Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej.
Et uheld blokerer tirsdag eftermiddag højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning fra Fredericia mod Middelfart. Det oplyser Vejdirektoratet.
Uheldsstedet er endnu ikke sikret, men politi og redning er på vej. Uheldet forventes overstået i løbet af eftermiddagen.
Trafikanter opfordres til at udvise forsigtighed i området.
Vejle Boldklub holdt føringen i en time på JYSK Park, men måtte se sig udlignet ti minutter før tid. Nu venter OB på fredag.
Vejle Boldklub stemplede ind i kvalifikationsspillet med et 1-1-resultat på JYSK Park i Silkeborg – et point, ingen af de to nedrykningstruede hold for alvor kan bruge til det helt store i kampen for overlevelse i Superligaen.
VB kom ellers til sin ret tidligt. Efter syv minutter snød Lasse Flø to silkeborgensiske forsvarere og trængte ind i feltet, hvor han med en flad pasning fandt fremstormende Tobias Bach i det lille felt. Pludselig stod det 0-1 til de grønhvide gæster, og de tilrejsende Schlachtenbummler fra fjordbyen kunne glæde sig over en fortjent VB-føring ved pausen.
Men Silkeborg dominerede kampen. Efter pausen var de rødblusede silkeborgensere massivt på bolden, og Igor Vekić i VB-målet blev testet adskillige gange – af Gammelby, Kirk og McCowatt – uden at kapitulere. VB havde for få sekvenser på bolden og for få aflastningsangreb, men holdet kæmpede og forsvarede føringen med liv og sjæl.
Med en halv snes minutter tilbage kom det, publikum på JYSK Park havde ventet på. Målræven Tonni Adamsen scorede fra en spids vinkel til 1-1, og dermed var udligningen en realitet. Silkeborg pressede på for sejren i slutminutterne, og Adamsen var tæt på et føringsmål fra tæt afstand – men bolden gik over. Ved 1-1 blev det.
KLIMA & MILJØ. Klimafolkemødet har hjemme i Middelfart, og nu sætter det nationale arrangement en ny dagsorden for landets unge. Ungenetværket lancerer i år forløbet Grønne Spirer — et nyt tilbud til unge mellem 16 og 30 år, der ønsker at omsætte grønne tanker til konkret handling i hverdagen.
Forløbet løber før, under og efter Klimafolkemødet og er gratis at deltage i. Målet er at give deltagerne viden og redskaber til at skabe forandring — ikke kun på mødepladsen i Middelfart, men i deres eget liv, på deres uddannelse og i deres lokalsamfund. »Vi ønsker at give de unge en stemme og et stærkt fundament for at handle for klimaet. I forløbet Grønne Spirer skaber vi et trygt rum for store idéer, handlekraft og fællesskab på tværs af unge fra hele Danmark,« siger Christa Boisen, der er chef for Klimafolkemødet.
Ungenetværket er ikke nyt. Det har eksisteret i to år og har allerede sat sit præg på Klimafolkemødet. I 2025 stod de unge bag området Håbets Plads, der dannede ramme om koncerter, workshops og debatter med håbet som omdrejningspunkt.
Men erfaringerne fra de første to år har ført til en ny retning. Hvor deltagerne tidligere primært bidrog med frivillig arbejdskraft, vil Grønne Spirer i højere grad sætte læring i centrum.
»Indtil nu har deltagerne i Ungenetværket bidraget med uvurderlig arbejdskraft og gåpåmod. Samtidig har vi været optagede af at finde det, der gør Ungenetværket unikt blandt de mange fællesskaber for unge, der findes i Danmark,« siger ungekoordinator Frederik Valdemar Vejsgaard og fortsætter: »Som en del af Ungenetværket ønsker vi først og fremmest at give dig en masse ny viden og kompetencer, du kan tage med videre i dit eget liv. Derfor bliver Ungenetværkets deltagelse på Klimafolkemødet 2026 anderledes end tidligere — i år skal de i højere grad opleve og lade sig inspirere.«
Bag den nye retning ligger også en solid økonomisk rygrad. I 2025 modtog Ungenetværket en bevilling fra Nordea-fonden, der støtter arbejdet frem til 2028 og skal inspirere til klimahandling i hele Danmark med Klimafolkemødet som det årlige højdepunkt.
