Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og kritikken kommer nu indefra, helt ude fra et byrådsmedlem i Fredericia. Hvordan endte sejrherren her?
Frihed kræver også handlekraft
På denne dag i 1849 fik Danmark sin første grundlov, og i 1953 blev den nuværende til. Grundloven er fundamentet under alt det, vi holder af. Den frie stemmeret, det frie ord, retten til at slutte sig sammen og stille op. Grundlovsdag er dagen, hvor vi med rette fejrer, hvor langt vi er nået.
Men en forfatning er ikke kun en samling rettigheder. Den er også en konstruktion, der skal kunne bære et land. Og netop her melder et spørgsmål sig med fornyet styrke i år. Danmark har lige været vidne til de længste regeringsforhandlinger i historien. Det krævede flere kongerunder, to skiftende undersøgere og ti ugers tovtrækkeri, før en regering kunne træde frem. Ved valget i marts var tolv partier opstillet, og alle tolv kom ind.
Tolv partier i ét folketing. Det er udtryk for en levende demokratisk mangfoldighed, og det skal man ikke kimse ad. Men det er også en opskrift på et parlament, hvor det bliver stadig sværere at samle flertal, hvor regeringsdannelser trækker i langdrag, og hvor de yderste og mindste kan få en vægt, der langt overstiger deres størrelse.
Danmarks spærregrænse er på to procent. Den blev indført i 1953 og har ligget urørt siden. Det placerer os i den absolut lave ende internationalt. Sverige og Norge kræver fire procent, Tyskland fem. De grænser er ikke sat for at lukke folk ude, men for at sikre, at et parlament kan fungere, at et land kan regeres, at vælgernes stemmer omsættes til beslutninger og ikke blot til endeløse forhandlinger.
Vi mener, tiden er kommet til at hæve den danske spærregrænse. Ikke dramatisk, men mærkbart, til tre eller fire procent. Ikke for at svække demokratiet, men for at værne om dets handlekraft. Et demokrati skal ikke kun kunne rumme mange stemmer. Det skal også kunne træffe beslutninger.
Indvendingerne er reelle, og de skal høres. Forskere som Rune Stubager og Ditte Shamshiri-Petersen peger på, at en spærregrænse er en grundlæggende del af demokratiet, som ikke bare rykkes fra den ene dag til den anden, og at den uvægerligt rammer nogen. Et parti som Alternativet, der i 2022 fik 2,6 procent, ville med en grænse på fire procent slet ikke have været i Folketinget. Det er prisen, og den skal man være ærlig om. En højere grænse beskytter regerbarheden, men den koster i bredde.
Derfor bør en forhøjelse følges af det, Kristendemokraterne med rette har peget på. Gør det til gengæld lettere at stille op. Fjern de benspænd i vælgererklæringssystemet, som de etablerede partier har rejst om sig selv. En højere tærskel for at komme ind må modsvares af en lavere tærskel for at forsøge. Ellers bliver det blot en mur, de store bygger for at holde de små ude.
Grundloven gav os friheden. Men frihed uden evnen til at handle bliver med tiden til afmagt. På en dag, hvor vi fejrer det, vi byggede i 1849 og 1953, klæder det os at spørge, om ikke netop respekten for det demokratiske håndværk kræver, at vi tør justere maskineriet, så det også kan bære fremtiden.
Indbrudsbølge ramte Odense på en enkelt dag – mand uddelte lussing i trafikken
KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt i særligt Odense, hvor flere indbrud blev anmeldt på samme dag, mens en uenighed i trafikken endte med håndgemæng.
På Korsebjergvej i Blommenslyst kom det til en uoverensstemmelse i forbindelse med en sammenfletning. Episoden eskalerede, og en 50-årig mand fra Assens Kommune er nu sigtet for vold, efter at han gav den anden part en lussing.
Samtidig blev en stribe indbrud anmeldt i og omkring Odense. På Læderhatten i Odense Sø skaffede gerningspersonen sig adgang gennem en knust rude, og herfra blev der stjålet smykker, kontanter og en rygsæk. På Ahlefeldtsvej i Odense M kom indbrudstyven ind ved at afliste en rude. Her var der ikke fuldt overblik over det stjålne, men beboerne kunne konstatere, at der manglede noget sølvtøj. Et tredje indbrud ramte Pæonvænget i Odense C, hvor en dør var brudt op, og smykker forsvundet.
Også mindre tyverier prægede døgnet i Odense. På Tysklandkaj blev en mobiltelefon stjålet op af en lomme, mens en nummerplade fra en personbil blev tabt på Islandsgade.
Sent om aftenen blev en 29-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen på Mageløs. Manden var ifølge politiet opfarende og havde smadret et glas på stedet. Han blev desuden sigtet for at modsætte sig anholdelsen.
I Gelsted i Middelfart Kommune blev der anmeldt hærværk på Hylkedamvej, hvor bagruden på en personbil var blevet knust.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
Det gratis, der ikke er gratis
Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.
Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.
Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.
Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.
Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.
Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.
Ny regering på plads: To syddanske ansigter i Mette Frederiksens ministerhold
POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.
Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.
Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.
Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.
De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.
Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.
Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.
Regeringen Mette Frederiksen III
Statsminister Mette Frederiksen
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard
Finansminister Peter Hummelgaard
Justitsminister Nicolai Wammen
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa
By-, land- og transportminister Signe Munk
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov
Undervisningsminister Magnus Heunicke
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen
Forsvarsminister Jeppe Bruus
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen
Kulturminister Zenia Stampe
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin
Miljøminister Maria Reumert Gjerding
Læs også
Spritbilist uden kørekort jagtet af politiet – mand sigtet efter brand fra ukrudtsbrænder
KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med flere alvorlige sager fordelt over hele øen, lige fra brand og narkokørsel til en stribe indbrud i Odense.
I Munkebo måtte betjentene optage jagten på en bilist, der ikke ville standse. Efter en kort eftersættelse på Nyhøjen lykkedes det at bringe bilen til standsning. Bag rattet sad en 42-årig mand fra Kerteminde Kommune, der viste sig at være spirituspåvirket og uden kørekort. Undervejs havde han desuden undladt at give tegn ved to svingninger. Han er nu sigtet i sagen.
En anden bilist blev standset på Bygmestervej i Ringe, hvor en 36-årig mand fra Assens Kommune blev testet positiv ved en narkotest, mens han førte personbil. Også han er sigtet.
I Odense S endte brugen af en ukrudtsbrænder dramatisk. En 75-årig mand fra Odense Kommune havde kort forinden brugt brænderen på Hvedemarken, da der gik ild i et rækværk. Branden spredte sig efterfølgende til både skur og rækkehus, og manden er sigtet i forbindelse med branden.
Indbrudstyvene har også været på spil i den fynske hovedstad. Flere steder har gerninsmænd skaffet sig adgang gennem knuste ruder og opbrudte døre. I et tilfælde på Rensdyrløkken i Odense Nv blev en pung stjålet, mens beboerne endnu mangler overblik over, hvad der ellers er forsvundet. Også på Åbrinken og Hjejlebakken har der været indbrud, hvor smykker muligvis er stjålet.
Et indbrudsforsøg på Åsumvej i Odense Nø fik dog en mere håndfast modtagelse. Her forsøgte en gerningsmand at komme ind gennem både en dør og et vindue og havde forsøgt at knuse en rude. En opmærksom genbo hørte ham og nåede at tage et billede af manden.
Dertil kommer flere tyverier i Odense, hvor blandt andet en pung med diverse kort blev stjålet fra en lomme på Bondovej, ligesom en borger ved et stoppested på Rismarksvej fik stjålet sine læsebriller og sko fra en plastpose.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år
POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.
Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.
Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.
Billigere fødevarer og et nyt skattesystem
Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.
Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.
For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.
Den grønneste regering, lyder selvbilledet
SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.
Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.
Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.
Børn, sundhed og store bededag
Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.
På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.
En sikker hånd på rattet
Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.
Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.
Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.
Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne
Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.
Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.
Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.
»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.
Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.
Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.
»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.
»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.
»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand.
Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.
| FAKTABOKS: Wefleet ApS |
| Virksomhed: Wefleet ApS CVR: 42 18 19 94 Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia CEO: Thomas Nuppnau Stiftet: 2020 Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding Medarbejdere: 8 Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk |
Unge frivillige bringer Wimbledon-stemning til Fyns ældste tennisklub
Hvidt tøj, jordbær med fløde og garden party-stemning. Den 12. juni slår Tennis Club Odense (TCO) dørene op til arrangementet Sip & Serve – en sommeraften inspireret af verdens mest ikoniske tennisturnering, Wimbledon.
Bag arrangementet står en lille gruppe unge, frivillige klubmedlemmer, der har sat sig for at bringe netop den engelske stemning til klubbens historiske baner i Munkemose. Sip & Serve er tænkt som en hyldest til det, Wimbledon repræsenterer – elegance, fællesskab og kærlighed til spillet.
Arrangementet løber af stablen mellem klokken 17 og 20, og gæsterne opfordres til at møde op i klassisk all-white stil. Der serveres bobler og jordbær med fløde, mens aftenens omdrejningspunkt bliver One Point Slam – et hurtigt og tilgængeligt format, hvor hvert eneste point tæller. Tilmeldingen til selve turneringen er allerede revet væk, men interesserede kan stadig skrive til klubben på mail.
Et nyt kapitel i en 137 år gammel historie
TCO er Fyns ældste tennisklub, grundlagt i 1887 og hjemmehørende i Munkemose, et af Odenses smukkeste grønne områder. Med over 400 medlemmer på tværs af generationer er klubben langt mere end blot et sted at spille tennis.
