9.9 C
Copenhagen
torsdag 13. november 2025

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Store ændringer på vej for Beredskab Fyn

0

Beredskabet på Fyn står foran omfattende ændringer, hvis en ny dimensioneringsplan bliver vedtaget.

Planen, som er udarbejdet af det fælleskommunale Beredskab Fyn, indebærer en række tilpasninger, herunder nedlæggelse af flere køretøjer og en omfattende udskiftning af materiel. Ifølge en pressemeddelelse fra Beredskab Fyn er målet at sikre, at beredskabet fortsat kan levere en effektiv indsats ved både daglige hændelser og større krisesituationer.

Planen har allerede fået godkendelse fra beredskabskommissionen, og Beredskabsstyrelsen har vurderet, at “Beredskab Fyn med den planlagte dimensionering vil kunne iværksætte og gennemføre en forsvarlig indsats for hverdagshændelser.” Samtidig vurderes det, at dimensioneringen også vil imødekomme håndteringen af større og ekstraordinære hændelser. Planen skal nu igennem de forskellige kommunalbestyrelser på Fyn til endelig godkendelse.

Færre køretøjer, men større selvstændighed

En af de væsentlige ændringer i planen er, at Beredskab Fyn fremover selv vil anskaffe og leasingfinansiere sine køretøjer fremfor at leje dem fra eksterne aktører som Falck. Sådan en ændring vil medføre en årlig merudgift på cirka 0,8 millioner kroner, som kommunerne skal finansiere. Ifølge Beredskab Fyn giver leasingmodellen mulighed for større kontrol over flåden og en mere fleksibel tilgang til udskiftning af køretøjer efter behov.

Dimensioneringsplanen indebærer også en nedlæggelse af flere køretøjer, som bruges sjældent. To tankvogne, en liftvogn, en “Hurtig Sluknings Enhed” og en redningsvogn vil blive udfaset. Det betyder, at beredskabet i visse områder, herunder Nyborg og Svendborg, vil blive reduceret fra 2+12 til 2+10. I Aarup vil liftvognen blive fjernet, og i Ringe vil Hurtig Sluknings Enheden blive udfaset. Svendborg mister også sin redningsvogn, når kommunens tilkøb af denne ophører ved årets udgang.

Store udskiftninger og rokader

Selvom nogle køretøjer bliver nedlagt, er der stadig planlagt en række nyanskaffelser og udskiftninger af køretøjer på tværs af Fyn. Autosprøjter vil blive udskiftet i Marstal, Odense Åsumvej, Glamsbjerg og flere andre steder frem mod 2028. Tankvogne vil også blive udskiftet i flere byer, herunder Svendborg, Rudkøbing og Glamsbjerg.

For slangetendere, som bruges til vandforsyning ved større brande, er der endnu ikke lagt en konkret udskiftningsplan. Ifølge Beredskab Fyn er det en prioritet at udarbejde et tidssvarende koncept for disse køretøjer, som i dag ikke anvendes ret ofte.

Derudover vil højderedningskøretøjer, herunder drejestiger i Odense, Nyborg og Svendborg, blive udskiftet i 2026. Reservedrejestigen i Odense Åsumvej vil også blive fornyet og flyttet til andre stationer.

Den nye dimensioneringsplan fokuserer på at sikre, at Beredskab Fyn kan levere en tidssvarende og effektiv beredskabsløsning, samtidig med at der er fokus på økonomisk ansvarlighed, og ifølge dem vil planen kunne “imødekomme fremtidige udfordringer”.

I pressemeddelelsen fra Beredskab Fyn fremgår der ikke oplysninger om ændringer for brandstationen i Middelfart. Fokus i dimensioneringsplanen ligger primært på tilpasninger i byer som Nyborg, Svendborg, Aarup og Ringe, hvor flere køretøjer bliver udfaset eller omrokeret.

Planen afventer nu den endelige godkendelse fra ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

Regnvejr på vej

0

Ugen starter med overvejende tørt vejr, men også mange skyer. De tætte skyer har holdt temperaturen oppe i løbet af natten, som har ligget omkring 15 grader, hvilket giver en lun morgen. I løbet af dagen kan solen vise sig i perioder, og i Nordvestjylland er der en lille risiko for lokale byger.