Grønne Spirer er gratis at deltage i.
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse. Det gælder også for Trekantområdet. DI Trekantområdet peger derfor på tre emner, som er værd at huske i valgkampen.
Alt for få unge i Trekantområdet vælger en erhvervsuddannelse. Kun 20,9 procent søger direkte ind efter 9. eller 10. klasse – langt under målet på 30 pct. Dygtige håndværkere og lærlinge er afgørende for Trekantområdet, som går i stå uden faglærte kompetencer.
Regeringen har taget vigtige skridt med obligatorisk erhvervspraktik, EPX og investeringer i erhvervsuddannelserne. Men samarbejdet mellem virksomheder og skoler skal styrkes yderligere. Uden samarbejdet kan vores unge ikke kigge sig omkring, fornemme arbejdsformen og se mulighederne i det private erhvervsliv.
Samtidig bliver vi færre i den erhvervsaktive alder i fremtiden. International arbejdskraft er en vigtig del af løsningen. I Trekantområdet står 37 pct. af medfølgende partnere til internationale medarbejdere uden job. Det er et stort potentiale. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem i arbejde, styrke danskundervisningen og sikre gode internationale uddannelsestilbud, så vi kan tiltrække og fastholde kollegaerne.
Endelig fylder infrastrukturen meget hos de lokale virksomheder. Trekantområdet er et centralt knudepunkt i Danmark, men trængslen stiger. Derfor kræver det langsigtet planlægning og klare prioriteringer, hvis vi også i fremtiden skal sikre, at mennesker og varer kan komme effektivt frem i hverdagen.
Erhvervslivet har brug for både statslige og kommunale investeringer i både den trafikale og den energimæssige infrastruktur for at sikre fortsat udvikling og vækst i Trekantområdet.
POLITIK. Trekantområdet Danmarks bestyrelse har valgt beredskab som tema for årets seminar. Det sker, fordi bestyrelsen vurderer, at den geopolitiske situation stiller nye krav til kommunerne, og at det er tid til at hente viden og inspiration udefra.
Onsdag den 18. marts samles de syv borgmestre fra Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen til en tæt pakket dag i København med besøg hos Sampension, Finlands ambassade, Kommunernes Landsforening og Dansk Erhverv.
Bestyrelsesformand Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle, forklarer valget af tema.
»Kommunernes beredskab fylder meget i den urolige verden, vi oplever lige nu. Derfor har vi valgt at besøge Finlands ambassade, fordi finnerne med deres 1.340 kilometer lange grænse til Rusland har stor erfaring med beredskab. Vi besøger også Sampension for at høre, hvad deres forventninger er til økonomien og aktiemarkedet set i lyset af den nuværende globale situation,« siger han.
Programmet begynder klokken 8.30 hos Sampension, fortsætter til Finlands ambassadør, videre til Kommunernes Landsforening, hvor direktør Kristian Vendelbo holder oplæg om det kommunale beredskab, og afsluttes hos Dansk Erhverv med fokus på infrastruktur og prioriteringer efter folketingsvalget den 24. marts.
Seminaret er skåret ned til én dag på grund af borgmestrenes travle kalendere, men Jens Ejner Christensen er ikke i tvivl om udbyttet.
»Det bliver en travl dag, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere,« siger han.
Ud over de syv borgmestre deltager samtlige syv kommunaldirektører samt direktør og souschef fra Trekantområdet Danmark.
FORSVARET. 375 milliarder kroner. Det er det beløb, Danmark har sat af til at ruste forsvaret op fra 1,36 procent af BNP til 3,5 procent. Det er historiske tal. Det er tal, der fylder i valgkampen, og som begge statsministerkandidater kan citere udenad.
Men i kasernerne rundt om i landet og her på Ryes Kaserne i Fredericia, hvor Hærens soldater møder ind dag efter dag og uddanner de næste generationer af dansk forsvar, er det et andet regnestykke, der optager det faste personel. Martin Ramsdal sidder som fællestillidsrepræsentant for CS, Forsvarets største fagforening, og har gjort regnestykket. »375 milliarder har man brugt. Og så har vi fået en ny overenskomst, hvor der er givet et ekstraordinært løft på 275 millioner, som vel at mærke er taget inden for rammen af overenskomsten, så det er penge, man tager fra andre faggrupper. Det svarer til 0,8 promille af de penge, man har investeret,« forklarer han.
