Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien.
Danmark vandt stort, 36-24, men sejren over Nordmakedonien var mindre en magtdemonstration end en stille justering af indre balance. Fredag aften blev nervøsitet banket på plads, som det ofte sker i en åbningskamp, og lørdag står holdet allerede med blikket rettet mod næste opgave: søndag venter Rumænien.
Inde i hallen var det ikke kun målene, der fyldte. Det var lyden. Et rum, der svarede igen. En kollektiv puls, som Mathias Gidsel selv kalder en energigiver snarere end pynt.
»I første kamp skal man lige banke den værste nervøsitet af. Jeg kunne godt mærke, at der var noget nervesystem i gang under opvarmningen«, siger han og beskriver fornemmelsen af at træde ind i en kulisse, der allerede var klar, før spillerne var det.
Gidsel taler ikke om sig selv som centrum, snarere som del af en bevægelse. Navnet bliver råbt, ja, men det er helheden, der bærer. »Jeg mærker jo den store opbakning – til mig, men også til hele holdet. Jeg tager det ikke for givet. Jeg vil levere 100 procent i de minutter, jeg får.«
Kampen blev også et studie i, hvordan modstanderne forsøger at løse Danmark taktisk. Mandsopdækning, fysisk pres, forstyrrelse. Intet nyt, og heller ikke noget, der for alvor bed. »Nogle hold vil prøve. Det så vi også sidste år«, siger Gidsel. »Men i dag bliver der for meget plads til Pytlick og Lauge. De er for dygtige til ikke at udnytte det.«
Hvis der tidligere var frustration i hans spil, er den erstattet af noget mere afklaret. Slagene preller af. »Den tid er over. Jeg er helt med på, at det er en del af spillet. Min sejr er, hvis de får en to-minutters.«
Bagved stod Emil Nielsen, og hans kamp var mindre komfortabel, end cifrene antyder. »Det var faktisk en svær kamp at spille«, siger han. Skuddene kom tæt på, hurtigt, eksplosivt. Det var en aften, hvor målmandens arbejde var mere reaktion end kontrol.
Alligevel var der også her noget, der bar. »15.000 danskere giver nogle ekstra procenter«, konstaterer han. Ikke som floskel, men som konstatering.
Der var endda plads til et øjebliks improvisation, da Danmark blev fanget i et langsomt tilbageløb under 7-mod-6. Nielsen løb, reddede, forklarede bagefter: »Lasse troede, vi havde scoret. Så timingen var der bare.«
Søndag er det Rumænien, der står på den anden side. Nielsen lægger ikke skjul på, at modstanderen endnu er et ubeskrevet blad for ham. »Jeg kender nul til dem«, siger han tørt, før han lander på det, der i praksis bliver lørdagens program: video, forberedelse og en ny kamp, der ikke skal vindes i hukommelsen om 36-24, men i evnen til at finde den samme ro igen.
Nikolaj Jacobsen var tilfreds med Danmarks åbningskamp ved EM efter 36-24 over Nordmakedonien og ser allerede frem mod søndagens opgør mod Rumænien.
Sejren på 36-24 over Nordmakedonien var for Nikolaj Jacobsen først og fremmest en funktionel åbningskamp. Ikke uden skævheder, men med en grundstruktur, der holdt. Fredag aften blev spillet sat i gang, lørdag er brugt på at rydde indtrykkene af vejen, og søndag venter Rumænien.
