Iben Bonne Fahlén: »Fredericia er en komprimeret storby«

BOSÆTNING. Fredericia skal vokse. Ambitionen lyder på 55.000 indbyggere, men kampen om de gode tilflyttere handler om alt andet end tilfældige tal på et regneark. Det handler om liv, tæthed, tid og en stærk tro på fremtiden. I spidsen for det store bosætningsarbejde står erhvervsrettet bosætningskonsulent Iben Bonne Fahlén. AVISEN har mødt hende i Porthouse i Kanalbyen til en dybdegående samtale om byens unikke DNA, en eksplosiv boligudvikling, stoltheden over det rå og det pæne – og hvorfor Fredericia reelt fungerer som en »komprimeret storby«.

Fra et lyst kontor i Porthouse med direkte udsigt til Lillebælt og de udgravede kanaler sidder kvinden, der har fået til opgave at tænke i fremtidens fredericianere.

Som erhvervsrettet bosætningskonsulent hos Business Fredericia arbejder Iben Bonne Fahlén dagligt med den overordnede strategi for at tiltrække nye borgere til hele Fredericia Kommune. Målet har længe været udstukket: Kommunen skal nå op på 55.000 indbyggere.

Men bag det kontante tal gemmer der sig en langt dybere samfundsrelevant problemstilling, som berører byens fremtidige livsgrundlag. På sociale medier har debatten over årene bølget – hvorfor er det egentlig så afgørende, at en by af Fredericias størrelse bliver ved med at vokse?

»Det er et utroligt vigtigt spørgsmål, og der var faktisk en, der spurgte mig på Facebook en dag: Hvorfor skal vi egentlig være 55.000?« fortæller Iben Bonne Fahlén med et engageret blik.

»Svaret er fundamentalt: Hvis man kigger ind i fremtidens demografi, ser man en meget klar og markant tendens. Mennesker søger mod byer, hvor der er en bymidte – steder, hvor der er et naturligt flow af mennesker, og hvor tingene og livet ses og mærkes. Det betyder på ingen måde, at vores landsbyer og yderområder ikke er vigtige – for det er de i den grad. Men man skal have en stærk, dynamisk bymidte tæt på. For at vi fremover stadig kan bevare det Fredericia, vi kender – den her lidt større, pulserende by med et rigt handels- og kulturliv – er vi nødt til at fortætte. Vi skal gøre byen større for at opretholde den masse og det liv, der gør det attraktivt for folk at bo her. Det er en benhård mekanisme: Enten udvikler vi os og hæver indbyggertallet, eller også risikerer vi over tid at miste indbyggere. Og gør vi det først, kigger vi ind i en helt anden og langt mere trist virkelighed.«

En ny bølge af ressourcestærke tilflyttere

Når man taler om bosætning, handler det i høj grad om, hvem det er, der vælger at pakke flyttelæsset og slå sig ned i fæstningsbyen. Gennem sit daglige arbejde med Tilflytterservice møder Iben Bonne Fahlén mange af de mennesker, der henvender sig for at få rådgivning, sparring eller viden om skoler, daginstitutioner, boligområder og foreningsliv.

»Det er en utrolig sammensat gruppe, men det gennemgående billede, jeg ser lige nu, er utroligt opløftende. Det er i udpræget grad nogle meget ressourcestærke mennesker, som kommer hertil med gode uddannelser og stærke kompetencer i bagagen, og som har et helt bevidst ønske om at slå rødder og blive her,« siger hun.

Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvad er det, der gør, at en veluddannet børnefamilie fra København, Odense eller et helt tredje sted vælger netop Fredericia til?

For Iben Bonne Fahlén handler det ikke om at opfinde dybe tallerkener eller skabe et kunstigt glansbillede af byen. Det handler om at afdække det, der allerede eksisterer, og forstå den transformation, som Fredericia har gennemgået over de seneste årtier.

»Det her arbejde handler i bund og grund om at lægge en klar strategi,« forklarer hun.