Under én promille til dem, der skal gøre investeringen til noget.
Søndagens tv-duel mellem Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen bragte endnu et stort tal frem i lyset. Venstre vil have 6.500 værnepligtige i 2030 og fordoble det til 13.000 i 2035. Frederiksen nikker. Konservative overgår dem begge og taler om en reservestyrke på op mod 50.000 soldater. Ingen af dem nævner med et ord, hvem der skal uddanne dem alle.
Det er præcis det spørgsmål, Martin Ramsdal stiller. »Det er fint med flere værnepligtige, men de skal bare lige finde ud af, hvem der skal uddanne dem, hvad det er for noget grej, de skal have, og hvor de skal bo, hvis det hele skal gå så forbandet hurtigt,« siger han.
Problemet er strukturelt og veldokumenteret. Forsvaret har i årevis kæmpet med at fastholde det erfarne stampersonel — de sergenter og befalingsmænd, der udgør rygraden i enhver uddannelse af rekrutter. Fagforeningen CS har tidligere oplyst, at manglen på uddannede og udnævnte sergenter i 2024 var så stor, at over 500 konstabler og korporaler måtte fungere i sergentstillinger i Hæren — stillinger, de hverken er uddannede eller erfarne nok til at bestride. Martin Ramsdal beskriver det sådan: »Vi har nu et forsvar til 3,5 procent. Men vi har en bemanding, der svarer til 1,36. Bemandingen er ikke blevet vanvittigt større. Så det er en kæmpe udfordring.«
På Ryes Kaserne er bemandingssituationen efter eget udsagn relativt fin sammenlignet med andre steder i forsvaret. Men det er ikke det samme som, at der er luft i systemet. »Jeg kan ikke mindes, at vi plejer at have så travlt, som vi har nu. Vi har rigtig travlt,« fortæller Martin Ramsdal.
Travlheden har en konsekvens, som ingen politikere taler om, men som enhver soldat kender. Hvis det faste personel skal nå at uddanne flere, mens antallet af instruktører forbliver det samme, sker der ét af to. Enten løber folk hurtigere, eller også bliver uddannelsen dårligere. »Det siger sig selv. Så skal vi løbe hurtigere, og så bliver der dårligere uddannelse, fordi vi ikke har tid til at gøre det ordentligt, fordi vi skal nå flere,« siger han.
Bag travlheden ligger en dybere frustration, her følelsen af at blive glemt af dem, der råber højest om forsvar. Det mønster viser sig ikke kun i regnestykket med promillerne. Det viser sig også i stemningen i kantinen og på gangene. »The bigger why er ligesom opbrugt. Jeg kan ikke se det større formål mere, fordi de vil mig ikke. De råber og skriger om sikkerhed. Men de mener det åbenbart ikke helt alligevel, når de ikke vil investere i det, de selv kalder den vigtigste ressource, nemlig soldaterne,« bemærker Martin Ramsdal.
Og det er ikke fordi arbejdspladsen er dårlig, understreger han. Tværtimod. »Vi er mega stolte, og der er en stor arbejdsglæde. Det er en fed arbejdsplads. Men flere og flere siger, at hvis det ikke var for kontraktformen og de gode kollegaer, så var de gået.«
Folk elsker jobbet, men mister troen på, at det nytter noget at blive. Og når de beslutter sig for at gå, er det sjældent i vrede, det er i stilhed, med et skuldertræk og et bedre tilbud fra det civile arbejdsmarked i lommen, forklarer fællestillidsrepræsentanten. »Vi kan ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked, og det skal vi heller ikke. Men det betyder, at folk har nemmere ved at sige farvel.«
Martin Ramsdal har et konkret bud på, hvad der burde ske, og han bruger politikernes eget argument imod dem.
Troels Lund Poulsen har slået fast, at nye kaserner skal bygges inden for den eksisterende forsvarsramme. Fint nok, siger Ramsdal. Men så kan det samme gælde løn. »Du kan bare smide en milliard i morgen inden for den samme ramme, og så lader man overenskomstpartnerne finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Det er der ikke nogen, der siger, han ikke må,« siger han.