»Grundlæggende en rigtig fin åbningskamp«, siger landstræneren og peger på, at Nordmakedoniens valg af dækning gjorde opgøret ujævnt i perioder. »Når de vælger at dække, som de gør, bliver det lidt urytmisk. Men jeg synes egentlig, vi løser det ganske fint.«
For Jacobsen handlede kampen i høj grad om løsninger snarere end modstand. Også når Mathias Gidsel blev taget ud af ligningen, fandt Danmark veje videre. »Når de vælger at tage Mathias væk, synes jeg ikke, vi har så mange problemer med at løse det. Heller ikke 6 mod 6. Og så blev det lidt nemmere, så vi kunne bruge færre kræfter.«
Netop energiforbruget var en tydelig understrøm i hans vurdering. De sidste ti minutter kostede defensivt, erkender han, men ellers var der kontrol. »Der slipper vi lidt for mange mål ind, men grundlæggende har vi rigtig godt styr på det.«
Atmosfæren i hallen gjorde indtryk, også på en træner, der har stået i mange fyldte arenaer før. »Selvom jeg har prøvet det nogle gange, så gav det gåsehud at komme ind. Det var en fantastisk stemning under kampen.«
I pausen var der ingen løftede stemmer. »Vi havde godt styr på tingene, så det var bare at finpudse nogle detaljer og snakke tingene kort igennem.« For Jacobsen var kampen ikke en facitliste, men et udgangspunkt. »Jeg hæfter mig ikke så meget ved den her kamp. Jeg tror ikke, der er så mange hold, der kan dække, som Nordmakedonien gør.«
Blikket er allerede rettet frem. Søndag venter Rumænien, med andre typer og andre defensive greb. »De har lidt andre profiler i deres defensiv«, konstaterer han, uden at lægge mere i det end nødvendigt.
At kunne bruge hele truppen var et klart plus. »Det er altid godt at få delt kræfterne og stadig spille på et fint niveau.« Også på målmandsposten ser han udvikling. »Emil bliver bedre og bedre på det her hold, og derfor fik han også lov at starte.«
Åbningskampen blev ikke brugt på at slå i bordet. Den blev brugt på at finde arbejdsro. Søndag handler det om at finde den igen – i en anden kamp, mod en anden modstander, men med de samme krav til balance og økonomi.
Danmark åbnede EM med en sejr, der voksede sig større, jo længere aftenen skred frem. 36–24 over Nordmakedonien i Jyske Bank Boxen blev resultatet af en kamp, der begyndte rodet og ujævn, men som gradvist blev formet af dansk tempo, defensiv justering og et angrebsspil, der især i anden halvleg fandt sin rytme og sit hierarki.
Det var Nordmakedonien, der fik kampens første ord. Marko Mitev scorede efter blot to minutter i en åbning, hvor begge hold virkede afsøgende, og hvor Danmark misbrugte en tidlig kontra ved Niclas Kirkeløkke. Gæsterne stod højt i forsvaret over for Mathias Gidsel og fik i begyndelsen sat en vis uro i det danske opspil, men det billede holdt ikke længe. En tidlig udvisning til Samoil Ristevski gav Emil Jakobsen et straffekast, som han sikkert udnyttede, og allerede her begyndte Danmarks evne til at straffe fejl at tage form.
Tempoet blev hurtigt kampens nøgle. Danmark straffede i omstillingerne, først ved Gidsel på kontra og senere igen, da han svarede prompte efter en nordmakedonsk scoring. Emil Nielsen satte sig samtidig massivt igennem i målet. En stor redning efter otte minutter blev fulgt op af en markant jubel, og signalet var tydeligt: Danmark havde fundet intensiteten. I den anden ende begyndte Simon Pytlick at dominere kampens flow. Gennembrud, hårde afslutninger og en konstant evne til at udfordre et defensivt system, der sjældent fik ro til at sætte sig, gjorde ham til første halvlegs klare omdrejningspunkt.
Alligevel var kampen ikke uden danske udfald. Midt i halvlegen faldt niveauet markant. Flere uskarpe angreb, en brændt friløber fra Kirkeløkke og manglende konsekvens gav Nordmakedonien luft. Ved 13–10 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds, og kort efter blev Kirkeløkke taget ud til fordel for Mads Hoxer. Det greb genoprettede balancen. Danmark begyndte at finde løsninger i syv mod seks, hvor Lukas Jørgensen flere gange samlede op og straffede andenbølgerne, og ved pausen havde Danmark igen skabt afstand. 17–12 var ikke prangende, men det var kontrolleret.
