Middelfart Boldklub spiller klokken 16:00 mod Viborg FF i Oddset Pokalen på Middelfart Stadion. Kan holdet fra Vestfyn overraske igen? Følg med og få svaret.
Danmark kan nå genberegnede kvælstofmål med grøn trepartsaftale
Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen. Landbrug & Fødevarer
De genberegnede kvælstofmål ligger nu klar. Dem kan vi nu komme i gang med at realisere ved at implementere den grønne trepartsaftales ambitiøse planer for miljøindsatser. Der er dog fortsat store faglige usikkerheder om reduktionsmålene flere steder i landet. Det mener Landbrug & Fødevarer.
– Med genberegningen, også kendt som ”second opinion”, har vi et stærkere fagligt grundlag at fortsætte arbejdet for vandmiljøet på, og fundamentet for det kommende genbesøg af landbrugsaftalen er styrket. Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer er dog stadig meget kritiske over for reduktionsmålene i dele af landet, som mange steder vil kunne få meget negative konsekvenser for landbrugsproduktionen. Flere steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmålene. Usikkerheden næres, når vi ser store forskelle på, hvilke områder af landet der skal reducere kvælstof fra den ene vandplan til den næste. Ikke på grund af ændringer i miljøtilstand – men alene på grund af ændrede modelberegninger.
– Derfor er det også afgørende, at løsningerne med trepartsaftalen lægges ud lokalt i kystvandråd. Med kommunerne i en ledende rolle skal lokale foreninger og andre engagerede parter lokalt finde ud af, hvordan den enkelte fjord eller kystvande kommer i god økologisk tilstand. Det er den helt rigtige løsning. Her ved parterne, hvor problemerne er. I fællesskab og med fælles ejerskab til løsningerne kommer vi langt nemmere og bedre i mål end ved skrivebordsløsninger i København, mener Anders Panum Jensen.
Kvælstof fra udlandet
Landbrug & Fødevarer glæder sig særligt over, at evalueringen viser, at der skal langt større fokus på det kvælstof, som vores nabolande udleder til vores fjorde og kystvande.
– Evalueringen viser, som vi har argumenteret i en årrække, at disse udledninger skal reduceres i de lande, de kommer fra – og ikke i Danmark, sådan som det forudsættes i dag. Det betyder, at vi flere steder i landet er i mål eller tættere på målet for reduktion af kvælstof. Det kan vi alle glæde os over, fastslår Anders Panum Jensen.
Andre steder i landet er der efter genberegningen længere til mål end antaget i de gældende vandplaner. Det skyldes blandt andet en ny modelberegning af kvælstofudledningen gennem de danske vandløb, som kommer frem til, at udledningen i nogle områder er større end hidtil antaget. Det gælder især i den østlige del af landet.
De store perspektiver
Anders Panum Jensen påpeger det afgørende i at huske de store perspektiver:
– Trepartsaftalen er et paradigmeskift i indsatsen for at reducere udledning af kvælstof. Udover en væsentligt forbedret rensning af spildevand forpligter aftalen staten og kommunerne på, at reduktionsmålene alene skal nås gennem ændret arealanvendelse i 2030 – altså trepartens skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde, der dermed løser flere udfordringer med samme hektar, fordi vi også leverer på klima samtidig, siger han og afrunder:
– Vi ved, processerne fra projektforslag til tinglysning erfaringsmæssigt tager tid. Derfor kan danske landmænd blive ramt af en endnu hårdere målrettet regulering med voldsomme efterafgrødekrav gennem nogle år. Men staten har nu forpligtet sig til at kompensere landmændene for deres omkostninger og levere de nødvendige projektmidler. Kommunerne får en ledende rolle. Vi er klar til at levere lokalt. Sammen skal vi nå målene. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få en masse ny natur.