Sip & Serve er skabt fra bunden af de unge frivillige, der har brugt deres fritid på at bygge et arrangement op, som samler hele klubben – ikke kun konkurrencespillerne. Det er hverken et sponsorevent eller en fundraiser, men derimod unge mennesker, der holder af det samme sted og gerne vil vise hvorfor.
»Vi laver ikke bare et event. Vi forsøger at bevare noget, der har tilhørt Odense i 137 år. Sip & Serve er en aften, hvor niveau, alder og point ikke spiller nogen rolle. Kom som du er, gå hjem som venner,« siger cheftræner i Tennis Club Odense Lorenzo Panariti.
Aftenen begynder klokken 17 med ankomst og velkomstdrink, og en halv time senere går One Point Slam i gang. Klokken 18.30 åbner aftensmaden, inden semifinalerne spilles klokken 19. En halv time senere afvikles finalen med efterfølgende præmieoverrækkelse, og klokken 20 takkes der af for aftenen.
Nattevagter sætter sig på sygeplejerskers mentale helbred
SUNDHED. Nattevagter er en fast del af livet på et hospital, men de kan have en pris. Et nyt dansk studie peger på, at sygeplejersker, der arbejder om natten, oftere tager medicin mod angst, stress, søvnbesvær og depression end deres kolleger, der ikke har nattevagter.
Studiet er gennemført af forskere ved Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Det følger 3.500 nyuddannede sygeplejerskers mentale helbred gennem de første seks år af deres arbejdsliv, og konklusionen er, at risikoen for at tage psykofarmaka stiger med op til 24 procent for hvert år med natarbejde.
Det særlige ved undersøgelsen er, at den ikke bygger på spørgeskemaer, men på registerdata. Forskerne har koblet sygeplejerskernes faktiske vagtplaner sammen med oplysninger om deres medicinforbrug fra Sundhedsstyrelsens lægemiddeldatabase. Dermed hviler resultaterne på objektive oplysninger frem for, hvordan den enkelte selv oplever sin situation. Samtidig er sygeplejersker, der allerede tog psykofarmaka inden eller under uddannelsen, holdt ude af undersøgelsen. »Med studiet her har vi helt objektive informationer om sygeplejerskernes mentale sundhed, og de sygeplejersker, som havde et forbrug af psykofarmaka, inden de blev færdiguddannede, er slet ikke med i undersøgelsen,« siger Astrid Sophie Fugleholm, der har gennemført undersøgelsen som en del af sit ph.d.-projekt på Københavns Universitet.
Hun understreger samtidig, at man skal være varsom med at læse resultatet for håndfast. »Der er en klar sammenhæng mellem natarbejde og et ekstra forbrug af psykofarmaka. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en statistisk beregnet sammenhæng,« siger Astrid Sophie Fugleholm.
En beregnet sammenhæng
At det netop er en beregning, skyldes virkeligheden på en hospitalsafdeling. Mange sygeplejersker skifter mellem perioder med dag- og nattevagter, og derfor blandes grupperne med og uden natarbejde sammen over tid. For at isolere effekten har forskerne opstillet et hypotetisk scenarie, hvor en sygeplejerske arbejder på fuld tid med natarbejde seks år i træk.
I det scenarie vil 8,5 procent af sygeplejerskerne tage psykofarmaka i det syvende år efter ansættelsen. Til sammenligning ligger andelen blandt sygeplejersker uden natarbejde stabilt på mellem 2,3 og 3,2 procent. Omsat til mennesker svarer det til, at der for hver 1.000 sygeplejersker med natarbejde kommer omkring seks flere om året, der begynder at tage medicin mod mentale lidelser.
Kendt på kroppen, nyt for psyken
At natarbejde tærer på det fysiske helbred er veldokumenteret. Tidligere studier har blandt andet koblet langvarigt natarbejde til en øget risiko for brystkræft hos kvinder, og de hyppige skift i døgnrytmen er kendt for at belaste kroppen. Det nye er, at forskningen nu også peger på en målbar sammenhæng med det psykiske helbred.
Forskerne bag studiet understreger dog, at sammenhængen mellem natarbejde og mentalt helbred fortsat bør undersøges nærmere.
Sejrens pris
Venstre kunne i 2001 vælte Socialdemokratiet og regere Danmark i et årti. Et kvart århundrede senere fik partiet sit dårligste valg siden 1910, og...
Spritbilist uden kørekort jagtet af politiet – mand sigtet efter brand fra ukrudtsbrænder
KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med flere alvorlige sager fordelt over hele øen, lige fra brand og narkokørsel til en stribe indbrud...
Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste...
POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været...
Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne
Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar:...
Unge frivillige bringer Wimbledon-stemning til Fyns ældste tennisklub
Hvidt tøj, jordbær med fløde og garden party-stemning. Den 12. juni slår Tennis Club Odense (TCO) dørene op til arrangementet Sip & Serve –...
Nattevagter sætter sig på sygeplejerskers mentale helbred
SUNDHED. Nattevagter er en fast del af livet på et hospital, men de kan have en pris. Et nyt dansk studie peger på, at...