Anden halvleg blev indledt med et statement. Seks sekunder inde i halvlegen scorede Danmark, og herfra ændrede kampen karakter. Mads Hoxer fandt Lukas Jørgensen i det tomme mål, Simon Pytlick fortsatte sin scoringsrække og kolliderede i én sekvens med målmanden, tog sig kortvarigt til struben, men fortsatte uden yderligere dramatik. Nordmakedonien forsøgte at sænke tempoet, men et langsomt angreb uden scoring efter 38 minutter udløste synlig frustration hos Nikolaj Jacobsen på sidelinjen.
Magnus Landin blev skiftet ind i pausen og kvitterede hurtigt med sin første scoring, og da Emil Nielsen kort efter leverede en spektakulær redning på et skud mod tomt mål, begyndte kampen for alvor at tippe. I samme sekvens opstod kaos med en voldsom nordmakedonsk tackling, publikum rasede, og Danmark brugte energien konstruktivt. Lasse Andersson scorede midt i larmen, Johan Hansen tryllede i overtallet, og Lukas Jørgensen satte endnu et punktum i tomt mål.
Det taktiske greb i forsvaret blev tydeligere som kampen skred frem. Magnus Saugstrup rykkede frem i en fremskudt position, og det gav Danmark mulighed for at bryde rytmen hos Nordmakedonien, der kortvarigt profiterede af lidt dansk sjusk, men aldrig fik fodfæste. Ved 31–21 tog Danmark timeout med godt otte minutter igen, og her var kampen reelt afgjort. Simon Pytlick scorede sit niende mål kort forinden og blev tydeligt udpeget som kampens spiller, og i slutfasen fik også debutanten Mads Svane spilletid.
Kevin Møller kom ind på mål og åbnede med en redning, Magnus Saugstrup markerede sig igen fra stregen, og selv om Magnus Landin brændte et straffekast flere meter forbi målet, ændrede det ikke kampens retning. Mathias Gidsel fik sågar tidlig fyraften, inden han alligevel nåede at score endnu en gang på kontra, før Nordmakedonien tog timeout med halvandet minut igen. Det sidste danske mål blev også sat ind af Gidsel, selv om udsynet for pressen på det tidspunkt var begrænset af stående tilskuere.
36–24 blev slutresultatet i en kamp, hvor Danmark langsomt, men sikkert fik greb om alle kampens facetter. Simon Pytlick sluttede som topscorer med ni mål, Mathias Gidsel fulgte efter med otte, og Emil Nielsen leverede ti redninger på 28 afslutninger. Sejren giver Danmark en solid åbning på EM, inden næste opgave venter lørdag klokken 20.30 mod Rumænien, hvor kravene til stabilitet og disciplin næppe bliver mindre.
Danmark tager hul på EM-slutrunden, hvor Danmark jagter det ørste EM-trofæ siden 2012. AVISEN er til stede i Jyske Bank Boxen, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.
Der er spillere, man bygger systemer op omkring, og så er der spillere, man bygger kultur omkring. Med forlængelsen af Jacob Vetter har Middelfart Boldklub sikret sig begge dele.
Siden skiftet til Middelfart i foråret 2025 har Jacob Vetter været fast inventar på banen. Minutterne har været mange, fraværet minimalt, og rollen tydelig. Nu er parterne blevet enige om en kontraktforlængelse, der holder midtbanespilleren i klubben frem til 31. december 2027. En aftale, der falder helt naturligt for sportschef Søren Godskesen.
»Vi er rigtig glade for, at vi har forlænget kontrakten med Jacob. Han er en af lederne i vores trup, og han er en spiller, som vi altid ved, hvad vi får fra – både på og udenfor banen. Han har spillet mere end 100 kampe i 1. division, så han har også en erfaring og rutine, som er vigtig for vores trupsammensætning,« siger sportschefen.