Vejret er lidt blæsende fra sydvest med jævn til frisk vind, som ved kysterne kan nå op til hård vind eller kulingstyrke, men vinden ventes at aftage i løbet af dagen.

Nyt regnvejr på vej

I løbet af natten vil et nyt regnvejr bevæge sig op over den sydlige og østlige del af landet, hvilket betyder en våd start på tirsdagen i disse områder. Ifølge prognoserne vil regnen ramme fra Sønderjylland og op mod Djursland, samt de østlige dele af landet. Regnen forventes at fortsætte i morgentimerne, men vil aftage i løbet af formiddagen, hvorefter resten af dagen byder på solrige perioder og enkelte byger. Der ventes mellem 10 og 20 millimeter regn, dog kan der lokalt falde mere.

Stabilisering i vejret

Midt på ugen stabiliseres vejret, når et højtryk bevæger sig østover, lige syd for Danmark, hvilket giver en længere periode med tørvejr og sol. Dog kan højtrykket, kombineret med rolige vindforhold, medføre udbredt tåge, der dannes om natten og visse steder hænger ved i store dele af dagtimerne. Dette kan betyde, at efterårssolen udebliver i nogle områder.

Tågedannelsen ventes at tage til, efterhånden som højtrykket bevæger sig ind over landet.

Husker du stormfloden for et år siden?

0

I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.

Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.

Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.

Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.

Nye aviser og digital strategi i region syd

0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

PFAS-pesticider brugt i rekordmængder trods miljøfare

0

Brugen af PFAS-pesticider i dansk landbrug har nået et historisk højdepunkt, ifølge en ny opgørelse fra Ingeniøren.

Fra 1. august 2022 til 31. juli 2023 blev der brugt mindst 196 tons af de problematiske kemikalier, hvilket slår den tidligere rekord på 117 tons fra året før. Tallene er baseret på indberetninger til Miljøstyrelsen og vækker alvorlig bekymring blandt eksperter.

PFAS-pesticider, der ofte bruges mod svampesygdomme som kartoffelskimmel, anses for at være en tikkende miljøbombe. Lektor Steffen Foss Hansen fra DTU’s institut for Miljø- og Ressourceteknologi kalder udviklingen “stærkt problematisk,” da disse stoffer ophobes i både mennesker og natur. PFAS-stoffer er vanskelige at nedbryde og går ofte under betegnelsen “evighedsstoffer” på grund af deres vedholdende tilstedeværelse i miljøet.

Den kraftige stigning i forbruget skyldes blandt andet de store mængder nedbør, der har skabt gunstige betingelser for kartoffelskimmel, hvilket har ført til øget brug af pesticider i landbruget. Lars Bødker, landskonsulent hos Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges, forklarer, at kartoffelskimmel har udviklet resistens over for flere pesticider, hvilket har forværret situationen. Han peger på, at resistensproblematikken minder om bakteriers resistens over for antibiotika.

Ifølge Bødker har kartoffelskimmel medført mindre kartoffelstørrelser og en halvering af udbyttet. Derfor ser landbruget sig nødsaget til at udvikle nye strategier, hvor forskellige pesticider kombineres for at bekæmpe resistens.

PFAS-pesticider kan desuden nedbrydes til stoffet TFA, som eksperter tidligere har advaret om kan udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen. Vurderinger fra forskningscenteret Geus viser, at dansk landbrug årligt udleder mellem 7 og 50 tons af stoffet til grundvandet.

Selvom PFAS-stoffer oprindeligt blev introduceret i 1950’erne, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om deres langsigtede konsekvenser. Eksperter advarer om, at stofferne kan være kræftfremkaldende, svække immunforsvaret og virke hormonforstyrrende, hvilket gør det nødvendigt at holde øje med deres anvendelse.

Der er stigende pres på danske myndigheder for at begrænse brugen af PFAS-pesticider, da flere reguleringer allerede er på plads for andre anvendelser af stofferne, såsom brandslukningsskum. Alligevel fortsætter landbruget med at bruge store mængder af disse kemikalier i kampen mod kartoffelskimmel, hvilket skaber debat om balancen mellem produktionseffektivitet og miljøhensyn.