Fakta om second opinion
Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at gennemføre en 2. opinion af det faglige grundlag bag kvælstof-reduktionsmålene i vandplanerne – en second opinion. Den er gennemført af en taskforce bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og med Finansministeriet som formand. Second opinion er gennemført af de tre ministerier på baggrund af eksterne analyser fra både Cowi (forår 23), et internationalt ekspertpanel (efterår 2023), supplerende analyser fra AU/DHI, rapporter fra fire kystvandråd (dec. 23) samt ministeriernes egne analyser.
Skatteministeren løser problem om grundskyld på nyudstykkede boliger
Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.
– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.
Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.
Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.
– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.
I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.
Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.
Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.
I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.
Dansk vin vinder frem
Vinproduktion i Danmark er i rivende udvikling, og en af de danske vinproducenter, der nyder godt af de nye muligheder, er Rose Winery i Asperup. Mikkel Rose Egelund, direktør for Rose Winery, ser positivt på fremtiden for dansk vin og peger på flere faktorer, der styrker produktionen.
Hans Münter, formand for brancheforeningen Dansk Vin, udtaler til DR, at der i øjeblikket er omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark. Han forventer ikke blot en forbedring af kvaliteten, men forudser også en vækst i både produktionen og antallet af vinproducenter over de næste ti år.
– Så vil jeg tro, at så er der 500 aktive vinproducenter i Danmark. Vi har store vingårde, og frem for alt har vi fået fremmet udenlandske investorer og interessenter ind på markedet, og når først de er kommet, så trækker det en interesse med sig, siger han i indslaget.
Mikkel Rose Egelund fra Rose Winery er en af de vinproducenter, der tydeligt har mærket den stigende interesse, og han deler begejstringen for den voksende opmærksomhed omkring dansk vin.
– Både nationalt og internationalt er der stigende interesse for niche- og lokale produkter, herunder dansk vin. Danske forbrugere er mere åbne for at prøve lokalt producerede vine, og turister er ofte interesserede i at opleve noget unikt fra regionen. Dette skyldes naturligvis også, at kvaliteten i de danske vine har udviklet sig yderst positivt, forklarer han.
Han understreger netop, at danske vinproducenter de seneste år er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, såsom Solaris og Rondo, og fortæller, hvordan de selv hos Rose Winery konstant eksperimenterer med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, hvilket er en af de innovative tilgange, der har været med til at løfte den samlede kvalitet af dansk vin.
– Danske vinproducenter er blevet dygtige til at dyrke druer, der passer til de lokale forhold, som f.eks. Solaris, Rondo og andre resistente sorter. Derudover eksperimenteres der med nye metoder til at forbedre kvaliteten af vinene, herunder både mousserende, hvide, rosé og dessertvine.
Og den voksende interesse og kvalitet har da også resulteret i en bred kundebase, der strækker sig udover landet:
– Vi har været meget beærede over, hvor godt vi er blevet taget imod. Vi har fået en god og bred kundebase, hvor vi har kunder helt fra Vejle til København og ønsker at gøre vores vin tilgængelig for alle – både private og erhvervskunder, bemærker Mikkel Rose Egelund.
Klimaskifte bringer dansk vin i fokus
Vinproducenten ser også klimaændringerne som en af de faktorer, der har haft en positiv effekt på vinproduktionen i Danmark. De varmere somre og mildere vintre har skabt bedre betingelser for dyrkning af druer, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima. Selvom klimaændringer naturligvis ikke er ønskværdige og generelt ses som en udfordring, understreger Mikkel Rose Egelund, at man må forsøge at trække nogle gode ting ud af den nye virkelighed. For dansk vinproduktion betyder det, at der nu er mulighed for at dyrke druer af højere kvalitet, hvilket tidligere ikke var muligt i samme omfang.
– Selvom klimaændringer generelt ses som en udfordring, må vi se det positive, nemlig at det skaber bedre forudsætninger for vinproduktion i Danmark. Varmere somre og mildere vintre giver mulighed for at dyrke druerne perfekt, som tidligere ville have haft svært ved at modne i det køligere klima, forklarer de.
