12.1 C
Copenhagen
torsdag 13. november 2025

Kolding får høj placering på ny rangliste

0

Kolding Kommune har sikret sig en 12.-plads på Dansk Erhvervs nye rangliste “Forudsætninger for regional vækst”. Især på rammevilkåret Arbejdskraft scorer Kolding højt, hvilket er en af de mest afgørende faktorer for kommunens samlede placering. Fredericia placeres samlet som nummer 42, Middelfart nummer 21 og Vejle nummer 15.

Rapportens hovedbudskab er, at landets kommuner først og fremmest skal fokusere sin handlekraft på de fire udvalgte rammevilkår: Arbejdskraft, Levendebymidter, Grønomstilling og Digitalisering.

Dansk Erhvervs nye analyse konkluderer, at der er gode vækstforudsætninger i Kolding Kommune, som samlet set placerer sig på en 12.-plads ud af 93 kommuner baseret på 11 forskellige rammevilkår. Blandt disse er det især Arbejdskraft, hvor Kolding skiller sig ud med en imponerende 4.-plads.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi generelt placerer os så flot, og især at vi ligger så højt på Arbejdskraft,” udtaler borgmester Knud Erik Langhoff. “Vi har i de seneste år arbejdet intensivt på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, med særligt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores stærke erhvervsliv. Et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, som kommunen understøtter, er en af vores prioriteter.”

Borgmesteren fremhæver desuden, at Kolding Kommune opnår en topplacering på sagsbehandlingstider inden for miljøområdet.

Kolding scorer også højt på andre rammevilkår som Transport og mobilitet, Offentligt og privat samarbejde, Turisme, kultur og oplevelser samt Skat og administration.

9.-plads i overordnet erhvervsservice

Kolding Kommune indtager også en 9.-plads i kategorien Overordnet erhvervsservice.

“Det er meget glædeligt at se, at Kolding har et byråd, som prioriterer gode rammer for erhvervslivet, og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er styrket. Ranglisten viser, at Koldings virksomheder klarer sig rigtig godt, og at vi følger med udviklingen,” pointerer Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding.

Kolding Byråd har netop vedtaget en ny erhvervspolitik, som skal muliggøre investeringer i bæredygtig vækst gennem partnerskaber.

Fakta om Dansk Erhvervs analyse

Analysen er baseret på statistiske data fra offentligt tilgængelige kilder og suppleres med spørgeskemadata fra mindst 30 virksomheder i hver kommune. Disse virksomheder afspejler Dansk Erhvervs medlemsfordeling på tværs af brancher og størrelse.

Læs analysen her

Fredericianer bliver minister

0
Foto: AVISEN

Regeringen har gennemgået en betydelig rokade med flere nye ansigter og ændringer i ministerposter. Det betyder blandt andet, at Rasmus Stoklund, der er født og opvokset i Fredericia, bliver ny skatteminister.

Blandt de mest bemærkelsesværdige ændringer træder Pernille Rosenkrantz-Theil ud af regeringen, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, overtager posten som socialminister.

Marie Bjerre indtager rollen som ny europaminister, hvor hun forventes at spille en central rolle i EU-spørgsmål og Danmarks internationale relationer.

Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet bliver ny skatteminister, hvilket betyder, at Jeppe Bruus forlader Skatteministeriet for at tage over som den nye minister for grøn trepart.

En markant ændring er også, at Caroline Stage, Lars Løkke Rasmussens rådgiver, træder ind som digitaliseringsminister. Endelig bliver Torsten Schack Pedersen fra Venstre udnævnt som den nye beredskabsminister.

De Paralympiske Lege har indtaget Paris

0

13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.

Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.

De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.

– Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.

Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.  

– Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.

Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.

– Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.

Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.

19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.

Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien
Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner
Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund
Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge
Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann
Svømning: Johanne Øland Frøkjær

Fakta om åbningsceremonien

  • Ca. 4 timer
  • Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
  • 500 artister optrådte på 3.000 kvadratmeter scene
  • 1,100 akkrediterede medier
  • Anslået 300 mio. tv-seere verden over

Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris 2024:

  • Deltagelse i ni sportsgrene
  • 32 atleter
  • 12 debutanter
  • Målsætning: 8 medaljer

37-årig mand idømt forvaring for sextortion og grooming af mindreårige

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Den 37-årige mand blev idømt straffen for flere tilfælde af grooming og sextortion via computerspillet Fortnite. Her opfordrede den dømte flere unge drenge til blandt andet at vise sig nøgne eller sende billeder af sig selv. Derudover har den dømte i flere tilfælde formået at få drengene til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

Den 37-årige blev fundet skyldig den 3. juni 2024, og fik i dag den 28. august 2024 udmålt sin straf, der lød på forvaring.