Netop den erfaring har været tydelig, siden Vetter trådte ind i Middelfart-truppen. Han kom ikke til som et projekt, men som en færdig spiller, der hurtigt fandt sin plads i både spillet og hierarkiet. Det afspejler sig også i statistikken. I efterårssæsonen missede han blot én enkelt kamp – og det var ikke på grund af form eller skader, men karantæne.
»Udover at tage ansvar som leder, så er han også en vigtig spiller for os på banen. I efterårssæsonen missede han kun en enkelt kamp, hvor han sad ude med karantæne. Så vi er naturligvis rigtig glade for, at vi har forlænget kontrakten med ham,« siger Søren Godskesen.
For Middelfart handler forlængelsen ikke kun om stabilitet i startopstillingen, men også om at fastholde en type, der sætter standarder i hverdagen. En spiller, der møder ensartet op – uanset om det er mandag formiddag på træningsbanen eller søndag eftermiddag i 1. division.
Hos hovedpersonen selv har der heller ikke været mange overvejelser.
»Jeg har ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville forlænge min aftale med Middelfart Boldklub. Jeg har ikke været her så længe, men jeg er rigtig glad for at være i klubben, som er fyldt med gode mennesker. Jeg føler, der har været stor tillid til mig fra dag ét, både fra trænerteamet, holdkammeraterne og Søren,« siger Jacob Vetter.
Selvom opholdet i Middelfart endnu ikke strækker sig over mange sæsoner, er relationen vokset hurtigt. Tillid er blevet vekslet til ansvar, og ansvar er blevet taget. Det er en rolle, Vetter ikke løber fra – tværtimod.
»Jeg har noget erfaring, som gør, at jeg selvfølgelig er en, der skal tage ansvar. Både på træningsbanen og på kampbanen. Det trives jeg i, og det er også lige netop det ansvar, der er noget af det, som gør mig glad for, at jeg har forlænget min kontrakt,« siger han.
I en trup, der skal balancere udvikling og overlevelse i 1. division, er netop den type spillere svære at undvære. Med forlængelsen af Jacob Vetter har Middelfart Boldklub ikke blot sikret sig minutter og rutine, men også en tydelig retning. En spiller, der står for stabilitet i en hverdag, hvor meget andet kan skifte. Og i sidste ende er det ofte netop den slags forlængelser, der viser sig at være de vigtigste.
LOKALT. På lørdag den 17. januar kl. 10.30 bliver der ekstra varme poter og rolige ører på Middelfart Bibliotek. Her inviteres børn og forældre indenfor til et anderledes møde med bøgernes verden, når læsehundene Ayla og Holger rykker ind og viser, hvordan læsning kan foregå på helt andre præmisser end dem, mange børn kender fra klasselokalet.
Bag arrangementet står et tilbud, der stille og roligt har fundet sin plads i Middelfart. Et tilbud, som henvender sig til børn med læseudfordringer, og som i stedet for fokus på fejl og fremskridt tager udgangspunkt i tryghed, nærvær og lysten til at læse.
Læsehunde er et gratis tilbud til børn, der har mistet modet eller motivationen til at træne læsningen, ofte fordi læsning er blevet forbundet med pres og usikkerhed. I stedet for at blive rettet eller vurderet læser barnet højt for en hund, der blot er til stede og lytter. Hunden stiller ingen krav, kommenterer ikke på tempo eller udtale og skaber et roligt rum, hvor barnet kan koncentrere sig om ordene uden frygt for at gøre noget forkert.