Politikerne har hidtil sagt, at lønstigninger skal ske via overenskomst og ikke via politiske særaftaler. Martin Ramsdal er enig og peger på, at der ikke er noget til hinder for at afsætte pengene og lade parterne fordele dem selv. Stemningen blandt kollegerne beskriver han uden omsvøb. »De bliver frustrerede, og de griner lidt, og de slår op i banen efterhånden. Vi synes faktisk, vi har fået en god overenskomst, når man kigger på rammen, men den politiske vilje, den ryster vi på hovederne af,« siger han. »275 millioner. Det er som at gøre noget i bukserne i modvind.«
Valgkampen handler om sikkerhed. Om Danmark. Om beredskab. Om at sende et signal til Rusland, til Trump, til verden. Det er store ord, og de fylder godt på en skærm om aftenen.
Men bag ved ordene sidder Martin Ramsdal og hans kolleger på Ryes Kaserne og løser de opgaver, de har fået. De møder ind. De uddanner. De strækker sig. »Det er måske også vores store udfordring, at vi gør alt, hvad vi kan for at løse vores opgaver. I stedet for at sige hertil og ikke længere,« siger han. »Men der er ikke nogen grund til at pisse sig oppe og ned ad ryggen og så bagefter komme og sige, at vi lugter af pis.«
Spørgsmålet, som Martin Ramsdal stiller, er dette. Om det forsvar, der i disse uger råbes frem som nationens vigtigste prioritet, også behandles som det, når overenskomstforhandlingerne er overstået.
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på sygehuset under barnets indlæggelse.
Hidtil har reglerne betydet, at kun den forælder, der selv er medindlagt sammen med barnet, har fået mad stillet til rådighed uden beregning. Den anden forælder har kunnet tilkøbe måltider, men har altså selv skullet betale. Det ændrer sig fra 1. maj, hvor begge forældre — uanset om man er medindlagt eller blot på besøg — får gratis mad på regionens børne- og ungeafdelinger, barselsafsnittet, neonatalafsnittene for for tidligt fødte og på de psykiatriske afdelinger for børn og unge.
Region Syddanmark er ikke den første til at tage skridtet. Region Midtjylland indførte samme ordning allerede i 2021, hvor regionsrådet afsatte midler til at give begge forældre gratis mad på regionens børneafdelinger. Nu følger Region Syddanmark trop og har i budgetaftalen for 2026 afsat 2,2 millioner kroner årligt til udvidelsen.
Bag beslutningen er blandt andre Pernelle Jensen, Venstres regionsrådsmedlem fra Fredericia, der har fulgt arbejdet med familievilkår under indlæggelse tæt. »Det er jeg naturligvis rigtig glad for, at vi nu indfører, fordi det hjælper forældrene i en presset situation, hvor fokus skal være på barnet og familien,« siger Pernelle Jensen.
Når et barn indlægges, medfølger en lang række bekymringer for familien. Som Region Syddanmark selv formulerer det: »Når et barn er indlagt, følger der ofte mange bekymringer med. Derfor vil vi gerne gøre hverdagen lidt lettere for familierne. Hvis forældrene slipper for at tænke på praktiske ting som mad, kan de i stedet bruge energien på det vigtigste, nemlig at være der for deres barn.«
SPORT. Fredag aften er der gymnastikhøjdepunkt i Middelfart, når GFH holder sin årlige efterskoleopvisning i Middelfart Sparekasse hallerne. Fem efterskoler fra hele landet har taget turen til byen for at vise, hvad de er gode for — og de deler gulv med GFH’s egne hold fra junior til oldstars.
»Det er en opvisning, hvor de ud over at være enormt dygtige skaber noget fællesskab. Folk får en rigtig god oplevelse, hvis de kommer og kigger,« siger Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur.
Programmet strækker sig fra kl. 16.00 til godt 22.00 og byder på opvisninger fra Flemming Efterskole, Bernstorffsminde Efterskole, Vejstrup Efterskole, Vesterlund Efterskole og Bjergsnæs Efterskole — vekslende med GFH Superholdet, Juniorholdet, Ungdomsholdet, Oldstars og M-holdet.