Den dømte er tidligere idømt et kontaktforbud, hvorved han ikke måtte have kontakt til mindreårige via internet eller computer.

Retten lagde i domsafsigelsen vægt på, at tiltalte i forbindelse med en tidligere dom var blevet pålagt psykologisk behandling. En behandling, som den dømte ikke var motiveret for og dermed ikke havde nogen effekt af.

Derudover lagde retten vægt på, at det nu er femte gang, manden er dømt for sædelighedskriminalitet rettet mod mindreårige drenge. I alt er der 67 tilfælde af børn, der er blevet krænket af den dømte.

  • Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, som domstolene tager i brug over for personer, der anses for at være særligt farlige og jeg er glad for at retten i denne sag har fulgt min påstand om, at der er en stor risiko for gentagelse til sædelighedskriminalitet. Derfor er jeg tilfreds med dommen, da den er med til at sikre, at dømte ikke krænker yderligere børn siger anklager ved Fyns Politi, Rie Johansen.

Den dømte valgte at anke på stedet med påstand om formildelse og dermed en tidsbestemt fængselsstraf i stedet for den tidsubestemte forvaring.

Tyveri, indbrud og kørsel under påvirkning

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fyns Politi har tirsdag rapporteret om flere hændelser i Odense, herunder et tyveri, et indbrud og en sigtelse for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

På Nedergade i Odense C blev en borger kl. 08.30 kontaktet af to kvinder, der udgav sig for at være turister og spurgte efter et godt sted at spise. Kvinderne var meget flirtende og rørte ved borgeren på skuldre, arme og hænder. Da borgeren senere kom hjem, opdagede han, at et armbåndsur var blevet stjålet fra hans venstre arm. Kvinderne beskrives som værende 20-25 år gamle, omkring 175 cm høje, begge med sort hår – den ene med langt hår og den anden med skulderlangt hår. De talte engelsk med en østeuropæisk accent.

På Gærdesmuttevej i Odense NV blev der anmeldt et indbrud, hvor gerningsmændene havde skaffet sig adgang ved at afliste en rude. Møbler blev stjålet, men der er endnu ikke overblik over det fulde omfang af tyveriet. Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at træde frem.

Senere på dagen, kl. 22.08, blev en 33-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer på Borrebyvej i Odense S. Politiet standsede manden under en rutinekontrol, hvor han blev testet og fundet påvirket. Manden står nu til retslig efterspil for overtrædelse af færdselsloven.

Fyns Politi fortsætter deres efterforskning af disse sager.

Regeringen udnævner Dan Jørgensen som EU-Kommissær

0

Fynboen Dan Jørgensen, Danmarks minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er blevet udpeget som landets næste EU-kommissær. Beslutningen, som blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen, markerer en betydningsfuld milepæl i Dan Jørgensens politiske karriere, som har været præget af hans stærke engagement i grøn politik og internationalt samarbejde.

(Foto: AVISEN)

En erfaren politiker med grønne rødder

Dan Jørgensen, en socialdemokrat fra Morud på Fyn, har gennem hele sin karriere vist en dedikation til grønne sager. Han startede sin politiske rejse som formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum under sine studier i statskundskab i Aarhus. Allerede i 2004 trådte han ind på den europæiske scene som medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet fokuserede på klima- og miljøpolitikker som næstformand i Miljøudvalget og formand for Dyrevelfærdsgruppen.

Jørgensens tid i Europa-Parlamentet banede vejen for hans senere rolle som minister i Helle Thorning-Schmidts regering, hvor han stod i spidsen for landbrugs-, fødevare- og fiskeripolitikken. Hans arbejde med at stramme Dyreværnsloven, herunder lovændringen, der skulle forbyde dyresex i Danmark, illustrerede for mange hans fokus og indsats inden for dyrevelfærd. Senere, som klima-, energi- og forsyningsminister, spillede han en central rolle i vedtagelsen af Klimaloven, der satte målet om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent inden 2030.