Årets høst hos Rose Winery har været en af de bedste i nyere tid, og hos Rose Winery ser de frem til at præsentere årets produktion.
– Årets høst har været fantastisk. Som man har kunnet læse, har vi høstet vores druer til hvidvin og mousserende vin. Vi mangler stadig at høste til rosé og dessertvin, hvilket endnu ikke er klar, afslutter direktøren.
C25-indekset sætter ny rekord: Direktørens råd til investorer
Det danske aktiemarked har aldrig stået stærkere. C25-indekset, som omfatter de 25 mest handlede danske aktier, lukkede fredag på 2039,66 – en ny rekord, der overgår den tidligere top fra november 2021. Denne milepæl har fået mange til at rette blikket mod aktiemarkedet og de muligheder, det byder på. Men hvad betyder den her rekord egentlig for det danske marked, og hvordan bør investorer forholde sig? Det har vi spurgt Torben Ploug, direktør for Spar Nord Lillebælt, om.
Torben Ploug ser det først som en naturlig udvikling, at aktierne over tid stiger, og at rekorder som denne derfor er forventelige. Han fremhæver, at det danske aktiemarked i høj grad er drevet af nogle få store aktier, der har vist imponerende resultater gennem de senere år.
– Det danske aktiemarked er i øjeblikket drevet af nogle få store aktier, der har klaret sig rigtig godt igennem de senere år. Det er selvfølgelig glædeligt, fordi det afspejler, at vores virksomheder klarer sig godt, udtaler han.
Denne udvikling er dog ikke noget, der nødvendigvis optager de fleste af Spar Nords kunder, forklarer Ploug videre. De fleste kunder følger ikke som regel indeksets bevægelser tæt, og hvis, så har de typisk en langsigtet strategi, hvor fokus er på det samlede afkast over tid snarere end kortsigtede udsving.
– For vores kunder tror jeg ikke, at de fleste går så meget op i, hvordan C25-indekset ligger. De fleste kunder har en langsigtet strategi og er placeret globalt i stedet for kun i Danmark. Så jeg tror, det primært er de meget interesserede, der følger med i det, mens de fleste fokuserer mere på at aktier klarer sig godt over tid, forklarer han.
Når det kommer til rådgivning af investorer i en tid, hvor aktiemarkedet når nye højder, er Plougs råd klart:
– Mit råd er altid at glemme, hvordan aktiemarkedet ser ud lige nu, og i stedet fokusere på tidshorisont og risikovillighed. Historien har altid vist, at man ikke kan forudsige top og bund, fordi ingen ved, om de næste to år bliver fantastiske, eller om det hele vender i morgen, siger han, og understreger at det altså særligt handler om at have en god langtidshorisont og være villig til at tage de udsving, der kommer undervejs.
Global økonomi sætter præg på danske aktier
Den globale økonomi spiller også en afgørende rolle for det danske aktiemarked. Med danske selskaber som Novo Nordisk og DSV, der i høj grad er afhængige af deres internationale aktiviteter, bliver deres succes tæt forbundet med, hvad der sker på de globale markeder. Viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen fra Formuepleje fremhæver i en artikel fra TV2, at den danske økonomi er både lille og åben, hvilket gør markedet særligt sårbart over for internationale udsving. Torben Ploug understreger i denne sammenhæng, at virksomheder som Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25-indekset, er påvirket af eksterne faktorer, som denne, hvilket kan have en betydelig indvirkning på indeksets samlede udvikling.
– Man kan sige, at de danske selskaber er dybt afhængige af, hvad der sker i udlandet. Vi har for eksempel Novo Nordisk, der udgør en stor del af C25, og som er påvirket af eksterne faktorer. Jeg tror, vi skal vænne os til, at danske selskaber i dag i høj grad er styret af, hvad der sker på det internationale marked. Når det går godt for danske virksomheder på verdensmarkedet, er det en styrke for os alle, forklarer han.
