutter Michael Lichtenstein.

21-årig anholdt efter indbrud

Af

-

05:45 - 8. august

Retten i Odense Danmarks Domstole — Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 21-årig mand fra Odense er anholdt og sigtet for et indbrud.

Fyns Politi oplyser, at der onsdag klokken 04:27 har været indbrud på Mosegårdsvej i Odense C, hvor man har sikret sig adgang via et vindue, der er blevet opbrudt. I forbindelse med indbruddet blev den pågældende 21-årige mand anholdt.

OB-keeper: Vi ramte vores laveste niveau

Af

-

22:34 - 7. august

Efter det skuffende nederlag til Middelfart Boldklub i Oddset Pokalen delte OB’s målmand og anfører, Viljar Myhra, sine tanker om holdets præstation og fremtidige skridt.

Hovederne hang, og frustrationerne var store. Skuffelsen var ikke til at tage fejl af efter OB’s nederlag til Middelfart i Oddset Pokalen efter straffesparkskonkurrence.

– Jeg tænker, at vi skal lære af det. Vi har lang vej endnu som hold. Vi ramte vores laveste niveau. Vi skulle have ramt det niveau, vi har vist i NordicBet Ligaen, og vi skal arbejde stenhårdt frem mod næste kamp og slå tilbage, sagde en åben og ærlig Myhra.

Nederlaget har rejst mange spørgsmål for OB-holdet, og Myhra er ingen undtagelse.

– Jeg spørger også mig selv, hvorfor vi går sådan ned. Det er svært at svare på. Det er ikke godkendt det her, udtrykte han frustreret.

Forberedelse var en vigtig del af OB’s plan, men selv med forberedelsen var det ikke nok til at sikre sejren.

– Jeg havde forberedt mig på nogen af dem. Det var ikke så nemt at finde video på dem, forklarede Myhra om straffesparkskonkurrencen.

Han anerkendte også Middelfarts styrke og holdets forberedelse.

– Jeg vidste, at Middelfart er et godt hold. Vi har set video på dem, og var forberedt godt også, sagde han og viste respekt for modstanderens evner.

Nu ser OB fremad og fokuserer på at analysere deres fejl for at forbedre sig. Hvad de præcist gjorde galt skal de se nærmere på.

– Vi må kigge på video og se, hvad vi gjorde galt. Det er svært at svare på lige nu. Vi skal hjem og se, hvad vi skal gøre bedre og slå tilbage i næste kamp, afsluttede Myhra.

OB står over for en vigtig kamp mod Hillerød på hjemmebane om tre dage, og holdet vil uden tvivl arbejde hårdt for at rette op på deres præstationer og genfinde formen fra NordicBet Ligaen. Nederlaget til Middelfart har været en øjenåbner for Odense-mandskabet, der nu er fast besluttet på at komme stærkere tilbage.

Rutineret keeper blev en af Middelfarts helte

Middelfart-træner: Det vi drømte om

Af

-

21:37 - 7. august

Efter Middelfart Boldklubs overraskende sejr over OB i Oddset Pokalen delte træner Kristoffer Johansen sin begejstring og stolthed over holdets præstation.

Omgivet af en masse glade mennesker var Kristoffer Johansen henne at fordøje sejren, som kom i hus via en straffesparkskonkurrence, der endte ud i otte spark fra begge hold før vinderen blev fundet.

– Jeg tænker, det er rigtig flot. Det med, om man vinder eller taber i straffe, kan gå begge veje. Det var en flot kamp, vi spillede, og så kom den derud, hvor vi trak det længste strå. Det er vi stolte og glade for. Jeg er glad for præstationen igennem 120 minutter, sagde Johansen med et bredt smil.

Straffesparkskonkurrencen blev en nervepirrende afslutning på en intens kamp. Johansen forklarede, hvordan beslutningen om, hvem der skulle tage straffesparkene, blev truffet.

– Det var op til spillerne at finde ud af, hvem der følte for det. Alle kan sparke et straffe ind, og alle kan brænde. Det skulle være dem med overskud og lyst til det, sagde han og viste tillid til sine spilleres dømmekraft.

For Johansen og holdet var sejren en opfyldelse af deres drømme.

– Det er det, vi havde drømt om, da vi stod op. Vi ville levere en fantastisk kamp, og at vinde og komme videre er fortjent. Det er rigtigt, at drengene fejrer det derinde. Vi spillede flot, og så står vi her som vindere, det er dejligt, udtrykte han begejstret.

Se hele interviewet med Kristoffer Johansen her:

Danmark er semifinaleklar

Af

-

19:23 - 7. august

Danmark har sikret sig en plads i OL-semifinalerne efter en yderst dramatisk kvartfinalesejr over Sverige.

Kampen var præget af intens spænding og stærk konkurrence, og ved pausen var stillingen helt lige med 16-16.

Opgøret fortsatte med at være tæt langt ind i anden halvleg, men til sidst trak Danmark fra og sikrede sig en velfortjent sejr med 32-31. Denne triumf betyder, at Danmark nu kan se frem til at spille om medaljer i OL-turneringen. Den danske indsats var præget af skarphed og beslutsomhed i de afgørende minutter, hvilket sikrede dem den eftertragtede semifinalebillet.

OB-træner efter pokalskuffelse: Det var ikke godt nok

Af

-

16:45 - 7. august