Gråvejr og milde temperaturer præger lørdagen

0

Lørdagen starter med tørt og diset vejr, hvor der især i de østlige egne kan komme en smule sol. I den vestlige del af landet vil det være overskyet med mulighed for regn, især i Vestjylland. 

Som dagen skrider frem, vil skyerne også brede sig mod øst, og hen mod eftermiddagen kan der enkelte steder falde let regn. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst, men langs kysterne mod øst og nord kan der være mere frisk vind. 

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 16 grader, med de højeste temperaturer i de sydøstlige dele af landet.

Tyvenes højsæson rammer Fyn

0

Trods en landsdækkende tendens, hvor antallet af indbrud i tredje kvartal er faldet med 10 procent i forhold til sidste år, er Fyn ramt af en stigning i indbrud.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mens indbrud i danske hjem generelt er faldet, har Fyn oplevet en stigning på 17 procent i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Sidste år blev der anmeldt 258 indbrud på Fyn i tredje kvartal, men dette tal er steget til 301 i 2024. Den lokale stigning kommer i kontrast til den overordnede udvikling på landsplan, hvor indbrud i private hjem er faldet fra 3.913 til 3.503 i samme periode.

Nabohjælp som forebyggelse

Ifølge Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, kan aktivt naboskab gøre en forskel i kampen mod indbrud.

– Godt naboskab er guld værd, når det gælder forebyggelse af indbrud. En indbrudstyv bryder sig ikke om et kvarter, hvor man holder øje med hinandens boliger og deler sin viden, hvis man ser noget mistænkeligt, forklarer hun til Ritzau.

Tyvenes højsæson er i gang

På landsplan viser statistikken, at 2024 indtil nu har haft færre indbrud sammenlignet med året før. I årets første tre kvartaler har der været 9.913 indbrud i danske hjem, sammenlignet med 10.300 i 2023. Dog advarer eksperter om, at de kommende måneder – hvor dagene bliver kortere og mørkere – typisk markerer højsæsonen for indbrud. Det understreger Britt Wendelboe, programleder i Bo Trygt også til Ritzau.

– Vi går ind i en tid med mange mørke timer i døgnet, og det gør det lettere for indbrudstyvene. Men ved at tage de rette forholdsregler, som at sikre sig med udendørsbelysning og have en god dialog med naboerne, kan vi holde tyvene væk, siger hun.

Derudover opfordrer hun til at boligforeninger, kommuner og lokalområder aktivt arbejder sammen for at gøre det sværere for indbrudstyve at operere.

Største stigning i ledige i over halvandet år

0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

Uheld lukker Storebæltsbroen mod Fyn

0

Trafikanter på vej mod Fyn oplever lige nu store forsinkelser, efter et trafikuheld har lukket Storebæltsbroen i retning mod Fyn.

Ifølge Sund & Bælt er al biltrafik på broen blevet midlertidigt indstillet. Uheldet skete tidligere i dag, og redningsarbejdet er i gang. Det forventes, at broen genåbner for trafik kl. 15.00.

Vejen er lukket på E20 fra Ringsted mod Halsskov mellem frakørslerne <40b> Vemmelev og <41> Tjæreby, hvor højre spor er spærret som følge af en havareret bil. Vejhjælp er allerede på stedet, og de relevante myndigheder arbejder på at få ryddet vejen.

Vejdirektoratet har oplyst, at den seneste opdatering om situationen kom kl. 14.28, hvor broen fortsat var lukket, men forventningen er, at normal trafik kan genoptages inden for en halv time.

En person omkommet i alvorligt færdselsuheld på E20

0
En 27-årig mand mistede natten til søndag livet i et alvorligt færdselsuheld på E20-motorvejen mellem Ejby og Aarup. Et barn er meget alvorligt tilskadekommet...

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

0
SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny...

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

0
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...

Bil væltede om på taget – og harmonikasammenstød i Middelfart

0
Fyns Politi har torsdag registreret et døgn med alt fra færdselsuheld og spirituskørsel til flere indbrud og tyverier. I Glamsbjerg gik det galt for...

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

0
SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med...