Globaliseringen betyder altså, at danske aktier i højere grad bliver påvirket af internationale begivenheder, og det gør markedet mere komplekst, men selvfølgelig også mere spændende for engageret investorer.
Selvom den økonomiske usikkerhed i Europa kan påvirke aktiemarkedet, fremhæver Ploug dog, at markedet allerede har indregnet en usikkerhed i aktiekurserne. Her er det vigtigt at forstå, at aktiemarkedet er præget af store udsving, og at man som investorer og som allerede nævnt skal være forberedt på både op- og nedture.
– Man skal være opmærksom på, at aktiemarkedet er meget volatilt, så selvom vi har haft en god periode, kan det hurtigt vende. Men det handler om at være bevidst om sin risikoprofil og ikke lade sig rive med af korte perioder med optur, advarer han.
Afslutningsvis understreger Torben Ploug derfor igen vigtigheden af, at investorer forholder sig til deres egen risikoprofil og tidshorisont. Han påpeger, at aktiemarkedet historisk set har givet det bedste afkast, men at det kræver en vis tålmodighed og ro i maven at navigere gennem de uundgåelige udsving.
– Aktiemarkedet har historisk set givet det bedste afkast, men man skal kunne håndtere de udsving, der kommer undervejs. Det er i nedgangstider, at man virkelig bliver prøvet, og i opgangstider er alle eksperter, siger han til slut med et smil.
Fynsk læge idømt fængsel for omfattende millionsvindel
En 64-årig alment praktiserende læge fra Fyn er blevet idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for omfattende svindel, der strakte sig over flere år.
Retten i Svendborg afsagde dommen i dag, tirsdag, efter at lægen havde erkendt sig skyldig i anklagerne. Dette fremgår af rettens hjemmeside.
Lægen, der drev sin egen klinik, blev fundet skyldig i systematisk at have svindlet med afregning for ydelser og konsultationer, som aldrig fandt sted. Svindlen omfattede både hendes egen praksis og lægevagten, hvor hun indberettede fiktive lægelige ydelser i perioden fra 2016 til 2021. I alt drejer det sig om 29.000 falske indberetninger, hvilket resulterede i et økonomisk tab for Region Syddanmark på over 4,2 millioner kroner.
Retten lagde vægt på, at der var tale om et omfattende og systematisk bedrageri begået af en person i en betroet stilling, og så medførte det ikke kun økonomiske konsekvenser, men påvirkede også en række patienters journaler, som dermed ikke længere var retvisende.
Lægen forsøgte i retten at forklare sin handling med, at hendes ægtefælle blev syg i 2016, hvilket gjorde det vanskeligt at drive klinikken. Dette argument blev dog ikke tillagt afgørende vægt.
Som en del af dommen blev lægen frakendt retten til at administrere afregninger i forbindelse med lægelige ydelser. Desuden blev hun pålagt at tilbagebetale en del af det svindlede beløb, hvor retten foretog en konfiskation af 3.278.831 kroner. Lægen havde allerede tilbagebetalt 1,1 millioner kroner til regionen, som vil blive brugt til at dække erstatningskrav samt salæret til hendes forsvarer.
Den dømte læge har nu 14 dage til at beslutte, om hun vil anke dommen til landsretten.
Moderaterne fyrer medarbejdere
Midt i en intern krise har Moderaterne truffet beslutningen om øjeblikkeligt at afskedige medarbejderne i deres politiske sekretariat.
Beslutningen kommer efter en længere periode med uro, der blandt andet har omhandlet klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøet i partiets sekretariat på Christiansborg.
Ifølge oplysninger fra TV 2, som har fået fat i et brev fra partisekretær Kirsten Munch, har Moderaterne mistet tilliden til alle medarbejdere i den politiske afdeling. I brevet bliver de ansatte informeret om, at de med øjeblikkelig virkning fritages fra deres arbejdsopgaver for partiet.
