0.5 C
Copenhagen
mandag 12. januar 2026

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

0

I 77 år har én sætning været grundstenen i Europas sikkerhed: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er kernen i NATO – og forklaringen på, at Danmark loyalt har stået skulder ved skulder med USA i internationale militære operationer.

Siden terrorangrebet på Twin Towers i New York den 11. september 2001 har Danmark deltaget i flere krige på amerikansk side – i Afghanistan, Irak og andre internationale missioner. Ikke fordi Danmark er stormagt, men fordi alliancer bygger på tillid og gensidig forpligtelse. Netop derfor er det ikke et akademisk spørgsmål, men et helt reelt politisk og sikkerhedsmæssigt dilemma, når USA i dag taler om Grønland i et sprog, der minder mere om magtpolitik end om alliancefællesskab.

Essensen af NATO er: En alliance skabt af krigstrætte nationer, der besluttede, at magt ikke længere skulle give ret, og at territorier ikke længere kunne tages med militær magt. Den orden er nu åbenlyst truet.

Da Det Hvide Hus i januar 2026 erklærede, at ”anvendelse af det amerikanske militær altid er en mulighed” i spørgsmålet om Grønland, var det ikke blot en diplomatisk bommert. Det var et frontalangreb på NATO’s fundament. For Grønland er ikke et neutralt ingenmandsland. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, et stiftende NATO-land og en traktatforpligtet allieret. Hvis USA seriøst bringer militær magt i spil mod et NATO-land, er det ikke bare traktaten, der brydes. Det er selve idéen om kollektiv sikkerhed, der ophører med at eksistere.

NATO blev skabt for at forhindre præcis det scenarie, hvor stærke nationer tager, hvad de vil, fordi de kan. Hvis verdens stærkeste militærmagt begynder at true sine egne allierede, forsvinder forskellen mellem forsvar og imperialisme. Spørgsmålet er ikke, om Grønland er strategisk vigtig. Det er den. Råstoffer, sjældne jordarter, energi og Arktis’ voksende geopolitiske betydning er veldokumenteret.

Giver strategisk interesse ret til at tilsidesætte suverænitet, alliancer og folkeret? Hvis svaret er ja, så er NATO ikke længere en alliance – men et tomt logo.

Grønland er selvstyrende, med eget parlament og eget demokrati. Grønlands fremtid afgøres i Grønland og i rigsfællesskabet. Når amerikanske embedsmænd taler om Grønland som en ”national sikkerhedsprioritet”, -og når militær magt nævnes som en mulighed, reduceres et folk til et aktiv, et territorium og en handelsvare. Det er ikke moderne sikkerhedspolitik. Det er klassisk stormagtslogik. Taget in mente at de nuværende aftaler Danmark, Grønland og USA imellem giver meget frie hænder til USA for militært tilstedeværelse og de kan på ligeford med andre søge tilladelse til minedrift? Hvorfor så alt påstyret? 

Alliancer lever ikke af våben alene. De lever af tillid. Hvis Danmark kan trues i Arktis, hvorfor skulle Polen så stole på Artikel 5 i Østersøen? Hvis USA selv underminerer traktaten, hvem skal så forsvare den? Danmarks statsminister Mette Frederiksen havde ret, da hun fastslog, at et militært angreb på et NATO-land betyder, at alt stopper. For uden gensidig tillid er NATO reelt ophørt – uanset hvad der står på papiret.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

Det grønlandske? Det danske? Eller et flag, der signalerer, at traktater kun gælder, indtil de bliver upraktiske? Hvis NATO reduceres til et redskab for den stærkeste part – i stedet for en garanti for de mindre – så er alliancen allerede ved at dø. Ikke af ydre fjender, men indefra. Når alliancer dør på den måde, dør stabiliteten med dem. Det er ikke styrke. Det er kortsigtet magtpolitik.

Historien har en dårlig vane med at sende regningen videre. Trump bruger den kendte domino effekt fra 60’rne med omvendte fortegn. Han siger direkte jf. pressen: Vi styrer Venezuela. Vi tager olien. Og hvis du bor ved siden af og ikke samarbejder – så er du den næste. Så Cuba må falde. Colombia må rette ind. Mexico må opføre sig ordentligt. Det er 1800-tallets imperietænkning pakket ind i 2000-tallets undskyldninger. 