Claus Hansen forventer fuldt hus — som det plejer. »Der kommer omkring 1.000 gymnaster på de forskellige hold, og alle sammen har jo mormor, morfar, far og mor og søskende med. Vi har 700 stole, og de er fyldt — og så står folk oppe bagved også,« siger han.
Dørene åbner kl. 14.00. Efterskolernes busser holder ved Lillebæltsskolen for at aflaste parkeringspladsen, og publikum opfordres til at komme i god tid.
GFH Efterskoleopvisning 2026 finder sted fredag den 13. marts fra kl. 16.00 i Middelfart Sparekasse hallerne.
OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større, end størrelsen antyder.
Fredericia er et af landets vigtigste knudepunkter. Her mødes jernbane, motorveje, havn og energiinfrastruktur. Hver eneste dag passerer store mængder gods gennem Fredericia, og vores virksomheder er blandt dem, der holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vores havn er en af landets vigtigste erhvervshavne, og vores placering midt i Danmark gør os til et naturligt samlingspunkt for transport, produktion og energi.
Samtidig lægger vi arealer til tung industri, logistikcentre og nye anlæg, der skal drive den grønne omstilling frem. I Fredericia er vi ikke bange for at tage ansvar. Tværtimod har vi i mange år vist, at vi er klar til at løfte opgaver, der rækker langt ud over kommunegrænsen.
Kort sagt: Fredericia binder Danmark sammen.
Men når man trækker så stort et læs for hele landet, følger der også konsekvenser med lokalt. Flere lastbiler på vejene, mere togtrafik gennem byen, mere støj og større pres på vores natur og vores havmiljø. Det er vilkårene ved at være et nationalt knudepunkt – men det er også vilkår, som mange borgere i Fredericia mærker helt tæt på i deres hverdag.
Derfor mener jeg, at tiden er inde til, at Danmark i højere grad også løfter Fredericia. Vi skal have national opbakning til at håndtere de udfordringer, der følger med den rolle, vi spiller for hele landet. Det gælder blandt andet en langt stærkere indsats mod støj fra trafik og transport. Det gælder investeringer, der kan beskytte vores natur og sikre et sundt havmiljø i Lillebælt. Og det gælder løsninger, der gør det muligt at udvikle vores industri og infrastruktur på en måde, hvor hensynet til miljø og livskvalitet følger med.
Fredericia skal fortsat være et stærkt industri- og transportcentrum. Det er en styrkeposition, vi skal bygge videre på. Men udviklingen skal ske ansvarligt og med respekt for de mennesker, der bor her.
Samtidig skal vi have ambitioner for, hvordan Fredericia udvikler sig som by. For selvom vi er en vigtig industriby og et nationalt knudepunkt, skal Fredericia også være en endnu mere attraktiv by at bo og leve i.
Vi skal tiltrække flere tilflyttere, flere børnefamilier og den arbejdskraft, som vores virksomheder i stigende grad efterspørger. Det kræver en kommune i udvikling.
Det kræver vækst og arbejdspladser.
Det kræver gode institutioner og stærke skoler.
Det kræver et levende byliv.
Og det kræver adgang til smuk natur og et sundt havmiljø.
Fredericia har allerede mange af kvaliteterne. Vi har kysten, voldene, skovene og Lillebælt lige uden for døren. Vi har et stærkt foreningsliv, kultur og en historisk bymidte, der kan danne rammen om endnu mere liv. Og vi har virksomheder og arbejdspladser, som tiltrækker mennesker fra hele landet.
Men vi skal turde have endnu større ambitioner for vores by.
For mig handler det om at skabe en kommune, hvor børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Hvor man kan få en god institutionsplads til sit barn. Hvor skolerne er stærke. Hvor der er trygge boligområder, gode fritidsmuligheder og natur tæt på. Det hænger også tæt sammen med den indsats, vi skal gøre for vores børn og unge.
Alt for mange unge kæmper i dag med trivslen. Vi ser det i klasselokalerne, i fritidslivet og i statistikkerne. Og vi ser det, når for mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en udvikling, vi ikke kan acceptere.
For når en ung ikke får de grundlæggende færdigheder med fra skolen, lukker det alt for mange døre senere i livet. Det gør vejen til en ungdomsuddannelse sværere, og det begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.