“Efter grundige overvejelser og undersøgelse af det interne arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat har vi desværre mistet tilliden til, at vores samarbejde med den nuværende stab af medarbejdere i Politisk Afdeling, herunder dig, kan fortsætte,” står der i brevet, som afsluttes med en formel opsigelse af de pågældende medarbejdere.
Situationen opstod efter, at B.T. i en artikel fremhævede problemer med arbejdsmiljøet for partiets ansatte, hvilket udløste en række klager til Arbejdstilsynet. Sagen førte til, at folketingsmedlem Jeppe Søe valgte at forlade partiet.
Moderaterne har i mere end en måned været præget af intern uro, og de seneste fyringer tyder på, at krisen langt fra er overstået. Partiets fremtidige strategi og håndtering af arbejdsmiljøet vil uden tvivl blive fulgt nøje af både medlemmer og offentligheden.
Artiklen opdateres løbende, efterhånden som nye oplysninger kommer frem.
Økonomiske bekymringer og forsinkelser rammer Nyt OUH
Byggeriet af det kommende supersygehus i Odense, Nyt OUH, står nu over for økonomiske udfordringer, der skaber yderligere usikkerhed om projektets fremtid.
En ny uvildig rapport har afsløret, at økonomien i projektet er blevet markant forværret. Den tidligere “gule” trafiklysmarkering er nu blevet “rød,” og det indikerer alvorlige økonomiske problemer, der kan komme til at true hele projektets gennemførelse.
Nyt OUH er planlagt til at blive Danmarks største nybyggede supersygehus med 10.000 rum, 905 sengepladser og 52 operationsstuer. Projektet, som oprindeligt skulle have været afsluttet i 2022, har allerede været udsat for flere forsinkelser. Nu ser det ud til, at økonomien også halter, hvilket yderligere komplicerer situationen.
Formanden for udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling i Region Syddanmark, Karsten Uno Pedersen, har udtalt, at der hersker betydelig usikkerhed om, hvorvidt det nuværende budget kan holde. Region Syddanmark, som er bygherre på projektet, er i øjeblikket i intense forhandlinger med den italienske totalentreprenør, Odense Hospital Project Team (OHPT), om endnu en tidsplan for færdiggørelsen af sygehuset.
Ifølge Karsten Pedersen er forhandlingerne udfordrende, præget af krav og modkrav fra begge parter. De italienske entreprenører mener, at ændringer i projektet har medført omprojektering, hvilket har øget omkostningerne. Disse forhandlinger har trukket ud, og regionen er endnu ikke klar til at fastsætte en ny deadline for projektets færdiggørelse.
Situationen er yderligere kompliceret af de dagbøder, som Region Syddanmark har pålagt totalentreprenøren. Siden juli 2024 har dagbøderne været på tre millioner kroner om dagen, da flere vigtige milepæle i kontrakten ikke er blevet nået.
Om at beslutte sig
Evnen til at beslutte sig og fastholde sine beslutninger, så længe det giver mening, er en afgørende kompetence, som enhver leder bør have i sin værktøjskasse uanset branche og ledelsesniveau. Ja, det er afgørende for alle mennesker for – i sidste ende – at kunne skabe sig et meningsfuldt liv. Og beslutningsevnen er en vigtig del for at kunne sætte sig mål og nå dem, som jeg skrev om i en tidligere artikel. Derfor handler denne artikel om evnen til at kunne træffe beslutninger, og fastholde dem, så længe de giver mening, og beslutningerne er konsekvenserne værd.
Hvad er en beslutning?
Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små beslutninger mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, hvor sidstnævnte styres af vores underbevidsthed, som del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.
De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi påstår, at vi ikke havde noget valg, så passer det ikke, for vi kunne også beslutte ikke at gøre noget. Ikke at gøre noget er også et valg.