»Bosætning kan være svært at måle én-til-én på kort sigt. Jeg kan ikke sætte en formel op og sige, at fordi jeg laver ti bestemte tiltag, så kommer der præcis fire nye tilflyttere i næste uge. Men min plan bygger på en stærk tro på, at målet om de 55.000 indbyggere er fuldt ud realistisk. Det kræver, at vi kigger helt nøgternt på, hvad det er for en by, vi har, og hvilke unikke muligheder her allerede findes.«

»Vi skal ikke lave om på det, Fredericia har udviklet sig til at være,« slår hun fast.

»Fredericia er ikke, som Fredericia var engang – og det skal den heller ikke være. Hvis vi stagnerer og bliver ved med at være, som vi altid har været, så stopper vores udvikling, og så når vi aldrig dertil, hvor vi gerne vil hen. Min opgave er at identificere, hvem der bliver tiltrukket af det produkt, vi har på hylderne i dag. Og sandheden er altså, at vi har ting liggende på allerøverste hylde.«

Den komprimerede storby: Hvad betyder det i hverdagen?

Iben Bonne Fahlén bruger ofte en bestemt formulering, når hun skal forklare Fredericias berettigelse over for udefrakommende:

»Jeg siger altid – med et stort smil på læben – at Fredericia er en komprimeret storby. Og hvad mener jeg egentlig med det? Det betyder, at vi har kultur på et tårnhøjt plan, vi har historie på et tårnhøjt plan, og vi har naturen på et tårnhøjt plan. Du kan få hele pakken her i Fredericia. Alt, hvad du kan drømme om i en storby, har vi samlet – bare på et betydeligt mindre geografisk område.«

Og netop den komprimerede geografi udløser en gevinst, som mange moderne mennesker tørster efter i en hektisk hverdag.

»Det, man for alvor vinder ved at flytte til Fredericia, er tid. Tid til at være sammen. Tid til nærvær. Tid til familien, tid til venskaber og tid til ganske enkelt at være noget – også for andre. Det er en kvalitet, du ikke kan købe for penge, uanset hvor rig du er,« siger Iben Bonne Fahlén.

Hun taler af egen erfaring. Hun har selv boet både i København og i Odense før sin tilbagevenden til Fredericia, og hun kender alt til de logistiske faldgruber, der følger med livet i de største danske byer.

»Når man bor i de helt store byer, glemmer man ofte, hvor ekstremt lang tid alting tager. Der er langt fra A til B, der er køer, og der er mange mennesker overalt, uanset hvad du foretager dig. Sådan er det ganske enkelt ikke her. I Fredericia har vi overhovedet ikke langt til noget som helst. Det sted i kommunen, der ligger allerlængst væk landsbymæssigt, er måske en køretur på maksimalt 20 minutter. Alt er tæt på.«

Landsbyfællesskabets styrke og kystens muligheder

Det tætte samspil mellem den historiske fæstningsby og de omkringliggende landsbysamfund fremhæver hun som en enorm styrke for hele kommunens bosætningsprofil.

»Hvis man ønsker at bo ude i naturen eller i et klassisk landsbysamfund, giver det fantastisk god mening her,« forklarer bosætningskonsulenten.

»I landsbyerne er der et helt særligt sammenhold. De lokalsamfund er ganske enkelt mega seje til at løfte i flok, og folk kender hinanden på en helt anden og mere nærværende måde, end man ser inde i de store byer. I København kender man knap nok sin nabo i opgangen. Men vælger du landsbyen i Fredericia Kommune, får du det stærke nærvær og fællesskab – og samtidig har du kun et kvarter ind til bymidten, kulturlivet og koncerterne. Du er aldrig afskåret.«

Selve placeringen på Danmarkskortet kalder hun for fuldstændig unik – en strategisk placering, som ikke blot er en moderne opfindelse.