Foto: AVISEN

Dan Jørgensen forventes da også at få en portefølje, der flugter med hans stærke grønne profil. Posten som energikommissær er blandt de mulige områder, han kunne komme til at arbejde med, hvilket harmonerer med Danmarks og EU’s fokus på den grønne omstilling. Med sin erfaring og tidligere arbejde i Europa-Parlamentet har Jørgensen et solidt fundament at bygge på, når han skal navigere de politiske landskaber i EU. Han har gennem sine ni år i Europa-Parlamentet opbygget en dybere forståelse for europæisk politik, hvilket kan være en fordel, når han skal igennem de kommende høringer i Europa-Parlamentet. Denne proces vil teste hans kendskab til de relevante politiske områder samt hans evne til at repræsentere og fremme EU’s og Danmarks interesser.

Dan Jørgensens udnævnelse til EU-kommissær markerer da også Danmarks fortsatte fokus på klima og bæredygtighed i europæisk politik, og viser at regeringen vælger at prioritere erfaring og grønne dagsordener. Med sin baggrund og viden er han klar til at tage fat på arbejdet i Bruxelles.

Skal 17-årige køre alene?

0

Regeringens nye udspil, som tillader 17-årige at køre bil alene med visse restriktioner, har sat gang i debatten om trafiksikkerheden og de unges modenhed. Forslaget, der især sigter mod at forbedre mobiliteten for unge i landdistrikter, indeholder også skærpede regler for promillekørsel og en tidsbegrænsning for, hvornår de unge må køre bil. Med disse ændringer håber regeringen at balancere mellem at øge friheden for de unge og samtidig sikre, at trafiksikkerheden opretholdes.

Flemming fra Wisth Køreskole deler sine tanker om, hvordan denne nye mulighed vil påvirke trafiksikkerheden og de unges adfærd bag rattet. Han indleder med at anerkende, at der er beregninger, som forudser en stigning i antallet af ulykker, når 17-årige får lov til at køre alene. Dog påpeger han, at modenhed spiller en afgørende rolle, og at denne ikke nødvendigvis er aldersbestemt.

– Det er korrekt, at modenhed spiller en rolle, når man er 17-18 år, men personligt mener jeg ikke, at der er den store forskel på, om man er 17 eller 18 år i forhold til modenhed. Man kan sagtens se 17-årige, der er modne, og 18-årige, der ikke er det, udtaler Flemming og understreger, at modenhed er for individuelt til, at det kan bedømmes udelukkende på alder.

Med henblik på undervisningsmetoderne nævner Flemming, at han heller ikke har planer om at ændre sin tilgang, da han allerede gør sit bedste for at forberede sine elever, uanset om de er 17, 18 eller 32 år, og han pointerer at det handler om den enkeltes parathed snarere end at sætte folk i en kasse baseret på alder.

Elevernes reaktioner på forslaget

Elevernes reaktioner på det nuværende system med ledsagerkørsel varierer, hvilket Flemming også fremhæver som et tegn på, hvor individuelt behovet for støtte kan være. Han fortæller om to elever, der begge er 16 år og næsten jævnaldrende, men som har meget forskellige holdninger til at køre alene. Den ene er helt klar til at køre selv, mens den anden foretrækker at få lidt mere erfaring med forældrene ved sin side.

– Jeg talte faktisk med de to seneste elever, jeg har kørt med. De er begge 16 år og bliver snart 17, og de mangler kun at gå til prøve. Den ene var helt klar og ville gerne køre selv, mens den anden sagde: “Aaarh, jeg vil gerne lige ud at køre med mor og far de første par gange.” Her kan man se, hvor forskelligt det er fra person til person, selvom de går i samme klasse og næsten har samme fødselsdag, fortæller han.

Ny regel om tidsbegrænsning og spirituskørsel

Derudover indeholder forslaget en ny regel om en tidsbegrænsning, som kun tillader kørsel mellem kl. 05.00 og 20.00, en regel som Flemming både ser ulemper og fordele ved. Han anerkender, at det kan være en god idé for at undgå, at unge kører til fester, men han peger også på udfordringerne, det kan medføre for unge i arbejde, som måske har brug for at køre senere. 