Derfor skal vi sætte tidligere og stærkere ind.
Vi skal sikre en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor lærerne har mulighed for at hjælpe dem, der kæmper. Og hvor fællesskabet i klassen styrkes, så flere børn både lærer mere og trives bedre.
Vi skal have et endnu stærkere fokus på dansk og matematik – fordi det er fundamentet for næsten al anden læring. Samtidig skal vi sikre gode daginstitutioner og stærke fritidsfællesskaber, så børn og unge får en tryg start på livet. For mig hænger det hele sammen.
Når Fredericia løfter store nationale opgaver inden for industri, transport og grøn omstilling, så skal vi også have mulighed for at investere i vores lokalsamfund. I vores natur. I vores byliv. Og i de børn og unge, der er fremtiden for vores kommune. Det er netop derfor, jeg stiller op til Folketinget.
Jeg vil på Christiansborg være en tydelig stemme for Fredericia og Trekantområdet. En stemme, der insisterer på, at når vi stiller arealer, infrastruktur og arbejdskraft til rådighed for hele Danmark, så skal staten også være med til at løse de udfordringer, det skaber lokalt.
Fredericia trækker i dag langt mere end vores vægtklasse kræver. Vi tager ansvar for Danmark – for arbejdspladserne, infrastrukturen og den grønne omstilling. Nu er det tid til, at Danmark også tager ansvar for Fredericia.
Hvis du mener, at Fredericia fortjener en stærk stemme på Christiansborg – og en by i fortsat udvikling – håber jeg, du vil overveje at sætte dit personlige kryds ved mig ved det kommende valg.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og et så stærkt Dansk Folkeparti som muligt.
»Jeg håber på en borgerlig regering, hvor Dansk Folkeparti bliver så stærk som muligt. Det er det, det handler om. Det er det, vi er her for, og vi har kæmpet for i mange år,« siger han.
Han glæder sig over, at valget nu er udskrevet.
»Så nu er det dejligt, at valget endelig er udskrevet, så vi kan få det afgjort.«
Ifølge Messerschmidt er der tre hovedtemaer, som Dansk Folkeparti går til valg på.
Det første er en strammere udlændingepolitik med fokus på hjemsendelse af kriminelle udlændinge.
»Først og fremmest en enig hjemsendelsespolitik for kriminelle udlændinge, så vi får styr på tingene. Det sejler helt under Mette Frederiksen.«
Det andet tema handler om leveomkostninger og danskernes økonomi i hverdagen.
»Det skal være vildere at være danskere. Vi skal have fødevarepriserne ned, benzin- og dieselpriserne ned,« siger han og tilføjer, at partiet også forsøger at presse andre partier til at gøre noget ved problemerne.
Det tredje fokusområde er pensionsalderen. Dansk Folkeparti vil stoppe den løbende stigning og indføre et loft.
»Vi lancerer her klokken 15 i dag et udspil og en underskriftsindsamling, hvor vi opfordrer folk til at bakke op om, at den stigende pensionsalder bremses, og at vi lægger et loft på 69 år.«
På gader og pladser i valgkampen oplever Messerschmidt ifølge ham selv stor opbakning til partiet.
»En enorm glæde og entusiasme. Det er virkelig dejligt at kampagne for Dansk Folkeparti.«
Han peger blandt andet på et arrangement i Aarhus.
»Vi havde i går show oppe i Aarhus, hvor der var 500 – rigtig mange unge, men i alle aldersgrupper. Folk stod i kø en hel time for at få en snak og en plakat.«
Messerschmidt mener, at mange vælgere ønsker en ny politisk retning.
»Der er en tro på, at vi kan sætte en anden retning end det, Lars Løkke og Mette Frederiksen har gjort.«
For ham personligt er især udlændingepolitikken afgørende i valgkampen.
»Jeg synes, det er dybt krænkende, at folk skal leve i utryghed for, at kriminelle udlændinge kan blive ved med at begå den ene forbrydelse efter den anden, og at de ikke bliver sendt hjem.«
Selv om mange emner fylder i valgkampen, er prioriteten klar, siger DF-formanden.
»Der er mange vigtige ting, men for mig er det helt klart den vigtigste.«