En af dem, der har været med til at gøre tilbuddet til virkelighed i Middelfart, er Helle Broen. Sammen med sin hund Holger er hun en del af bibliotekets læseteam, efter at Holger blev uddannet læsehund i oktober. »Det handler først og fremmest om tryghed. Når børn læser for en hund, er der ingen, der retter dem eller forventer noget bestemt. Det gør en kæmpe forskel for børn, som ellers synes, at læsning er svært eller ubehageligt,« fortæller Helle Broen.
Hun understreger, at hun ikke har en pædagogisk rolle i selve læsningen. Hendes opgave er at sørge for, at Holger har det godt, er rolig og klar til at lytte. »Jeg blander mig ikke i læsningen. Holger sidder bare og er der. Og det smitter. Hvis vi mennesker er rolige, så er hunden det også, og så falder barnet også mere til ro,« forklarer hun.
Den tilgang har allerede givet konkrete erfaringer. For nylig har Helle Broen afsluttet et seks ugers forløb med en niårig pige, som mødtes med Holger én gang om ugen. »Moren fortalte bagefter, at det havde gjort rigtig meget for pigens lyst til at læse. Hun begyndte selv at finde bøger og tænke over, hvilke historier Holger mon ville kunne lide. Det er jo et tegn på, at motivationen pludselig kommer indefra,« fortæller Helle Broen med et smil.
Forløbene er bygget op i overskuelige perioder, typisk over flere uger, hvorefter der kan startes op igen. Og interessen for at deltage er stor. »Jeg lagde et opslag på Facebook, da Holger var blevet uddannet, og skrev, at man kunne læse med ham. Jeg blev nærmest kimet ned. Der var virkelig mange, som gerne ville,« fortæller hun. Erfaringen har ifølge Helle Broen tydeligt vist, at behovet er langt større end udbuddet, og hun håber derfor, at flere hundeejere får lyst til at uddanne deres hunde som læsehunde, så endnu flere børn kan få glæde af tilbuddet.
Lørdagens arrangement på Middelfart Bibliotek giver mulighed for at møde både Holger og Ayla, høre mere om læsehunde og opleve stemningen omkring tilbuddet. Et tilbud, der ikke lover hurtige mirakler, men som for mange børn åbner døren til læsningen på en helt ny måde.
EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.
Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.
Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.
Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.
»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«
Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.
»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«
Det er ikke et personligt korstog, understreger han.
»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«
Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.
»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«
Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.
»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«
Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.
»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«
For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.
»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«
Der er ingen fast nødplan klar.
»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«
Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.
»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«
Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.
»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«
De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.
»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«
Fleksibiliteten handler også om alternativer.
»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«
Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.
»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«
Det gør forberedelsen mere kompleks.
»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«
Mulighederne er mange.
»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«
Resten finder man først ud af, når kampen begynder.
»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«
Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.
Flere sager om narkokørsel, indbrud og tyverier fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en 45-årig mand blevet sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted torsdag morgen omkring klokken 08.40 på Dømmestrupvej i Årslev.
Derudover har politiet registreret flere indbrud og forsøg på indbrud i Odense. I Odense C blev der torsdag morgen omkring klokken 06.30 anmeldt indbrud på Sprogøvej. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.
Senere på formiddagen blev der anmeldt endnu et indbrudsforsøg i Odense SV. På Stendyssen blev en rude knust omkring klokken 10.30, men der var ingen tegn på, at gerningspersonen havde været inde i bygningen.
I Odense S blev der torsdag eftermiddag omkring klokken 13.58 stjålet en nummerplade fra en varebil på Krumtappen.
Derudover blev der torsdag eftermiddag anmeldt tyveri i Odense C. Omkring klokken 17.00 blev en rygsæk stjålet på Østre Stationsvej. Rygsækken indeholdt sodavand samt en pung med diverse kort.
Endelig blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune torsdag eftermiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Nyborgvej i Odense C omkring klokken 14.18.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 16. januar.
VIDEN. Et nyt europæisk forskningsprojekt med base på Syddansk Universitet skal bane vejen for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af grøn brint. Målet er at udvikle en ny elektrolyseteknologi, der både er billigere, mere effektiv og fri for de miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer, også kendt som PFAS.