Jeg så det i 1965. Det samme sprog. De samme fingre, der peger. De samme dominobrikker. I 1965 sagde Lyndon Johnson, at vi måtte stoppe kommunismen i Vietnam, ellers ville den sprede sig til Laos, derefter Cambodja, derefter Thailand – og så hele Sydøstasien. USA sendte en halv million soldater. De kastede flere bomber over et land på størrelse med New Mexico, end de gjorde under hele Anden Verdenskrig. De fortalte, at det handlede om frihed. Om demokrati. Om at stoppe en ideologi. Men det handlede ikke om det. Det handlede om kontrol. Om ressourcer. Om at sikre, at regionen forblev i vores kredsløb. Da dominobrikkerne endelig faldt i 1975 – da Saigon kollapsede – skete det, USA havde dræbt millioner for at forhindre. Men, verden gik ikke under. Regionen blev ikke ét stort kommunistisk blok. Vietnam blev bare Vietnam. Et frit land – ikke en dominobrik. Kære USA, Man kan ikke kræve loyalitet, hvis man ikke selv vil være loyal.

Katrine Muff samler stemmerne i Ubberud til fællessang

0

EVENT. Ubberud Kultur- og Bevægelseshus danner søndag den 25. januar 2026 rammen om en hel dag i fællessangens tegn, når sangcoach og musiker Katrine Muff gæster byen som hovednavn ved arrangementet Fra brummer til bravour – sangdag for alle stemmer.

Dagen er tænkt som et åbent og inkluderende sangmaraton, hvor fællesskab, musik og samvær er i centrum. Initiativet henvender sig til alle, uanset alder og erfaring med sang, og skal give især odenseanere uden for bymidten mulighed for at samles om fællessangen.

Ifølge Birgitte Hjelm Paulsen fra kulturhusets aktivitetsudvalg er der et klart ønske om at skabe mere sangliv i lokalområdet.

»I Odense afholdes der løbende fællessangsarrangementer, men sjældent har vi i periferien af Odense mulighed for at synge rigtig mange sammen. Og sjældent har vi som almindelige fællessangere og lokale korister mulighed for at møde et sangkoryfæ som Katrine Muff«, fortæller hun.

Katrine Muff er kendt fra en lang række DR-produktioner og har blandt andet været ansigt udadtil i programserien Syng med! Fra skrål til skønsang. Under coronanedlukningen var hun desuden en del af værtsrollen i Fællessang – hver for sig på DR1 og har siden stået i spidsen for flere fællessangsudsendelser. Hun arbejder også som komponist og højskolelærer.

Sangdagen begynder med morgensang klokken 9.00 og fortsætter med et børne- og familiespor fra klokken 10.00, hvor korleder og underviser Anne Lise Quorning står for sangene. Midt på dagen rettes blikket mod højskolesangbogens viser og ballader, når Duo Høst leder fællessangen, og senere på eftermiddagen samler Katrine Muff deltagerne i et stort fællessangskor.

Aftenen rundes af med aftensange fra Højskolesangbogen, der skal bringe tempoet ned og give plads til ro og eftertænksomhed. Undervejs vil lokale deltagere præsentere deres egne yndlingssange og fortælle, hvorfor netop de har en særlig betydning.

Bag arrangementet står en gruppe lokale frivillige, som med støtte fra Odense Kommunes Bydelspulje og Musikpulje har gjort sangdagen mulig. Deltagelse kræver tilmelding, som foregår via kulturhusets hjemmeside, hvor der også findes yderligere information om programmet.

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

0

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

0

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

0

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

0

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

0

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

0

DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.

Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.

»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.

På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.

I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.

DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.

Togdriften genoptaget mellem Odense og Fredericia

0

Fredag eftermiddag er togdriften mellem Odense og Fredericia igen i gang, efter at Banedanmark har fjernet en gren, der hang i en køreledning på strækningen.

Det oplyser DSB, som klokken 14.51 meldte ud, at alle tog nu kan køre på strækningen igen.

Tidligere på dagen betød den hængende gren, at der kun var ét farbart spor, og flere tog blev aflyst eller erstattet af togbusser. Selvom togene nu kører igen, advarer DSB om, at der fortsat kan forekomme enkelte forsinkelser og aflysninger, indtil tog og personale er fuldt på plads.