»Det er jo ikke nogen tilfældighed, at historien viser, at selv vikingekongerne valgte at være til stede lige her omkring Fredericia. Geografien giver et fantastisk udsyn til alle sider. Vi har en enormt lang og varieret kystlinje, som åbner op for helt fantastiske boligmuligheder. Hvis du drømmer om at bo med havudsigt eller have direkte adgang til vandet, så har Fredericia et udbud, som matcher de færreste steder i landet.«

Dertil kommer den infrastruktur, der gør hverdagen gnidningsfri for pendlere, fredericianere og erhvervsfolk.

»Infrastrukturen er i absolut verdensklasse. Vi har motorvejstilkørsler placeret strategisk rundt om hele byen, vi har velfungerende offentlig transport, og så har vi jernbaneknudepunktet, som forbinder hele Danmark på få timer. Det er ikke kun godt for de borgere, der skal pendle ud til arbejdspladser i Trekantområdet, Odense, Aarhus eller København – det er i den grad også en drivkraft for erhvervslivet, som nemt kan tiltrække dygtig arbejdskraft hertil.«

En by med ja-hatten på: Fra Kongensstræde til datacentre

For Iben Bonne Fahlén er infrastrukturen dog kun rammen. Det reelle indhold skabes af den mentalitet, der præger kommunen og dens borgere. Og hvis der er én ting, hun gerne vil have, at omverdenen husker Fredericia for, så er det byens udprægede vilje til at sige ja.

»Prøv engang at tænke over, hvor fantastisk det er at bo et sted, hvor man reelt har ja-hatten på,« siger hun stolt.

»Tilflyttere, der kommer udefra, kan mærke den indstilling øjeblikkeligt. Når man har boet her i mange år, kan man godt glemme det og tage det som en selvfølge. Men fordi jeg selv har været væk og er kommet tilbage igen, kan jeg se det med andre øjne. Og det er utroligt tydeligt: Fordi vi vil noget, og fordi vi tør sige ja, så når vi ekstremt langt.«

At sige ja handler ifølge bosætningskonsulenten ikke om at være ukritisk, men om at turde gribe udviklingen frem for at frygte den.

»Vi siger selvfølgelig ikke blindt ja til alt, for alt er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre. Men hvis du ikke er åben for at sige ja som grundindstilling, får du ganske enkelt ingen udvikling. Og det, at en by udvikler sig, er absolut ikke skidt – det er et sundhedstegn,« påpeger hun og trækker tråde tilbage i byens historie:

»Hvis vi skruer tiden rigtig mange år tilbage, lå det pulserende handelsliv i Fredericia nede i Kongensstræde og ned mod den gamle havn. Men der kom en helt naturlig samfundsudvikling, som gjorde, at handelslivet flyttede sig til de gader, det ligger i i dag, fordi det gav mere mening. Det skete, fordi byen turde sige ja til forandring.«

»I dag siger vi ja til at udvikle nye bydele som Kanalbyen. Vi siger ja til at tage store energivirksomheder ind. Vi siger ja til en Net Zero Innovation Hub, vi siger ja til datacentre, vi siger ja til at bevare og udvikle Ryes Kaserne, og vi siger ja til vores foreningsliv og til hinanden. Det er derfor, Fredericia rykker lige nu.«

Boligmarkedet i fremdrift: Renoveringsbølge og historisk charme

Den positive udvikling afspejler sig i den grad også på boligmarkedet, som over det seneste år har vist markante takter. Udviklingen dokumenterer, at huspriserne i Fredericia Kommune har vist stigninger på op mod 18 procent på et enkelt år.

For nogle kan prisstigninger skabe bekymring, men Iben Bonne Fahlén ser udviklingen som en nødvendig og glædelig bekræftelse af byens stigende attraktionsværdi.

»Det er en utrolig interessant debat. Selvfølgelig er priser et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, men hvis vi gerne vil højne Fredericias samlede status – og det vil vi – så giver det dyb mening, at boligpriserne følger med op. Det er da fantastisk for folk, at de kan købe en bolig i Fredericia og opleve, at deres investering vokser. Det hylder jeg, og det skal vi bakke op om sammen med de lokale ejendomsmæglere, som gør et fremragende stykke arbejde.«

Bagsiden af prisstigningerne opvejes ifølge bosætningskonsulenten af en anden og meget glædelig tendens: En omfattende renoveringsbølge, der skyller ind over byens ældre boligmasse.