Projektet har fået navnet SUPREME og ledes af forskere fra Institut for Grøn Teknologi på SDU i samarbejde med seks partnere fra hele Europa. Over de næste tre år skal forskerholdet arbejde med at forbedre den teknologi, der i dag bruges til at fremstille grøn brint ved hjælp af elektricitet fra sol og vind.
Grøn brint spiller ifølge forskerne en afgørende rolle i den grønne omstilling, blandt andet i den tunge industri, transportsektoren og som energilager på dage uden sol og vind. Udfordringen er, at den nuværende produktion er både dyr og ressourcekrævende og ofte afhængig af PFAS-holdige materialer, som EU ønsker at udfase.
Projektleder og professor på Det Tekniske Fakultet på SDU, Shuang Ma Andersen, peger på, at ambitionerne er høje. »Ambitionen er at vise, at grøn brint både kan produceres konkurrencedygtigt, bæredygtigt og uden de problematiske stoffer, som teknologien er afhængig af i dag. Vi vil udvikle en ny type elektrolyse, der er klar til at blive taget videre mod industriel brug og kan spille en reel rolle i den grønne omstilling.«
Et centralt mål er, at teknologien på sigt skal kunne producere et kilo grøn brint for omkring to euro, hvilket svarer til prisniveauet for fossil brint i dag. Ifølge forskernes beregninger vil det kunne reducere CO2-udledningen med op mod to millioner ton allerede i 2030.
Projektet tager udgangspunkt i den såkaldte PEM-elektrolyse, som i dag er den mest udbredte metode til produktion af grøn brint. Teknologien er effektiv, men afhængig af sjældne og dyre platinmetaller samt PFAS-holdige membraner. Det gør anlæggene både dyre og sårbare over for råstofmangel.
I SUPREME-projektet får det tyrkiske forskningsråd TÜBİTAK ansvaret for at udvikle en PFAS-fri membran, mens TU Graz i Østrig skal vurdere teknologiens kommercielle potentiale. Forskerne på SDU arbejder sammen med den britiske virksomhed Ames Goldsmith på at reducere forbruget af det sjældne platinmetal iridium med op til 75 procent og samtidig øge genbruget af metallerne til omkring 90 procent.
Den faktiske fremstilling af den nye elektrolyser sker hos det tyske forskningsinstitut Fraunhofer, mens det norske brintselskab Eonee skal evaluere teknologien ved at integrere den i et nyt elektrolysedesign.
Ifølge Shuang Ma Andersen giver samarbejdet et stærkt udgangspunkt. »Vi har samlet et stærkt europæisk konsortium med nogle af de dygtigste forskningsmiljøer og virksomheder inden for deres respektive felter, og det giver os et helt særligt udgangspunkt. Sammen kan vi tage fat på nogle af de centrale udfordringer, der i dag står i vejen for, at grøn brint for alvor kan blive udbredt.«
Forskningsprojektet er en del af EU’s Clean Energy Transition Partnership og skal bidrage til at bringe grøn brint tættere på industriel anvendelse i de kommende år.
Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.
Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.
For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.
»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«
Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.
»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«
Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.
»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«
Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.
»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«
Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.
»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«
Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.
»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«
Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.
»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«
Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.
»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«
Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.
»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«
Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.
»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«
Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.
Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien.
Danmark vandt stort,...
LOKALT. På lørdag den 17. januar kl. 10.30 bliver der ekstra varme poter og rolige ører på Middelfart Bibliotek. Her inviteres børn og forældre indenfor til...
Flere sager om narkokørsel, indbrud og tyverier fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en 45-årig mand blevet sigtet for at...
VIDEN. Et nyt europæisk forskningsprojekt med base på Syddansk Universitet skal bane vejen for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af grøn brint. Målet...
Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias...
