Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på Nature Energy Park i Odense.
Eriksen segnede om midt i anden halvleg, hvorefter med- og modspillere straks omringede ham og skærmede af, mens læger arbejdede på banen. Stadion lå i fuldstændig stilhed, indtil han igen rejste sig og blev mødt af klapsalver fra hele tilskuerpladsen. Han blev derefter ført roligt ud af banen med sin kone Sabrina ved sin side, og en ambulance kørte ind på stadion.
Kampen er afbrudt og bliver ikke genoptaget. Eriksen fik efter hjertestoppet ved EM i 2021 indopereret en ICD-enhed, der skal gribe ind ved et lignende tilfælde.
Det var en stille beslutning, taget i et mødelokale på Christiansborg, men den fortæller alligevel noget om, hvordan magten fordeles, når et parti går fra 11 ministerposter til ni. Da Socialdemokratiet i denne uge samlede sin folketingsgruppe efter dannelsen af den nye regering med SF, Moderaterne og De Radikale, faldt valget af partiets nye politiske ordfører på Rasmus Stoklund.
Mange havde set ham for sig bag en ministerpult. Han kom fra posten som udlændinge- og integrationsminister i den afgående regering, og en mand med hans linje og hans rutine på det politisk mest betændte felt syntes oplagt, da kabalen skulle lægges. Men sådan gik det ikke. Antallet af socialdemokratiske ministre skrumpede, da pladserne skulle deles med tre nye regeringspartnere, og Stoklund endte uden for kredsen ved kabinetsbordet. I stedet fik han en af de tungeste taleposter, partiet råder over.
Som politisk ordfører bliver han den, der dag for dag skal sætte ord på regeringspartiets linje fra Folketingets talerstol. Det er en post, der kræver både overblik og en vis appetit på den åbne konfrontation, og begge dele har han vist, han besidder. Han er født i Fredericia i 1984, uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og kom til politik via fagbevægelsen, hvor han i årene før sit valg til Folketinget i 2019 var erhvervspolitisk chef i Dansk Metal. På Christiansborg har han gjort sig bemærket med en kontant tilgang til udlændingepolitikken, og han har siddet på en lang række ordførerskaber, før turen gik forbi Skatteministeriet og siden Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det er ofte set, at de politiske ordfører i et parti står først i rækken til næste ministerpost.
REGIONEN. Region Syddanmark har frigivet en pulje på to millioner kroner årligt til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det skete på regionsrådets seneste møde, og bag beslutningen ligger en erkendelse af, at området længe har været nedprioriteret.
For Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre, handler det om at rette op på en grundlæggende skævhed i, hvordan der overhovedet forskes i sygdom. »Det her område har været underprioriteret, også når det gælder forskning. Meget forskning tager udgangspunkt i mandekroppen, men kvinder reagerer anderledes på nogle sygdomme, end mænd gør,« siger hun. »Der er behov for mere viden om blandt andet overgangsalder og de påvirkninger, kvindekroppen oplever. Den viden mangler simpelthen.«
Med puljen frigivet kan forskerne nu søge om midler, og ansøgningerne skal efter planen vurderes i løbet af efteråret. Målet er ikke kun ny viden i sig selv, men en bedre hverdag i mødet mellem patient og læge, særligt i almen praksis. »Almen praksis er jo adgangen til sundhedsvæsenet, til sygehusene og til at få en henvisning videre. Derfor er det vigtigt, at de også rent forskningsmæssigt er klædt godt på til at håndtere de problemer, patienterne kommer med,« siger Pernelle Jensen. »Når der ikke er særlig meget forskning og viden på området, er det sværere for lægerne at sende patienterne det rigtige sted hen. Det er det, puljen skal hjælpe med.«
En kortlægning af, hvor det halter
Oven i forskningspuljen har regionen senest besluttet at få kortlagt hele området. En undersøgelse skal afdække, hvor indsatsen er svag, og hvor der er brug for at sætte flere ressourcer ind. »Vi skal finde ud af, hvor vi er svage, og hvor vi kan sætte ind,« siger Pernelle Jensen. Allerede i kommissoriet peges der på nogle af de områder, der ikke er robuste nok. »Det handler blandt andet om endometriose, overgangsalder og inkontinens. Fællesnævneren er, at de forringer kvindernes livskvalitet, og at der er lange ventetider og lange udrednings- og behandlingsforløb,« siger hun.