– Begrænsningen fra kl. 05.00 til 20.00 kan være en god idé, så de ikke kører til fester i weekenderne og for at undgå, at unge gejler hinanden op i bilerne, hvilket nok er årsagen til, at man har indført denne regel. Jeg kan godt se fornuften i det, men der er også en problematik, hvis eksempelvis en lærling skal arbejde over og står klokken 19.55 og tænker: “Nu kan jeg ikke komme hjem.”

Flemming ser dog meget positivt på at man tænker i skærpede bødetakster og nul tolerance over for alkohol, som han mener sender et vigtigt signal om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen.

– Jeg ser også det positive i, at man ser på bødetakster og indfører nul tolerance over for alkohol – det er en rigtig god idé, siger han.

Når det kommer til den strengere promillegrænse for førstegangsbilister, mener Flemming, at det er afgørende, at straffen også følger med for at få de unge til at tænke over deres ansvar i trafikken. Han påpeger, at nogle unge kan være uden for pædagogisk rækkevidde, og at en skærpet straf kan være nødvendig for at sikre, at de forstår konsekvenserne af deres handlinger.

– Det er vigtigt, at straffen også følger med. Der vil altid være nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde og er ligeglade med grænserne. Men der, hvor vi kan få dem til at tænke mere over det, er ved at straffen er skærpet. De skal vise, at de kan administrere og få lov til at køre bil, ellers koster det ved kasse ét, udtrykker han.

Fordele og ulemper ved forslaget

Samlet set udtrykker Flemming en vis spænding over, hvordan de nye regler vil blive modtaget og implementeret.

– Jeg er spændt på at se, hvad det ender med, og om det bliver til noget eller ej. Jeg er hverken for eller imod, og jeg kan se både fordele og ulemper.

Selvom han hverken er entydigt for eller imod forslaget, understreger han vigtigheden af at undgå at sætte alle unge i samme kasse baseret på deres alder.

– Jeg synes, det er synd at sætte dem i en kasse og sige, at bare fordi du er 17, må du ikke, men når du er 18, må du godt. Der er forskel på dem, siger han og afslutter med en refleksion over både fordele og ulemper ved den nye ordning.

Regeringens forslag har allerede vakt positive reaktioner i landdistrikterne, hvor det forventes at øge mobiliteten for unge udenfor de større byer. Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har udtrykt tillid til, at de unge vil håndtere den nye frihed ansvarligt, mens formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser ordningen som en mulighed for at give de unge større frihed og adgang til arbejde og uddannelse. Damsgaard er overbevist om, at de 17-årige vil vise den nødvendige ansvarlighed, som også er blevet demonstreret under den nuværende ledsagerordning.

Ny rapport: Halvdelen af unge har sagt nej til et socialt arrangement grundet alkohol

0

Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.

Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.

– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.

Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.

Konsekvenserne ved alkohol
Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.

– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.

– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.

Kommunernes p-indtægter sætter ny milliardrekord

0

Kommunernes indtægter fra parkering har for længst passeret en milliard kroner og slår igen rekord. På 10 år er kommunernes p-indtægter vokset med knap 300 millioner kroner, viser FDMs årlige undersøgelse. Samtidig vil flere kommuner have ulovlig betalingsparkering.

Betalingsparkering, beboerlicenser og p-afgifter skæpper fortsat godt i landets kommunekasser, hvor p-indtægterne har rundet en milliard kroner. Helt præcist parkerede bilisterne sidste år for 1.081.070.247 kroner, hvilket er ny rekord. Det viser FDMs gennemgang af de kommunale parkeringsindtægter for 2023.

Af milliardbeløbet stammer de knap 792 millioner kroner fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens de 289 millioner kroner kommer fra parkeringsafgifter. Dermed er kommunernes bruttoindtægter fra parkering på 10 år vokset med knap 300 millioner kroner.

Som tidligere år er København den kommune med den suverænt højeste indtægt, 649 millioner kroner, efterfulgt af Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense, som alle øgede deres p-indtægter i 2023.

– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre. Dertil kommer, at kommuner kun må indføre betalingsparkering af trafikadfærdsregulerende årsager, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Men selvom reglerne på området er klare, kan nogle kommuner ikke modstå fristelsen og forsøger at indføre betalingsparkering for at dække huller i budgettet. Tidligere har Bornholms Regionskommune i to omgange forsøgt at indføre betalingsparkering med det formål at få et provenu, og sidste år indførte Helsingør Kommune betalingsparkering.