Rejsende opfordres fortsat til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation.

Leder: Når lukkethed bliver en vane

0

Der er noget, der sker, når en undtagelse gentages ofte nok. Den holder op med at føles som en undtagelse og begynder at ligne en praksis. Sådan er det også med de lukkede dagsordenspunkter i byrådene.

Udgangspunktet i det kommunale demokrati er enkelt og klart: Byrådets møder er offentlige. Det er ikke en teknikalitet. Det er selve idéen. Borgerne skal kunne se, hvordan magt udøves, hvordan argumenter brydes, og hvordan beslutninger bliver til. Ikke fordi borgerne altid skal blande sig, men fordi demokratiet kun lever, når det kan ses.

Alligevel ser vi, at flere og flere punkter lukkes. Ofte med gode begrundelser hver for sig. Personfølsomme sager. Økonomiske hensyn. Forhandlinger, der kræver fortrolighed. Alt sammen reelt nok. Problemet opstår, når disse hensyn flyder sammen og bliver til en generel refleks: At det er nemmere at lukke end at åbne.

Her begynder den demokratiske refleksion.

For lukkethed er ikke i sig selv et tegn på magtmisbrug. Men vanelukkethed er et tegn på noget andet: en politisk kultur, der langsomt vænner sig til, at forklaringen kan vente, at offentligheden kan holdes ude, og at det svære håndteres bedst uden vidner.

Det er menneskeligt. Men det er ikke demokratisk.

Kommunestyrelsesloven er tydelig: Lukkethed er undtagelsen. Ikke fordi åbenhed altid er bekvem, men fordi den er nødvendig. Når et punkt lukkes, skal der være en konkret og saglig grund. Ikke en følelse. Ikke et ønske om arbejdsro. Ikke frygten for debat. Og ikke fordi sagen er politisk vanskelig.

Forlegenhed er ikke et lovligt lukkegrundlag.

Det interessante er, at loven også forpligter til noget mere nuanceret end enten-eller. Hvis kun dele af en sag er fortrolige, skal resten behandles åbent. Hvis bilag er følsomme, kan de undtages, mens den politiske diskussion forbliver offentlig. Det kræver arbejde. Det kræver mod. Og det kræver en bevidsthed om, at åbenhed ikke er et irritationsmoment, men en del af opgaven.

Når hele punkter lukkes af bekvemmelighed, mister byrådet noget vigtigt: den offentlige samtale. Ikke støjen. Men samtalen. Den, hvor argumenter tvinges til at stå klart. Hvor uenighed bliver synlig. Og hvor borgerne kan forstå, hvorfor et valg blev truffet, også når de er uenige i det.

Derfor er det værd at stille det simple spørgsmål hver gang et punkt foreslås lukket: Kunne dette have været åbent? Og hvis svaret er ja, hvorfor er det så ikke det?

Åbenhed er ikke en trussel mod beslutningskraft. Tværtimod. Beslutninger, der kan forklares, holder længere. Lukkethed kan give kortsigtet ro, men den betaler man for senere – i form af mistillid, rygter og følelsen af, at noget bliver skjult, også når det ikke er tilfældet.

Demokratiet dør sjældent af én stor handling. Det slides ned af små vaner. Af det, der lige var nemmere denne gang. Af det, der ikke blev forklaret, fordi tiden var knap. Af det, der blev lukket, fordi ingen gjorde indsigelse.

Derfor er refleksionen vigtig nu. Ikke for at åbne alt. Men for at lukke mindre. Ikke for pressens skyld. Men for demokratiets.

For et byråd, der vænner sig til at lukke døren, risikerer også at lukke sig om sig selv. Og et demokrati, der ikke kan ses, bliver til sidst svært at tro på.

Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?

0
I 77 år har én sætning været grundstenen i Europas sikkerhed: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er kernen i NATO – og forklaringen...

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

0
SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege...

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

0
SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den...

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

0
DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt...

Togdriften genoptaget mellem Odense og Fredericia

0
Fredag eftermiddag er togdriften mellem Odense og Fredericia igen i gang, efter at Banedanmark har fjernet en gren, der hang i en køreledning på...

Leder: Når lukkethed bliver en vane

0
Der er noget, der sker, når en undtagelse gentages ofte nok. Den holder op med at føles som en undtagelse og begynder at ligne...