Vi skal være glade for, at vores underbevidsthed dagligt træffer uendelig mange beslutninger for os. Det skal vi blandt andet, fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks og foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i, kontrollere og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke dette. I denne artikel begrænser jeg mig dog til de bevidste beslutninger vi træffer, og gemmer vores evne til at påvirke vores underbevidstheds beslutninger til en anden god gang.
Den bedst mulige beslutningstagning kræver kompetencen til at kunne fremskaffe det bedst mulige grundlag ud fra de til enhver tid givne omstændigheder. Behovet for dette beslutningsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og hvilken branche det drejer sig om. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, andre brancher kræver noget mindre, mens igen andre brancher må agere i en verden, hvor grundlaget for beslutningstagning ofte er ekstremt mangelfuldt, og kravet om en effektiv risikostyring sætter ind. Et beslutningsgrundlag skal dog under alle omstændigheder identificeres og etableres.
Ud over at træffe en beslutning på et givet grundlag, består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor lang tid der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels hvor længe den pågældende beslutning fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og reelt ser beslutningen gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi kun om en hensigt med begrænset værdi.
En beslutning er derfor kun en beslutning, når der er truffet et valg på det bedst mulige grundlag, og når beslutningen reelt er ført ud i livet enten alene, sammen med eller ved hjælp af andre. Efterfølgende skal beslutningen fastholdes, så længe den giver mening i den pågældende kontekst, som vi befinder os i. Det gælder både for det enkelte menneske, lederne, virksomheder, organisationer, foreninger og som samfund.
At gennemføre en beslutning
En beslutning bliver dermed en form for midlertidig fastlåst adfærd for at opnå de mål og visioner, som vi har sat os ud fra den mission, som vi bevidst eller ubevidst er på. I samme øjeblik den midlertidige fastlåste adfærd ikke er i tråd med vores mission i den foranderlige verden, som vi er en del af, så er det tid til at genoverveje og droppe tidligere beslutninger og træffe nye og gennemføre dem, så sammenhængen genoprettes.
Når vi indtager den opfattelse og overbevisning, at en beslutning er en form for midlertidig fastlåst adfærd, så bliver det lettere at træffe beslutninger. Vi frigør os fra oplevelsen af, at den beslutning, som vi er i gang med at træffe, er endegyldig og uigenkaldelig. Beslutningen behøver ikke længere at være 110 % præcis. Beslutningen skal kun med en vis grad af sandsynlighed ramme inden for målskiven ud fra de mål, vi har sat os.
Vi er tilbage til tidsdimensionen, fordi rettidige beslutninger er i dag – mere end nogen sinde før – afgørende for menneskers, virksomheders og samfunds trivsel og udvikling. Specielt i forhold til indgroede vaner er vi mennesker udfordret på at træffe nye beslutninger. Det gælder paradoksalt nok oftest de dårlige af slagsen. Men jo bedre vi er til at opstille mål for vores nye og fremadrettede adfærd (SMARTER-mål, som jeg skrev om i en tidligere artikel), jo lettere bliver det at beslutte os for at nå dem og efterfølgende nå dem.
Måden hvorpå vi træffer og gennemfører beslutninger på er forskellig. Både som individer og som ledere har vi hver især vores individuelle beslutningsstrategi (er). Individuelt ofte flere forskellige beslutningsstrategier, der afhænger af konteksten, om det er arbejdsmæssigt, familiemæssigt eller i anden sammenhæng. Vores evne til at beslutte os og gennemføre vores beslutninger er præget af vores individuelle identitet, overbevisninger, værdigrundlag og etik, samt de kendetegn for ledelse og ledelsesprincipper, der præger vores adfærd.
For lederen betyder det, at beslutningsformen og beslutningsindholdet med fordel kan og bør afspejle så mange fællesnævnere som muligt, både hos medarbejderne og lederen, virksomheden, organisationen og samfundet.