– Betalt parkering er en måde at få lidt indtjening til en slunken kommunekasse, lød begrundelsen. Også Silkeborg Kommune ønsker at udvide sin betalingsordning, da der også her er behov for flere indtægter.

– Det går naturligvis ikke, at det er bilisterne, som må holde for, når der skal findes ekstra penge. Det er et ulovligt formål. Vi har tidligere efterlyst, at man mindskede kommunernes incitament til at stramme parkeringsskruen. Det viser eksemplerne, at der er behov for, siger Dennis Lange og tilføjer:

– De seneste års eksempler på kommuner, der med åbne øjne bryder loven, rejser spørgsmålet, om kommunerne overhovedet skal have lov til at have betalingsparkering. Det står i hvert fald klart, at den nuværende model efterlader for stor fristelse for flere kommuner til at bruge betalingsparkering som finansieringskilde i strid med reglerne.

FDM har indbragt Helsingør Kommunes betalingsordning for Ankestyrelsen, som i øjeblikket behandler sagen.

57 kommuner har i dag parkeringskontrol og 25 betalingsparkering.

Et nationalt cyberforsvar er ikke sikkert uden den kommunale sektor

0
Pressefoto

Det er en stor fejl, når regeringen ikke vil omfatte kommunerne i det danske cyberforsvar. Det vil betyde store, åbne flanker i en tid, hvor opgaverne tæt på borgerne let kan blive et mål i hybridkrigen.

Monitorering af borgere med KOL i eget hjem. Livsnødvendige skærmbesøg fra kommunale sygeplejersker. Hjemmepleje og støtte til ældre i eget hjem. Support af borgernes brug af ”Mit Id”. Afvikling af valg. Affaldshåndtering.

Det er blot nogle af de kommunale opgaver, som alle er digitalt understøttede og koblet sammen digitalt. Og som derfor også er yderst sårbare over for cybertrusler og cyberkriminalitet.

Alt sammen opgaver helt tæt på borgernes hverdag. Alligevel mener regeringen ikke, at kommunerne skal være en del af det danske cyberforsvar. I et nyt lovforslag til den nationale implementering af det såkaldte NIS2-direktiv fra EU lægger regeringen nemlig ikke op til, at kommunerne skal tænkes ind i det samlede forsvar.

– Jeg er bekymret. Det er vigtigt, at samfundet fungerer dér, hvor det møder og har ansvar for borgere. Og dét er jo også i høj grad i kommunerne, siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og fortsætter:

– Trusselsbilledet er alvorligt. Hybridkrigen foregår lige nu i Danmark, og intet tyder på, at det aftager. Snarere tværtimod. Alene i kommunerne rammes hver fjerde kommune dagligt af over 200 forsøg på angreb. Derfor nytter det ikke noget, at vi i Danmark har de traditionelle ”militær-briller” på. I hybridkrig er borgernære opgaver i den grad et muligt mål.

I lovforslaget lægger regeringen op til, hvad der ligner en ”minimums-implementering” af EU-direktivet. Det betyder, at man i stedet for en samlet plan, der tænkes på tværs, uddelegerer ansvaret til de enkelte sektorer og fagministerierne. Det vil øge risikoen for forskelligartede og modstridende krav, unødigt forøgede omkostninger og bureaukrati og vigtigst af alt et manglende blik for de opgaver, som går på tværs – hvilket især er kendetegnende for kommunernes opgaver.

– Vi har brug for en samlet national plan for cybersikkerhed, som omfatter alle de dele af samfundet, som borgerne møder, og som er digitalt understøttet. Uden den kommunale sektor tænkt ind, vil vi have store, åbne flanker, og kommunerne kan dermed blive en bagdør til andre dele af den offentlige sektor. Det er en stor fejl, at regeringen ikke benytter denne oplagte anledning til at tage vores digitale sårbarheder seriøst, siger Peter Rahbæk Juel.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

0
SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at...

En person omkommet i alvorligt færdselsuheld på E20

0
En 27-årig mand mistede natten til søndag livet i et alvorligt færdselsuheld på E20-motorvejen mellem Ejby og Aarup. Et barn er meget alvorligt tilskadekommet...

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

0
SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny...

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

0
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...

Bil væltede om på taget – og harmonikasammenstød i Middelfart

0
Fyns Politi har torsdag registreret et døgn med alt fra færdselsuheld og spirituskørsel til flere indbrud og tyverier. I Glamsbjerg gik det galt for...