Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.
Næsten en Børge Mogensen-sofa
Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:
– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.
Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.
Grundlovenes skjulte symbolik
Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.
På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:
– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.
