Dyrenes Beskyttelses beredskab rykkede ud i flere end 34.000 sager i 2023. Der var travlest i og omkring de største byer, mens hjorte og katte havde mest brug for hjælp. Beredskabet knoklede samtidig hårdt, mens resten af danskerne holdt sommerferie
Fugle fylder godt i beredskabets sager. Men det er stadig hjorte, der har mest brug for hjælp. Dyrenes Beskyttelse Fri redaktionel benyttelse
Beredskabet hos Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til nødlidende eller potentielt forsømte dyr 34.586 gange i 2023. Dette sker på baggrund af flere end 144.000 opkald til Dyrenes Vagtcentral 1812. Beredskabet består af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere – suppleret af Falck, når der ikke er nok hænder.
– Det har været et travlt år for vores beredskab – særligt for de frivillige. Derfor er vi også stolte af den indsats, der er blevet gjort for dyr i hele landet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Beredskabet har haft mest travlt i de folkerigeste kommuner. København, Aarhus og Aalborg har flest udrykninger. Til gengæld er der længst mellem udrykningerne på Læsø, Ærø og Samsø. Det viser den samlede opgørelse over beredskabets arbejde i kommunerne.
– Der kommer naturligvis flere henvendelser til Vagtcentralen 1812 i folkerige kommuner. Samtidig er det også lettere at finde frivillige til at påtage sig opgaven med at rykke ud til dyr i nød i fritiden. Vi arbejder dog på højtryk for at sikre en konstant og landsdækkende dyreredning, siger Yvonne Johansen.
Beredskabet rykker ud til alle dyr i nød, men to dyrearter udløste halvdelen af beredskabets udrykninger i 2023. Katte og hjorte har haft brug for hjælp i 52 procent af sagerne. Det drejer sig om påkørsler af hjorte i tre ud af fire tilfælde. Kattene var i de fleste tilfælde enten syge eller skadede voksne eller efterladte killinger. Mange af dem fik hjælp på et af Dyrenes Beskyttelses ni dyreinternater. I alt 6.603 katte fandt således nye hjem via internaterne i 2023.
– Katte og hjorte fylder meget, men beredskabet har virkelig en enorm bredde. Det strækker sig fra vores kredsformænd, der også hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejeren, der plejer og genudsætter skadede musvåger. Alt sammen muliggjort af primært private donationer suppleret med en mindre og varierende støtte på finansloven, siger Yvonne Johansen.
Trækket på beredskabet varierer voldsomt i løbet af året, viser tallene fra vagtcentralen. Der blev rykket ud til 4.663 sager i juni mod 1.985 sager i februar. Og ugerne i industriferien, hvor hovedparten af danskerne slapper af, er blandt de travleste for beredskabet.
Dyrenes Beskyttelse har de seneste år styrket beredskabet og skaffet flere dyrevenner til at rykke ud og hjælpe nødlidende dyr. I 2020 oprettede organisationen et skyttekorps, der i dag består af 120 skytter på landsplan. De rykker ud til aflivning af nødlidende påkørte dyr, der ikke kan reddes. Det har øget responstiden betydeligt og sikrer dermed dyrene en hurtig afslutning på deres smerte og lidelser. Frem til december måned havde skytterne håndteret over 2.651 sager med påkørte dyr. Tre ud af fire af skytternes sager drejede sig om påkørte hjortevildt, men de blev også kaldt ud til påkørte ræve, grævlinger og harer.