Afrunding
En beslutning er i min optik kun en beslutning, hvis den gennemføres. Hvis ikke er der kun tale om en hensigt. Beslutningsprocessen fra idé til virkeliggørelse bliver derfor afgørende for, om der bliver tale om en realiseret beslutning. Selve beslutningsprocessen og modellerne herfor vender jeg tilbage til i senere artikler. De fortjener nemlig en helt særlig plads i artikelserien ”kunsten at lede”, for der er flere andre ledelsesaspekter, som vi med fordel bør have på plads, inden da.
I næste artikel sætter jeg fokus på et par andre målsætningsmodeller, som lederen med fordel kan sin leder-værktøjskasse med.
Historisk nederlag til Socialdemokratiet i Fredericia
Efter at de borgerlige partier i samarbejde med SF og Enhedslisten har sat socialdemokraterne på bænken, er spændingen omkring forligets indhold stor. Med kun et år til det kommende kommunalvalg er der lagt op til en dramatisk krise for den socialdemokratiske ledelse, der må se sig forbigået på trods af at partiet har borgmesterkæden.
Der er indkaldt til pressemøde i eftermiddag, hvor forligspartierne vil fremlægge det budget, de har aftalt med hinanden. Men Socialdemokratiet må nøjes med at indtage tilskuerpladserne i byrådssalen. Det er højst usædvanligt.
Efter at det traditionelle sparekatalog har skabt uro og utilfredshed de sidste par måneder, er stemningen endeligt vendt mod den siddende borgmester og det socialdemokratiske forhandlerhold. Det er SF og Enhedslisten, der overrrasker ved at gå sammen med de borgerlige partier, og det betyder, at Christian Bro (A) ikke kan fastholde de støttepartier, han baserer sin magt på.
Den socialdemokratiske gruppeformand, Søren Larsen, må indse, at de tidligere års forhandlingstaktik nu har givet bagslag. Hvor socialdemokraterne har siddet side om side med forvaltningens chefer på den ene side af bordet, mens de øvrige partier er blevet kaldt ind til systematiske gennemgang af muligheder baseret på regneark, så har de øvrige partier i år vendt metoden ryggen. I aftes klokken 19.30 havde Socialdemokratiet indkaldt til forhandlinger, men ingen af partierne dukkede op:
I stedet for gik de i gang med deres egne forhandlinger på Sundhedshuset i Fredericia. Dette mundede sent ud på natten ud i et historisk forlig, der afslutter en lang periode med enighed blandt byrådets medlemmer. Man skal helt tilbage til Uffe Steiner Jensens valgnederlag til Thomas Banke for knap to årtier siden for at finde en så hård lussing til det parti, der historisk har siddet solidt på magten i Fredericia. Nu er Socialdemokratiet sendt udenfor døren og må kigge på, mens de andre partier afgører sagen.
Forløbet viser også, at Søren Larsen og Christian Bro har taget SF og Enhedslisten for givet. Men nu må de sande, at Socialdemokratiet ikke er i flertal i Fredericia, og nu har mistet grebet om deres politiske støttepartier.
Flere hjem ramt af indbrud i Middelfart og Nørre Aaby: Smykker...
Flere indbrud ramte Middelfart tirsdag, hvor både et hus på Tangmosen og en bolig i Nørre Aaby fik uventet besøg. Samtidig blev en trailer...
Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning
SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at...
En person omkommet i alvorligt færdselsuheld på E20
En 27-årig mand mistede natten til søndag livet i et alvorligt færdselsuheld på E20-motorvejen mellem Ejby og Aarup. Et barn er meget alvorligt tilskadekommet...
DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst
SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny...
Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...
Bil væltede om på taget – og harmonikasammenstød i Middelfart
Fyns Politi har torsdag registreret et døgn med alt fra færdselsuheld og spirituskørsel til flere indbrud og tyverier. I Glamsbjerg gik det galt for...