Grundlovsdag den 5. juni betragtes som demokratiets festdag i Danmark. 

Grundlovsdag fungerer som en lejlighed til at reflektere over og fejre demokratiske værdier og rettigheder, og mange danskere deltager i politiske møder, taler og andre arrangementer. Det er en dag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af borgernes rettigheder og deltagelse i demokratiet.

Men nyheden om endnu et dødsfald på et botilbud for udviklingshæmmede lægger unægteligt en dæmper på feststemningen. 

Nyheden har rystet mange, sammen med nyheden om, at regeringspartierne sammen med Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance i går vedtog et lovforslag, der ændrer magtanvendelsesreglerne. 

Denne lovændring udvider personale på botilbuds beføjelser til bl.a. at foretage fysiske fastholdelser over for sårbare mennesker med handicap og giver øget adgang til tvangsflytning af beboere fra deres hjem. 

På et tidspunkt, hvor Danmark markerer Grundlovens 175-års jubilæum – en fejring af frihedsrettigheder og demokratiske værdier, synes netop disse rettigheder truet for nogle af samfundets mest sårbare grupper.

Karin B Nissen, privat socialrådgiver