»Det, der sker lige nu, er, at rigtig mange ældre huse bliver købt op af nye, unge kræfter. Nogle af de tidligere ejere har måske boet der i 40-50 år og har til sidst hverken haft energien eller ressourcerne til at holde huset helt ved lige eller udbedre de små skavanker, der opstår over tid. Når nye købere rykker ind, går de i gang med at transformere husene, energiforbedre og sætte dem i stand. Det er guld værd for en by som vores. Det skaber liv i kvartererne og løfter hele vejenes udtryk.«

Samtidig fremhæver hun, at Fredericia – på trods af stigningerne – stadig tilbyder en adgangsbillet til boligmarkedet, som er yderst konkurrencedygtig sammenlignet med nærliggende nabokommuner.

»Man kan stadig gøre et utroligt godt køb i Fredericia. Og kigger vi på lejlighedsmarkedet, ser vi også en rigtig flot udvikling. Der bliver bygget nyt, men der bliver i den grad også optimeret og renoveret på de eksisterende udlejnings- og ejerlejligheder. Standarderne bliver hævet over hele linjen.«

Her trækker Iben Bonne Fahlén en pointe frem, som hun for nylig fangede i en samtale med en kommunal fagmand, og som indfanger byens arkitektoniske sjæl:

»Han sagde noget rigtig klogt: Det skønne ved Fredericia er, at man historisk set måske ikke altid har haft enorme formuer i byen til bare at rive ned og bygge nyt hele tiden. Og hvad har det opnået? Det har gjort, at fantastisk mange af vores smukke, historiske bygninger er blevet bevaret, passet på og løbende optimeret. Det betyder, at du i dag finder et helt unikt historisk udtryk – både inde i midtbyen inden for voldene og ude i vores landsbyer. Den fantastiske kombination af det gamle og det nye, det pæne og det lidt rå og urbane... Det kan altså noget helt særligt.«

»Vi skal stille os op på ølkassen«

Når snakken falder på, hvad der er den absolut største barriere eller udfordring for, at endnu flere opdager Fredericias kvalitet, tøver Iben Bonne Fahlén ikke. Svaret skal ikke findes i kommunale budgetter eller manglende byggegrunde, men i vores egen selvforståelse.

»Vores største udfordring er i virkeligheden os selv,« siger hun ærligt og uddyber:

»Vi har været vant til altid at være en lille smule ydmyge. Det ligger måske dybt i den lokale folkesjæl, at vi ikke lige stiller os op på ølkassen og råber af lungers fulde kraft: 'Se os, her er vi, og vi er altså mega gode!' Men det skal vi lære at gøre nu. For vi er rent faktisk mega gode, og det går fantastisk godt i Fredericia!«

Hun efterlyser en ny og stærkere stolthed, som skal løftes i flok af både borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere.

»Vi skal turde fortælle de gode historier. Vi skal turde råbe dem højt og sende dem langt ud over kommunegrænsen. Vi skal turde sælge vores fantastiske fæstningsby, vores unikke historie og vores fantastiske kyststrækninger. Vi skal invitere hele Danmark indenfor, for vi har noget helt unikt at tilbyde, som man ganske enkelt ikke finder andre steder.«

Afslutningsvis sætter Iben Bonne Fahlén ord på det, hun ser som selve kernen og sjælen i byen – det DNA, som serien »Derfor Fredericia« sætter sig for at udforske gennem de næste 30 dage:

»For mig findes Fredericias sande DNA lige der, hvor det historiske møder det moderne og det urbane. Hvor det pæne møder det rå. Det er i det spændingsfelt, magien opstår. Det er der, det hele spirer og blomstrer. Det er det, Fredericia kan – og det er den historie, vi nu skal ud og fortælle til resten af verden.«

🔇