Hun peger på, at de mest omtalte sygdomme ikke nødvendigvis er de eneste, der trænger til et løft. Netop derfor skal kortlægningen også synliggøre de områder, der ikke fylder så meget i den offentlige debat, men hvor der alligevel er behov for at gøre noget. Samtidig skal undersøgelsen se på, om de nødvendige kompetencer er til stede, både på sygehusene, i speciallægepraksis og i almen praksis.
Kvinder skal tages alvorligt
For Pernelle Jensen er en af de vigtigste pointer, at kvinder ikke skal opleve at skulle kæmpe for at blive hørt, når de henvender sig med en lidelse. »Vi oplever, og det er jo også en offentlig debat, at mange kvinder skal henvende sig mange gange for at blive taget alvorligt og sendt videre. Nogle gange er der en følelse af, at det afhænger af, hvilken læge man taler med. Sådan skal det ikke være i vores sundhedsvæsen.« Derfor er det også en sag, der ligger hende personligt på sinde. »Det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det her område. Det er noget af det, der betyder meget for mig, og som vi har behov for at prioritere,« slutter Pernelle Jensen.
Endnu en del af indsatsen er på vej. Til efteråret venter en sag om efterfødselstilbud, hvor regionen vil se på hjælpen til de mange kvinder, der står med udfordringer efter en fødsel.
Cecilie Fløe fra Fredericia scorede sit første landskampsmål og lagde op til sejrsmålet, da de danske fodboldkvinder nedkæmpede Sverige i Odense.
Med et mål og en assist spillede angriber Cecilie Fløe en hovedrolle, da de danske fodboldkvinder med endnu en 2-1-sejr over Sverige spillede sig snublende tæt på en billet til næste års VM.
Foran 5.902 tilskuere på Odense Stadion sled Danmark sig til de tre point. De betyder, at Danmark kan nøjes med uafgjort mod gruppens bundhold Serbien på tirsdag for at sikre pladsen ved VM. Selv et nederlag kan række. Det kræver blot, at Italien ikke samtidig vinder over Sverige.
Efter en god og energisk dansk start fik de hurtige og teknisk dygtige svenskere kontrol over opgøret. I en enkelt situation måtte overliggeren redde Danmark. Jakob Michelsens mandskab blev presset langt tilbage, og det gjorde det svært at spille bolden frem, fordi spilstationerne var for få. Danskerne måtte i stedet forsøge sig meget direkte.
Stærkest i billedet stod midtbanespiller Olivia Holdt. Tottenham-spilleren var fremragende både defensivt og offensivt. Det var også hende, der midtvejs i første halvleg lavede et flot fremstød og sendte Amalie Vangsgaard mod baglinjen. Vangsgaard fandt angrebsmakkeren Fløe med en let vinklet aflevering, og Fredericia-angriberen lagde smukt bolden op i toppen af kassen med venstrebenet.
Trods stort svensk overtag lykkedes det Danmark at holde føringen til pause.
Hurtigt svensk mål i anden halvleg
Gæsternes overtag fortsatte efter pausen. Det danske hold kom til at stå for dybt, og syv minutter inde i anden halvleg gik det galt. Et svensk forsøg prellede af på overliggeren, og riposten landede hos Johanna Rytting Kaneryd, der kunne prikke udligningen ind.
Målet vækkede danskerne lidt. Der kom mere bid i de offensive aktioner, men det blev også tydeligt, at trætheden fra mange løbne meter begyndte at mærkes. Holdt og Vangsgaard var løbet tør for kræfter efter en time. Til gengæld var anfører Pernille Harder kommet sig nok over sin muskelskade til at komme i aktion, og til et jubelbrøl fra lægterne entrerede hun banen.
Effekten kom straks. Efter et fremragende oplæg fra Fløe, der var presset af det svenske forsvar, omsatte Harder behersket chancen til 2-1 efter blot fire minutter på banen. VM-deltagelse er kun en uafgjort kamp i Serbien væk.
De sidste 28 minutter blev én lang fight for det danske hold. Men missionen lykkedes. Trods et par nærgående svenske forsøg sled danskerne sig til en flot tilkæmpet sejr. Nøjagtigt som holdet gjorde det i Göteborg i april.
Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?
På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.
Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.
Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.
Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.
Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.
Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.
Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.
Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.
KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt i særligt Odense, hvor flere indbrud blev anmeldt på samme dag, mens en uenighed i trafikken endte med håndgemæng.
På Korsebjergvej i Blommenslyst kom det til en uoverensstemmelse i forbindelse med en sammenfletning. Episoden eskalerede, og en 50-årig mand fra Assens Kommune er nu sigtet for vold, efter at han gav den anden part en lussing.
Samtidig blev en stribe indbrud anmeldt i og omkring Odense. På Læderhatten i Odense Sø skaffede gerningspersonen sig adgang gennem en knust rude, og herfra blev der stjålet smykker, kontanter og en rygsæk. På Ahlefeldtsvej i Odense M kom indbrudstyven ind ved at afliste en rude. Her var der ikke fuldt overblik over det stjålne, men beboerne kunne konstatere, at der manglede noget sølvtøj. Et tredje indbrud ramte Pæonvænget i Odense C, hvor en dør var brudt op, og smykker forsvundet.
Også mindre tyverier prægede døgnet i Odense. På Tysklandkaj blev en mobiltelefon stjålet op af en lomme, mens en nummerplade fra en personbil blev tabt på Islandsgade.
Sent om aftenen blev en 29-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen på Mageløs. Manden var ifølge politiet opfarende og havde smadret et glas på stedet. Han blev desuden sigtet for at modsætte sig anholdelsen.
I Gelsted i Middelfart Kommune blev der anmeldt hærværk på Hylkedamvej, hvor bagruden på en personbil var blevet knust.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.
Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.
Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.
Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.
Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.
Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.
POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.
Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.
Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.
Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.
De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.
Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.
Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.
Regeringen Mette Frederiksen III
Statsminister Mette Frederiksen
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard
Finansminister Peter Hummelgaard
Justitsminister Nicolai Wammen
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa
By-, land- og transportminister Signe Munk
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov
Undervisningsminister Magnus Heunicke
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen
Forsvarsminister Jeppe Bruus
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen
Kulturminister Zenia Stampe
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin
KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med flere alvorlige sager fordelt over hele øen, lige fra brand og narkokørsel til en stribe indbrud i Odense.
I Munkebo måtte betjentene optage jagten på en bilist, der ikke ville standse. Efter en kort eftersættelse på Nyhøjen lykkedes det at bringe bilen til standsning. Bag rattet sad en 42-årig mand fra Kerteminde Kommune, der viste sig at være spirituspåvirket og uden kørekort. Undervejs havde han desuden undladt at give tegn ved to svingninger. Han er nu sigtet i sagen.
En anden bilist blev standset på Bygmestervej i Ringe, hvor en 36-årig mand fra Assens Kommune blev testet positiv ved en narkotest, mens han førte personbil. Også han er sigtet.
I Odense S endte brugen af en ukrudtsbrænder dramatisk. En 75-årig mand fra Odense Kommune havde kort forinden brugt brænderen på Hvedemarken, da der gik ild i et rækværk. Branden spredte sig efterfølgende til både skur og rækkehus, og manden er sigtet i forbindelse med branden.
Indbrudstyvene har også været på spil i den fynske hovedstad. Flere steder har gerninsmænd skaffet sig adgang gennem knuste ruder og opbrudte døre. I et tilfælde på Rensdyrløkken i Odense Nv blev en pung stjålet, mens beboerne endnu mangler overblik over, hvad der ellers er forsvundet. Også på Åbrinken og Hjejlebakken har der været indbrud, hvor smykker muligvis er stjålet.
Et indbrudsforsøg på Åsumvej i Odense Nø fik dog en mere håndfast modtagelse. Her forsøgte en gerningsmand at komme ind gennem både en dør og et vindue og havde forsøgt at knuse en rude. En opmærksom genbo hørte ham og nåede at tage et billede af manden.
Dertil kommer flere tyverier i Odense, hvor blandt andet en pung med diverse kort blev stjålet fra en lomme på Bondovej, ligesom en borger ved et stoppested på Rismarksvej fik stjålet sine læsebriller og sko fra en plastpose.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Christian Eriksen er ved bevidsthed og på benene igen, efter at den danske midtbanespiller faldt om på banen under søndagens venskabskamp mod Ukraine på...
POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik...
